Demokrati, Christianshavn, Beboerhus, Sofies Bad

Christianshavn lokalt

Christianshavn er i bydelsplanen en del af Distrikt 1 : Indre By lokaludvalg & Christianshavn lokaludvalg. Holmens indbyggere og Institutioner samt Refshaleøen hører med til Distrikt 1 - Christianshavn.

Christianshavn har omkring 10.000 arbejdspladser og ca. 5.500 boliger.
Bydelen har stablit haft omkring 10.000 indbyggere, i 2010 måske godt og vel, i 2011 stigende svagt til 11.000.

Torvet og Kanalen er prindelig bydelens omdrejningspunkter, men Torvet er ved at miste grebet.

Christiania er med i tallet.

Christianshavn er sammen med Indre By kendetgnet ved en stadig mere omfattende turisme og pendler trafik til de mange domicler på Havnefronten, hvilket de politiske signaler om en betalingsring understreger, men også lastbil- og den gennemkørende trafik er et stort problem. Christiansholm vil i 2014 også generere mere trafik. Holmen i distrikt Christiansdhavn ligger sammen med Refshaleøen isoleret fra de 4 kvadranter, som oprindelig kendetegnede Christianshavn, men som indbyrdes er meget forskellige. Beboersammensætningen er nemlig på godt og ondt mangfoldig i et miljø, hvor de fælles interesser alene synes at være det historiske og sejlskibe i kanalen. Det har gennem årene derfor også vist sig overordentlig svært, at indgå i en egentlig lokal debat om det sociale liv. Den er ofte præget af åbenlyse politiske og ideologiske særinteresser, som konservativt ønsker at fastholde og bevare det eksisterende. Udvikling og forandringer er ikke på dagsordenen. Torvet, i centrum for det hele, er i 2011 dog forandret. Fra en slags lokal mødeplads er torvet med metroen blevet en omdannet til en trafikterminal. De lokale butikker på torvet har haft svært ved at overleve, og er ved at blive udskiftet med ejendomsmæglere, Caféer, Take-Away og Fast Food forretninger.

Christianshavns Beboerhus

Beboerhuset
Poul Cohrt skriver (formand for Lokaludvalget på Christianshavn), at Kultur- og Fritidsforvaltningen ønsker at indgå en to årig kontrakt med Beboerhuset i Dronningensgade fra den 1. januar 2014, hvor den gældende fire årige kontrakt udløber. Endvidere, at forvaltningen ønsker at kunne opsige kontrakten med 6 måneders varsel. Beboerhuset er ikke umiddebart indstillet på at virke under sådanne vilkår, hvorfor en lukning den kan komme på tale, hvilket dog synes at være undgået.

Hvis man ikke er til Christiania er Christianshavns Beboerhus bydelens eneste kulturelle mødested (en Multihal for foreninger er undervejs på Arsenaløen), og Beboerhuset er bydelens omdrejningspunkt for lokale mødeaktiviteter. Det være sig fx offentlige møder, politiske møder, lokalråd, lokaludvalg, og aktivistavisen Christianshavneren, men også en del udenbys aktiviteter synes at præge stedet.

Borgmester Pia Allerslevs forslag til Kulturpolitik 2011.

Genbesættelsen af Kofoeds Skole fandt sted i tilbage i begyndelsen af maj måned 1976, hvor den kommunale plan var at indrette bygningen / stedet med et parkeringshus. Beboerhusforeningen, som dengang blev dannet på fundamentet af CB, Christianshavns Beboerforening, stod som selvejende institution med tilskud til lønninger de første 4 år for driften. I 1981, at blev driften lagt ind under KUC. KUC, Københavns Ungdoms Centre har sin egen historie, og er i 2011 lagt ind under Kultur og Fritidsforvaltningen. Kulturborgmester Pia Allerslev (V) er i 2011 chefen, og forvaltningen har udgivet et forslag til kulturpolitik i Kbh.

Mere om CB, og historien, spisehuset og kanalen, CB's lokale blad. Beboerhusets Formål :

At opfylde væsentlige kulturelle, sociale og almene behov hos bydelens beboere og storbybefolkningen i almindelighed.
At være væksthus for kulturelle vækstlag og give borgerne mulighed for kulturelle udfoldelser skabt på egne præmisser.
At præsentere en vifte af lokale, regionale og internationale kulturelle udfordringer og fungere som katalysator for nye kulturelle aktiviteter.
At styrke lokalområdets kulturelle mangfoldighed ved at stimulere og udvikle kulturelle, sociale og politiske aktiviteter. ’Kultur’ forstået som de værdier, traditioner og livsformer som integrerer et samfund til et socialt fællesskab.
At udnytte 30 års erfaring med direkte brugerdemokrati og kollektiv ledelse til at udvikle huset i et aktivt samarbejde mellem bestyrelse, personale og brugere
At samarbejde med andre medborgerhuse og øvrige kulturelle institutioner om relevante tværgående kulturelle projekter af større omfang.

Målgruppe : Alle borgere i Københavns Kommune i almindelighed og borgere på Christianshavn i særdeleshed. Læs kontraktens fulde ordlyd side 113 og frem.

Demokratiet på Christianshavn var også sat på dagsordenen den 4. december. Debatten skulle forstås, som en debat med Moten Kabell om, hvordan lokaludvalget og Christianshavns Kvarter kan få indflydelse på beslutninger, som tages i BR. Der foreligger ikke i skrivende stund et referat fra duellen om det lokale demokrati mellem Morten Kabell fra EL og Christianshavns Kvarter.

Tak for tilsendte referat (Borgermøde i beboerhuset den 11. april om Prinsessegade).

TMF skriver den 6. februar 2012, citat: I dag kører der på strækningen fra Torvegade til Burmeistersgade 6.500 biler pr. døgn. På strækningen fra Burmeistersgade til busslusen, kører der 2.200 biler pr. døgn. Nedlæggelse af busslusen vurderes at medføre 1.800 flere biler pr. årsdøgn.

COWIs rapport anfører under pkt. 2.2 kommunens trafiktal i 2005, som retteligt er målt i august 2004. På det tidspunkt var busslusen afspærret og Pusher Street nærmest lukket. Optællingsstederne er misvisende, da der aldrig er målt trafik på Bodenhoffs Plads, men ved Frelser Kirken og Trangraven. I 2001 mangler tallet ved Bodenhoffs Plads, som er Trangraven, til trods for trafikken i optællingen steg fra februar 2000 til februar 2001 fra 6.000 til 7.600 køretøjer. I 2002 har man iflg. Ole Bach i august tilsyneladende målt 7.800 køretøjer. BTU havde dengang en dialog med politiet og de har i 2004 og marts 2005 evalueret på skolevejsprojektet og trafikken 2000 - 2004. Trafiktællingen fra august 2004 vedlægges.

COWI skriver længere fremme i rapporten under pkt. 5.1: I følge Københavns Kommune, er der gennemført en tælling i september 2005, hvor Nyholmbroen var under renovering og al trafikken til Holmen (ekskl. Nyholm og Refshalevej) skulle igennem Prinsessegade og trafikken på Prinsessegade. Ved denne tælling blev der registreret ca. 6.700 biler pr. døgn.

Denne tælling er mig bekendt i ikke gjort i Prinsessegade, men på Arsenaløen ved indkørslen til Holmen på Danneskiold Samsøes Allé. Forvaltningen har tidligere oplyst, at der ikke er lavet trafiktællinger i Prinsessegade siden august 2004 bortset fra en manuel tælling ved skolen i 2010. Derfor harmonerer det ikke med, at der kører 6500 biler mellem Torvegade og Burmeistersgade, samtidig med der kører 6.700 mellem Prinsessegade og Holmen. Tallene harmonerer heller ikke med Ole Bachs redegørelse.

Tallene svinger meget, men fx i 2012 færdedes den 27. marts mellem kl. 17.00 og kl. 18.00 400 - 500 køretøjer ved Refshalevej krydset. Iagttagelse i dette tidsrum hvert 10 minut optalte mellem 65 og 80 køretøjer. Trafik, med en bussluse i drift, mellem Refshalevej / Bodenhoffs Plads og Holmen. Tallet i august 2004 mellem kl. 17.00 og 18.00 var 168 ved Trangraven.

Politiet afviste allerede i 2004, og med god grund, indsnævringer af vejbanen som en mulighed. Der er et stadigt stigende antal udrykninger i gaden, som i perioder er ufremkommelig. Alligevel fremsætter forvaltningen et forslag de ved ikke kan godkendes.

Kopi af skrivelse til TMF. De lilla passager i skrivelsen fra den 31. marts er præciseringer, da det gik lidt stærkt, og det fremsendes for en god ordens skyld til TMF.

Christianshavnernet er i sin tid oprettet i en slags protest mod det underskud af demokrati, som er en kendsgerning på Christianshavn. Det er bedst udtrykt af den nu forlængst afgåede præst ved Frelser Kirken, Lene Mathias. Hun sagde :

det gør sig også gældende i debatten om Christiania, hvor nogle få selvbestaltede personer, på hele bydelens vegne laver lobby arbejde for nogle spefikke synspunkter. Der kan være enighed om nogle, uenighed om andre, men essensen er, at de ikke er til fri debat.

Eksempelvis synes vi på Christianshavnernet, at en Multihal på Arsealøen er en rigtig dårlig ide, hvilket får særskildt omtale andetsteds. Den er i 2011 besluttet, men problemet med mertrafik i Prinsessegade består uændret, et problem som i 2011 har fået fornyet aktualitet. Det forventes at den gennemkørende trafik til Holmen fra 2012 igen skal via Arsenaløen, og trafikken til Pusher Street er gennem årene ikke just blevet mindre.

Det seneste ex er debatten om en cykelrute, som der blandt flere er utilfredshed med, hvorfor der efter Christianshavnernets opfattelse i Høringssvaret til kommunen manipuleres med borgerinddragelsen.

Christianshavnernet har forsøgt at finde relevante oplysninger om denne, for mange christianshavnere, ukendte forening. CH 1 linker til denne artikel i JP København (nedtaget), som beskriver foreningens idegrundlag. Information skrev i 2003 : Christianias naboer vil have Pusher Street nedlagt, så Christiania kan bevares

Foreningen har i marts 2005 tilsyneladende fornyet sin henvendelse til Strygejernet i Burmeistersgade, og rettet personlig henvendelse til afd. 68's repræsentant i lokalrådet, uagtet afdelingen i 2003 takkede nej til medlemskab, da man ønskede en lokalt forankret dialog.

Foreningen Christianias Naboer er således anledning til uenighed blandt beboerne i Strygejernet og mere specifikt afd. 68, som tilsyneladende, i forhandlingerne om en lovliggørelse af Christiania, er udset til at skulle afgive deres gårdareal til nybyggeri. Det vides ikke om afd. 84 i Burmeistersgade, A/B Burmeistersgade-Bodenhoffs Plads, A/B Firkanten og A/B Prinsessegade 61 - 63 har modtaget henvendelser fra foreningen.

Oprindelig opstod foreningen Christianias Naboer som en konsekvens af lokalrådet ikke ønskede, at den af lokalrådet nedsatte Benendens trafikgruppe, udviklede sig til et diskussionsfora for Christiania trafikken. Lokalrådet ønskede denne diskussion opdelt i en Aladdindel og en Prinssegadedel.

Et borgermøde i Christianshavns Beboerhus om Vej og Parks forslag til trafikafvikling i Prinsessegade havde påvist, at der var stor uenighed mellem Vej og Park og lokalrådets forslag på den ene side, og beboernes meninger på den anden side, hvilket fik Vej og Park til at trække deres trafikforslag tilbage.

Se lokalrådets forslag til trafikrenovering af Prinsessegade.

Kun et byudviklingspuljeprojekt, et forslag udarbejdet af E/F Aladdin i samarbejde med E/F Hjerter Dame til små 10 mio. kroner for hele Aladdin området, kunne efter lokalrådets opfattelse diskuteres i trafikgruppen. Et projekt hvis ide var, at boligforeningerne skulle løfte en forskønnelsesopgave i et fælles vejlaug. Udgifterne i dette vejlaug skulle fordeles på beboernes husleje efter m2 boligareal.

Aladdin området består af en lille snes ejer-, andels- og lejeboliger. Hertil kommer Burmeistersgade og en del af Bodenhoffs Plads er offentlig vej, de øvrige veje er private fællesveje, og boligforeningerne har som udgangspunkt meget forskellige økonomiske interesser og formåen.

Der var da også tydelig nervøsitet at spore blandt beboere i Burmeistersgade for, at boligforeningerne langs med kanalen kun ønskede, at blive aflastet yderligere for christianiatrafik, som det skete i Vej og Parks skolevejsprojekt i 2000.

Benendens trafikgruppe aktivitet ophørte, til gengæld modtog en række udvalgte personer i Vor Frelser Kirke, Christianshavns Skole og Gymnasium (CIK, Institutionerne! mv.) samt beboerrepræsentanter i bestemte boligforeninger en personlig henvendelse om medlemskab af Christianias Naboer.

I angst for, at nabobegrebet skulle blive tolket for snævert, opfandt medlemmer af lokalrådet dette forum. Et forum som sikrede, at lokalrådet officielt kunne forhandle med myndighederne som repræsentanter for Christianias naboer, udenom de eksisterende naboer og diskussionsfora. Foreningen har siden måtte revidere sin medlemskreds og kalder og sig nu en beboergruppe. Foreningen inviteres til forhandliger som naboer, men er siden dens oprettelse stort set usynlig i den daglige debat på Christianshavn.

Foreningens hjemmeside nedtaget. Hvem foreningens medlemmer er i dag, og hvilke nabosynspunkter de rent faktisk repræsenterer på naboernes vegne får stå hen i det uvisse. En hjemmeside, oprettet til formålet, oplyser om foreningens målsætning og fundast, og der står, foreningen repræsenterer 2000 christianshavnere! Siden indeholder dog ikke nævneværdig information om foreningen og dens aktuelle aktiviteter.

Lokalavisen ch1 skriver :

Lokalrådets referat 9. marts 2005 - uddrag.

>>>som Morten Lind forklarer det telefonisk, - græsrødder på Christianshavn i lokalråd og andre sammenhænge, skal ikke hænges ud med adresse og tlf. nr........

Sagt på en anden måde, så skal medlemmer af lokalråd og græsrødderne, med den ene eller den anden dagsorden på Christianshavn, kunne opretholde en anonymitet, selvom disse påstår, at repræsentere Christianshavns 11.000 beboere. Specielt nye christianshavnere har ingen chance for at vide hvem der siger hvad. Lokalrådet offentliggør referater med navne på tilstedeværende, og detaljer om hvem der siger hvad på møderne, men ikke hvem de pågældende repræsenterer. Hvad er ideen i det.

Lokalrådets forslag til trafikrenovering af Prinsessegade. Prinsessegade og bussluse.

>>>> Julius redegjorde for, at FU har besluttet at skrive til Christianias forhandlingsgruppe, at vi ønsker et møde. Dertil omdelte FU et oplæg til beslutning i 4 punkter, som kunne vedlægges brevet:

1 Lokalrådet ønsker, at forhandlingerne mellem Christiania og myndighederne fortsætter.
2 Lokalrådet støtter Christianias indstilling om et meget begrænset nybyggeri.
3 Lokalrådet ønsker et beslutningsdygtigt Christiania.
4 Lokalrådet opfordrer Christiania til at føre en forpligtende dialog med naboerne og Lokalrådet.

Dette oplæg førte til en meget ophidset debat, om der burde tilføjes flere punkter, ikke mindst om bevarelse af voldanlæggene og den særlige Christiania-arkitektur i dens samspil med naturen.

Vibeke erklærede, at hun af oplæggets ordlyd fik svar på det spørgsmål, hun havde stillet på sidste møde om, hvorvidt Lokalrådet er imod konsensusdemokratiet. Hun konstaterede til sin tilfredshed, at det er Lokalrådet ikke, og hun tog også til efterretning, at Christianias Naboers holdning og Lokalrådets ikke er identiske. <<<<<<

Er Christianias Naboer en syltekrukke!

Et trafikmøde blandt et dusin boligforeninger i Aladdin kvarteret blev efter Christianshavnernets oplysninger enige om, at den voldsomme trafik til Pusher Street nu havde taget overhånd, og der måtte gribes ind. Lokalrådet og enkelte beboerrepræsentanter opfordrede på mødet foreningerne til, at lade lokalrådet oprette en Christiania gruppe.

Lokalrådet skriver i sit referat, februar 2005 [læs referatet]:

Vibeke stillede spørgsmål ang. sammenfald mellem Christianias Naboer og Lokalrådet. Morten forklarede at Christianias Naboer er en gruppe sammensat af interessenter omkring Christiania, men ikke et udvalg under Lokalrådet, men måske kunne der være personsammenfald. Vibeke fremførte at Lokalrådet tidligere havde taget stilling vedr. konsensusmodellen på Christiania, og var ikke enig heri. En længere drøftelse herom.

Lokalrådet har igennem hele 2004 flaget voldsomt for en Bussluse til Holmen og imod projektet på Krøyers Plads. Samtidig har lokalrådet lavprofilet og været usynlig i debatten om Christianias fremtid, uagtet L 205 har været på dagsordenen siden maj måned 2004.

Lokalrådet oprettede heller ikke en Christiania gruppe som aftalt, den blev til foreningen Christianias Naboer, en forening som vel bedst kan sammenlignes med en syltekrukke.

Sofies Bad

2008. Sofiegades Badeanstalt blev lukket i 1998, men er siden holdt i live af frivillige.

Pkt. 15 - Kultur og Frtid den 8. maj 2008:

Foreningen bag Sofies Bad søger om tilskud til driften af Sofies Bad i perioden 2009-2011 samt tilskud til en udbygning og renovering af badet.

INDSTILLING OG BESLUTNING

KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN INDSTILLER,

1. AT KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET GIVER AFSLAG PÅ ANSØGNINGEN FRA FORENINGEN BAG SOFIES BAD OM 230.000 KR. I ÅRLIGT DRIFTSTILSKUD I PERIODEN 2009-2011 OG 2,85 MIO. KR. TIL RENOVERINGEN OG UDBYGNINGEN AF BADET.

PROBLEMSTILLING

Københavns Kommune har siden 2005 støttet Sofies Bad med et årligt driftstilskud på 220.000 kr. (p/l 2004). Tilskudsordningen udløber den 31. december 2008 (KFU 358/ 2004).

Foreningen bag badet, "Christianshavns Agenda 21, Bade- og Sundhedshus", søger om et fortsat tilskud på 230.000 kr. (p/l 2008) til drift af badet i perioden 2009-2011(bilag 1). Beløbet er indeholdt i Kultur- og Fritidsudvalgets ramme. Forlænges tilskudsor dningen ikke, kan midlerne anvendes til andet formål.

Siden foreningen overtog lejemålet, har den arbejdet på at udbygge og renovere Sofies Bad, og foreningen har udarbejdet et projekt. Projektet har en samlet udgift på 7,37 mio. kr., hvor Københavns Kommune søges om en medfinansiering på 2,85 mio. kr.

Udbygningen vil bl.a. indeholde tyrkisk bad (hamam), bassinhus med vandrensnings-anlæg, handicaptoilet, sauna med tilknyttet varmt- og koldtvandsbassin. Der foreligger byggetilladelse til projektet.

Foreningen bag Sofies Bad tilkendegiver, at såfremt der ikke i budget 2009 afsættes midler til både fortsat drift og udvidelses- og renoveringsprojektet, bliver man forment-lig nødt til at lukke badet.

LØSNING

Kort om Sofies Bad
Sofies Bad ligger på Christianshavn i Sofiegade 15 A-B. Badet er fra 1909 og det ældste og eneste af slagsen tilbage i København. Badet/bygningen blev fredet af Kultur-arvsstyrelsen i 2000 på grund af det enestående interiør. Indretningen står stort set, som da bygningen blev opført i 1909.

Foreningen bag Sofies Bad står for den daglige drift af badet og for badets arrange-menter. Ud over selve badeaktiviteterne og tilbud om behandling afholder foreningen bevægelseskurser, workshops og intime koncerter med ny og klassisk musik.

I 2006 fik Sofies Bad tildelt Københavns Kommunes Miljøpris på grund af foreningens arbejde med naturvenlig bæredygtighed, miljø og økologiske principper.
Det udarbejdede udbygnings- og renoveringsprojekt er udformet ud fra bæredygtige, ressourcebesparende og økologiske principper.

Foreningen har over 400 medlemmer, og badets gæster er såvel unge som ældre. Ifølge foreningen er antallet af brugere stigende, og i løbet af de seneste 3 år er omsætningen steget til det dobbelte.

Foreningen tilkendegiver, at det derfor er blevet stadig sværere at forestå den daglige drift af badet i de nuværende, begrænsede fysiske rammer med delvis frivillig arbejds-kraft (servicering af brugere, vedligehold m.m.).

Udbygnings- og renoveringsprojektet
Foreningen har både i 2004 og 2007 søgt kommunen om finansiel støtte til det udarbej-dede udbygnings- og renoveringsprojekt (KFU 358/2004 og KFU 239/2007). Begge gange blev der ikke afsat penge til projektet.

Foreningen søger nu kommunen om 2,85 mio. kr. til en medfinansiering af projektet.

Et udbygget bad vil - foruden nutidens tilbud - tilbyde kurbad, behandling, velvære- og bevægelsestilbud m.m. til glæde for en bred målgruppe (mødregrupper, pensionister, børneinstitutioner samt øvrige besøgende).

Desuden vil et udbygget Sofies Bad i form af hamamen tilbyde tyrkisk badekultur til glæde for blandt andre Københavns etniske minoriteter.

Kulturarvsstyrelsen har givet foreningen tilladelse til at udbygge og renovere det frede-de bad, hvis det historiske præg og interiør bibeholdes, hvilket er i overensstemmelse med tankegangen i det udarbejdede projekt.

Som følge af bygningens fredning og det enestående interiør kan badet vanskeligt anvendes til andre formål.

Ifølge foreningen bag Sofies Bad vil et udbygget og renoveret bad kunne drives uden tilskud fra Københavns Kommune. Dog er det nødvendigt med et fortsat driftstilskud til dækning af husleje under ombygningen og i indkøringsfasen.

Det skal bemærkes, at det årlige driftstilskud i sin tid blev tilvejebragt ved at mindske Ejendomsdrifts indtægtskrav (KFU 257/2003).

Økonomien i projektforslaget
Det årlige driftstilskud vil være 230.000 kr. i perioden 2009-2011. Udgiften til udbyg-nings- og renoveringsprojektet er budgetteret til 7,37 mio. kr. (bilag 2) og vil ifølge ansøgningen fra Sofies Bad være finansieret således:

· Foreningen bag Sofies Bad 1.100.000 kr.
· Lokale- og Anlægsfonden 2.000.000 kr. (tilsagn)
· Københavns Kommune 2.850.000 kr.
· Øvrige fonde og sponsorer 222.000 kr. (bevilget)
· Realdania 1.200.000 kr. (tilsagn)

ialt 7.373.000 kr.

Realdania har givet tilsagn om en medfinansiering på 1,2 mio. kr. Det samme har Lokale- og Anlægsfonden i form af 2,0 mio. kr. Fonden tilkendegiver imidlertid, at projektet snart skal realiseres, hvis fondens givne tilsagn om støtte skal bibeholdes.

Begge tilsagn forudsætter, at Københavns Kommune medfinansierer udbygnings- og renoveringsprojektet.

Det skal nævnes, at såvel anlægs- som driftsudgifterne bygger på skøn fra foreningen.

Kultur- og Fritidsforvaltningens anbefaling
I kraft af badets historik, intime atmosfære og udbud af wellness, bevægelses- og kultur-aktiviteter giver Sofies Bad mulighed for afslapning og samvær.

Kultur- og Fritidsforvaltningen anbefaler imidlertid, at der gives afslag på ansøgningen såvel til drift som anlæg. Dette begrundes med, at foreningen gennem flere år har forsøgt at få en samlet finansiering af projektet. Det er hidtil ikke lykkedes – herunder heller ikke at få medfinansiering fra Københavns Kommune. Der er således hverken i budget 2008 eller i budgetforslag 2009 afsat midler til projektet.

Der skal imidlertid samtidig gøres opmærksom på, at den fredede ejendom vanskeligt kan anvendes til andre formål, og at badet formentlig vil lukke og stå tomt, hvis der ikke findes midler til et fortsat driftstilskud samt til udvidelses- og renoveringsprojektet. Det skal ses i sammenhæng med, at der tidligere er givet afslag på at anvende bygningen til en daginstitution.

Følgende havde inden behandling af punktet foretræde for udvalget om sagen:

" Anne Poulsen
" Mona Hunosøe
" Gordon Menzies
" Kirsten Hanson
" Lise Pilegaard Nielsen
" Kirstine Søndergaard

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede i enighed, at der også i 2009-2011 afsættes midler til driften; ansøgningen om 2,85 mio. kr. til renovering og udbygning af badet indgår i de kommende forhandlinger om budget 2009.

Afstemning:

Forhøjet driftstilskud vedtaget.
Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at forvaltningen til næste møde fremlægger en indstilling, hvor driftstilskuddet er forhøjet til 220.000 kr. årligt, at i 2005 søges finansiering tilvejebragt med overførsel af 105.000 kr. fra de afsatte midler til Åben Lydscene, at indtil overførselsprocessen er gennemført mellemfinansieres forhøjelsen af konto 6.51.1 – Sekretariat og forvaltning. Et flertal (Hellen Hedemann, Bjarne Fey, Finn Rudaizky, Mona Heiberg, Klaus Bondam og Jens Kjær Christensen) stemte for forslaget. Ingen stemte imod. Martin Geertsen, Leslie Arentoft, Helle Sjelle og Karin Storgaard undlod at stemme. Forslaget blev dermed tiltrådt.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
Kultur- og Fritidsudvalget tiltræder, at Kultur- og Fritidsforvaltningen i en tidsbegrænset periode fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2008 giver et driftstilskud til foreningen på 115.000 kr. årligt, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at Kultur- og Fritidsudvalget senest i oktober 2008 tages stilling til en eventuel forlængelse af driftstilskuddet, at Kultur- og Fritidsudvalget ikke imødekommer ansøgningen om støtte med 2,6 mio. kr. til renovering og ombygning af Sofies Bad.

Miljøpris til Sofiebadet.

Lige siden bygningen i Sofiegade, hvor Sofiegades Badeanstalt hører til, blev lukket i 1998 og senere fredet i 2000 har et flok ildsjæle holdt liv i badeanstalten.

Og med en mindre offentlig og privat støtte er det faktisk også lykkedes at forny og bevare stedets enteriør og restaurere en del af den gamle fredede badeanstalt, og i dag har badeanstalten omkring 400 medlemmer. Sofiebadet bliver drevet af frivillige som en kombination af moderne wellness-center og kulturinstitution. Og i weekenderne kommer folk fra hele byen for at bruge badet.

Men begrænsningerne, der ligger i at drive stedet på frivilligt arbejdskraft, har bevirket, at det kun er en del af bygningen (det tidligere kvindebad), man har kunnet tage i brug. Hvis man skal have mulighed for at tilbyde et bredt tilbud af wellness-ydelser, er det nødvendigt at tage hele bygningen i brug. Det mener formanden for Sofiebadet, Anne Poulsen, også er realistisk rent økonomisk.

Tværkulturelt badehus
"Der foreligger en række støttetilsagn fra blandt andre Lokale- og Anlægsfonden og Realdania, der dog er betinget af, at Københavns Kommune er medfinansierende.

Derfor har vi søgt om en kommunal medfinansiering på 38 procent af ombygningsudgifterne, og kultur- og fritidsforvaltningen har da også indstillet, at vi indgår i budgetforhandlingerne for 2009. Nu er det så op til politikerne at føre beslutningen igennem," siger Anne Poulsen.

Planen er at ombygge den fredede brusebadeanstalt til et nyt tværkulturelt bade- og sundhedshus med tyrkisk hamam og forskellige bade- og bevægelsesaktiviteter. Projektet skal desuden udformes ud fra ressourcebesparende og økologiske principper. Badehusprojektet vil komme til at koste godt otte millioner kroner. Heraf skal Københavns Kommune støtte projektet med 2,85 millioner kroner.

"Folk vil gerne have et sted, hvor de kan tage hen i hverdagen og komme lidt væk fra deres computer. Det er nu tredje gang, vi søger Københavns Kommune om penge, og det er nu eller aldrig. Ellers bliver det også svært at blive ved med at trække på den frivillige arbejdskraft. Vores tålmodighed er efterhånden lige så nedslidt, ligesom Sofiebadet i øvrigt er," siger hun.

Selvejende institution
Medlem af kultur- og fritidsudvalget Frank Hedegaard (SF) bakker op omkring projektet, men mener dog ikke, Københavns Kommune har pengene til at støtte projektet.

I stedet vil han arbejde for at finde en løsning, hvor Sofiegades Badeanstalt kan blive en selvejende institution eller fond.

"Jeg synes selv, det er fantastisk som christianshavner, at vi har sådan et sted. Samtidig er der ikke mange andre kulturtilbud på Christianshavn end bokseklubben CIK. Men desværre har vi nok ikke midlerne til at støtte projektet. Derfor vil jeg foreslå på udvalgsmødet på torsdag, at forvaltningen undersøger, om Sofiegades Badeanstalt kan blive en selvejende institution eller fond. Det tror jeg også selv, de vil være interesseret i, for så de kan måske lave en aftale om at optage lån på en anden måde, så projektet stadigvæk kan gennemføres," siger Frank Hedegaard.

CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer