Gå til Forsiden for information om Christianshavnernet 2004.

CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer

Christianshavn

Holmen

Kanalen

Volden

Refshaleøen

Redaktionelt
Forsiden
Nedefra og op

Om os

Meninger

Sideoversigt

Emneoversigt

Fakta

Christianshavn

Debat forum

Lokaludvalg

Vejviser
Christianshavn

Nyttige adresser

Set & Sket

Opslagstavlen

Presseklip

Sidste Nyt

Fremtiden

Fortiden

Spisesteder

Café liv

Rendez-Vous

Se oversigt

Restaurationer
Café au lait
Bodega
Bistro
Coffee Shops
Take Away
Sandwich Shops
Gøglere &
Musikanter
Smugkroer
Spisesteder
Natkassen
Anonyme Steder

Anmeldelser.


Traditionerne

Boligforeninger

Kandestøberene

Seniorer

Græsrødderne


Markedspladsen

Christianshavn

butiksliv

&

DOMICILER


Nyttige adresser

Vejviser til

Kanalen

Sport

Institutioner mv.


Bastionerne

Volden

Kalvebod Bastion
Enhjørningens
Bastion
Panterens Bastion
Elefantens Bastion
Løvens Bastion
Ulrichs Bastion
Sophie Hedvigs
Bastion
Vilhelms Bastion
Carls Bastion

Frederiks Bastion

Charlotte Amalies Bastion
Quintus Bastion

Bolværk & Sejlskibe

Brug også

Nyttige adresse

Christianshavns
Travaljelaug
Christianshavns
Baadudlejning
Christianshavns
Baadforening
Livet i
Kanalen
Skibe på
Holmen
Trafikinformation
Havnebussen

Lystbådehavnen
Lynetten

De ukendte steder
Lirekassens rute
Holmen
Refshaleøen
Kullturpingerne
Nordatlantens
Brygge

Operaen

Christianshavns
Beboerhus

Christianshavns
Bibliotek

Christiania

Ting og Sager

Klunserhjørnet
Køb/Salg/Bytte

Universelle Mødesteder
Samtalen med Gud
Christians Kirken

Frelser Kirken

Trossamfund
Mere Finanslov

Filmskolen

Søkvæsthuset

Arkitektskolen

Teater Skolen

DAC
Gammel Dok

Rytmisk Musik

Gymnasiet

Døtre Skolen

Christianshavns
Skole

Rodekassen

Den Sorte
Diamant

Middelgrundens
Vind

Flakfortet

Copenhagen
Airport

Copenhagen
MalmøPort

By og Havn

Øksnehallen

Kulturhavn

La meilleure
façon

de ne pas
avancer

est de
suivre

une idée fixe

Citations du Monde

DGI byen
Copenhagen X


Holmen

Norgesbåden er flyttet til Amerika kaj.

Fotos fra Operaen nederst på siden.


Holmen en by i byen.

Holmen, var den danske flådes hovedbase gennem tre århundrede, og Holmen er med sine bygninger, beddinger og pladser et af de arkitektonisk mest formfuldendte områder af havnen.

Holmen har ikke altid været tilgængelig, og det er først med Flådens udflytning i 1990'erne, at området er blevet tilgængelig for offentligheden, og til alt held tilført nyt liv i form af en række skoler, kulturelle institutioner, boliger, spændende virksomheder og restauranter. En perle midt i den pulserende by.

Siderne / Arsenaløen / Margretheholmen / Kanonbådsskurene / Refshaleøen

Naturhavnen

Men Holmen har ikke altid været der. Og for den sags skyld heller ikke naboen til Holmen, Christianshavn. De københavnere, der for små fire hundrede år siden gik ned til stranden og kikkede over det brede sund mellem de to øer, Sjælland og Amager, så næppe meget andet end en lav kystlinie, der fortonede sig i disen. Mod nord har man ved lavvande kunnet ane Refshalen, hvis smågrunde det meste af tiden var dækket af vand.

Københavns havn bestod i 1500-tallet blot af vandet rundt om Slotsholmen og vigen mellem denne og Bremerholm. Farvandet udenfor var åbent, med en naturhavn, hvor skibene kunne ankre op, men de store skibe lå ubeskyttede overfor vind og strøm. Ikke alene var København i disse år ved at etablere sig som handelsby af international betydning, men byen var også base for en af datidens største orlogsflåder, hvis skibe næsten alle blev bygget på Bremerholm, og som i fredstid var henviste til at ligge på den åbne red udenfor.

Det siger sig selv, at det var risikabelt at have flådens skibe liggende på denne måde, udsatte ikke blot for vind og vejr, men også for pludselige fjendtlige angreb, der kunne rettes ikke blot mod flåden, men også mod den næsten ubeskyttede by.

Christian den Fjerde

Christian den Fjerde - den konge, der forvandlede København fra en ubetydelig by til Danmarks berømte hovedstad og havn - havde et åbent blik for denne mangel. Og han var ikke sen til at handle. I årene 1618-20 lod han det lave vand overfor Slotsholmen opfylde og indpæle med vold, bastioner og grav mod Amagersiden. Inden for volden lod han staden Christianshavn anlægge. Der var nu foreløbig sat lås for døren. Københavns hidtidige red var nu ikke åbent farvand, men en beskyttet del af havnen.

Christian den Fjerde tænkte formentlig i endnu større baner. I 1640'rne fik kongen gennemført, at Østervold blev rettet ud, hvorved byens areal inden for voldene blev dobbelt så stort. Denne nye vold blev i den østlige ende forbundet med det ligeledes nyanlagte kastel. Det var et imponerende ingeniørarbejde, og Christian IV nåede da heller ikke at se det færdigt, hvad det forøvrigt stadigt knapt var, da svenskerne i 1658 belejrede byen.

Med dette nye anlæg var Københavns forsvarsværker flyttet nordpå, men farvandet nord for Christianshavn var stadigt åbent. Den logiske afslutning af befæstningsværket, forlængelsen af Christianshavns vold ud over grunden mod nord til Kastellets højde, blev først gennemført i 1680'rne.

Rammerne sprænges

Sidst i 1670'rne var forholdene igen blevet utålelige i Københavns havn. Den efterhånden store orlogsflåde var stadig henvist til at ligge ud for Bremerholm, og den var til stor gene for de øvrige aktiviteter i havnen. Flåden var blandt andet årsag til, at havnen mudrede til, og det forhold, at skibene lå så tæt, gjorde, at ildløs om bord på et skib hurtigt kunne udvikle sig til en katastrofe for hele flåden, ja måske for hele København.

Man måtte finde et nyt sted til flådens krigsskibe, og stedet blev fundet en sommerdag i 1680, hvor Admiralitetet med admiral Henrik Bjelke og admiralløjtnant Niels Juel i spidsen lod sig ro rundt i havnen for ved selvsyn at vurdere forholdene. Allerede dagen efter anbefalede Admiralitetet i en forestilling til kong Christian den Femte, at man valgte dybet ud for Toldboden, hvilket kongen godkendte, og arbejdet blev umiddelbart sat iværk.

Det nye flådeleje var et beskedent anlæg. Et firkantet område indrammet af pæle, flydebomme og gangbroer. Som foreløbig sikring lagde man orlogsskibet Gluckstadt i det sydvestlige hjørne og udstationerede fregatten Jægeren som vagtskib, idet man dog samtidig påbegyndte de permanente befæstningsanlæg mod nord. Det første resultat heraf blev batteriet Neptunus.


Arkitektskolen

Nyholm mod nord - Har fået sin egen side

Sidst i 1680'rne påbegyndte man opfyldningen af Holmens nordligste ø, Nyholm. Det skete hovedsageligt for at blive af med det mudder, der til stadighed blev opgravet i havnen og i byens kanaler. Den teknisk yderst kyndige Admiral Span, der også var et strategisk talent, så dog forehavendet i et videre perspektiv.

Danmarks bidrag til invasionen af Irak, den snart 40 år gamle ubåd Sælen. pensioneres på Bradbænkens kaj på Nyholm. Her skal den fungere som udstilling for Tøjhusmuseet, som planlægger guidede ture i ubåden. Interiøret er intakt hele vejen med pin up-piger på væggene og dåsemaden stående fremme.


Sagen var, at de orlogsskibe, der hidtil var blevet bygget på Bremerholm, stadig blev større, og det var derfor blevet et problem at få dem i vandet på grund af de trange forhold i den indre havn. Derfor anmodede Span om tilladelse til at anlægge en bedding på den nye holm. Hermed var spiren lagt til det Orlogsværft, hvor så godt som alle Flådens større skibe blev bygget gennem de næste 250 år.

Allerede i 1692 løb det første orlogskib af stabelen og det fik navnet Dannebrog. Det var for øvrigt det linieskib, som havnede på bunden af Køge Bugt i 1710 i kamp mod den svenske flåde. I tilknytning til værftet blev der bygget en smedje og en række småbygninger til midlertidige værksteder og magasiner.

Øen blev mod nord udvidet med en bastion, der fik navnet Christianus Sixtus, ligesom øen blev udvidet noget mod syd. Med efterhånden tre byggebeddinger og deraf følgende behov for plads til tømmeroplag, værksteder og magasiner, opstod der et yderligere behov for udvidelse mod syd.

I 1781 blev det besluttet at udvide Nyholms areal, så det kom til at omfatte den i 1740'rne anlagte Ankerø og den umiddelbart nord herfor liggende Ballastø. Hermed fik Nyholm nogenlunde den udstrækning og form, som den har den dag i dag.

Motzmanns Plads og Christiansholm

I mellem Nyholm og Christianshavn lå stadig et stort lavvandet område, hvor den lille Motzmanns Plads var blevet etableret. Denne blev ved kongelig ordre i 1723 overdraget til Marinen, der brugte den til oplagsplads for kanoner, ligesom der i 1750'rne blev opført en mastekran, identisk med den som endnu står på Nyholm.

Først i 1866 blev pladsen solgt til "Christiansholms Fabrikker", som lod den smukke mastekran nedrive. I dag bruges øen af Pressens Fælles Papirindkøb, hvis tarvelige betonbygning blokerer for udsigten til Arsenaløens smukke og karakterfulde havneforløb.

Den store plan

I 1740 fremlagde den fremsynede Frederik Danneskiold-Samsøe, i sin egenskab af øverste chef for Marinen, den plan, der skulle blive retningsgivende for Holmens udvikling gennem det følgende århundrede. Planen var både storslået og som alle den slags planer kostbar, hvilket gjorde, at ikke alle dens elementer blev realiseret.

Hovedtanken i Danneskiold-Samsøes plan var, at man skulle samle alt, hvad der var fornødent til skibenes bygning, vedligeholdelse, udrustning og bemanding på Holmens område. Skibene skulle ligge i planens centrum, og udenom dem skulle så være værftet, de fornødne oplag af master og sejl, skyts, kugler og krudt samt mandskab til både værft og flåde. Men på trods af indstillingen fik Nyboder ikke en konkurrent på Holmen. Planerne on en ny matrosby blev skrinlagt.

Indretningen af det udvidede område for de oplagte skibe var selvsagt den del af programmet, der lettest og med mindst bekostning lod sig udføre. Den blev gennemført i 1744. Den nordlige bro var forsynet med et lukket løb, hvor igennem skibene skulle kunnes hales direkte ud på yderreden. Den herved skabte ydre vandgrænse for Holmens område er nogenlunde uændret opretholdt op til vore dage.

Et problem, der plagede Flåden, var dybdeforholdene. Danneskiold-Samsøe havde optimistisk sat 24 fods dybde i hovedløbet som mål, men i praksis lykkedes det aldrig at opmudre til denne dybde. Tværtimod - farvandet tilmudrede konstant, og det var hele tiden en kamp at holde bare en sådan dybde, at de oplagte, tomme skibe ikke stod på bunden. Et forhold, der forværredes af at skibene hæmmede strømmens frie løb.

Ud over den fredede mastekran er en række af de oprindelige bygninger bevaret den dag i dag. Den smukke Nyholms Hovedvagt også kaldet AUnder Kronen, den imposante gule Planbygning, den lange Spanteloftsbygning og de såkaldte Vestre og Østre Takkeladshuse, opført i bindingsværk med hele 108 fag. Et af landets længste bygninger af denne type og alder.

Frederiksholm

Langøen blev opfyldt i årene omkring 1750 efter Danneskiolds forslag, og først i slutningen af 1780'rne, væsentligst fordi man manglede oplagsplads til opgravet mudder, påbegyndte man opfyldning på østsiden af den. I begyndelsen af 1790'rne havde øen, dengang kendt som Mudderøen, fået sin nuværende omkreds etableret, men selve opfyldningen var først tilendebragt hen mod midten af 1800-tallet.

I henhold til Danneskiold-Samsøes helhedsplan blev der i årene 1767-72 opført to store takkeladshuse på Frederiksholm, tegnet af Philip de Lange. De to bygninger er tilsammen over 300 meter lange og er et af vores bedste eksempler på dansk barokarkitektur.

På Frederiksholm finder vi også en række smukke eksempler på moderne dansk industriarkitektur. Smukt repræsenteret ved Ferdinand Mehldahls lange grov- og kleinsmedje og den katedralagtige Kedelbygning, tegnet af C.T. Andersen. Begge bygninger blev opført i forbindelse med dampkraftens indførelse i den danske flåde. På Frederiksholm finder vi også Kabysse- og Vandkassemagasinet opført i 1860'rne til brug for opmagasinering af skibskomfurer, vandkar, kakkelovne og brandslukningsmateriel.

Den tekniske udvikling og de nye skibstyper stillede særlige krav til værftet. Derfor opførte man i 1880'rne en kobbersmedje og et metalstøberi begge tegnet af førnævnte C.T. Andersen. Den solide bygning falder smukt ind industrikomplekset og peger med sine rundbuede smedejernsvinduer på Mehldals byggeri på den anden side af Danneskiold-Samsøes Allé.

Yderst på Frederiksholm mod havnen ligger det i 1916-18 opførte ANyt Maskinværksted. Det er et af de fineste eksempler på tidlig jernbetonarkitektur og det er opført af det danske pionerfirma Christiani & Nielsen.

Dokøen


Operaen får 200 p-pladser.

Berligske Tidende den 13.11.2006 :

Operaen i dag er reduceret til lige præcis det, der ikke var meningen - nemlig et sted, der bare ligger og venter på, at der spilles 220 forestillinger om året - resten af tiden ligger den stinkende død og fuldstændig lukket.

Der er dage, hvor der ikke kommer en sjæl forbi, og Operaen dør som kulturinstitution, hvis ikke de trafikale adgangsforhold til operaen forbedres, siger teaterchef for Det Kongelige Teater, Michael Christiansen, om operaens fremtiden.

Vejen til Holmen.

Prinssegade vil formodentlig i 2012 igen blive den direkte vej, da busslusens forventes nedlagt i forbindelse med en renovering af trafikken i gaden!

Med den oprindelige Ankerø inddraget i Nyholm vedtog man at lægge en ny Ankerø ud for den nordlige del af Langøen, og det blev kimen til den senere Dokø, der i nyere tid blev centret for Orlogsværftets virksomhed, og hvor man i 1857 anlagde en tørdok som supplement til Flådens gamle tørdok på Christianshavn.

Dokøen, der i dette århundrede fik to byggebeddinger, blev efterhånden udvidet sydpå i det meste af den oprindelige Langøs længde. Dokøen blev det sidste sted, hvor flådens skibe blev bygget og vedligeholdt. Det sidste fartøj løb af stabelen engang i 1970'rne og derefter var der kun tale om reparations og vedligeholdelsesarbejder. Både den smukke dok og det Aengelske pumpehus og de spetakulære højbanekraner er fredede.

Christiansholm med Holmenbroen og Arsenaløen. Multihal og Bussluse.


På den oprindeligt til raperter beregnede ø syd for Langøen indrettede man allerede i 1740'rne Flådens arsenal, hvad der naturligt gav denne ø navnet Arsenalø. Den bibeholdt sin oprindelige beskedne udstrækning i det meste af hundrede år, men i 1820'rne meldte sig igen spørgsmålet om plads til det opgravede mudder, og det besluttedes derfor at opfylde det grunde vand syd for "Mudderøen". Den nye opfyldning blev gjort landfast med Arsenaløen, og omkring 1840 havde den udvidede Arsenalø fået sin nuværende udstrækning.

Pudsigt nok næsten samme areal, som Danneskiold-Samsøe i sin tid foreslog til opførelse af en ny matrosby. Denne del af planen blev dog aldrig virkeliggjort. Og hermed er der - uden at komme ind på det brogede liv, der har udspillet sig på Holmen gennem tre hundrede år - i store træk gjort rede for, hvorfor Holmen har den geografiske udstrækning og form, som vi kender i dag.

De oprindelige intentioner kan - skønt slørede af skiftende tiders ændrede behov og forudsætninger - stadig skimtes, og det bedste bevis på Danneskiold-Samsøes fremsynethed er vel, at den ramme han afstak, var rummelig nok til at dække Flådens behov gennem de følgende århundreder.


Nye boliger skyder op i den eksklusive ende af prisskalaen.

Saugværket (oversigtsfoto) op til proviantmagasingraven med Masteskurene, som i 2010 er blevet renoverede.

Schifters Kvarter. Andelsboliger i rolige omgivelser.

Schifters Kvarter er andelsboliger, som med de ny regler for andelsboliger blevet til andele i millionklassen.

til toppen

Masteskurene har fået sin egen side.

Til toppen

Kanonsbådsskurene

Rytmisk Musikkonservatorium.

Til toppen

Operaen

Til toppen