Gå til Forsiden for information om Christianshavnernet 2004.

CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer

Christianshavn

Holmen

Kanalen

Volden

Refshaleøen

Redaktionelt
Forsiden
Nedefra og op

Om os

Meninger

Sideoversigt

Emneoversigt

Fakta

Christianshavn

Debat forum

Lokaludvalg

Vejviser
Christianshavn

Nyttige adresser

Set & Sket

Opslagstavlen

Presseklip

Sidste Nyt

Fremtiden

Fortiden

Spisesteder

Café liv

Rendez-Vous

Se oversigt

Restaurationer
Café au lait
Bodega
Bistro
Coffee Shops
Take Away
Sandwich Shops
Gøglere &
Musikanter
Smugkroer
Spisesteder
Natkassen
Anonyme Steder

Anmeldelser.


Traditionerne

Boligforeninger

Kandestøberene

Seniorer

Græsrødderne


Markedspladsen

Christianshavn

butiksliv

&

DOMICILER


Nyttige adresser

Vejviser til

Kanalen

Sport

Institutioner mv.


Bastionerne

Volden

Kalvebod Bastion
Enhjørningens
Bastion
Panterens Bastion
Elefantens Bastion
Løvens Bastion
Ulrichs Bastion
Sophie Hedvigs
Bastion
Vilhelms Bastion
Carls Bastion

Frederiks Bastion

Charlotte Amalies Bastion
Quintus Bastion

Bolværk & Sejlskibe

Brug også

Nyttige adresse

Christianshavns
Travaljelaug
Christianshavns
Baadudlejning
Christianshavns
Baadforening
Livet i
Kanalen
Skibe på
Holmen
Trafikinformation
Havnebussen

Lystbådehavnen
Lynetten

De ukendte steder
Lirekassens rute
Holmen
Refshaleøen
Kullturpingerne
Nordatlantens
Brygge

Operaen

Christianshavns
Beboerhus

Christianshavns
Bibliotek

Christiania

Ting og Sager

Klunserhjørnet
Køb/Salg/Bytte

Universelle Mødesteder
Samtalen med Gud
Christians Kirken

Frelser Kirken

Trossamfund
Mere Finanslov

Filmskolen

Søkvæsthuset

Arkitektskolen

Teater Skolen

DAC
Gammel Dok

Rytmisk Musik

Gymnasiet

Døtre Skolen

Christianshavns
Skole

Rodekassen

Den Sorte
Diamant

Middelgrundens
Vind

Flakfortet

Copenhagen
Airport

Copenhagen
MalmøPort

By og Havn

Øksnehallen

Kulturhavn

La meilleure
façon

de ne pas
avancer

est de
suivre

une idée fixe

Citations du Monde

DGI byen
Copenhagen X


Københavns Havn

Visioner for Havnen

Mandag den 2. september 2013 blev En Havn af muligheder sendt i Høring på portalen Bliv Hørt. Temaerne var : Flere aktiviter, Bedre adgang til Vandet, Flere opholdssteder, Bedre ruter og forbindelser, En ren og indbydende Havn, En Havn med sund natur, Events og midlertidige projekter, Variation og plads til alle.

Inputs blev efterlyst af kommunen fra Trekroner til Slusen, men kun i de områder i Havnen, som stort set alle allerede er optaget af domiciler og eksklusive boliger. Nordhavnens arealer var IKKE en del af Høringen.

Det rekreative element ud til vandet skal styrkes, ikke kun for beboerne langs med Havnefronten, men for et langt større antal brugere. Der skal etableres naturlige "mødesteder" rundt om i havnen, men har byen potentialet til, at samtlige 42 km havnekaj bliver omdannet til café, kajak, dykkerklubber, almene+ boliger, grill fester, havnebade, sport og boldspil. Det er næppe tilfældet, men chancen for at lægge billet ind var tilstede indtil den 28. oktober 2013.


Foto Christianshavnernet marts 2013.

Københavns 42 kilometer havn er under forandring.

Hvad der før var industri- og godsarealer, skal med de mange byggeplaner laves om til rekreative åndehuller. Læs om udviklingen og historien i Havnen nedenfor.

Havnebussen

I efteråret 2011 blev færgeruterne omlagt, så det blev muligt at sejle fra Teglholmen til Nordre Toldbod, og denne udvidelse har vist sig at være populær: En fremgang på 5000 passagerer pr. måned i forhold til 2010, hvilket svarer til en stigning på 25 procent. Den 2. september 2012 bliver det muligt at sejle til Refshaleøen. Oktober 2011 : Havnerundfarten udvides til Refshaleøen - Rejseplanen

Trafikkort. I Københavns Kommunes budget for 2012, er det blevet offentliggjort at Havnebussen fremover skal betjene Refshaleøen. I løbet af vinteren etableres en anløbsbro, som skal placeres ud for Sønder Hoved. Der bliver også en forbedret forbindelse til Sluseholmen og Islands Brygge. Timetable.

Marts 2006. De to både, Bryggeren og Holmen, sejlede med næsten 700.000 passagerer i 2005. Alene på Operaens åbningsdag, den 15. januar 2005, sejlede flere end 5000 passagerer med havnebussen til Operaen. Omkring en tredjedel af passagerne er gæster eller besøgende til Operaen, en tredjedel er pendlere, og den sidste tredjedel er primært turister, der tager på oplevelse med havnebussen.

September 2005. I 2002 havde havnebussen 285.000 passagerer, i 2004 til 395.000 passagerer. De første syv måneder af 2005 har den haft 423.000 passagerer. Stigningen skyldes Operaen, og trafikken efterår og vinter vægtere, i modsætning til før, tungere, da Operaen ikke har forestillinger om sommeren.

Økonomien sikret frem til 2007. Støtten til havnebussen udløber i 2005, men HUR's trafikudvalg har netop anbefalet at give penge til at holde havnebussen på vandet et år ekstra. Det ville være synd at lukke havnebussen, der er inde i en positiv udvikling, siger formanden for trafikudvalget i HUR, Bent Larsen (V). I dag er båden populær, men ikke rentabel. De godt 360.000 passager, der det seneste år har taget en tur, lægger kun omkring en fjerdedel af omkostningerne på otte millioner kroner. Resten betales af HUR og Trafikministeriet. Når Trafikudvalget er parate til at fortsætte pengestrømmen, skyldes det, at der er håb om bedre tider, når Operaen åbner, og Holmen bliver endnu mere udviklet med boliger og virksomheder. Det er meget besværligt at komme rundt med bil på Holmen og finde parkeringspladser. Og med de mange nye arbejdspladser, der rykker ud på Holmen de kommende år, har vi et begrundet håb om at mange flere vil benytte havnebussen, siger Bent Larsen. Trafikudvalgets indstilling er dog betinget af, at HUR bakker op på deres møde 14. september, og at Trafikministeriet stadig vil spille med og sende for 2,3 millioner kroner redningskrans til havnebussen. HUR støtter helt sikkert havnebussen, og jeg vil godt se den trafikminister, der for at spare sølle 2,3 millioner kroner tør skrotte, hvad der på få år er blevet en institution, siger Bent Larsen.

Kan ruten ændres og udvides, så Amager, Christianshavn, og de nye bydele i Havnestaden og Sydhavnen kan få glæde af Havnebussen. Kan ruten for eksempel udvides i nordgående retning til Nordhavn, Svanemøllen eller Tuborg Havn, og i sydgående retning til Islands Brygge, Fisketorvet, Sydhavnen og Sluseholmen. Kan ruten deles op i en langsgående rute (rundtur) i havnen, og en mere fleksibel løsning som kan betjene stoppesteder i kanalerne. HUR Kundecenter har svaret den 1. juni 2004. Tak for din henvendelse til HUR Kundecenter. Vi har videregivet dit ønske til vores køreplanafdeling, som vil tage det med i overvejelserne i forbindelse med næste køreplanskift. Havnebussens fremtid er på næste Trafikudvalgsmøde. Det er et spørgsmål om økonomi og passagertal samt rentabilitet. Ellers kan vi ikke sige noget på nuværende tidspunkt.

Havnebussen rute 901 betjener 6 stoppesteder. Nordre Tolbod, Holmen Nord, Holmen Syd, Nyhavn, Christiansbro (Knippelsbro) og Det Kongelige Bibliotek. Havnebussen rute 902 betjener samme stoppesteder retur. Havnebussen anløber ikke Christianshavn, Christiansbro i Havnen undtaget, eller Islands Brygge, og Havnebussen er ikke koblet på et vigtigt trafikknudepunkt.

Havnen rundt.

Links til Christianshavnernets sider om Havnen nedenfor.

Havnefronten
By & Havn og / ell. lokalplan
Christianshavnernet
Husbåde
side om
Havnen set fra luften
Flickr v/By og Havn

Leg og bevægelse

Dette element skal styrkes frem til 2025, hvor Islands Brygge i 2013 er Havnefrontens mest populære område. Her er hen over sommeren masser af udendørsaktivitet med et træf som kulturhavn, marathon løbs-portal, kajakpolo, kulturhus og sport som f.eks. basketball på de dertil indrettede arealer. I 2013 er Copenhagen Inline Challenge kommet til, og som ved Marathonløbet o.a. andre arrangementer i den Indre By, afspærres vejene omkring Amager Fælled for biltrafik.

I vor tid vinder denne type aktivitet mere og mere frem på bekostning af de traditionelle idrætsaktiviteter i håndbold- og badmintonklubben. Sidegaderne med mange små cafeér og spisesteder tiltrækker i 2013 de yngre generationer, hvilket har givet bydelen nyt liv og en ungdommelig identitet. Ungdommen og barnevogne trives på Bryggen. Flere Havnebade i Havnen er kommet til siden det første så dagens lys på Bryggen, og seneste skud på stammen er i skrivende stund Kalvebod Bølge, som blev indviet august 2013.

I Københavns oprindelige Frihavn og langs med Langelinie er stemningen mere reserveret. Søndre Frihavn, Amerika Plads, den oprindelige Dampfærgevej og Indiakaj, er i 2012 en blanding af kontorer og eksklusive boliger med en Langeliniekaj, som indtil 2013 har været benyttet af større og større krydstogtskibe. Krydstogtskibene flyttes til Nordhavnen i 2014, hvor ca. 200, ud af 300 til 400 ankomster om året, skal lægge til ved en af de 4 ny terminaler under opførelse. Læs mere på siden Nordhavnen.

Den gennemkørende trafik til Nordhavnen og nordpå ud af byen benytter Kalkbrænderihavnsgade. Den fører én til Århusgadeområdet, Marmormolen, Kalkbrænderihavnen og Orientkajen. Hvem husker ikke de ØK fragtskibe som holdt til på Orientkajen. Men med betonsiloer (som nu indrettes til eksklusive boliger), med domiciler på et ret øde areal, som Nordhavnen stadig er, så lægges ikke umiddelbart op til samme afslapning, boldspil eller grillhygge, som det opleves på Bryggen.

Meningen er, at det skal ændre sig, men har lange udsigter. FN har i 2013 samlet sine aktiviteter på Marmormolen, som med to tårnbygninger skal forbindes med Langelinie kaj. Her bygger ATP på spidsen et nyt kontorhus, og i 2013 er området stærkt præget af de mange domiciler, hvor flere bygninger står tomme.

Copenhagen International School vil bygge på Levantkaj, et område som i Høring i 2013, og den ny krydstogtkaj skal stå med 3 terminaler i april 2014. Det er By & Havns ide, at der med med disse første tiltag kan skabes mere liv i de gamle havnearealer, så Nordhavn også bliver et pusterum i byen med havnebade, cafeer og grønne områder. Den er imidlertid ikke omfattet af En Havn med muligheder Høringen, og det er lidt uvist hvem og hvordan der skal bygges.

Det er i Nordhavn, i Sydhavn, på Sluseholmen, Teglholmen og Enghave Brygge (samt på Amager, primært i Ørestad) samt på Margretheholmen og senere Refshaleøen, at folk skal bosætte sig i fremtidens København. Nordhavne forventes først udbygget i løbet af de næste 30 til 50 år. Den skal huse 40.000 personer, og 40.000 arbejdspladser, og det er i 2012 besluttet at anlægge et metroben til Nordhavn. Endnu et metroben skal på sigt betjene Sydhavn. Den bæredygtige bydel i Nordhavn er som nævnt tænkt indrettet med havnebade, (det første i Svanemøllen lystbådehavn er en realitet), kanaler, cafeer, kulturhus og små grønne områder. I første omgang omkring den del af Århusgade, hvor Frihavnen i dag har til huse. Men er det god ide med så mange bolde i luften på en og samme tid!

Det, at en ny bydel, med alt hvad dertil hører af indkøbsmuligheder og foreningsliv, skal vokse op side om side med industri og lastbiler, er der imidlertid flere grunde til. København har vokseværk, og folk vil bo i byen. En befolkningsfremskrivelse fra Københavns Kommune spår, at der i 2027 vil bo 117.000 flere mennesker i hovedstaden end de ca. 550.000 i dag. Det svarer til, at byen vokser med 650 mennesker, et tal som er opgraderet til 1.000, hver eneste måned de næste 15 år. Og derfor er de mange ikke udnyttede havnearealer en kærkommen gave til byen. »Vi skal sørge for, at fodgængere og cyklister har nemt ved at komme til og rundt om havnen. Og så skal vi sørge for at skabe et varieret udbud af muligheder for at udnytte vandet.

Københavnerne har meget forskellige interesser. Nogle vil helst gå en tur, andre vil bade eller sejle. Men heldigvis har vi samlet set en strækning på 42 kilometer langs havnen. Så der er gode muligheder for at skabe varierede tilbud,« siger Ayfer Baykal. Hun forklarer til Berlingske.dk, at adgangen til havn og vand i højere grad end tidligere bliver prioriteret fra kommunens side, når man sætter nye byggeprojekter i gang. »Når vi bygger, skal det ske med respekt for alle københavnernes adgang til havnen. Det fantastiske ved en by som København er mulighederne for liv og fællesskaber. Det betyder meget for vores livskvalitet. Når vi fremover udvikler dele af havnen med boliger og erhverv, skal vi tænke gode opholdsmuligheder for københavnerne med fra starten. Havnen tilhører os alle, og derfor skal man også kun have mulighed for at bygge ved havnen, hvis man samtidig skaber gode muligheder for, at alle københavnere får adgang til vandet,« siger Ayfer Baykal og tilføjer, at »havnen er af stor værdi for København på grund af de rekreative muligheder, der knytter sig til den.«

Engang var havnen en afsides bydel

Sådan har det ikke altid været. Engang var havnen sin helt egen afsides bydel fyldt af sømænd, ludere og lommetyve, som byen i nogen grad vendte ryggen til. Sådan udtrykker arkitekt og professor i byplanlægning, Jan Gehl, det. Men havnen var samtidig et aktivt sted i byrummet med masser af skibe, varehuse og kroer. Det er alt sammen i dag stort set forsvundet og har dermed efterladt mange, store og tomme arealer, der har en yderst attraktiv belliggenhed tæt på Øresund. Affolkningen af havneområderne er ikke kun et dansk fænomen, men noget, som man har set verden over, fortæller Jan Gehl. »Københavns Havn og mange andre havne har i grove træk drejet sig væk fra at være en industrihavn til at være en rekreationshavn,« siger Jan Gehl. Og sådan vil havnen i stigende grad blive brugt, for nu- og fremtidens moderne byboer vil i højere grad end i dag bo tæt på vand og vild natur, men samtidig blive åndet i nakken af den pulserende storby. Det fastslår blandt andre rapporten »Det bli’r et yndigt land« fra Realdania og Mandag Morgen, der udkom tidligere på året. Her har man kigget på, hvordan Danmarks grønne, bæredygtige fremtid ser ud. Konklusionen er blandt andet, at ni ud af ti danskere i 2050 vil være byboere, og at vi især vil sætte pris på at være tæt på kollektiv trafik, færre biler i byen, vild natur, rekreative områder og eksperimenterende boligbyggeri. Jan Gehl mener også, at der er en bevægelse den vej, og han har skrevet flere bøger om, hvordan vi bruger byen og dens rum, og hvilken betydning byrummet har for os og vores sociale liv. Han vurderer, at vandet fremover får samme betydning, som eksempelvis byens parker som Kongens Have, Fælledparken og Nørrebroparken har i dag. »Der er et meget tydeligt mønster mod, at bylivet bliver mere centreret om rekreation og fritid for at få en pause fra en hektisk hverdag. Her spiller vand og havn en stor rolle, fordi det er et meget attraktivt rekreationsrum. Man vil i højere grad se, at beboere i byen vil bruge havnen, som de bruger parkerne i byen. Havnen bliver et sted, hvor man kan gå hen med børnene og få en eftermiddag til at gå,« siger Jan Gehl, der selv har været med til at byudvikle havne i Sydney, Beograd og Oslo. Den udvikling sker ifølge ham, fordi bylivet i dag er meget mere fokuseret omkring det, han kalder »valgfrie aktiviteter«. »For bare 20 år siden var bylivet mest præget af de tvungne aktiviteter som at købe ind eller løbe diverse ærinder. Hvis man spørger folk i dag, hvorfor de opholder sig i byen, vil mange svare, at det er for at være i byen. For at få en kop kaffe, kigge på mennesker, møde vennerne eller kigge i butikker. Det er de valgfrie, rekreative aktiviteter, og de spiller en større og større rolle i bylivet,« siger Jan Gehl. Det kan tydeligt ses på byudviklingen i København og andre storbyer i den vestlige verden, at det er blevet mere attraktivt at bruge byens offentlige rum. »Der bliver lavet flere torve, parker og andre rekreative områder, og den tendens vil fortsætte. Antallet af cafestole vokser eksempelvis også hele tiden. Det er et tegn på, at vi mere end nogensinde ønsker at bruge byen som et rekreativt rum,« siger Jan Gehl.

Københavnerne hungrer efter vand

Hos By & Havn er københavnernes hunger efter vand allerede noget, man tager seriøst, når tankerne om nu- og fremtidens byliv skal gøres til virkelighed. Det fortæller Rikke Faaborg Jarmer, der er udviklingschef i By & Havn. »Adgang til vandet og havnen er af meget stor betydning. Det et af de helt store karaktertræk, når vi udvikler fremtidens byområder,« siger hun. For at lokke folk til vandet og gøre den nu meget industrielle Nordhavn attraktiv, har man en række lettere spektakulære planer. Der er blandt mange projekter en kunstig ø i vandet på tegnebrættet, som med små klippeformationer kommer til at minde om en svensk skærgård. Inde i det planlagte kanalmiljø skal der være små bassiner, som især er møntet på børn. Mange af projekterne er ikke finansieret endnu, og det er derfor begrænset, hvor meget man kan sige om de nye områder, men interessen for salg af grundene er stor og dermed en indikator på byliv i fremtidens havneområder, siger Rikke Faaborg Jarmer. »I forhold til byliv er der mange aktører, der er interesserede og nysgerrige på, hvad man kan lave af nye tiltag i de her områder. Det bliver spændende projekter, for bylivet kommer til at leve side om side med industri, lastbiler og færgeanløb. Vi kommer helt klart til at arbejde meget med udviklingen af rekreative områder, når vi udvikler byområderne ved vandet.« Kilde Berlingske.

Havneområder :


I Nordhavnen :

Havnens historie
og udvikling ovenfor


By & Havn og / ell. lokalplan

Christianshavnernet
Tuborg Havn

Mondæn lystbådehavn med eksklusive boliger og domiciler
Omtales på siden Byrum
Svanemøllen

Lystbådehavn og café i dag udbygget med et havnebad
Nordhavnen
Kalkbrænderihavnen

Domiciler, Paustian og DFDS ny hovedsæde.
Nordhavnen
Levantkaj i Høring til
26. september 2013

Levantkajen skal huse Copenhagen International School
Frihavnen

Frihavnen er flyttet fra sin placering nord for Kastellet til Nordhavnen
Nordhavnen
Amerikakaj

En blanding af domicler og boliger fra Oslobåden til Indiakaj
Nordhavnen
Marmormolen

I 2013 står 1 etape af FN byen færdig.
Nordhavnen
Krydstogtskibe

Ny kaj til krydstogtskibene stod klar i sommeren 2013 - 3 terminaler forventes klar i 2014.
Nordhavnen
Havnebusserne

-
Havnefronten
Den Blå Plan

En ny blå plan skulle være undervejs. Den gamle er skrinlagt. Se mere på siden Nordhavnen.

Nordhavnen

I juni 2012 er grenen til Nordhavn af Cityringen vedtaget.

Der er i 2012 foreløbig ret tomt på Nordhavnens gamle græstilgroede havnearealer, men der vil snart dukke spændende arkitektur op, det lover den administrerende direktør for By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen. Det er By & Havn, som udvikler og sælger de nye boligområder langs Havnefronten i København. Ørestaden, Sydhavnen og Nordhavn. I Nordhavn bliver der en stor variation i byggeriet - fra nybyggeri til ombyggede pakhuse - der skal passes ind med Østerbro. Der bliver boligbyggeri ned til vandet, og på den måde vender vandet tilbage til byen, efter at den har været adskilt fra den i næsten hundrede år, siger Jens Kramer Mikkelsen til Berlingske. En vigtig forudsætning for, at området bliver en succes, bliver etableringen af den afgrening af metro-cityringen, som er i forslag. En metro vil gøre området til et fantastisk attraktivt sted at bo, måske områdets forudsætning for succes, som det fx er tilfældet med Ørestad Syd. Salg af grunde er begyndt, og snart vil forskellige bygherrer kunne præsentere projekter i Nordhavnen. Siloerne skal ombygges til kontorer, og inden længe etableres endnu et havnebad. Første etape bliver kvarteret omkring Århusgade, Marmormolen, der skal udvides med 3000 boliger og det dobbelte antal arbejdspladser.

Christians Brygge skal udbygges med et Realdania projekt. Omtale af Langebro

Christiansbro

Omtale af Knippelsbro

Inderhavnen :
By & Havn og/ ell. lokalplan
Christianshavnernet
Kastellet
-
Langelinie
-
Indre By
Toldboden
-
Larsens Plads
projektet klar 2015
Nyhavn
-
Gammelholm
-
Havnegade
Havnegade
-
Kongens Nytorv
-
Indre By
Christians Brygge
-
Islands Brygge
-
Havnestaden
-
Christianshavn
-
Christiansholm
-
Holmen
-
Nyholm
-
Refshaleøen
-
Prøvestenen
-
Kløvermarken
Kastrup Havn
-
-
Søminedepotet
-

Sydhavnen : Fra Kalvebod Brygge efter Langebro til Sydhavnstippen

I 2012 er ny lokalplanforslag fremlagt for udbygningen af Kalvebod Brygge og Enghave Brygge, som skal forbindes med Teglholmen.


Sydhavnen :

By & Havn og/ ell. lokalplan
Christianshavnernet
-

Kalvebod Brygge Vest
-

Havneholmen

Enghave Brygge

Teglholmen
Lokalplan 310 Teglværkshavnen

Sluseholmen
-

Bryggen Syd
Lokalplan 410 fra 2006

Nokken
-
Havnestaden

Ørestad
-
-

Ørestad Syd
-
-

H.C. Ørstedsværket på Enghave Brygge:

Byggeplanerne for Enghave Brygge omtales på siden Sydhavnen.

Sluseholmen

Islands Brygge

De første rækkehuse på Islands Brygge blev hurtig solgt - Se Ny Bolig - Bryggen og Havnestaden Syd.

Hotel Stay, et projekt hvor man kan leje sig ind, bliver nabo til flere af de nye luksusbyggerier, som realiseres i 2012 - 2013 og 2014.

Prøvestenen

Sten & Grus

Ørestad Nord og City

til toppen