Bolig jobordningen i København.

Byen København er blevet et trækplaster for de yngre årgange, og samtidig er Havnen blevet til et investeringsobjekt for dyre boligprojekter. Det harmonerer ikke sammen, så hvordan er det gået til.

Det gamle København oser af miljø, og i takt med brokvarterer og hele bykvarterer sættes i stand vinder de mange ældre ejendomme, men solidt byggede ejendomme, i popularitet blandt de unge.

Denne udvikling bringer spekulanterne på banen, og de skal tjene penge. De har i Havnen haft frit spil, som i dag er bebygget med en overflod af luksusboliger, eller er de mange kasser måske i virkeligheden bare fremtidens slum, populært netop nu, hvor omegnen er gået af mode!

For det ser slemt ud i omegnen, som rigtig mange steder er præget af parcelhuse og byggerier fra 70’erne. Huse, hvor mange af dem har haft sidste udløbsdato, og som må kategoriseres som håndværkertilbud.

Det vil de mange aldrende seniorer ikke have siddende på sig, for ejendommene sættes dyrt til salg, men virkeligheden er, at mange siden de blev bygget ikke har ikke set en forbedring snige sig forbi, de er utidssvarende og ikke særligt eftertragtede. Det får de unge til at vende blikket mod København.

Denne udvikling ser ud til at ville fortsætte, og det vil på sigt forværre hele boligsituationen i Storkøbenhavn yderligere, for hvem river frivilligt sit hus ned for at bygge nyt. Men kan de overhovedet sælges?

Bolig jobordningen er kun et ringe plaster på såret.

Christiansholm

På falderebet til sløret løftes for fem vindende forslag af idekonkurrencen den 29. maj,

som skal fremskaffe ideer til ny kulturaktiviteter eller fritidsfunktioner på Christiansholm, og nærområderne, kom jeg til at tænke på Descartes brug af den latinske sætning «Cogito, ergo sum» «Jeg tænker, derfor eksisterer jeg». Et anskuelse af ens eksistens, som har små 400 år på bagen. Det samme har Christianshavn (1617-1674), som et brokvarter opdelt i 4 kvadranter, og Christiansholm (1695), som i nutiden sammen med Holmen udgør en historisk bydel i Københavns Havn.

Bydelens eksistens

skal ikke blandes ind i Descartes metodiske tvivlen og hans tanker om sjæl og legeme, men bydelen eksisterer, som en konsekvens af nogle tanker gjort i hans samtid, døbt byplanlægning, og det er den moderne byplanlægning, som nu igen rører på sig på Christianshavn. Denne gang i øens nordlige ende. Bydelen har siden 1980’erne, med sine 10.000, måske med Holmen i dag 12.000 borgere, og 10.000 arbejdspladser, udviklet sig til en gang blandede bolsjer, og den har sammen med den indre by mistet sin oprindelige jovialitet, jargon, sin (Nyhavns-) atmosfære, sin lokale identitet. Christianshavnere, primært velhavende borgere i det historiske miljø mellem Volden, Kanalen og Havnen, med skæve eksistenser i baghaven, lever i 2015 i den fysiske verden i adskilte osteklokker.

For 400 år siden ville Descartes,

med sin metodiske tvivlen bevise, at ens bevidsthed i osteklokken med en koglekirtel var forbundet med en eksistentiel bevidsthed i sjælen. Krop og sjæl var to ting som hang uløseligt sammen, mente han, og det er en udbredt opfattelse den dag i dag i teismen, hvor Birte Rønn Hornbech for nylig har udtalt, at ånden har for lidt indflydelse på beslutningerne i Folketinget.

Historisk var byplanen bag udviklingen af Christianshavn og Holmen, at servicere datidens flåde, handel og skibsfart. En noget anderledes virkelighed end den vi kender i dag. Voldens 12 Bastioner var en del af byens forsvarsværk. Siden 1980 har havnen imidlertid udspillet sin logistiske rolle, og flere af de militære anlæg, er sammen med B&W, godsarealerne, pakhuse og 43 km kaj fra nord til syd blevet forladt.

I den metafysiske nutid har jeg i de senere år derfor ofte tvivlet en del, ikke så meget over Christianshavns, eller Havnens eksistens, men på, hvordan bydelenes sjæl indgår i fremtidens kommunale ånd, som med lokalplan efter lokalplan i Københavns Havn forsøger at genskabe, ikke den fordums atmosfære, men en ny identitet? For at få afklaret denne tvivl har jeg søgt at finde nogle gyldige årsagsforklaringer på, nogle for mig paradoksale sammenhænge. Det gælder bl.a. Christiansholms fremtid, trafikprojekter i den nordlige bydel på Christianshavn, og forvaltningernes placering og brug af institutionsbyggerier på Christianshavn, for enhver ved, at infrastruktur i den moderne verden er en forudsætning for både god og sund trivsel og identitet.

Det ved ikke mindst kommunen alt om, for de travle kajarealer erstatter kommunen med ny infrastruktur i et forsøg på at bevare byens dynamik, livskvalitet og atmosfære. Kommunen har udtænkt en en Metroring, som er et originalt projekt, men som vist ikke er et særlig rentabelt projekt, og hvis trafikale berettigelse er mere end tvivlsomt.

Det trafikale dilemma løser man i planlægningen ved i gadeplan teoretisk at omdanne hele bydele til innovative poler. Det kræver så samtidig, at byen kan tilbyde et tilsvarende antal boliger til innovative borgere, og det står det ikke så godt til med. Faktisk er det i 2015 nærmest umuligt både at opdrive, og betale, en anstændig familiebolig i City. Der er derfor opstået problemer med ulighed og mangfoldighed, for hvor skal man finde plads til en brandmand til Rådhuset, når udbud og efterspørgsel ikke hænger sammen?

I planlægningen af en ny atmosfære lægger kommunen ud med fokus på poler i Metropolzonen, området fra Rådhuspladsen til Christians- og Kalvebod Brygge, hvor der er annonceret i tusindvis af ny arbejdspladser inden 2020. Flere forventes at komme senere. Ved skrivebordene er det økonomiske dilemma vanskeligere at håndtere, for i de seneste lokalplans prospekter, så er det polernes tiltrækningskraft, som endnu ikke eksisterer, som skal betale gildet.

Mere metro, var oprindelig byens svar på byens trængselsproblemer, men de to ting har ikke meget med hinanden at gøre, så det var nok snarere en manøvre, som skulle redde kommunens ansigt i den økonomiske suppedas Ørestadsselskabet var havnet i, for udviklingen i Ørestad gik ikke efter planen. Så det var vist snarere den forbandelse der lå i det akkumulerede underskud i de første metroetaper, en uforudset ånd, som banede vej for mere af slagsen, så nu skal kommunen ud og opfinde ny metrobrugere, så prognoserne denne gang holder stik.

Først tilbage til Christianshavns infrastruktur i gader og stræder, som ikke til debat, selv om den er nærmest ikke eksisterende, og slet ikke til Christiansholm. Christiania fandt i sin tid en vej ud af bydelens isolation ved at opfinde en ladcykel, og i BR peger oraklerne i dag, i mangel af bedre, på ladcyklen som fremtidens innovative værktøj til transport af lædersofaer og køleskabe over store afstande, så inden længe ser vi nok en elektrisk cykelgummiged på 4 hjul på supercykelstierne, hvor superkiosker nok sælger croisant og lappegrej. På Rådhuset hersker Ørestads ånden nemlig stadigvæk. Hvis man bare propper nogle flere forskelligartede aktiviteter ned i en flaske, så vil de i en molekylelær proces løse problemerne af sig selv, tilpasse sig de fysiske rammer, mens kommunen scorer kassen.

Derfor proppes der i dag i den indre by endnu flere brugere ned i domicilpaladser, og på det nordlige Christianshavn, i en overfyldt Cul de Sac, mere sport og kultur. En stor del af trafikken til denne Cul de Sac skal efterfølgende sluses ned, primært fra Torvegade, og vendes, og fra den ny trafikterminal på Christianshavns Torv.

Hashmarkedet er en trafikmagnet, som omsætter for en milliard kroner sort, og da markedet er den opium, som skal sikre Københavns centrale position på landkortet, så er området urørligt. Naboerne er klubber og institutioner, hvor en kirke, et gymnasium og skoler er institutioner, som i en fortravlet hverdag, i forældede fysiske rammer, udvides, for tilsammen at kunne huse nogle tusinde brugere fra nær og fjern.

På Trekantgrunden udvides med endnu en institution, en børneby på en afsides liggende forurenet grund ud til Laboratoriegraven langs Refshalevej, efter et militært magasin udbrændte i 1970’erne, selvom der i forvejen findes mindst et dusin institutioner i kvadranterne. Børnebyen skal servicere andre 800 brugere fra nær og fjern. Godt nok er fødselstallet i den nordlige bydel Aladdin med 2500 borgere stigende, men ikke tilnærmelsesvis med 800. I denne Cul de Sac er opført en hal primært for københavnere, og denne ny by på Trekantgrunden skal servicere Holmens Idrætsanlæg på Arsenaløen, eller er det omvendt, for de er vist hinandens forudsætning, som nu skal suppleres med flere aktiviteter på Nordatlantens Brygge, på Dokøen ejet af Mærsk ved siden af Operaen & Christiansholm, og samtidig planlægges Forsvarskommandoens bygninger anvendt til ny offentlige tilgængelige aktiviteter.

De aktuelle infrastrukturplaner for samme område er at ensrette Prinsessegade, og indrette en smal cykelsti gennem Christiania. Cykelstien er oprindelig tænkt som en aflastning af den trafikalt kaotiske Torvegade, men det bilfri Christiania siger nej. Christiania har nu aldrig været, og bliver heller aldrig bilfri, selv om loven foreskriver et bilfrit område, men det tages vist ikke alvorligt. Hverken af Christiania eller i kommunen. For at forhindre cykler i at passere, så vil christianitterne etablere grænsebomme. Cyklisterne i civilsamfundet, ikke Christianias cykler, risikerer nemlig at genere børns leg med hunde og katte. De kan jo ikke lege langs den oprindeligt rekreative Refshalevej, som i dag er indrettet til gratis p-pladser for christianitter.

Christianitterne vil med andre ord med stop skilte forhindre civilisations indtog på Fristaden, og de har sikkert mere held med deres grænsebomme, end EU har i deres kamp mod bådflygtninge, for man kan ikke risikere at genere hashmarkedets dunkle aktiviteter og eksistens, en aktivitet som ellers er imod både lovens ånd og bogstav, men åbenbart ikke imod den kommunale. Samtidig med, at Christiania, som har fået tilskud og rabat på stort set alting de rører ved, omkostningsfrit har kunne smadre den rekreative Refshalevej, så har andre stop skilte sammen med en ihærdig retorik sat byudvikling af hele den nordlige bydel på pause i årtier. Det lykkedes dog at nedlægge en fodboldbane for få en udvidelse af skolen i 2000. En rektangulær sort klods omgivet af pigtråd, for den skulle passe med arkitekturen i området. Det var den officielle forklaring.

Normaliseringen af Christiania i 2011, aftalt efter 7 års forhandlinger med en Fond, er også sat på pause, så nu forsøger kommunen sig igen med Ørestadsånden, med en idekonkurrence at proppe endnu flere tilfældige projekter ned i halsen på bydelen. Kommunens sender bevidstløst flere folk udefra ind i bydelen, øger turismen og den gennemkørende trafik, hvorfor pusherne til en start skal have beboernes gadeareal reserveret til taxipladser på bekostning af beboernes børns leg. Det er svært at få øje på en logik, og et sammenhængende plan for Christianshavn, men det gælder for hele havnen.

Et af de rigtig store paradokser i Københavns Havn er nemlig, at By & Havn, som er et 95% ejet selskab af Københavns Kommune, har gældsat byen i årtier frem. Skrev jeg ovenfor mere af slagsen (metro), så skal den jo betales af brugerne. Derfor koster det kassen at parkere på By & Havns p-pladser. Beboerne skal nemlig betale for ikke at bruge metro, og denne udlejning er den rentable del af selskabets forretning. En formel som ikke kan tages i anvendelse i Nordhavn, for der skal der slet ikke være plads til biler. Dette bæredygtige område skal nemlig løse ”brandmand” problemet. I denne model skal brandmanden derfor betale til metrobyggeriet over huslejen. En værdistigningsafgift skal sættes på huslejekvitteringen, så nu skal ikke kun planloven, men også skatte- og huslejelovgivning vist ændres! Det sker samtidig med de selvsamme politikere, som har udbygget godsarealerne med sterile domicilpaladser og luksusboliger, nærmest i kor råber op om manglen på billige boliger, og rigmandsghettoer. Et problem som forventes løst med en skatteyder betalt tilskudsfinansiering af alment byggeri. Et paradoks som det er umuligt at finde en forklaring på, da alting er gået og går som planlagt. Metrobyggeriet er i den proces blevet til den kommunale koglekirtel, gjort til redningskransen, som skal sikre sammenhængskraften, en slags Helligånd, uden det oprindelig var tænkt sådan. Tilbage står at løse problemet med mangfoldighed, men når nu man gør den almene lovgivning til rygraden i fremtidens boligform, så løser det nok sig selv i den molekylære proces. Det forventer man vist, og det til trods for, at i moderne tider er trivsel noget som kan opleves de steder, hvor boheme atmosfæren stadig eksisterer, i de konforme enklaver, og de kommunitaristiske miljøer, hvilket trivsel har det svært med i de kulturelt blandede miljøer. Endnu et af byens mange paradokser, som må afvente en forklaring til ånden slipper ud af Aladdins lampe.

Nyt på Kalvebod Brygge!

Ikea koncernen

Ikea har planer om et nyt varehus i 2018, som skal liggepå Kalvebod Brygge mellem Tivoli Hotel og Dybbelsbro overfor Fisketorvet Indkøbscenter. Indkøbscentret har i 2000 erstattet det oprindelige Fisketorv, som er flyttet til en anonym adresse i Nordhavn.

Postterminalen er solgt til Danica

Terminalen skal nedrives, og området skal anvendes til et business district center med 10.000 arbejdspladser, samme antal som der er eller var på Christianshavn. Nordea flytter vist et par tusinde væk fra Ørkenfortet til Ørestad Nord. Dette ny domicilområde i Bernstorffsgade skal stå klar i 2020, og bliver i den ene ende af det aflange Ikea varehus en nær nabo, mens Kalvebod Brygge mod vandet ligger over gaden.

Fields Storcenter i Ørestad City, med en Bilka butik, en reduceret udgave af et Hypermarked, har om året omkring 7 mio. besøgende, Ikea i Gentofte har måske 3 mio., og det forventes City Ikea vil slå Ikea Gentoftes besøgsrekord. Planen er at flytte trafik fra de overfyldte varehuse i Gentofte og Tåstrup til København, og samtidig at nå det københavnske publikum i de mange små 2 og 3 værelses værelses lejligheder uden bil. Det giver god mening, for Sydhavnen fra Langebro til Sluseholmen er i hastig udvikling, og nærmeste genbo, Havneholmen, skal indrettes med et metroben til Ellebjerg, og med et S-tog på Dybbelsbro ligger man centralt for et rimeligt stort befolkningsunderlag i København. Problemet bliver måske trafikken, hvis folk ellers køber andet end kødboller, hvor man i Københavns Kommune forestiller sig, at i fremtiden skal trafikafviklingen ske på lad-by-cykler!

Vi ser spændt frem til, hvordan Forvaltningen med bycyklen i mente  vil planlægge  en trafikafvikling mellem brokvartererne af en million ladcykler eller flere, om året, til og fra Ikea på Kalvebod Brygge, for biler skal der ikke være eller gøres plads til. Eller om det ikke snarere bliver Ikea, som udvikler et stormagasin og et nyt storbykoncept, som vil  både befordre, men også udfordre hele byudviklingen omkring Fisketorvets indkøbscenter, og det spirende bohemeliv på  Vesterbro, som er ved at se dagens lys, ved at integrere en helt traditionel levering af standard sortimentet med en Minitrans, på den måde, som det sker den dag i dag?

Skanska har samtidig annonceret, at et kontorhøjhus på 24.000 m2 skal stå klar på Havneholmen til udlejning i 2020.

Hvad siger Ikea?

Den 16. april oplyste Ikea Danmark, at de har planer om at åbne sit sjette varehus med den tomme DSB-grund ved Dybbølsbro på Vesterbro som hjemsted. Byggeplanerne kræver en ændring af lokalplanen for området, og et byggeri kan først stå færdigt i 2018.

Der er lagt op til et 37.000 kvadratmeter stort varehus for at få en størrelse på et detailudsalg Ikea kender. Kunderne på Kalvebod Brygge skal kunne handle det samlede Ikea sortiment, ikke kun potteplanter og køkkenting, men varehuset bliver på flere måder en anden slags Ikea. Kunderne skal have lettere adgangsveje med mindst 3 ind- og udgange og kasser flere steder. Det skal gøres nemmere at kunne foretage mindre indkøb, impulsindkøb og samtidig tilbydes forskellige typer fastfood og caféadgang. Det må betyde, at den traditionelle labyrinttankegang forlades, for den har ingen københavner vist overskud til at praktisere efter arbejdstid.

Byggeplanerne afslører, at der er tale om et usædvanligt langt og smalt hus i forhold til de standarder, der ellers kendes fra Ikeas varehuse. Samtidig ligger det placeret midt i byen, og det eneste af den slags er et nybygget varehus i Hamburg, som dog ikke tager samme hensyn til storbykunderne, som det er planen at gøre det i København. Den digitale hverdag skal som noget nyt medtænkes i København. Storbylivet skal analyseres nøje, hvorfor der skal være caféer med forskellige tilbud – hvem ved, måske med plads til Copenhagen Street Food i området, i dag beliggende på Christiansholm, som skal tage kampen op med Kødbyens madmarked – samtidig med man i Ikea skal kunne købe en pølse til en femmer fra gadeplan. Københavnere er som bekendt for en stor dels vedkommende enten singler eller singlefamilier som bor hver for sig, og det skal medtænkes i dette varehus.

Cyklen er et centralt omdrejningspunkt for vareudbringning, og det skal blive spændende at se, hvordan byen vil løse den udfordring, for en ladcykel fylder det samme som en bil, et af de problemer byens forskellige kvarterer lever med i dag, hvor de optager plads overalt. Nogle vil formodentlig gerne leje en Ikea ladcykel, andre vil måske leje et lig. Ladcykler må vist ikke ikke tage metroen, så de skal blande sig med de mange Cykel Rick-Shaws på de københavnske cykelstier.

Idekonkurrence

En idékonkurrence om Christiansholms fremtid bliver udskrevet primo marts måned 2015 af Københavns Kommune.

Resultatet af konkurrencen var ventet den 28. april men er blevet udskudt til den 29.  maj. Kommunen skriver, at de har modtaget i størrelsesordenen af 160 forslag. På kommunens ny hjemmeside er fokus flyttet fra området til kun at omhandle Christiansholm. Indlæg kan også læses på siden Bliv Hørt.

Konkurrencen er åben for alle. Der kåres ikke en vinder, da konkurrencens formål er at tilvejebringe en palette af forskellige projekter, som politikere og grundejere efterfølgende kan lade sig inspirere af. De bedste projekter præmieres. Valget af den endelige kultur- og fritidsaktivitet på Christiansholm vil derfor først ske i en senere proces og ikke i selve idekonkurrencen.

Området omkring Christiansholm, Dok øen, Arsenaløen og Grønlandske Handels Plads skal samtidig udvikles i et samarbejde mellem kommunen, grundejerne i området, jf. nedenfor, og københavnerne. Forsvarskommandoen har som tidligere nævnt  meldt ud, at de snart forlader bygningerne på Arsenaløen. Kommunen inviterer derfor også til en indledende høring i marts, hvor borgere, lokaludvalg og interessenter kan komme med ideer til:

Hvordan både de fire delområder og området som helhed skal udvikles.

De fire områder i Inderhavnen udgør nogle af de ældste områder i Københavns Havn, og ligger centralt på den nordlige side af Inderhavnsbroen med udsigt til Kvæsthusbroen og Skuespilhuset, og med nærkontakt til Opera, det øvrige Holmen, Gammelholm, Kongens Nytorv, og Nyhavn.

Dommerpanelet består af overborgmester Frank Jensen, teknik- og miljøborgmester Morten Kabell og kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen.

Grundejerne i området:

Grønlandske Handels Plads : Styrelsen for Slotte- og Kulturejendomme

Arsenalø’en : Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Dok ø’en : A. P. Møller Fonden

Christiansholm : By & Havn i et nyt selskab, hvor Danica har købt sig ind.

Experimentariet flytter tidligst tilbage til Tuborg Havn i slutningen af 2016 eller 2017 da byggeriet af det ny Experimentarie er blevet forsinket. Inderhavnsbroens forsinkelse har samtidig medført at besøgstallet er noget lavere end forventet.

Åsa Linderborg i Information

Artikel i dagbladet Information den 16. december :

Hvor synes du forskellene er størst på Danmark og Sverige?

Sådanne sammenligninger fører ingen steder. Jeg har jo elsket jeres kulturradikalisme, men nu begynder I at legitimere intolerance og ren barnagtighed. Men lad mig sige så meget: Jeg synes, København er alletiders, og ville gerne bo der en dag, men det overrasker mig, at I har stærkere hierarkier – og stærkere, end I selv forstår. Under overfladen pulserer noget ret autoritært. Jeg finder det også provokerende, at netop venstrefløjen opfatter Christiania som et frihedsprojekt. Det er jo en småborgerlig drøm om at få sit helt eget og ikke bidrage til helheden. Som kulturelt kraftcenter et det også helt overvurderet. En kammerat siger, at Loppen bare er det værste sted at spille. Nedlæg dog det bras, og byg boliger med lejligheder, som almindelige mennesker kan betale i stedet.

Åsa Linderborg. Født 1968. Dr. phil i historie, kulturchef på Aftonbladet siden 2009. Forfatter til den prisbelønnede selvbiografi, ’Mig äger ingen’ (da.: ’Mig ejer ingen’). Mor til Amanda, 23, Maxim, 14, og kæreste med skuespilleren og instruktøren Peter Schildt. Bor i Södermalm, Stockholm. Felipe Morales

Ny broer, ny tider

Inderhavnsbroen undervejs, og den står formentlig klar til ibrugtagning i sommeren 2015

IMG_0827i

Ny broer betyder også ny tider for trafikken.

Kommunens oplæg (linket er ikke længere aktivt) til afvikling af cykeltrafik. Søg på kk.dk og cykeltrafik.

Christianshavnercykelruten fra Amager gennem Christiania vil blive udført af forvaltningen, som vil holde Fonden ansvarlig for eventuelle ekstraomkostninger, og ruten sendes i udbud den 5. november 2014. Mindst 3 entreprenører ønsker at byde på arbejdet.

Sommerfuglevingerne over Christianshavns Kanal, som nu står klar på Islands Plads.

IMG_0818

Politiken skriver den 18. november 2014, at ruten nu kan etableres i fred og fordragelighed, efter et fællesmøde på Christiania har sagt ja til at fjerne et brændeskur. Det vil nok hurtigt vise sig, at der bliver brug for mere end en simpel stiforbindelse.

Krøyers Plads med Restaurant NOMA tv.

IMG_0826i

 

 

Prinsessegades renovering

Nyt forslag til debat i TMU den 22. september 2014

Forslaget går ud på, at TMU skal vælge mellem 2 udkast, det ene forslag lidt mere omfattende end det andet, men de ligner til forveksling hinanden. Begge forslag holder sig indenfor 4 mio. kroner, men COWI lægger op til en gennemgribende byrums- og trafiksanering med pladsdannelser til mellem 20 og 30 mio. kroner. COWI beskriver forslagne i bilag til dagsordenen her.

De har nogle positive betragtninger selv om fodgænger færdslen fra Torvet til Bådsmandsstræde, nok vil gøre som den plejer at gøre. Det samme gælder sikkert også for taxierne. Nogle vil muligvis respektere begrænsninger, andre vil ikke.

Den forventede effekt, med et stoplys ved Bådsmandsstræde er derfor svær at tro på, men det kan kun tiden vise. Krydset er i travle perioder kaotisk, så at afvikle den samlede taxitrafik her, det skurrer i ørene.

Indsnævringerne eller ensretningen af gaden fra Busslusen til Torvet vil besværliggøre færdslen yderligere, hvor der med en bussluse i perioder ud af bydelen kan være en kø ned forbi Christianshavns skole, og de vil i sig selv næppe forhindre de mange ulovlige standsninger.

Burmeistersgadegade lukkes ved udmundingen i Prinsessegade. Indkørsel ved Bodenhoffs Plads gøres vanskeligere. Det blev bekræftet på et møde i beboerhuset den 5. november 2014. Lokaludvalgets referater fra den 5.11 og den 3.12 kan ses her. Hvordan trafikken fremover skal cirkulere i Aladdin er fortsat et ubesvaret spørgsmål, ikke mindst hvordan den tunge trafik skal kanaliseres rundt området.

Det som ikke refereres af lokaludvalget er, at det ren faktisk blev foreslået af Per Homann Jespersen, som var medlem af Trængselskommissionen , var,  at trafik helt frem til et bilfrit Christiania ikke var nogen selvfølge.  Han foreslog faktisk den blev ledt udenom, en pointe som lokaludvalget behændigt undgår at omtale, og hvad der egentlig menes med et normaliseret og bilfrit Christiania, hvor forvaltningen tillader gæstetrafik og holdepladser, det henstår stadig gådefuldt for omverdenen.

Inden længe skal især cykeltrafik over Inderhavnsbroerne også tages i betragtning, men den er slet nævnt, og med cykelrutens bro fra Hal C til Christiania skabes der en ny afsætningsmulighed til Christiania for busser og taxier.

IMG_5806

For enhver kan konstatere, at trafikken fra Torvet og Torvegade ned gennem Prinsessegade er hidsig. Biler, cykler, og ikke mindst fodgængere samt busser og lastbiler kæmper om pladsen, så af flere grunde er der brug for en bred, og en sikker cykelrute til både byen og Amager.

Heller ikke  Børnebyen under opførelse er nævnt under de trafikale forhold,  så taget de eksisterende forhold i betragtning, så virker cykelruteprojektet utidssvarende.

Dér hvor man virkelig kan undre sig, det er over punktet de trafikale forudsætninger. Trafiktallene under pkt. 1.2  baserer sig på trafiktællinger fra 2000, 2001, 2004 og 2005, og det konkluderes på den baggrund, at trafikken er faldet fra 11.400 køretøjer til 6.500 køretøjer ved Sankt Annæ Gade, og på Bodenhoffs Plads til 2.200 køretøjer, som har ærinde på Holmen (1.100 køretøjer hver vej). En tælling fra 2005, ikke på Bodenhoffs Plads, men på trangraven, på et tidspunkt, hvor Frederiksholmsbroen var lukket pga. renovering.

Tilbage i 2000 var Holmen stadig et ret ubefærdet område, men 6.000 køretøjer blev alligevel optalt dengang. Flere byggerier havde endnu ikke set dagens lys, som f.eks. Halvtolv og Schifters Kvarter. Busslusen er fra 2003, og i 2004 og 2005 var Pusher Street lammet, så trafikken i Prinsessegade faldt i den periode dramatisk. Det har ændret sig siden, hvilket tydeligt kan ses på Refshalevej, som i 2000 var bilfri.

To optællinger i 2001 viste , at trafikken ved trangraven dengang var på henholdsvis 7.585 i februar, og 7.800 i august. Ole Bach direktør i Vej og Park dengang mente, at i august skyldtes tallet en filmforstilling på Base Camp. Disse tal indgår slet ikke i beregningerne af de trafikale forhold. De kan ses på Christianshavnernet.dk’s side om Busslusen. Trafiktal kan også ses på siden Prinsesegade og siden om Christianshavns Torv.

Så det er lidt hokus pokus, at basere en kostbar infrastuktur i Prinsessegade på disse tal. Der kan nævnes flere ting, og de vil løbende blive taget op, da projektets gennemførelse givet vil medføre ny problemer.

Cykelrute og Husleje på Christiania. De konservative vil videoovervåge.

04. Juli. Farlig krudtfabrik afsløret ved Bageriet under ransagning. I randområderne er 26 bilister taget for narko kørsel. EB

Politiken skrev den 30. juni :

IMG_0051

Angreb og trusler forsinker cykelsti gennem Christiania.

 Hærværk, angreb og trusler

Siden vedtagelsen har kommunens entreprenør været i gang med at bygge de sidste dele af forbindelsen, men arbejdet er gået i stå på grund af trusler, hærværk og overfald mod mandskabet på byggepladsen.

En entreprenørmaskine er blevet brændt af og virksomheden, der har fået opgaven, har modtaget trusselsbreve, der advarer mod at deltage i færdiggørelsen af den nye cykelsti.På Arsenaløen, hvor en del af arbejdet skal gennemføres, fandt arbejderne en gammel granat fra dengang, øen var en del af flådebasen på Holmen. Den blev fjernet af sprængstofeksperter fra Søværnet, der under arbejdet blev bombarderet med stenkast og kanonslag.

De hændelser har medført, at arbejdet er gået i stå.  

Christianitterne selv synes det er sund fornuft, men hvorlænge kan denne intolerance, som dolker transportvejen til den centrale by i ryggen, fortsætte? Bus 9 A kan ikke længere standse i Prinsessegade og Benenden og andre nærområder er stærkt trafikalt generede, tusinder af borgere langs det ny Amager Strand tvinges gennem Torvegade, som i forvejen er kaotisk, og som det fremgår af artiklen i Politiken, så er det bilfri Christianias beboere selv ivrige bilister, og det går så også udover omgivelserne, som christianitterne ikke har respekt for. Christiania har på få år smadret miljøet på Refshalevej, bommen fra 2004 holdt kun i kort tid, men det er Christiania pisseligeglade med. Fondens Grand Old bæredygtige økologiske forkæmper Foldschack forsvarer med næb og klør primært sine egne interesser på bekostning af byen København, så en løsning har lange udsigter. Jo flere konflikter desto flere penge i advokatkassen, og man skulle jo nødigt afstå muligheden for at servicere en økologisk kundekreds!

IMG_0050

Den eneste vej ud af suppedasen er, at hvis en 3 meter bred cykelsti ikke er nok, så ryd området der hvor cykelruten skal ligge, og giv plads til 8 meter. Måske der skal sløjfes et par træskure, og flyttes et hus eller to, men dem er christianitterne jo eksperter i at opføre. Samtidig løses problematikken i Prinsessegade da bus- og taxibetjening naturligt flyttes til Kløvermarksvej. Alt andet er galemathias.

Husleje

Foldschack tabte i dag i byretten en sag anlagt mod Skat. Folk som individuelt har købt deres bolig på Christiania af Fonden, skal ejendomsværdibeskattes som et kollektiv, mener Foldschack. Og ejendomsvurderingerne er samlet set for høje, da grundene er forurenede.

Og her gik man og troede, at det var en del af salgsprisen, at Christiania rydder op. Var det ikke derfor de fik det så billigt? Forureningen har hele tiden været kendt, og den rammer  ikke alle ejerne, og skal omkostningerne fordeles kollektivt, så må det være en sag for Fonden, og ikke for Skat at udrede hvordan. Men endnu engang, man løber fra sit ansvar, her og der og alle vegne.

Man kan kun håbe på, at det er ved at gå for Københavns Kommune, at de bliver kørt rundt i manegen af et dybt kriminelt miljø.

IMG_4623

Videoovervågning

Måske det er derfor de Konservative i dagens aviser foreslår, at området fremover skal videoovervåges 24/24.

 

Gravid kvinde jagtet på Christiania

Paranoia i Pusher Street.

Politiken har besøgt gaden, og skriver den 17. juni, at der hersker paranoia. Avisen har bragt en række artikler om Pusher Street i juni måned, og i et interview med en pusher den 24. juni, afvises det, at rockerne har indflydelse. Foldschack, som driver forretningen, benytter ellers enhver lejlighed til at fastholde det modsatte. Den 27. juni giver Københavns Politi et lidt mere nuanceret billede af Pusher Street. Læs nedenfor.

Fransk kvinde måtte søge tilflugt hos en beboer.

Christianias forbud mod fotografering førte i ugen op til 1. maj til en jagt på en gravid fransk kvinde og hendes kærste, hvor parret måtte søge tilflugt hos en beboer. Episoden understreger, at det med cykelruten er vigtigt, at brugerne sikres mod overgreb, og det bliver nødvendigt at revidere cykelrutens bredde gennem Christiania, for er en ubeskyttet smal sti på 3 meter nok til at sikre dens brugere mod overgreb fra hensynsløse kriminelle? De sidste dages megen omtale af et læserbrev fra Lolland, hvor skribenten blev truet, og en forfatters afståen fra at dokumentere Pusher Street af samme årsag, taler sig eget sprog. Episoden om den gravide kvinde er hentet fra “Ugespejlet”, hvor Pressegruppen beklager episoden … endnu en beklagelse, for  den står ikke alene. Se metroexpress.

Informations artikel den 12. juni 2014 om Christiania.

Pusherne nu i sort

Som en følge af politiets optrevling af det kriminelle miljø er pusherne i dag maskerede og klædt i sort. Selv christianitterne udtrykker frygt for udviklingen, for de ved ikke længere om det er christianitter eller folk udefra som sælger hashen i Pusher Street. Politiken den 1. juni 2014. P-vagter får ofte tæsk og trusler ved Christiania. Mx.dk

Foldschack fra Fonden kan ikke se problemet.IMG_4606

Nu står Foldschack fra Fonden frem og beklager, at Pusher Street blandes sammen med Christiania, og hans paranoia eller vrangforestillinger viser sig, når han udtaler : at Christiania skal kanøfles som begreb. For det første er der ikke længere nogen som ved, hvad Christiania repræsenterer. Et parallelsamfund, eller måske i virkeligheden flere, er den bedste betegnelse, og Fristadens frihedsgrader, love, regler og bestemmelser, er bestemt af alle de involverede parter inklusive Foldschack selv. De har købt området for en slik, og de bestemmer selv. Derfor er det Christiania, som er ved at kanøfle sig selv, ved at udstede trusler i flæng, ved at angribe busser og kommunalt ansatte, uden der gribes ind, men rockerne er problemet, siger Foldschack. Men hvordan adskiller man rockere fra christianitter. De dækker jo over hinanden, og Foldschack er åbenbart på bekostning af christianitterne, selv på vej til at ville definere sin egen vrangforstilling om Christiania. Hvem de er og hvad de vil, det ved ingen, jo de vil helst ingenting, samtidig med man oplever musikoptog i Prinsessegade, som vækker minder om den forhistoriske Spartacus og hans trofaste skare af fodfolk, som i blinde følger trop.

Fri hash er apropos ikke på dagsordenen. Det er afvist for tredje gang den 28. maj 2014. I hele Europa bekæmpes den om sig gribende narko kriminalitet, så hvorfor skulle vi  i København indrette os med autoriserede hashudsalg, selvom Christiania siger de ikke er medlem af EU, og det bliver næppe en kriminel fra Christiania som får næringsbrev. Det er absurd drømmeri, men området, som Foldschack nu omtaler som en bydel, fastholder at vejen ud af kriminaliteten er at frigive hash. Politiet har i et indlæg i Politiken den 27. juni bedt Christiania om aktivt at gøre noget ved det kriminelle miljø, men de afviser.  Derfor er det mere rigtigt som Politiken også skriver, at sige, at Pusher Street i samarbejde med Christiania udvikler mafiakulturen i København, som i dag har fået fast bopæl i det centrale København, barrikaderet hele vejen rundt, og den udvikling er hverken økologisk eller bæredygtig.

Politiets udlægning i Politiken den 27. juni (forkortet):

»Jeg opfatter ikke Pusher Street som en samlet organisation. For os er de alle organiserede kriminelle med blandede relationer, hvoraf nogle er rockerrelaterede. Men de har det til fælles, at de handler hash på Christiania, og de samarbejder på den måde, at man leverer hash til hinanden og sørger for en stabilitet i leverancen«. Det er en løs struktur uden hieraki, for det er ikke politiets opfattelse, at der eksisterer et egentligt hierarki i Pusher Street. Gaden styres af et ’fællesmøde’ bestående af sælgerne, udtalervicepolitiinspektør Torben Svarre. Ifølge Torben Svarre, der leder Task Force Pusher Street, TFP, kan man derfor ikke karakterisere organiseringen i Pusher Street som en egentlig mafialignende struktur. »Det ville kræve, at der sad et hoved eller to, som bestemte alt, og det gør der ikke umiddelbart«, siger han. Pushernes fællesmøder handler om driften af salget, forklarer Jørgen Skov.

Politiken skrev den 6. maj :

Peter Øvig Knudsens har i flere medier sammenlignet Pusher Street med en kræftsvulst, som har spredt sine metastaser ud over resten af Christiania og har tilføjet, at det er der ingen, som tør tale om. Udtalelserne ærgrer Knud Foldschack fra Christianiafonden, fordi de, som han siger, bliver grebet af politikere, som gør opgivelsen af bogprojektet til et spørgsmål om Christianias eksistens og mangel på ytringsfrihed. »Han skulle måske have ventet med at bruge den metafor, til han havde skrevet bogen. Han taler ikke om, at det er rockerkriminaliteten bag ved. Han sætter lighedstegn mellem Christiania og Pusher Street, og dermed bliver han budbringer for en bestemt debat, og det er jeg forarget over«, siger advokaten.

Nu skal man som bekendt være christianit for at kunne sælge fra en bod i Pusher Street, så persongrupperne hænger uløseligt sammen, og der er jo ikke en eneste christianit som står frem og fortæller hvem de handler med, som er angiveligt er rockerne, så hvordan kan man tale om en bestemt debat? I en debat på DR P1 udtaler en christianit, at bogen burde først skrives når kampen for fri hash alligevel lige om lidt er vundet…

Christianshavns cykelrute får dødstrusler

Nu vil Københavns Kommune ikke vente længere, skrev metroexpress : I næste uge går man i gang med at færdiggøre Danmarks mest forsinkede cykelsti.

Læs om dødstruslerne længere nede.

Christianshavnercykelruten var da også på TMU’s dagsorden den 7. april 2014.

Christiania har på vanlig vis, som det ellers var aftalt, IKKE afleveret et forslag til TMF ved årsskiftet, et forslag, som skulle afklare den stærkt forsinkede cykelrutes vej gennem Christiania.

Debatten på DRs P1 mellem Frank Jensen og Foldschak i efteråret viste tydeligt, at man på Christiania meler sin egen kage. Frank Jensen mente Christiania barrikaderer sig, mens Foldschack fandt, at der var rigeligt med adgangsveje.

Christiania vil have ruten ført udenom, men der ikke nogen vej udenom, og forvaltningen har da helt forventeligt ikke modtaget noget forslag, så derfor har forvaltningen nu fremsat følgende indstilling :

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

  1. at Christianshavnsruten ibrugtages således at det eksisterende stisystem gennem Christiania foreløbigt bevares.

Indstillingen blev godkendt, men Indstillingen blev standset af I, jf. kommunestyrelseslovens § 23, og indstillingen indbringes dermed i sin helhed til afgørelse i Borgerrepræsentationen. I er Liberal Alliance.

Enhedslisten vil gå på vandet. De ønsker at løse bydelens trafikale problemer, sikker skolevej, demonstrerer for busslusen, men de ved ikke hvordan problemerne skal løses, og som med denne indstilling heller ikke i denne omgang bliver løst. Morten Kabell fra EL, i dag trafikborgmester i København, var i sin tid den eneste som var imod cykelruten, og det skal derfor blive spændende at se, om denne tidsudtrækning fra en borgmesters side, vil lykkes.

Morten Kabell lægger nærmest cykelruten i graven, men han er tilfreds med denne løsning, som jo for evig og altid forhindrer projektet nogensinde kan udvikles og gennemføres.

Han udtaler : »Der er ikke noget galt med at markere uenighed. Christiania har tradition for at markere, så det fremstår konstruktivt og fornøjeligt. Så det oplever jeg ikke som en trussel mod projektet«.

Det er jo præcis denne tankegang, som i årevis har præget alle Christianias initiativer. Et skridt frem, vi er positive for normalisering, men straks efter træder man 5 skridt tilbage. Det er vist IKKE at påtage sig et politisk ansvar, at understøtte anarki. Det tog fra 2004 til 2011 at få en aftale i stand om normalisering, og i 2014 er der stort set intet sket. Jo Foldschack skriver dokumenter. Nu kan vi så se frem til endnu et slagsmål, denne gang om en cykelrute.

Hulda Mader fra Christiania håber, at politikerne ombestemmer sig i sidste øjeblik. Ifølge hende er det grundlæggende problem nemlig, at cykelstien skal gå gennem en smal sti på tre meter, hvor der dagligt går en masse mennesker, børn og heste. Det er forkert. Det grundlæggende problem er, at Christiania forhindrer enhver form for nytænkning og udvikling af bydelen.

For hvordan ser virkeligheden ud :

Politiet udtaler til et medie i april 2014, at de ser med meget stor alvor på den vold, der i stigende grad bliver udøvet, hvor “man” forsøger at bevare sit hashmarked ved brug af vold, stenkast, flaskekast, kast med molotovcocktail og lignende.

Den 27. februar lavede Task Force Pusherstreet en større aktion. Den 4. april tog det omvendt kun seks minutter at rykke ind i Pusher Street, rydde en bod og fortrække fra fristaden igen. Vi rykkede ind klokken 11.30, og vi var ude igen klokken 11.36. Da var boden ryddet, og to personer anholdt, siger politikommissær Steffen Thaaning Steffensen, Københavns Politi. De anholdte solgte fra en bod ved Operaen. En mand på 26 og en kvinde på 51. Politiet fandt ved denne aktion 500 gram hash, 180 gram skunk, 100 joints og nogle hashbolsjer på under 6 minutter. De anholdte havde 17.000 kroner på sig, svarende til salget af 340 gram hash, og det kvantum vil de nu blive sigtet for at have solgt.

Det fremgår også af dagspressen i april måned, at der på godt og vel 1 år er noteret 946 narko påvirkede bilister i området.

Enhver kan se, at Christiania på alle måder forsøger at barrikadere sig, og det sker med smalle adgangsveje og ufremkommelige sti systemer. »Vi har et princip om, at svage trafikanter – børn og gående – har forret. Vi er sindssygt bange for de hurtige cyklister, der skal spare et minut eller to på vej til og fra Amager. Ikke alle cyklister holder sig til 3 km/t. Vi er virkelig bange for, at der kan ske ulykker«, siger Nils Vest.

Men det er at snakke udenom. Trafikken i Prinsessegade og cyklisterne i Torvegade har brug for en sikker cykelrute. Sikkerheden for børn og unge i området, såvel som for bydelens borgere, som det er i dag kræver, at det er Christiania som spærres inde, og ikke omvendt. Busstoppestedet i Prinsessegade blev den 5. marts 2014 omlagt. Jævnlige stenkast indefra Christiania har fået MOVIA til for alvor at etablere en korridortrafik i bydelen. Den kollektive trafikbetjening for bydelens øvrige borgere er dermed endnu engang blevet forringet. Er det ansvarlig forvaltning?

Ret beset burde adgangen fra Christiania ud til Kløvermarksvej udvides, gøres sikker og tilgængelig for børn som for voksne, turisme og og gerne for heste, så Hovedindgang for kareter, rickshaws, turistbusser, linje 9A og linje 40, taxiafsætning, anden bilisme mv. en gang for alle flyttes væk fra Christianshavn, og ud på Kløvermarksvej. Christianshavn bør i stedet for betjenes af minibusser, som det sker andre steder.

Det grundlæggende problem er nemlig, at det bilfri Christianias barrikader forhindrer en sikker og fornuftig trafikbetjening som kan bruges af hele bydelen. Enhver kan samtidig se, at i 2014 er Refshalevej sandet til med privatbilisme. Den trafik har i en bilfri bydel intet at gøre, hverken på Refshalevej eller i Prinsessegade, hvor samme forvaltning nu igen arbejder med et håbløst millionprojekt for en trafikrenovering.

Lokaludvalget har sendt et brev til BR om cykelrute, skole og trafik i Prinsessegade.

EB skrev den 11. april, at Christiania selvfølgelig ikke opfordrer til vold, men de stiller sig fysisk i vejen for projektet. Citat :  Kirsten Prajna opfordrer nemlig beboerne på Christiania at stille sig i vejen, så det ikke er muligt for håndværkerne at starte på projektet, hvor første spadestik bliver at rive brændeskuret ned. Jeg fik at vide, at de kom i dag, derfor stod vi klar med fysisk blokade. Det vil vi gøre igen, forklarer hun, men der kom ikke nogen i dag.

For den 10. april 2014 skrev metroexpress :

Byggefirmaet Aarslef har fået dødstrusler

Politiet bekræfter, at de har modtaget nogle anmeldelser fra entreprenørselskabet. Hvad anmeldelserne går på, det ønsker politiet ikke på nuværende tidspunkt at udtale sig om. BR blev op til mødet i mandags orienteret om truslerne. Her blev et flertal enige om at opgive at bygge cykelruten til 20 mio. kroner gennem Christiania. Foldschack og Fonden siger ingenting, mens en presseansvarlig fra Christiania vasker hænder og udtaler, at det er slet ikke os. EL tager officielt afstand fra de fremsatte trusler og skældsord som møder byggearbejderne.

En anden som har modtaget trusler er Nikita Klæstrup, Næstformand Lolland-Falster Konservativ Ungdom, som lørdag den 26. april 2014 skrev, at Christiania er en skamplet i byen København. :

Christiania er et farligt parallelsamfund og en hån mod de lovlydige danskere. Dette er senest set i forbindelse med de nye cykelstier som skulle gå igennem Christiania. Nu bliver modstanden begrundet med, at cykelstierne vil føre til »farlige situationer«. Dette er ganske plausibelt. Det er dog ikke christianitterne, men de borgere, som ønsker at benytte sig af cykelstierne, som er i fare. Det er nemlig sådan, at de eneste, som skaber farlige situationer, er christianitterne selv. De har med succes opført et skadeligt parallelsamfund. Christiania er et sted, hvor politibetjente ikke kan udføre deres arbejde grundet trusler og vold fra beboerne. Det er et sted, hvor salg af narko trives i bedste velgående. Og det er ikke mindst en plads, som kan udnyttes langt bedre!

Når befolkningstætheden stiger, og flere og flere ønsker at flytte til København, er det en direkte hån mod de mange lovlydige borgere, at området ikke bliver normaliseret således, at borgerne kunne få mulighed for at bo i rolige omgivelser fri for kriminelle. Christiana er ikke kun til gene for ordensholderne og mulige tilflyttere, også det omkringliggende nabolag er plaget af den kriminalitet, som det lovløse Christiania medfører. 

Politiet er gået ind i sagen for at undersøge hvem det er som har fremsat de ret grove trusler. Læserbrevet kan i sin helhed ses på b.dk. I juli måned 2014 har politiet fundet den pågældende, en kvinde i København, som er blevet sigtet.

 

Redigeres af Christianshavnernet.dk