Gå til Forsiden for information om Christianshavnernet 2004.

CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer

Christianshavn

Holmen

Kanalen

Volden

Refshaleøen

Redaktionelt
Forsiden
Nedefra og op

Om os

Meninger

Sideoversigt

Emneoversigt

Fakta

Christianshavn

Debat forum

Lokaludvalg

Vejviser
Christianshavn

Nyttige adresser

Set & Sket

Opslagstavlen

Presseklip

Sidste Nyt

Fremtiden

Fortiden

Spisesteder

Café liv

Rendez-Vous

Se oversigt

Restaurationer
Café au lait
Bodega
Bistro
Coffee Shops
Take Away
Sandwich Shops
Gøglere &
Musikanter
Smugkroer
Spisesteder
Natkassen
Anonyme Steder

Anmeldelser.


Traditionerne

Boligforeninger

Kandestøberene

Seniorer

Græsrødderne


Markedspladsen

Christianshavn

butiksliv

&

DOMICILER


Nyttige adresser

Vejviser til

Kanalen

Sport

Institutioner mv.


Bastionerne

Volden

Kalvebod Bastion
Enhjørningens
Bastion
Panterens Bastion
Elefantens Bastion
Løvens Bastion
Ulrichs Bastion
Sophie Hedvigs
Bastion
Vilhelms Bastion
Carls Bastion

Frederiks Bastion

Charlotte Amalies Bastion
Quintus Bastion

Bolværk & Sejlskibe

Brug også

Nyttige adresse

Christianshavns
Travaljelaug
Christianshavns
Baadudlejning
Christianshavns
Baadforening
Livet i
Kanalen
Skibe på
Holmen
Trafikinformation
Havnebussen

Lystbådehavnen
Lynetten

De ukendte steder
Lirekassens rute
Holmen
Refshaleøen
Kullturpingerne
Nordatlantens
Brygge

Operaen

Christianshavns
Beboerhus

Christianshavns
Bibliotek

Christiania

Ting og Sager

Klunserhjørnet
Køb/Salg/Bytte

Universelle Mødesteder
Samtalen med Gud
Christians Kirken

Frelser Kirken

Trossamfund
Mere Finanslov

Filmskolen

Søkvæsthuset

Arkitektskolen

Teater Skolen

DAC
Gammel Dok

Rytmisk Musik

Gymnasiet

Døtre Skolen

Christianshavns
Skole

Rodekassen

Den Sorte
Diamant

Middelgrundens
Vind

Flakfortet

Copenhagen
Airport

Copenhagen
MalmøPort

By og Havn

Øksnehallen

Kulturhavn

La meilleure
façon

de ne pas
avancer

est de
suivre

une idée fixe

Citations du Monde

DGI byen
Copenhagen X


Nordhavnen - Frihavnen

Nordhavnen - Marmormolen - Frihavnen - Søndre Frihavn & DFDS - Kalkbrænderihavnen/Fotos - Krydstogtskibene - Den blå plan - Havnebussen - Langelinie

Arealudviklingsselskabet I/S, i dag By og Havn

Den 16. august 2004 tabte selskabet Københavns Havn en sag anlagt mod Staten om ejerskabet til havnen. Formanden for selskabets bestyrelse, dengang overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, udtrykte tilfredshed med, at tvivlen om ejerskabet blev fjernet. Han tog Højesterets dom i sagen mellem Havnen og Trafikministeriet til efterretning. Henning Hummelmose, dengang adm. direktør for Københavns Havn, mente ikke at dommen ville få indflydelse på den daglige drift, men det kan blive et spørgsmål, hvad der skal ske med det overskuddet. Men staten er jo ikke dum, og når man har et guldæg.....

Ørestadsselskabet blev i 2007 til arealudviklingsselskabet, og til By og Havn i 2008, som i dag har overtaget driften og udviklingen af havnens arealer fra Københavns Havn A/S. Selskabet er siden 2007 ejet af Københavns Kommune og Staten.

Copenhagen Port er et et datterselskab under By & Havn.

Endvidere har selskabet overtaget udviklingen af Ørestad, samt gælden i Ørestadsselskabet I/S. CMP København/Malmø er også en del af By og Havn, og står for driften af erhvervshavnen.

De primære aktivitetsområder for By og Havn i 2013 er den indre del af Nordhavnen med Kalkbrænderihavnen døbt Århusområdet, som er området fra Amerikaplads i den oprindelige (toldfri) frihavn, Søndre Frihavn og Marmormolen frem til Orientkaj. Levantkaj er med Copenhagen International School så småt ved at blive inddraget i udviklingen.Dertil kommer Christiansholm, Margretheholmen og Prøvestenen samt områder i Sydhavnen, Sydhavnstippen og Ørestad.

Marmormolen i Frihavnen

Den 1. maj 2013 blev FN Byen og byggerettighederne til to kontortårne på hhv. Marmormolen og Langeliniespidsen overtaget af konsortiet Harbour P/S, som består af ATP Ejendomme, PensionDanmark og By & Havn (8,5 %). FN er lejer og Harbour P/S udlejer fremover FN Byen på ca. 45.000 etagemeter, som suppleres med en en p-kælder på 6.000 m2. Phil & Søns konkurs i august 2013 har udsat 2 etape af FN byen som skulle stå klar i januar 2014.

Marts 2013. Den første del af projektet på Marmormolen, hvor FN af sikkerhedsmæssige årsager koncentrerer sine danske aktiviteter, blev taget i brug i marts 2013. Otte FN-organisationer får adresse her : UNOPS, UNDP, WHO, UNICEF, WFP, UNFPA, UNEP (IOM) og UN WOMEN. Administrative funktioner sammenlægges og et antal administrative stillinger nedlægges, men antallet af ansatte udgør fortsat omkring +1.000 personer. FN-byen, som koster Udenrigsministeriet 120 mio. kroner om året (kilde : b.dk har fjernet artiklen), har mulighed for at huse 2.000 ansatte. De får imidlertid til en start kun et utilstrækkeligt antal p - pladser til deres disposition, og foreløbig et stykke vej at gå til Nordhavnen Station. Nedenfor sikkerhedsgaten til FN byen.

By & Havn, ATP og PensionDanmark har oprettet et konsortium, der i 2011 købte FN Byen på 45.000 m2 for 2,1 mia. kr. I handlen indgik byggeretter til de to kontortårne på i alt 60.000 m2 på henholdsvis Marmormolen og spidsen af Langelinie, oplyser By & Havn. Konsortiets ejerskab er fordelt med 8,5 pct. til By & Havn og 45,75 % til ATP og PensionDanmark hver i sær. FN byen på Marmormolen skal samle de forskellige FN aktiviteter i København, da lokalerne på Scherfigsvej er utidssvarende, og bygningen skal stå klar til udlejning i 2012, som blev til marts 2013. En udvidelse af byggeriet - 2 etape - er vedtaget i 2011, og det samlede byggeri forventes klar til udlejning i 2014. Det er i skrivende stund forsinket som følge af entrepenør konkurser. Kommunens hjemmeside om projektet.

Maj 2013. De to kontortårne på hhv. Marmormolen og spidsen af Langelinie, tegnet af den verdensberømte arkitekt Steven Holl, kommer iflg. de seneste udmeldinger til at rumme kontorarealer på 58.000 m2 Byggeriet er ikke sat i gang, men det vil ske, når der er opnået en tilfredsstillende forhåndsudlejning. De to grunde, som tårnene skal bygges på, har hidtil været 100 pct. ejet af hhv. By & Havn og ATP. Nu overtager Harbour P/S begge grunde og det videre projektudviklingsarbejde.

April 2009. Projektet Marmormolen som er en del af Nordhavns projektet er som det første sat i gang, og skal stå klar i 2013. I 2014 kommer så de første byggerier i selve Nordhavnen. Kuben Byg står bag opførelsen af 48 boliger i centrum af Århusgadekvarteret ved det kommende Århus Torv. Byggeriet kaldes Havnehuset, og i første etape opføres 23 ejerboliger, der forventes klar til indflytning ultimo 2014. Anden etape består af 25 lejligheder, der udbydes til udlejning. Københavns Havn med 11 - 12.000 havnearbejdere i 1960'erne forventes at blive til en bydel med 40.000 borger og et tilsvarende antal arbejdspladser.

Maj 2013 : PFA Ejendomme vil opføre ca. 55.000 etagemeter på Redmolen overfor Marmormolen. Der er mulighed for at ca. 10 pct. af byggeriet bliver til boliger. PFA har siden 1980'erne haft sit Hovedsæde i Kalkbrænderihavnen, og koncernen ejer i for vejen ca. 75.000 m2 fordelt på forskellige typer ejendomme i Nordhavnen. En metro er undervejs til området, og forventes klar i 2019. Flere boligprojekter er på bedding på Sandkajen.

Københavns Frihavn

Københavns Frihavn er en toldfri havn i den nordlige del af Købenavns Havn. Den lå oprindeligt nord for Kastellet, men med udviklingen af Havnen er den flyttet til Nordhavnen. Anlægget blev konstrueret i 1891 - 1894 og er udvidet over flere omgange. Oprindeligt er havnen drevet på en koncession givet af Indenrigsministeriet af selskabet KFA, Københavns Frihavns Aktieselskab. Bassiner og kajanlæg blev udført af Københavns Havnevæsen, som i 1951 overtog aktierne i KFA.

I 1979 blev KFA omdannet til Københavns Frihavns Stevedoreselskab A/S. Søndre Frihavn dvs. området fra Kastellet til det som i dag kendes som Nordhavnen er sammen Larsens Plads og Toldboden blevet afviklet, som det også er sket i Sydhavnen. I Nordhavnen er bygget en krydstogtskibskaj og her ligger også Frihavnen, et toldfrit udland demarkeret fra de øvrige havnearealer med et gitter.

Capella, den gule bygning øverst tv. var oprindelig KFAs restaurant og den lå i 2006, og også i 2013 urørt hen. I 2006 lå også den gamle vejerbod ved indkørslen urørt med den er i dag væk. Frihavnen er i dag en blanding af eksklusive boliger og domiciler, hvor flere af de gamle pakhuse er sat i stand.

Med ØK som bygherre blev, som noget af det første, bygget et nyt ØK domicil i Frihavnen i 1994. ØK havde oprindelig til huse i Holbergsgade, flyttede til Frihavnen og dette domicil markerede i begyndelsen af 1990'erne starten på den store byudvikling af tidligere havnearealer i Københavns Havn. I dag holder Almindelig Brand til i bygningen. Fotos fra Frihavnen nedenfor er fra 2005.

Nordhavnen - Sådan skrev Københavns Kommune i 2005 :

I tilknytning til aftalen om Cityringen, er der indgået en særskilt aftale mellem Regeringen og Københavns Kommune om udviklingen af Københavns Nordhavn, og Nordhavnen bliver dermed det næste, større byudviklingsområde i hovedstaden. Havnebassinerne og Svanemøllebugten rummer unikke herlighedsværdier, som er gode udgangspunkter for at skabe et nyt, attraktivt bykvarter langs kajerne i Nordhavnen på Østerbro. Regeringen og Københavns Kommune har aftalt, at der kan bygges i alt 400.000 m2 bolig og erhverv i Århusgadeområdet fra 2008, og i alt 200.000 m2 bolig og erhverv ved Kalkbrænderiløbet fra 2015. Økonomiforvaltningen vurderer, at der, når området efter ca. 20 år er udbygget, vil der være ca. 4.000 nye boliger med 8-9.000 beboere. Det nye erhvervsbyggeri vil huse ca. 5.000 arbejdsplader. Nybyggeriet vil dermed svare til en femtedel af arealet i en fuldt udbygget Ørestad – hvor Økonomiforvaltningen imidlertid vurderer, at boligandelen bliver højere i Nordhavnen end i Ørestad. Til sammenligning er der på Christianshavn godt 10.000 arbejdspladser og ca. 5.500 boliger med godt 10.000 beboere. Planlægningsprocessen, der vil forløbe frem til 2008, er endnu ikke fastlagt. Det er Økonomiforvaltningens udgangspunkt, at den fremtidige udformning af området skal planlægges i et bredt samarbejde, der ikke mindst involverer borgerne på Østerbro. Gennem planlægningsprocessen findes bl.a. svaret på, om Østerbros karrestruktur skal videreføres på havnearealerne, eller om Nordhavnen eksempelvis bør være et sted, der bygges i højden. I den videre planlægning vil der blive arbejdet med en tæthed svarende til en gennemsnitlig bebyggelsesprocent i størrelsesordenen 150, givet at der er forudsat 600.000 m2 nybyggeri. En bebyggelsesprocent på 150 svarer til tætheden i det boligbyggeri på Sluseholmen i Sydhavnen, der lige nu er under opførelse. Indre Østerbro har til sammenligning en gennemsnitlig bebyggelsesprocent i størrelsesordenen 200 (Fælledparken, Østre Anlæg og havnearealerne fraregnet).Til gavn for nuværende og kommende beboere på Østerbro og i Nordhavnen, skal der som en væsentlig udfordring skabes bedre adgangsforhold for cyklister og gående mellem Nordhavnen, Nordhavn station og Østerbro. Det er en forudsætning for udbygningen, at der bygges en ny vej fra Lyngbyvej til Kalbrænderihavnsgade (Ring 2) ved Nordhavnen. Krydsene mellem Kalkbrænderihavnsgade og Århusgade hhv. Sundkrogsgade skal ombygges for at kunne håndtere trafikken. En mulighed er, at Kalbrænderihavnsgade (Ring 2) nedgraves mellem Sundkrogsgade og Århusgade, hvilket samtidig vil forbedre cyklisters og gåendes muligheder for at krydse Kalkbrænderihavnsgade i niveau. Den beskrevne udvikling af Århusgadeområdet, er i overensstemmelse med forslaget til Kommuneplan 2005, der er under endelig vedtagelse. Når området langs Kalkbrænderiløbet, som forudsat i metroaftalen, skal byudvikles fra 2015, vil der imidlertid være tale om lille fremrykning i forhold til forslaget til Kommuneplan 2005. Området indgår i kommuneplanforslaget i den del af Nordhavnen nord for Århusgadeområdet, der hidtil var forventet at kunne udvikles efter 2017. Fremrykningen tages op som del af den videre planlægning. På langt sigt er det nemlig en mulighed at udbygge endnu mere af Nordhavnen – med mere end de 600.000 m2. Men det forudsætter, at der investeres i en Metro eller lignende højklasset kollektiv trafikforsyning af Nordhavnen, samt at vejforbindelserne udbygges yderligere, f.eks. med en tunnelforbindelse under Svanemøllebugten. Nordhavnen er samtidig så stor, at der også i den situation stadig vil være plads til havneaktiviteter. Århusgadeområdet og området langs Kalkbrænderiløbet er som resten af Nordhavnen ejet af Københavns Havn A/S. Udviklingen af området følger de strategiske udviklingsplaner for selskabet, og således også den førte udlejningspolitik. Udfordringer - i form af støj o.l. - ved indpasning af boliger nær eksisterende erhverv, herunder containerterminalen og krydstogtsterminalen, skal håndteres i den videre planlægning. I Århusgadeområdet forventes ca. 70.000 m2 eksisterende erhvervsbyggeri bevaret. Københavns Havn A/S oplyser, at man påregner at opsige lejemålene i de bygninger, der ikke bevares, og at lejerne løbende er informeret om udviklingsplanerne. Lejerne vil om muligt blive tilbudt genhusning i den øvrige del af Nordhavnen eller andre steder i havnen. Eksempelvis har Havnen indgået aftale med Aalborg Portland om flytning fra området og genhusning på Prøvestenen. Læs mere længere nede på siden.

Nordhavnen 2013

Salget af især boligbyggefelter går nu rigtig godt i Nordhavnen i København. By & Havn har netop offentliggjort, at der nu er solgt 80.000 kvm.

- Investorerne er meget interesserede i Århusgadekvarteret – både danske og internationale. Vi har konkrete drøftelser med investorer, og alle kvarterets boligfelter er i spil, og flere aftaler er meget tæt på, siger adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, By & Havn.

For at kunne imødekomme efterspørgslen på boligbyggeret har By & Havn taget kontakt til Københavns Kommune med henblik på at få fremrykket lokalplanlægningen af kvarteret Sundmolen i Indre Nordhavn, da Sundmolen skal indeholde en overvægt af boliger.

I Århusgadekvarteret er følgende byggefelter solgt:

• De 59 meter høje Aalborg Portland Siloer er solgt til NCC Property Development, som udvikler 14.000 kvm. kontorer. Siloerne får et opdateret udseende med såkaldte ’add-ons’, hvor man bygger nyt, men samtidig bevarer bygningernes oprindelige identitet. Ankerlejeren er på plads.

• Kuben Byg har købt knap 7.000 kvm. lige ved det kommende centrale torv i Århusgadekvarteret. På grunden skal opføres 48 boliger – 23 ejerboliger i første etape og 25 lejeboliger i anden etape. Huset bygges i 4- 6 etager med beboelse fra 1. sal. Stueetagen skal primært bestå af ca. 1.400 kvm. detailhandel, som By & Havn tilbagekøber for at styrke detailhandlen i kvarteret fra start og sikre et godt mix af butikker på et tidligt tidspunkt i bydelens udvikling.

• To byggefelter på henholdsvis 4.200 kvm. og 6.500 kvm. er solgt til et joint venture bestående af NRE Construction og udviklingsselskabet Corpus Development. Det ene byggefelt skal bruges til kontorbyggeri, mens det andet skal bruges til boliger, som forventes opført som udlejningsbyggeri. Begge projekter er videresolgt til solide, langsigtede slutinvestorer.

• To øvrige byggefelter på henholdsvis 9.500 kvm. og 10.500 kvm. er solgt til Corpus Development, der begge skal anvendes til boligudlejningsbyggeri. På begge byggefelter har bygherren solide institutionelle investorer i ryggen. I det største af de kommende byggerier tilbagekøber By & Havn 6 – 800 kvm. til detailhandel/restaurant/café for også her at styrke detailhandlen på et tidligt tidspunkt i bydelens udvikling.

• By & Havn udvikler karréen med Leo Madsens Maskinfabrik i samarbejde med ejendomsudvikleren Tetris A/S. Karréen består af en række pakhuse og ejendomme, som i dag står tomme og kræver en væsentlig istandsættelse. Karréen er en af de eksisterende bebyggelser og lokalmiljøer, som bidrager positivt til en særegen identitet for Århusgadekvarteret og som derfor bevares. Her udnyttes lokalplanens mulighed for at tilføje såkaldte ’add-ons’ og ’fill-ins’ – dvs. moderne tilbygninger og udfyldningsbyggerier til de bevarede ejendomme. Udviklingsaftalen forventes at kunne udmønte sig i 5 – 6.000 kvm. boligbyggeri mellem de bevarede ejendomme, som Tetris vil udnytte til at opføre rækkehuse i op til tre etager.

Udviklingen af boligbyggeriet forudsætter imidlertid, at hele karréen fremstår som ny eller nyrenoveret, og på den baggrund har By & Havn besluttet at istandsætte den bevaringsværdige del af karréen i væsentlig omfang og efterfølgende udleje bygningerne til showroom, kreativt erhverv og café eller lignende formål.

• Herudover er ca. 10.000 kvm. reserveret til almene boliger.

• Endelig har en større pensionskasse sat sig på et meget attraktivt boligbyggefelt yderst på Sandkaj, der omfatter ca. 11.400 kvm. til ejerboliger. By & Havn tilbagekøber her cirka 600 kvm. i stueetagerne til anvendelse for udlejning til butik/restauration. Pensionskassens navn offentliggøres først senere.

Sammenlagt er der således næsten 80.000 kvm. bolig- og erhvervsbyggeri på vej i Århusgadekvarteret. Det glæder naturligvis Jens Kramer Mikkelsen:

- Med de mange grundsalg i den seneste tid – og flere på vej – er Århusgadekvarteret rigtig godt på vej. Timingen har været helt rigtig for realiseringen af bydelen, og de mange grundsalg viser, at der er energi i markedet, siger Jens Kramer Mikkelsen. Kilde Estatemedia, 26. marts 2013

Hen over sommeren 2013 er flere projekter kommet til på Sandkaj og Levantkaj. En International skole og PFA, som vil bygge nyt hovedsæde på Redmolen, og renovere det gamle.

Krydstogtskibene

I Nordhavnen ligger i dag Frihavnen, UNICEF, containerterminalen, og der skal bygges en ny kaj til krydstogtskibe, som står færdig i 2014. Et tillæg til lokalplanforslag har været i Høring i 2012. Kommunen skriver : Tillægget til lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra udviklingsselskabet By & Havn om at opføre 3 permanente terminalbygninger på den kommende krydstogtterminal i stedet for de midlertidige telte, som lokalplan nr. 443 giver mulighed for, da det har vist sig vanskeligt at opsætte og nedtage disse telte. Der ønskes også ændringer af vejprofiler og belægninger i forhold til den gældende lokalplan nr. 443.

Den nyanlagte kaj i Nordhavnen tiltænkt krydstogtskibene. Krydstogtkajens 3 terminaler forventes at stå klar i 2014. Kajen er 1.100 m lang, 70 m bred og uden butikker. De 3 terminaler kan betjene 3 skibe, og ca. 60% af trafikken svarende til ca. 200 ud af næsten 400 krydstogtsskibe i 2012. I 2013 forventes iflg. Krydstogteksperten 348 anløb. Der vil stadig være skibe i Frihavnen og langs Langelinie.

BY og Havn skrev i oktober 2011 : Nordhavnen står over for store forandringer de kommende år. Længst mod syd vil det nye Århusgadekvarter blive udviklet, mens de mange krydstogtturister får en krydstogtskaj langs Nordhavnens østlige side, som ses på billedet fra august 2013. En tur rundt i Nordhavnen taler om behersket aktivitet, kun området omkring Marmormolen og Redmolen dvs. Århusområdet synes at være aktivt undervejs.

Krydstogtkajen er den del af den 100 hektar store udvidelse af havnearealet, Rådhuspladsen 41 gange, der blandt andet giver plads til, at Københavns erhvervshavn kan flytte mod nord. Den nye opfyldning bliver på i alt 100 hektar. Den nye krydstogtskaj tager afsæt i det eksisterende område i Nordhavnen og strækker sig ca. 800 meter ud i Øresund. Den bruger dermed også lidt af det nye land. Hele kajen bliver op til 1.100 meter lang og det er planen, at den nye kaj skal tages i brug i maj 2013. Langs kajen kommer der terminalbygninger fra 2014. Anlægget af den nye krydstogtskaj gør det muligt for krydstogtskibene at lægge til uden for Indre Nordhavn, som i stedet skal bruges til byudvikling. Der vil dog fortsat lægge krydstogtskibe til langs Nordre Toldbod og Langelinie.

Krydstogt anløb

I 2012 vil 840.000 mennesker opleve byen som led i deres krydstogtferie. Det er en stigning på 22.000 i forhold til sidste år. De mange passagerer vil være ombord på 376 krydstogtskibe, hvilket er otte flere end i fjor. Samlet vurderer CMP, at krydstogterne giver København en omsætning på op mod 1,4 milliarder kroner.

I 2011 blev alle rekorder slået for krydstogtskibe i hovedstaden. 370 krydstogtskibe anløb Københavns Havn, og i alt 770.000 krydstogtpassagerer besøgte byen.

Væksten i antallet af passagerer fra 2005 til 2010 har været på 80 procent, mens der kom 30 procent flere krydstogtskibe i perioden. Denne udvikling bekræfter tendensen til, at det er større og større skibe, der besøger København. Krydstogtskibene giver en årlig omsætning på 1,1 milliard kroner og beskæftiger 3000 mennesker i sæsonjob, oplyser direktør Bo Nylandsted Larsen fra Cruise Copenhagen Network.

Københavns Havn forventer en vækst i antallet af krydstogtskibe som anløber København, og påtænker at udvide med en ny krydstogtkaj i 2007 - 08. I dag lægger krydstogtskibene til ved Langelinie, Nordre Toldbod og ved krydstogtterminalen på Orientkaj. Den kommende krydstogtkaj vil formentlig blive anlagt yderst i havneområdet i nærheden af Orientkaj, og på den anden side af kajen med bilterminalen, hvor nye, importerede biler sættes i land.

Københavns Havn tromler de erhvervsdrivende på Langelinie ved at flytte krydstogtsskibene hen i Frihavnen, som nu flyttes til en ny krydstogtkaj i Nordhavnen.

Januar 2007. København lagde sidste år kajplads til ikke færre end 399.000 krydstogtspassagerer – en fordobling på kun fem år, ifølge tal fra Wonderful Copenhagen. Men hvor det primært er udenlandske, og i særdeleshed amerikanske, turister, så er danskerne først for alvor ved at få øjnene op for den afslappende rejseform nu. ”Vi forventer at sælge mere end 4000 krydstogtsferier i 2007. Det er en stigning på 25 pct. i forhold til 2006, og det følger den kraftigt stigende efterspørgsel, som vi har set de seneste to-tre år,” fortæller salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour.

2006. Cruise-turismen bruser frem og i 2006 vil over 300 krydstogtskibe lægge til kaj i København. Op imod 400.000 passagerer vil besøge byen. I 2010 ventes det, at over 600.000 cruise-turister besøger København. Globalt drager over ti gange så mange på krydstogt i 2006, som i 1980. Det er en af de hurtigst voksende grene af den globale turismeindustri. I følge branchemagasinet Cruise Industry News får de europæiske havne i år besøg af 3,2 millioner krydstogtpassagerer - næsten 15 procent flere end sidste år. Sidste år fik hotellerne i København ca. 180.000 overnatninger, der var direkte forbundet med krydstogtskibene. I år ventes dette tal at stige til 215.000.

2005. Flere krydstogtgæster lægger til i København. Copenhagen Malmø Port (CMP) anslår antallet af krydstogtskibe i 2005 til 284, hvilket er rekord. Kapaciteten i havnen udnyttes endnu ikke fuldt ud, men det bliver sandsynligvis nødvendigt at udbygge faciliteterne. Passagertallet er fordoblet siden 1998 til forventede 350.000 passagerer i 2005. Københavns position som turnaround-havn er samtidig øget markant med 72 pct. I 2004 var den samlede omsætning for krydstogtindustrien i København 578 mio. kr.

I Søndre Frihavn

Mellem Amerikakaj, Kalkbrænderihavnsgade i bunden af Dampfærgevej ligger DFDS ny færgeterminal og OSLO båden, som er flyttet fra Kvæsthusbroen. DFDS hovedsæde er placeret i Kalkbrænderihavnen. Tæt på terminalen bygges en ny bydel - Amerika Plads - på 100.000 m2 fordelt med 50 pct. til erhverv og 50 pct. til boliger.

I denne bydel er to pakhuse fra 1920'erne samt den tidligere Nordisk Fjer fra 1901 er blevet renoveret til erhverv. Københavns Havn og TK Development har opført Kobbertårnet (16 etager) til et af Danmarks største advokatfirmaer. Mellem Dampfærgevej og Kalkbrænderihavnsgade opføres en ny plads, Amerika Plads, hvor der bygges boliger.

Bygge projekterne: "Nordlyset": JM Danmark opfører 100 lejligheder. Sjælsø Gruppen opfører 160 boliger. 1. etape udbydes som ejerlejligheder. TK Development og NCC opfører 126 hotellejligheder, 65 lejligheder og butikker. Indflytning: 2005/2006.

Langelinie Kajen.

Langelinie - 3/9 med links til Frihavnens mange aktiviteter. Der skal efter 2014 fortsat ligge krydstogtskibe ved langeliniekajen, men færre.

2012 : Bæredygtig bygning på molespidsen. ATP bygger 2 pakhuse på Langelinie. Pakhuset skal stå klar i 2014. Begge ejendomme er kontorejendomme.

Dahlerups Pakhus. Restaureringen af Dahlerups Pakhus på Langelinie trodser enhver forestilling om hvad der kunne komme ud af det gamle for længst opbrugte og fuldkommmen nedslidte pakhus.

FRA LANGELINIEKAJ TIL AMERIKA PLADS. Dansk Arkitektur Guide.

Kalkbrænderihavnen

DFDS flytter sit domicil til Kalbrænderihavnen. I Kalkbrænderihavnen opføres desforuden 15.250 m2 til SAP og Tiscali, 6.200 m2 til Plougmann, Vingtoft & Partners samt 5.500 m2 til BankInvest-gruppen. Der er plads til yderligere et byggeri på ca. 10.000 m2 , hvorefter hele området er fuldt udbygget. Tiscali er i 2013 væk igen og flere domiciler er tomme.

Svanemøllen

Januar 2009. Stranden ved Svanemøllebugten på Østerbro bliver ét år forsinket og næsten 40 % dyrere end planlagt. Den skulle have stået klar i 2008 - og til en pris af 11.5 million kroner. Men nu viser det sig, at stranden bliver 4.4 millioner kroner dyrere. Planen er nu, at byggeriet går i gang til februar og den skal - efter den nye plan - stå klar til juni.

Fotos fra Frihavnen er fra 2005

Sdr. Frihavn er i 00'erne udbygget med flere eksklusive adresser i nyt og gammelt.

Amerikakaj er en 700 meter lang kaj i Søndre Frihavns vestre bassin. Fra DFDS færgeterminalen og Oslo båden og den går parallelt med Dampfærgevej, i dag også døbt Amerika Plads. I den sydlige ende mødes Amerikakaj med Indiakaj og Kalkbrænderihavnsgade som på ydersiden langs S-banen fører til Nordhavnen og Nordhavnen Station, som skal åbne ud mod Kalkbrænderihavnsgade. Amerikakaj fik sit navn i 1965 efter den kaj, hvor skibene som kom fra Amerika lagde til. Før 1965 hed den Vestkaj. På Amerikakaj ligger stadig flere af de gamle pakhuse, som i dag alle er restaureret og indrettet til nye formål, bl.a. Teatret på Hjul i nr. 10, og en restaurant M/S Amerika, der dog formelt set har adresse på Dampfærgevej 8. Pakhus nr. 12 er udsmykket med sandstensrelieffer, bl.a. af en kvinde, der sidder og spinder, et minde om den textil- og uldindustri som lå på stedet.

Herover den nye Amerika Plads

NCC opfører et 48 meter højt boligkompleks i 15 etager, Fyrtårnet, på Amerika Plads. Fyrtårnet er tænkt som et pejlemærke i byen, som skal være med til at definere bydelens identitet. Det markerer indgangen på det nye boligområde på Amerika Plads. og betragtes som bydelens vartegn. Udover det 48 meter høje tårn består Fyrtårnet også af en seks etagers vinkelformet bygning. Tilsammen indeholder de to bygninger 89 lejligheder. Både tårn og den tilstødende bygning er beklædt med mørkegrå naturskifer fra top til tå. Byggeriet forventes at starte primo marts 2006. Ejendomskomplekset vil sammen med en eksisterende bygning udgøre en karré mellem Kalkbrænderihavnsgade, Ny Parkhusvej og Dampfærgevej. Tårnbygningen bliver i sin arkitektur mindre og mindre mod toppen som et fyrtårn. Den tilstødende lavere bygning får mod Kalkbrænderihavnsgade en utraditionel spil i facaden med henholdsvis store lyse karnapper og altaner. Lejlighederne her bliver gennemgående, så opholdsrummene får lys fra både vest og øst. Lejlighederne får en fælles tagterrasse og egen parkeringsplads. Lejlighederne går fra cirka 90 kvadratmeter op til cirka 160 kvadratmeter i størrelse. De øverste tårnlejligheder bliver penthouselejligheder i to etager.

Marts 2008: Højhuse i Nordhavnen. Til maj udskrives en arkitektkonkurrence for byudviklingen af Københavns Nordhavn, hvor der efter planen skal bygges boliger til 40.000 mennesker og indrettes et tilsvarende antal arbejdspladser. Området, der er en smule mindre end Ørestad planlagt til 5 - 7000 boliger, kommer til at bestå af højhuse, ombyggede siloer og de oprindelige pakhuse.

Nordhavnen er tænkt som en slags mini-Manhatten, og bydelen skal være bæredygtig dvs. fx sige, med vind- og solenergi samt genbrug af regnvand. Derudover skal beboerene og erhvervsaktive primært anvende kollektiv trafik. Københavnerne og andre interesserede give mulighed for indflydelse på indretningen på to borgermøder med både foredrag og workshops den 1. og 15. april. Det er det statsejede selskab, Arealudviklingsselskabet, som står for byudviklingen i samarbejde med Københavns Kommune. Udviklingsselskabets direktør, tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen lover åbne og gennemskuelige beslutningsprocesser, inden fremtidsbyen står færdig.

September 2007 : afholdt Københavns Kommune et lanceringsmøde om forvandlingen af Nordhavn til en ny bydel. I første etape vil der blive bygget 400.000 etage-m2 på molerne mellem Nordbassinet og Orientbassinet. I anden etape vil der blive tilføjet 200.000 etage-m2 på området ud mod Kalkbrænderiudløbet eller ved Orientbassinet. Byggeriet skal være en blanding af boliger og erhverv, men bortset fra det er der ikke på nuværende tidspunkt taget nogen beslutninger om, hvordan bydelen skal udformes.

  • Berlingske skriver 29.11.04 : Udtjente og triste havnearealer i Københavns Nordhavn skal om få år forvandles til en vandby efter hollandsk forbillede med 2.000 nye boliger og 200.000 etagemeter erhvervsbyggeri. Samtidig skal en ny firsporet ringvej mellem Nordhavnen og Lyngbymotorvejen lette det stigende trafikpres på Østerbro og i Indre by.....
  • »Markedet for de meget dyre boliger er ved at være mættet. Til gengæld er der behov for flere familieboliger«. Lars Engberg vil dog ikke udelukke luksusboliger.
  • Københavns Havns værdier i Nordhavnsområdet skal udvikles. Regeringens forslag er en forudsætning for metro cityringen og indebærer, at Københavns Kommune etablerer vejforbindelsen mellem Nordhavnen og Lyngbyvej.
  • Politiken 3. februar 2005. Havnebassinerne skal fyldes op.
  • Hvordan skal København se ud i frem mod 2020. Det diskuteres blandt politikere om byen skal bygge højhuse for at få plads til de omkring 30.000 nye indbyggere, der ventes at slå sig ned i København. Omkring 2/3 af byens tilflyttere de sidste ti år er i den erhvervsaktive alder mellem 31 og 40 år. Dette svarer til 23.600 indbyggere, der lægger en god del skattekroner i kommunekassen, men som også stiller krav om høj service og egnede boliger og institutionspladser. I den nye kommunalplan forudsættes, at der kan etableres 40.000 boliger de næste 20 år, men derudover skal der tilsvarende bygges veje og børnehaver. Et område som Nordhavnen, der skal udvikles med boliger og erhverv, vil ifølge beregninger fra kommunen give et underskud på omkring en milliard kroner helt frem til 2018.

Der skal bygges høje huse i Nordhavnen
Havneområdet mellem Sdr. Frihavn og Kalkbrænderihavnen skal i løbet af de næste 20 år udbygges for at give plads til mellem 8.000 og 9.000 beboere og 5.000 arbejdspladser. Overborgmester Lars Engberg og Ritt Bjerregaard er begge tilhængere af at bygge i højden, og det første spadestik tages i 2008. Der skal i de kommende år tages stilling til, hvilken type by det er, man ønsker, hvorfor de næste par år bliver en kreativ proces, hvor ideer skal på bordet, forklarer direktør Karl-Gustav Jensen, Københavns Havn. Udbygningen er kommet på tale, efter aftalen om metrocityringen faldt på plads. Planene er, at salget af havnearealerne skal indbringe statens andel af cityringen.

Havnevisioner

I 2013 har Københavns Kommune den 2. september sendt Havnevisioner i offentlig Høring på portalen Bliv Hørt. Høringens formål er at få inputs til havnens rekreative udvikling.

Den blå plan skal vedtages før husbåde kan sættes i vandet.

En ny Blå Plan skulle være på trapperne i 2013. Københavnere kan ikke ubesværet færdes langs med kajen fra Sydhavn til Nordhavn. Vejen er præget af firmadomiciler, broer og veje, og ikke mindst ufremkommelig på grund af vand, da der kun er få broer. Adgangen til vandet er ofte en tre-fire meters lodret kajkant, og det har fået TMF til få udarbejdet en ny Blå Plan. Inspireret af byen Lyon skal firmaerne Tredje Natur og PK3 i 2013 aflevere et oplæg, hvis formål er at gøre den 7,5 kilometer lange havnepromenade menneskevenlig.

»Vi har længe haft et ønske om at få husbåde i havnen og vil gerne i gang med mindre kolonier på 20-30 både for at drage nogle erfaringer. Men det er ikke en ulykke, at det trækker ud. Det vigtigste for os er, at vi kommer i gang på et tidspunkt. Hellere en klar politisk tilkendegivelse end slet ingen,« siger Henning Hummelmose, der ligesom politikerne mener, at de nævnte 900 husbåde i byens havn er et urealistisk tal. »Vi mener slet ikke, at der kan ligge så mange husbåde i havnen. På et tre- til femårigt sigt sætter vi tallet højt, hvis vi siger 100. På længere sigt er det svært at sige, hvad der sker. Vi er nødt til at drage nogle erfaringer først,« siger han.

Den første blå plan er fjernet fra KK's hjemmeside.

Copenhagen Water Taxi indsætter fem »flyvefisk« i Københavns Havn. Flyvefisken betjener de mange nye boliger og kontorer rundt om i havnen, Operaen, Overgaden Oven Vande, Nedengaden Oven Vande, men tager også gerne en tur til Skovshoved. Anløbspladserne i havnen har forskellige højder, så man kan enten gå om bord via en høj trappe i stævnen eller en lavere trappe agter.

til toppen