|
Redaktionelt
|
| Forsiden |
| Nedefra og op |
| Emneoversigt |
|
Christianshavn
|
|
Vejviser
|
|
Christianshavn
|
|
Set & Sket |
| Sidste Nyt |
|
Spisesteder
Café liv Rendez-Vous |
|
Se oversigt
Restaurationer |
|
Traditionerne |
|
|
|
Christianshavn & DOMICILER |
|
Institutioner mv. |
| Kalvebod Bastion |
| Enhjørningens Bastion |
| Panterens Bastion |
| Elefantens Bastion |
| Løvens Bastion |
| Ulrichs Bastion |
| Sophie Hedvigs Bastion |
| Vilhelms Bastion |
| Carls Bastion |
| Charlotte Amalies Bastion |
| Quintus Bastion |
|
Bolværk & Sejlskibe Brug også Nyttige adresse |
| Christianshavns Travaljelaug |
| Christianshavns Baadudlejning |
| Christianshavns Baadforening |
| Livet i Kanalen |
| Skibe på Holmen |
| Trafikinformation Havnebussen |
|
Lystbådehavnen |
|
De ukendte steder
|
| Lirekassens rute |
| Holmen |
| Refshaleøen |
|
Kullturpingerne
|
| Nordatlantens Brygge |
|
Christianshavns |
|
Christianshavns |
|
Ting og Sager
|
|
Klunserhjørnet |
|
Universelle Mødesteder
|
|
Samtalen med Gud
|
| Christians Kirken |
|
Frelser Kirken |
| Trossamfund |
|
Mere Finanslov
|
|
DAC |
| Døtre Skolen |
|
Rodekassen
|
|
La meilleure de ne pas est de une idée fixe |
| DGI byen |
| Copenhagen X |
Christiania fotos
Christianias oprindelige Hovedindgang
Hovedindgangen nedenfor har siden 2000 flyttet den gennemkørende trafik
i Prinsessegade længere ned i Benenden, hvilket har medført række gener
for flere af de omkringboende. Denne problematik omtales på siden Prinsessegade,
hvor forslaget Holmen II tillæg 3 i 2012 lægger op til en løsning.
Denne side indeholder en række fotos, som er taget perioden 2004 - 2012. De er lagt op uden nogen systematik. På sigt vil der lagt slide-shows op på Christianshavnernet.dk/ny.
Christiania og Fremtiden omtaler forhandlingerne med Staten siden 2004, Fonden, samt opsummere udviklingen af hashmarkedet. Det kan man også læse om på Opslagstavlen.
Henvisningerne nedenfor er til de områder som populært er kaldt for randområderne til Christiania:
Christiania
Fotos del 1
Fotos del 2
Fotos del 3
I 2012 - 2013 og 2014 sker der store forandringer Christianshavn Nord. Christiania lovliggøres og Fonden skal sammen med bygningsstyrelsen administrere området. Inderhavnsbroen til Nordatlantens Brygge og Islands Plads ser dagens lys, en cykelrute anlægges fra Kløvermarken til Nyhavn via Christiania, en Multihal indvies i september 2013, og en ny Børneby skal stå klar i 2014, udskudt til 2015, på Trekangrunden.
En trafiksanering som åbner busslusen, og som punktvis ensretter trafikken i Prinsessegade, er sendt i Høring frem til 10.12.2012, og efterfølgende er forslaget vedtaget, men ikke gennemført som planlagt i 2013.
Bådsmandsstræde Kaserne
Først i 1800-tallet var området øst for Bådsmandsstræde vådt, sumpet og ubebygget. Efterhånden blev dele af det tørlagt og brugt som øvelsesplads for borgervæbningen. I 1831 fødtes ideen om en artillerikaserne på arealet, og et par år senere fremlagde Landmilitæretaten tegninger til et stort kaserneanlæg. I november 1836 kunne 1ste Artilleriregiments Kaserne - Bådsmandsstræde Kaserne - tages i brug. Kaserneanlægget blev opført i gule sten. Hovedfløjen (Fredens Ark), hvoraf kun godt halvdelen blev opført, blev placeret vinkelret på Bådsmandsstræde.
Kasernearealet var på dette tidspunkt ikke større end trekanten mellem nuværende Fredens Ark, Pusherstreet og volden. Siden blev kasernearealet udvidet og udbygget i flere omgange. I de næste 135 år skete der en lang række ændringer af og tilføjelser til det militære anlæg. Da voldene mistede deres forsvarsmæssige betydning byggede forsvaret af pladsmangel inden for voldene magasin og andre brugsbygninger både på og foran voldene.
Christianshavns Vold syd for Torvegade blev opgivet som militært område i 1916 og omdannet til kommunal park. Volden nord for Torvegade indtil Bådsmandsstrædes Kaserne blev overdraget til Københavns Kommune i 1961 og åbnet for offentligheden. Forsvaret afviklede kasernen og ammunitionsarsenalet i perioden 1967-1971.
I sommeren 1971 rømmede militæret kasernens arealer. Der var ikke lagt planer for kasernens fremtidige brug. I en tid med slumstormere fik nogle øje på kasernearealet som mente at arealet kunne bruges som friareal for de omkringliggende tætbyggede boligkvarterer. Den 18. maj 1971 brød en gruppe lokale et plankeværk ned og etablerede en skrammellegeplads for kvarterets børn. I løbet af sommeren og efteråret 1971 rykkede slumstormere ind og tog kasernebygningerne i brug, og 26. september 1971 blev den officielle fødselsdag.
En målsætning blev formuleret : "Christianias målsætning er at opbygge et selvstyrende samfund, hvor hvert enkelt individ frit kan udfolde sig under ansvar over for fællesskabet. Dette samfund skal økonomisk hvile i sig selv, og den fælles stræben må til stadighed gå ud på at vise, at den psykiske og fysiske forurening kan afværges". Således formuleret af Sven, Kim, Ole og Jacob med ret til forbedringer. 13.11.1971.
De første nødtørftige indretninger er i 2012 blevet gjort permanente, de militære bygninger er bygget voldsomt om, ofte med en fantasifuldhed og respektløshed man ikke ser andre steder. Skurvognene er blevet stationære, hjulene er væk og mange er blevet udbygget både i højden og bredden. De nye bebyggelser spænder fra genbrugsbyggeri i Christianiaånd over supereksperimenterende, gennemdesignede boliger til trætypehuse.
Christiania og staten
Den 31. maj 1972 blev der indgået en foreløbig aftale om Fristaden Christianias brugsret til statens arealer og bygninger i området; aftalen blev den 14. juni 1973 bekræftet af et tilsagn fra Forsvarsministeriet, som omfattede perioden indtil den 31. marts 1976.
Forsvarsministeriet anlagde den 1. april 1976 en udsættelsessag, der sluttede 2. februar 1978 ved Højesterets stadfæstelse af Landsrettens kendelse om øjeblikkelig rydning af Christiania. Dommen fik ikke konsekvenser for fristaden. Folketinget besluttede i februar 1978, at der skulle laves en lokalplan for området. I mellemtiden kunne fristaden eksistere under særlige betingelser, som blev bekendtgjort i Statstidende.
Fotos
