Gå til Forsiden for information.

CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer

Christianshavn

Holmen

Kanalen

Volden

Refshaleøen

Redaktionelt
Forsiden
Nedefra og op

Om os

Meninger

Sideoversigt

Emneoversigt

Fakta

Christianshavn

Debat forum

Lokaludvalg

Vejviser
Christianshavn

Nyttige adresser

Set & Sket

Opslagstavlen

Presseklip

Sidste Nyt

Fremtiden

Fortiden

Spisesteder

Café liv

Rendez-Vous

Se oversigt

Restaurationer
Café au lait
Bodega
Bistro
Coffee Shops
Take Away
Sandwich Shops
Gøglere &
Musikanter
Smugkroer
Spisesteder
Natkassen
Anonyme Steder

Anmeldelser.


Traditionerne

Boligforeninger

Kandestøberene

Seniorer

Græsrødderne


Markedspladsen

Christianshavn

butiksliv

&

DOMICILER


Nyttige adresser

Vejviser til

Kanalen

Sport

Institutioner mv.


Bastionerne

Volden

Kalvebod Bastion
Enhjørningens
Bastion
Panterens Bastion
Elefantens Bastion
Løvens Bastion
Ulrichs Bastion
Sophie Hedvigs
Bastion
Vilhelms Bastion
Carls Bastion

Frederiks Bastion

Charlotte Amalies Bastion
Quintus Bastion

Bolværk & Sejlskibe

Brug også

Nyttige adresse

Christianshavns
Travaljelaug
Christianshavns
Baadudlejning
Christianshavns
Baadforening
Livet i
Kanalen
Skibe på
Holmen
Trafikinformation
Havnebussen

Lystbådehavnen
Lynetten

De ukendte steder
Lirekassens rute
Holmen
Refshaleøen
Kullturpingerne
Nordatlantens
Brygge

Operaen

Christianshavns
Beboerhus

Christianshavns
Bibliotek

Christiania

Ting og Sager

Klunserhjørnet
Køb/Salg/Bytte

Universelle Mødesteder
Samtalen med Gud
Christians Kirken

Frelser Kirken

Trossamfund
Mere Finanslov

Filmskolen

Søkvæsthuset

Arkitektskolen

Teater Skolen

DAC
Gammel Dok

Rytmisk Musik

Gymnasiet

Døtre Skolen

Christianshavns
Skole

Rodekassen

Den Sorte
Diamant

Middelgrundens
Vind

Flakfortet

Copenhagen
Airport

Copenhagen
MalmøPort

By og Havn

Øksnehallen

Kulturhavn

La meilleure
façon

de ne pas
avancer

est de
suivre

une idée fixe

Citations du Monde

DGI byen
Copenhagen X


Denne side opdateres ikke.


Christianias svar på tiltale.

Forhandlingerne blev startet med udgangspunkt i en Christiania lovgivning vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i august 2004, og de er blevet ført med Slots- og ejendomsstyrelsen under Finansministeriet, SES, som overtog administrationen fra Forsvarsministeriet.

Forhandlingerne blev afsluttet i juni 2011, hvor Christiania efter en langvarig proces, som kan ses på side Christiania, indgik en aftale om at købe dele af området til en særdeles fordelagtig pris på 3.500 kroner pr. m2. Vi følger dannelsen af Fonden Fristaden Christiania, som er den instans som skal administrere området i fremtiden, på siden Fremtiden.

Denne side omtaler primært situationen som den udviklede sig frem til 2007, Christianias svar på tiltale, som var parolen på Folketingets beslutning om normalisering.

Perioden fra 2003 - 2007

Notatet fra 2007 : Fonden til forberedelse af Christianiafonden.

CHRISTIANIAS FÆLLESMØDE
IMØDEKOMMER STATENS
UDSPIL TIL CHRISTIANIA

Christiania er imødekommende overfor statens udspil på betingelse af, at vi ikke skal opgive retten til at føre vores kollektive og individuelle retssager

O O O
Christiania har på et fællesmøde den 31. marts 2007 besluttet at gå ind for den grundlæggende ejer- og organisationsstruktur, med oprettelsen af en Christianiafond, Christianias Boligorganisation og Christianias Boliglaboratorium.

Men det er fortsat Christianias opfattelse, at statens udspil i forhold til udviklingen af Røde Sols Plads og voldene, herunder især planerne om at fjerne udpegede bygninger og træer, samt opdelingen af Christiania i 3 delområder, ikke dækker Christianias oprindelige ønsker for udviklingen af området.

Christiania vil derfor fortsat arbejde for et samlet Christiania for alle christianitter.

Christiania er imødekommende overfor statens udspil på betingelse af, at vi ikke skal opgive retten til at føre vores kollektive og individuelle retssager.

Det er målsætningen at udviklingen af området fortsat er visionær og eksperimenterende, baseret på Christianias grundlæggende værdier.

Christianias fællesmøde har derfor besluttet, at erklære Fristaden for Agenda 21 - område, i overensstemmelse med FN's officielle dokument om bæredygtighed.

Det er afgørende for Christiania, at den fremtidige udvikling af området sker i en konstruktiv og ligeværdig dialog mellem Christiania, Københavns Kommune og staten. Christianias eksperimenterende egenart skal også fremover kunne leve i en balance mellem historiske og nutidige kulturlag, erhverv, boliger og kulturelle aktiviteter.

Det forudsættes, at Christianias selvforvaltning med områdemøder og fællesmøder fortsat driver, udvikler og vedligeholder Christiania indenfor lovens rammer.

Ligeledes skal selvforvaltning og egenindsats, med fortsat plads til en socialt og kulturelt bredt sammensat beboergruppe, fastholdes.

Endelig skal Christiania have førsteret (forkøbsret) til at erhverve Røde Sols Plads på almindelige udbudsvilkår.

Det forudsættes at beboerne på Røde Sols Plads, hvis det bliver nødvendigt, får en ubetinget ret til ny bolig på Christiania. Ved genhusningen skal der tages hensyn til beboernes ønsker og boligbehov.

Alle udgifter i forbindelse med en evt. genhusning og etablering af boliger betales af staten, såfremt Røde Sols Plads afhændes til andre end Christiania.

Det forudsættes, at Røde Sols Plads først sælges, når der bliver brug for pengene i forhold til lovens bestemmelser om udgiftsneutralitet.

Et udspil om ejerformer, den almene boliform, er offentliggjort på SES hjemmeside i maj måned 2005. I december 2005 har SES skrevet følgende:

"I 2006 fortsætter den igangværende dialog mellem staten og Christianiaområdets beboere. Bl.a. skal de endelige rammer for fonden og den almene boligorganisationen på plads. Derudover skal Københavns Kommune vedtage en ny lokalplan for området, hvor bl.a. rammerne for nybyggeri skal fastsættes nærmere."

Dette skridt indebærer, at mindst 50 boliger på voldene skal fjernes i 2006. De øvrige cirka 800 christianitter har fået en brugsret som gælder foreløbig i 18 måneder.

Politiken skriver den 23. januar 2006

- at Christiania skal bebygges med 20.000 m2 bolig. Området indrettes med blandede boligformer ejer-, andel og lejeboliger. Kasernebygningerne skal sælges til en almen organisation, og drives på almindelige vilkår...næsten! En 50 m2 bolig. hvis renoveringsbudgettet holder, vil koste et sted mellem 600 og 1000 kroner i husleje pr. m2. I alt vil der komme op til 400 nye beboere i 4 - 5 etagers høje nye bygninger på det centrale Christianiaområde, som skal indrettes med p-huse eller p-kældre. Disse skal om muligt blandt andet genhuse de christianitter, hvis huse skal nedrives.


Statsadvokaten.

På en række afgørende punkter rejser kammeradvokaten tvivl om statens muligheder for at normalisere Christiania. Det viser hidtil hemmeligholdt notat. Staten er på usikker juridisk grund i forhold til Christianias hævdvundne rettigheder i den igangværende normaliseringsproces af fristaden. Det viser et hidtil hemmeligholdt notat, som er udarbejdet af statens rådgiver i juridiske spørgsmål. I notatet fra 7. november 2003 rejser kammeradvokat K. Hagel-Sørensen tvivl om, hvorvidt christianitterne gennem deres langvarige brug af området har vundet hævd på en selvstændig og uafhængig brugsret, og om beboerne derfor skal have erstatning på baggrund af reglerne for ekspropriation. Samtidig fastslår kammeradvokaten, at staten kan få alvorlige problemer, hvis den gør alvor af at fjerne de huse, som for flere år siden har fået det blå stempel af Forsvarsministeriet. Endelig fastslår kammeradvokaten, at det vil have opsættende virkning på muligheden for at fjerne beboere med magt, hvis christianitterne anlægger en civil retssag mod staten.

Notatet - iflg. kammeradvokaten - er uden betydning. Politiken om notatet. Advokat Foldschack rasende..... Christiania loven bør revideres.

Himmelblå Fonden lukker 24 timer efter 5 måneder. Den har opgivet at give yderligere økonomisk støtte til projektet, som ikke har levet op til forventningerne.

Læs på SES
  • Prisfastsættelsen synes alene, at være op til den eller de almene boligorganisationer, som ønsker at byde ind på opgaven, og det skal ske efter de almindeligt gældende bestemmelser på området for byggeri af almene boliger.
  • Brandsikring, flugtveje og konstruktioner dvs. en nødvendig udvendig bygningsistandsættelse (75%) anlås til 220 mio. kr. En egentlig modernisering af bygningerne anslås til at koste omkring 1 mia. kr. Beregningerne er med forbehold.
  • Huslejen efter istandsættelse anslås at komme til at ligge mellem 600 og 1.000 kr. m2 afhængig af lånemuligheder, og er med forbehold for standard og uforudsete udgifter til istandsættelse.
  • Forslaget indeholder 10 - 20 eller 30.000 em2 nybyggeri med blandede ejerforhold på markedsvilkår.

Strygejernet nedenfor og naboejendom til Christiania repræsenterer samlet set inklusive Firkanten ca. 20.000 m2 bolig

Christianitterne har forlængst afvist nybyggeri på markedsvilkår, og huslejebetaling efter de gældende regler for almene boliger.

Forslagets punkt 1.2.1.2. >>>>til genhusning af christianitter....eventuelt iværksættes nybyggeri på baggrund af eksisterende lokalplan (er).....<<<<<<<< En eksisterende lokalplan foreskriver almen bebyggelse fra Prinsessegade 63 [gavlen af Strygejernet på billedet] ned mod Firkanten. Tegnestuen Vandkunsten har da også optegnet en form for bebyggelse på stedet.

Københavns Kommune skærper kravene til bygningsstandard og vedligeholdelse i den almene sektor.

Christianias svar på normalisering. Dialog og notat.


Christiania

kæmper for at området
aldrig bliver kapitaliseret
men overgives kvit og frit
til en folkefond
som ved egne midler
lever op til veligeholdse af
bygninger og voldanlæg

Således formuleret af
Dorte

Citat Christiania.org

Foldschack anlægger på Christianias vegne en retssag mod Staten.
Tegnestuen Vandkunstens vision.
Lokalrådets møde med SES om nybyggeri.
Lokalrådet skriver til Folketinget
KAB's Christiania model.

En Christiania Almennyttig Boligfond - CAB

CAB - et boligeksperiment ifølge Foldschack - skal, med udgangspunkt i en tilpasset almen boligmodel, stå for Christianis daglige drift og vedligeholdelse.

CAB er en selvstyring af Christiania, og Fonden skal sikre det nuværende huslejeniveau. CAB skal ikke være omfattet af den gældende boliglovgivning, og huslejen skal sikres udenom de almindelig gældende regler og eksisterende boligsikringsikringsordninger.

CAB skal sikres anvisningsretten til alle boliger på christiania og retten til genudlejning.Fastholdes kravet om blandede ejerforhold, eje/andel/leje (Christianitterne lægger selv op til 10.000 etage m2 og 200 nye beboere over 10 år) på de i dag kendte betingelser, falder en aftale til jorden.

Christiania fond.

For at sætte skub i forhandlingerne om en fond har en gruppe ikke-christianitter etableret "Fonden til forberedelse af CHRISTIANIAfonden". Christianitternes eget oplæg til en normalisering er, at en fond køber Christiania for 180 millioner kroner. KAB har anslået, at bygningerne på Christiania kan genoprettes for dette beløb! Den nye forening vil forsøge at skaffe kapital til stiftelse af CHRISTIANIAfonden, og initiativtagerne håber de kan skaffe 20 millioner kroner inden januar 2006.

Maj 2005

Pusher Street og vagtkorpsets rolle nederst på siden.

Fællesmødet på Fristaden Christiania har, som en konsekvens af det bevæbnede angreb med skarpladte våben i Pusher Street i april måned, med en dræbt og flere sårede, bedt hashkøbere holde sig væk fra Fristaden. Er det overhovedet muligt! Hvis hashen er væk fra Christiania, hvor meget Christiania er der så tilbage! Den fremlagte Christiania model vil næppe heller sætte en stopper for det ulovlige hashsalg.

November 2004

I november har Christiania af regeringen fået udsat tidsfristen til at anmelde den enkeltes brugsret af boliger på området med et halvt år. Christianitterne har samtidig accepteret, at en registrering af de enkelte boligenheder skal finde sted og gennemføres frem til den 1. juli 2005.

En registrering betyder, at Bådsmandsstræde 43 ophører som fællesdresse for Christianias beboere. Fremover skal beboerne tilmeldes folkeregistreret på en adresse godkendt i BBR registret.

Der forhandles iflg. dagspressen primært om en KAB model, og et udspil fra KAB ventes offentliggjort i december 2004. Den skitserede KAB model gør Københavns Kommune til ejer af voldanlæggene, KAB til ejer af boligerne, og hele området skal styres af en fond.

En fonds model nødvendiggør, at Christiania accepterer boligregistreringen, ellers vil det nemlig være diffust, hvad og hvilke værdier fonden reelt administrerer, og det kan man ikke.

Ud over en fondsmodel undersøges også muligheden for en privatisering, samt en mulighed for blandede ejerforhold med andels- og lejerboliger.

Slots- og Ejendomsstyrelsen vil i januar eller februar 2005 beskrive fordele og ulemper ved de forskellige modeller, og inden Folketinget går på sommerferie i juni ventes et endeligt forslag til, hvordan ejerskabsforholdene på Christiania skal være fremover, at blive fremlagt og vedtaget.

Slots- og Ejendomsstyrelsen forhandler derfor naturligt også med Københavns Kommune om lokalplaner. Der skal laves vejnavne m.v. Pusher Street kom således i 2000 med i Kraks kort over København, men i 2005 er Pusher Street fjernet igen, og indirekte er Pusher Street den første Street, som er ofret i den forestående normalisering.

Normaliseringen.

Justits- og Forsvarsministeren afgav i maj 2003 i en redegørelse til Folketinget, og krævede hashsalget på Christiania stoppet og hashboderne fjernet. Redegørelsen førte til en nedsættes af Christianiaudvalget, og i dag arbejder Slots- og Ejendomsstyrelsen med normaliseringsplanen for Christiania området.

I januar 2004 forsøgte Christiania at forhindre denne normalisering. Christianitter og pushere ryddede i fællesskab de mange hashboder, men politiet greb hårdt ind i marts 2004, og fjernede de mange boder i Pushers Street.

Salget af hash er siden dalet, men fortsætter indendørs, og i de omkringliggende gader. Nationalmuseet afhentede allerede i 2003 en af de ældste og flottest udsmykkede hashboder, som udstilles som et stykke dansk kulturhistorie.

Oktober 2004

Politiet trapper op på Christiania, skriver JP København. Efter flere episoder med stenkast optrapper politiet igen patruljeringen på Christiania. Christianitterne tager skarp afstand fra stenkastere og beklager udviklingen. Egentlig var det meningen, at Station Amager som et led i "normaliseringen" af Christiania skulle overtage patruljeringen fra Beredskabsafdelingen i Københavns Politi. Men det er nu udskudt, indtil der igen er faldet ro over situationen, oplyser fungerende chefpolitiinspektør Mogens Lauritsen.

Optrapningen betyder en mere markant tilstedeværelse af politi, dels i form af flere betjente, dels i form af flere og længerevarende patruljeringer. Samtidig er det slut med at patruljere i almindelige uniformer og blød kasket. Nu hedder det igen benbeskyttere, brynjer og hjelme. Siden lukningen af Pusher Street i marts har politiet haft i alt 14 større konfrontationer på Christiania. Med stenkast, flaskekast, håndgemæng, trukne stave osv. I samme periode er der beslaglagt lidt over 20 kg hash.

Christiania som en almen bolig.

Christianitterne skal måske i fremtiden bo i almene boliger.

Boligselskabet KAB har sammen med beboerne på Christiania taget det første forsigtige skridt som kan omdanne 500 boliger til en almennyttig boligorganisation. Christianitterne er positive, men fastholder, at de selv vil bestemme, hvem der skal flytte ind.

Kun hvis Staten, Københavns Kommune og christianitterne kan indgå kompromiser, kan ideen realiseres. Vi er meget positive, men vi er ikke interesserede i en venteliste, hvor den, der står øverst, skal have boligen. Det er en betingelse, at vi kan sidde og tale os til rette om, hvem der er den mest relevante ansøger, siger talsmand for Christiania Peter Post til Ritzau.

Foreningen Christianias Naboer.

Foreningens fundats ifølge en ikke længere eksisterende hjemmeside.

Christianias Naboer for bevaring og imod normalisering af Fristaden. Når den organiserede kriminalitet er fjernet, bør ingen christianitter tvinges til at fraflytte deres hjem. Vi vil bevare det Christiania, der for os er en oase i byen, og som rummer den bredt favnende sociale integration, den lokale selvforvaltning, de alternative kulturer, den særprægede arkitektur, den unikke byudvikling, og genbruget og recirkulationen af byggematerialer. Vi er ikke modstandere af justeringer, men vi vender os imod regeringens planer om normalisering, og vi ønsker ikke boligbyggeri, der kan skaffe penge til byfornyelsen. Til gengæld kræver vi, at christianitterne viser godt naboskab ved at dæmpe musikstøjen og ved at bygge p-pladser til egne og gæsters biler inde på Christianias eget område.

Amager Bladets Chefredaktør Jan Jeppesen skriver den 8. juni 2004, citat :

"En gruppe naboer til Christinia mener, at christianitterne bliver behandlet dårligt i pressen. Derfor har naboerne tilbudt fristadens beboere at iværksætte en charmeoffensiv med at få nogle af de gode ting, der sker i Christiania ud til resten af verdenen. ........

Hensigten er , at "de gode naboer" vil finde solstrålehistorier fra Christiania eller en beretning fra en af virksomhederne, og derefter tilbyde historierne til interesserede medier .........

Amager Bladet føler sig på ingen måde hængt ud for at give Christiania dårlig presse, men som det fremgår af initiativtagernes skriv, så er det tilsyneladende endnu ikke gået op for folk, der sympatiserer med eksperimentet, at samfundet - og dermed pressen - ikke kan lukke øjnene for de ulovligheder, der finder sted på området. Amager Bladet venter med spændig på den første "rosenrøde" omtale fra Christiania..........."

Lokalrådets brev pdf den 19. februar 2004 til Christianiaudvalget.

Byggefagenes Samvirke i København, der repræsenterer 20.000 bygningsarbejdere, afviser at deltage i den fysiske rydning uden accept fra Christiania.

19 maj 2004.

Fristaden Christiania bliver ikke brutalt ryddet med bulldozere. Det siger Forsvarsudvalgets næstformand, Ulrik Kragh (V) til Ritzau, efter at Byggefagenes Samvirke har meddelt, at de måske ikke vil medvirke til at rive fristaden ned.

Spørgsmålet om en nedrivning af Christiania er ikke relevant. Vi er i dialog med alle parter om fremtiden for Christiania, og desuden er et enigt folketing - fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti - fælles om en plan for renovering og vedligeholdelse af bygninger, hvor kun de ulovlige bygninger skal rives ned, siger Ulrik Kragh.

Københavnske bygningsarbejdere har gennem Byggefagenes Samvirke gjort klart, at de ikke vil medvirke til at rive fristaden ned, hvis ikke beslutningerne har almindelig accept fra Christianias beboere og københavnerne.

Den diskussion er helt hypotetisk på nuværende tidspunkt. Der går mindst halvandet år før, at der kan blive tale om at starte nedrivning på Christiania. Og så tager vi problemerne om hvem, der skal gøre det, på det tidspunkt, siger Ulrik Kragh.

Pusher Street

Den 4. januar 2004 forsøgte christianitterne at komme myndighederne i forkøbet ved selv at rydde Pusher Street. Den åbenlyse hashhandel skulle ikke skal være påskud for at rydde Christiania. Rydningen betød ikke et stop et stop for hashhandelen, som fremover blot skulle foregå som i ”gamle dage”, dvs. hos pushere med hashen gemt på maven. Tirsdag morgen den 16. marts 2004 ryddede en politistyrke Pusher Street.

Pusher Street og vagtkorpsets rolle

Politiets talsmand har i programmet Profilen på DR1 i maj 2005 oplyst, at de "sorte" penge som blev omsat af det kriminelle miljø alene i hashboderne i og omkring Pusher Street på Christiania, løber op i mere end 1 milliard kroner.

Klaus Bondam på TV : Vil have Pusher Street genåbnet, det foregik jo udmærket.

I sagen om vagterne i Prinsessegade og Torvegade udtaler flere forsvarsadvokater, at der eksisterede ikke noget vagtkorps på Christiania. En christianianit udtaler til Lorry den 10. maj, at vagterne var en slags græsrodsorganisation som skulle sikre Christinia og Fristadens beboere mod at blive invaderet af hårde stoffer.

JP København har tegnet et portræt af vagternes arbejdsmetoder, som gengives nedenfor. Udgangspunktet for artiklen, bragt i december 2004, er politiets materiale fra retssagerne mod pusherne.

Vagterne, som beboere på Christianshavn alle kender, arbejdede på skift. JP skriver det lignede almindeligt skifteholdsarbejde, og de skulle hindre, at hashboderne i Pusher Street ikke blev generet. Dagvagten mødte kl. 09.00 og aftenvagten kl. 18.00. De anvendte indbydes walkie-talkies, som skulle være fra Roy's Radio på Amager, hvor en ansat har forklaret til politiet (JP), at han indstillede dem på en frekvens godkendt af Telestyrelsen.På papiret dækkede vagterne : Post B1 til post B12, og politiet mener, at seks af posterne var permanent bemandet. Vagtkorpset skulle således have haft mindst 18 ansatte, tre chefer og vagtskemaer med faste mødetider. Lønnen skulle gave været 100 kr. i timen, sorte penge og skattefri. Et mødeskur med kodelås og et stålskab bag Café Nemoland var tilholdssted. Det hele var sat i system, et system som skulle have forbavset politiet!

Således er politiet gang på gang blevet afsløret, og en af efterforskerne mener, at politiet i mindst halvdelen af tilfældene under razzia i 2004 er blevet afsløret, og har måttet vende om. Også hvis politiet forsøgte at køre i taxaer, blev de afsløret, og i nogen tilfælde inden de nåede frem til Christianshavn. I forbindelse med de mange razziaer er der fundet fotos af knap 100 politifolk, flere med privatadresser. Billederne er fundet i boderne, hos vagterne, og på en computer på Christiania radio's radiostation.

På internettet skulle der have været en side, hvor folk blev bedt om at komme med oplysninger om bestemte politifolk. Chefen for narkoafdelingen i København, kriminalinspektør Ole Wagner, siger dog, at ingen politifolk er blevet generet privat. Politiet har også fundet fotos fra det indre af Politigården og et af Ole Wagner's kontordør. På fotomapper og vagtskemaer stod der CET, som står for Christianias Efterretningstjeneste.

Vagterne har ifølge politiet samlet tjent ca. 3,2 mio. kr. om året, og efter razziaen i marts har 18 vagter siddet varetægtsfængslet. De er tiltalt for medvirken til handel med »ikke under 20 kilo hash om dagen i 270 dage«. Det vil sige, at hver enkelt vagt risikerer en dom for handel med 5,4 tons hash. Langt mere end i den tungeste pushersag, der ligger på ca. 170 kilo. »Det er helt normalt efter straffeloven, hvor man også bliver dømt for medvirken, hvis man har stået vagt ved et indbrud. Stjæles der for 50 kroner, tiltales man for dét, stjæles der for 5 mio. kr. tiltales man for dét, og har man stået vagt ved handel med 20 kg. hash dagligt, så tiltales man for dét,« siger anklager Bo Øskov, Københavns Politi.Politiet har haft kendskab til vagtkorpset siden 1986, men tidligere var vagternes tilstedeværelse langt mindre struktureret.

Før i tiden blev der fløjtet, men vagtmandskabet har udviklet metoderne. Vagterne fik trillefløjter, så man i Pusher Street var sikker på at høre signalet. I de senere år er vagterne sat i system og folk fik radioer, så de kunne kommunikere med boderne. Det har betydet, at Pusher Street for længst var tømt, og pusherne var væk, når politiet ankom. Samtidig er antallet af kontrolposter udvidet, og nogen var permanent bemandet. Ud over de forskellige indgange til Christiania har vagterne haft poster ved politistationer, og politiet har også mistanke om, at vagterne har observeret fra lejligheder i nærheden af alle københavnske politistationer.


Lars Engberg maj 2005 : Hvis det er rigtigt, at hashhandlen er et stigende problem overalt i København som følge af rydningen af Pusher Street, skal vi tage det meget alvorligt. Derfor må vi have et overblik over problemets omfang. Der er muligvis tale om en stor gruppe unge, som er på vej til at blive marginaliseret. Han har bedt familie- og arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard om en redegørelse for "problemernes omfang og den eksisterende indsats" via SSP-samarbejdet.

Det var grunden til, at politiet blev samlet på andre lokaliteter, da Pusher Street blev ryddet i marts. Vagterne skulle også være kørt efter politiet, og har holdt øje med civile biler der var mistænkt for at tilhøre politiet, og de holdt øje med, om eksempelvis civile politifolk kørte fra Politigården til en politistation, til et ærinde ude i byen eller til Christiania.

Formentlig fordi vagterne har haft fotos af de enkelte politifolk, har det været muligt at identificere, hvem der havde med Christianiaindsatsen at gøre. Fra august 2003 til razziaen den 16. marts 2004 har politiet lyttet med på vagternes radioer, ligesom vagterne er blevet videofilmet og udspioneret på Christiania af civile politifolk fra Danmark, Sverige og Norge. Flere gange var det ved at gå galt. Politiet kan berette om tilfælde, hvor vagterne har haft mistanke om civilt politi, og har kropsvisiteret folk. En norsk betjent har forklaret i Byretten, at han blev bedt om at tage jakken af, hans pengepung blev gennemgået, og han blev kropsvisiteret før han gik ind i Fristaden. Han havde han sørget for at fjerne alt udstyr, der kunne identificere. »Var de blevet afsløret, havde der været alvorlige lussinger i luften. Det er vi overbeviste om. Men vi forsøgte at holde øje med vores folk, bl.a. via videoovervågningen,« siger kriminalinspektør Ole Wagner. Politiet har set andre tilfælde, hvor der har været mistanke om civile politifolk, og de er så blevet fulgt ud af Christiania.

Det er ikke opklaret, præcist hvordan CET var organiseret. Men politiet mener, at der var en overordnet chef, som havde to daglige ledere under sig. De daglige ledere udarbejdede vagtskemaer. Politiet har fundet fire vagtskemaer, og det var bl.a. på den baggrund, at så mange vagter kunne anholdes. Der stod simpelthen navn og telefonnummer på den enkelte. Det var også de daglige ledere, der lyttede med på radiokommunikationen og der blevet slået hårdt ned, hvis der blev pjanket på en vagtpost. »Det var meget militaristiske ordrer, der blev givet over radioen. Var der antydning af pjat, blev der med det samme grebet ind: "Stop det snak. Koncentrer jer!",« fortæller en af politiets efterforskere i sagen.

Det er planen, at der skal køres en samlet straffesag mod vagterne. Det sker til maj i Københavns Byret, hvor anklageren på forhånd varsler, at han trods den store mængde hash kræver mindre end fire års fængsel til hver.

JP KBH skriver den 29. december. Der bliver skrevet retshistorie, når Københavns Byret til maj skal tage stilling til, om 18 medlemmer af Christianias vagtkorps kan dømmes kollektivt for handel med 5,4 tons hash. Hver især har de været på arbejde efter et struktureret vagtskema, så anklagemyndigheden mener, at de kan dømmes for medvirken til hashhandel, også når de har haft fri.

Juli 2005. Byretten har afsagt dom. Juni 2006. Landsretten har stadfæstet dommene.

Lorry april 2006: Flere dømte i sagen om Christianias vagtkorps har opgivet deres ankesag. De øvrige begynder onsdag en dag forsinket på grund af problemer med habilitet. Ankesagerne fra Christianias såkaldte vagtkorps skrumper ind. Oprindeligt ville 11 personer have prøvet deres dom i landsretten, men tirsdag, da sagen officielt skulle begynde, havde seks af dem droppet ankesagen og dermed accepteret deres dom.

I juli blev i alt 19 personer i Københavns Byret idømt mellem et og to og et halvt års fængsel for at fungere som Christianias særlige vagtkorps også kaldet Christianias Efterretningstjeneste (CET). CET's opgave var ifølge anklageren at alarmere hashhandlerne i Pusher Street, når politiet nærmede sig. På den måde kunne hashsælgerne støvsuge salgsboderne for varer og kontanter, inden betjentene nåede frem. I dommen blev der blandt andet lagt vægt på, at vagterne havde radioudstyr, som kunne aflytte politiet, men også advare pusherne, når ordensmagten var på vej.

De længste straffe gik til lederne af korpset, som stod for vagtplaner og for at indkassere pengene for driften. Ud over fængselsstraffen blev en iransk mand også udvist fra Danmark i sagen, mens vagterne fik konfiskeret op til 92.500 kroner. Penge, som var kommet ind på grund af vagtjobbet. Oprindeligt ankede 11 af de dømte deres sag til Østre Landsret med henblik på frifindelse, mens anklagemyndigheden har anket sagen mod en mand, som blev frifundet i byretten. I december prøvede to fra vagtkorpset længden på straffen i landsretten. Her stadfæstede landsdommerne straffen på to år til begge mænd. Om det har medvirket til, at flere har droppet ankesagen, vides ikke. Men faktum er, at sagen er skrumpet ind, så der nu er fem tilbage, der vil prøve deres domme i Østre Landsret, mens anklagemyndigheden fortsat vil anke sagen mod ham, der blev frifundet. Dermed er der også skåret i antallet af retsmøder.

Derfor får det sandsynligvis heller ikke den store konsekvens for længden på ankesagerne, at de allerede fra dag et blev forsinkede. Rod i planlægningen havde nemlig resulteret i, at en domsmand i sagen blev erklæret inhabil af retsformanden, der beklagede situationen. Ifølge retsformanden var den pågældende domsmand, da landsretten i december stadfæstede dommen mod de to personer, som altså forgæves forsøgte at få deres fængselsstraffe nedsat. Da landsretten måtte opgive at finde en afløser med kort varsel, begynder ankesagen først onsdag. Der forventes dom den 16. juni.

Drabet i Dronningensgade

Skal Christiania undgælde, at måske 1% af Stadens indbyggerne opfører sig usolidarisk og voldeligt? Det spørgsmål er stillet af Christiania selv efter hævnaktionen i Dronningensgade.

Spørgsmål. Selvjustitsen på Christinia, eksisterer den længere? Og hvis den gør, hvorfor har Christiania ikke selv skabt klarhed om forløbet? Et tæskehold på en snes personer, hvis den information ellers er korrekt, gemmer sig ikke uden videre, slet ikke på Christiania. Det har man vidst, da man udsendte erklæringen "meld jer selv".

Er virkeligheden ikke den, at christianitterne føler sig truet, men samtidig også beskyttet af det kriminelle miljø? Den 1%? Er det ikke hashen, som binder det hele sammen? Og uden den intet Christiania?

Men hvor går grænsen?

Det må rundt om på Christianshavn give stof til eftertanke, at sagen fortsat er uopklaret! Yrsa Enghave fra Christianias pressegruppe til Berlingske, at Christiania har den regel, at man kun må sælge hash på Christiania, hvis man selv bor i Christiania, og at reglen håndhæves af dem, der sælger hashen. Men samtidig erkendes det nu offentligt, at sådan er virkeligheden ikke. Status den 23. juni. Fire personer anholdt efter 2 har meldt sig selv.