Gå til Forsiden for information om Christianshavnernet 2004.

CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer

Christianshavn

Holmen

Kanalen

Volden

Refshaleøen

Redaktionelt
Forsiden
Nedefra og op

Om os

Meninger

Sideoversigt

Emneoversigt

Fakta

Christianshavn

Debat forum

Lokaludvalg

Vejviser
Christianshavn

Nyttige adresser

Set & Sket

Opslagstavlen

Presseklip

Sidste Nyt

Fremtiden

Fortiden

Spisesteder

Café liv

Rendez-Vous

Se oversigt

Restaurationer
Café au lait
Bodega
Bistro
Coffee Shops
Take Away
Sandwich Shops
Gøglere &
Musikanter
Smugkroer
Spisesteder
Natkassen
Anonyme Steder

Anmeldelser.


Traditionerne

Boligforeninger

Kandestøberene

Seniorer

Græsrødderne


Markedspladsen

Christianshavn

butiksliv

&

DOMICILER


Nyttige adresser

Vejviser til

Kanalen

Sport

Institutioner mv.


Bastionerne

Volden

Kalvebod Bastion
Enhjørningens
Bastion
Panterens Bastion
Elefantens Bastion
Løvens Bastion
Ulrichs Bastion
Sophie Hedvigs
Bastion
Vilhelms Bastion
Carls Bastion

Frederiks Bastion

Charlotte Amalies Bastion
Quintus Bastion

Bolværk & Sejlskibe

Brug også

Nyttige adresse

Christianshavns
Travaljelaug
Christianshavns
Baadudlejning
Christianshavns
Baadforening
Livet i
Kanalen
Skibe på
Holmen
Trafikinformation
Havnebussen

Lystbådehavnen
Lynetten

De ukendte steder
Lirekassens rute
Holmen
Refshaleøen
Kullturpingerne
Nordatlantens
Brygge

Operaen

Christianshavns
Beboerhus

Christianshavns
Bibliotek

Christiania

Ting og Sager

Klunserhjørnet
Køb/Salg/Bytte

Universelle Mødesteder
Samtalen med Gud
Christians Kirken

Frelser Kirken

Trossamfund
Mere Finanslov

Filmskolen

Søkvæsthuset

Arkitektskolen

Teater Skolen

DAC
Gammel Dok

Rytmisk Musik

Gymnasiet

Døtre Skolen

Christianshavns
Skole

Rodekassen

Den Sorte
Diamant

Middelgrundens
Vind

Flakfortet

Copenhagen
Airport

Copenhagen
MalmøPort

By og Havn

Øksnehallen

Kulturhavn

La meilleure
façon

de ne pas
avancer

est de
suivre

une idée fixe

Citations du Monde

DGI byen
Copenhagen X


Kløvermarken, Forlandet og Margretheholmen

Om cykelruten nedenfor

Den 12. maj 2011 blev Kløvermarken fredet og i skrivende stund er det uvist, hvilke fremtidsplaner der er for området. Langs kløvermarksvej er området præget af de mange kolonihaver.

Den østlige del Margretheholmen er langs Kraftværksvej domineret af de store tekniske anlæg, Amagerværket som i 2013 er overtaget af HOFOR, og Amagerforbrænding, i 2014 ARC ejet af 5 komuner her i blandt Kbh.

På Forlandet er også placeret en Go-Kart bane. En stor kunstig skibakke er i 2011 under overvejelse på ARC. I 2012 blev der sat en stopper for projektet, men i 2013 er planerne imidlertid blevet godkendt, byggeriet er sat igang, og den 80 meter høje Amager Bakke til ski og klatring forventes at stå færdig i 2017.

Februar 2010. Boligbyggeriet på Kløvermarken blev i 2010 skrinlagt, og området skal efter de foreliggende planer udvikles til et sportsmekka. Men nu er fredningsnævnet inde over sagen, så foreløbig sker der ingenting. Og så alligevel. Refshaleøen har i forbindelse med kommuneplan 2011 fremsat ønske om, at få lov til at bebygge et mindre areal, og på Margretheholmen er boligbyggerriet så småt kommet igang.

Byggeriet på Margretheholmen var på stand by, og så alligevel!

Et 125.000 m2 stort område mellem Refshaleøen og det nordvestlige Amager er under omdannelse til et nyt bykvarter. Der skal bygges i alt 77.400 m2 etageareal. Af disse skal 90 % anvendes til boliger, mens resten er tiltænkt serviceformål. Efter planerne skal der bygges 180 byhuse på 111, 126 og 138 m2 og 456 lejligheder.

I 2013 har byggerierne set dagens lys og Udsigtens 458 lejemål er klar til udlejning i 2014. Byhusene kostede omkring 3,5 - 4, mio. kroner, og for lejlighederne liger huslejen på 13.000 til 20.000 kroner. Sjælsøe gik konkurs undervejs, men deet har ikke påvirket byggerierne.

Det er i 2014 også besluttet at opføre 86 studielejemål som skal stå klar i 2015.

De første 13 byhuse til + 3 mio. stod færdige allerede i efteråret 2011. Sjælsø. Byhusene er energimærket "A" og opfylder kravene til lavenergiklasse 1. Den 1. november 2011 æmdrede Fregatvej navn til Luftmarinegade, Skonnertvej til Flyhangargade og Barkvej til Søflygade.

Et lejlighedskompleks "Udsigten" er samtidig på bedding

På området findes erhverv i Vandflyverhangaren, og den modernistiske konstabelskole, der er erklæret bevaringsegnet, skal ombygges til at rumme ungdomsboliger og erhverv. Efter planerne skal en vinklet blok ud til Forlandet efter planen anvendes til erhverv. En blok med byhuse ud til Margetheholmsvej er afsat til blandet bolig og erhverv.

Tidligere holdt den danske flåde til på Slotsholmen og Bremerholmen i Indre By, men skibene blev større, og man valgte, at flytte flåden uden for byen. Dette førte til anlæggelsen af Holmen med øerne Arsenaløen, Dokøen, Frederiksholm, Nyholm og Margretheholm samt de meget karakteristiske syv bastioner. Holmen blev således både til et forsvarsanlæg for København samt et tilholdssted for den danske flåde med bl.a. eget værft.

I 1915 flyttede Marinens Flyvevæsen til Margretheholm og i 1921 blev vandflyverhangaren bygget. Under 2. verdenskrig blev området brugt af det tyske ”Luftwaffe” til deres vandflyvere. I 1993 blev flådestationen officielt nedlagt på Holmen, og i de efterfølgende år blev store dele af området renoveret og nye boligejendomme kom til.

Avisen Dagen havde i sin korte levetid til huse i bygningen på Margretheholmen.

2007. Forudgående Høring om planlægning af trafik mm. Margretheholmen januar / februar 2006. Området er omfattet af lokalplan Holmen II. Høringen om det 77.000 etage m2 projekt med omkring 700 nye boliger på Margretheholm lader vente på sig. Lokalplan nr. 331 - 1/2 "Holmen II".

Vejen til Margrethelholmen og Refshaleøen går via Kløvermarksvej og Forlandet. En Bussluse har siden 2004 forhindret adgang via på Holmen, men i 2011 forventes busslusens nedlagt i 2012.

I forbindelse med udbygningen af Margretheholmen har en ny vej fra Prags Boulevard ud til Kongedybet overfor Prøvestenen været på tale. Den skal aflaste biltafikken på Raffinaderivej og Kløvermarksvej. Læs mere om adgangsvejene på den forudgående høring 2006.

Efter en fredning af Kløvermarken synes uundgåelig kom erhvervsarealet Kløverparken ned mod vandet i spil, men alle planer om billige boliger på Kløvermarken og Kløverparken er sidenhen droppet.

Kommunen skriver: Kommuneplantillægget omfatter Margretheholm, en mindre del af Margretheholm Havn og den store halvø ved Kraftværksvej med bl.a. Amagerværket og Amagerforbrænding, jf. bilag 4.

Tillæggets mål er at muliggøre en boligudvikling på Margretheholm og sikre mulighed for opretholdelse og udvikling af de tekniske anlæg ved Kraftværksvej i samklang med den planlagte en langsigtet byudvikling på Nordøstamager. Tillægget fastlægger:

  • Margretheholm til boligområde
  • En bufferzone mellem boligområdet og områderne til tekniske anlæg med plads til en 50 m bred trafikkorridor, til kommende trafikanlæg til Refshaleøen og en evt. havnetunnel
  • En justering af afgrænsningen og anvendelsesmulighederne af områderne til tekniske anlæg mm. ved Kraftværksvej.
  • Mulighed for at udvide arealerne til tekniske anlæg ved opfyldning af vandareal ved Margretheholm Havn.

Forvaltningerne har med udgangspunkt i den planlagte byudvikling ved Krimsvej og på Margretheholm samt beslutningen om et fritids- og boligområde på Kløvermarken foreslået en kommende ændring af den overordnede trafikstruktur på Nordøstamager, jf. bilag 5. Denne ønskes lagt til grund for den videre planlægning på Nordøstamager.

Lokalplantillægget omfatter Margretheholm og et mindre areal langs sydsiden af Margretheholm Havn, jf. bilag 4. Størstedelen af Margretheholm fastlægges til helårsboliger. Mod Margretheholm Havn fastlægges et område til offentlige rekreative formål, og mod øst fastlægges et område til senere disponering, herunder trafikkorridor.

Lokalplanens bebyggelsesplan er fastlagt på baggrund af stedets særlige forudsætninger. Et "kanthus" i 7-8 etager med en glaspåbygning og en tilgrænsende jordvold skærmer mod støj fra virksomhederne og kommende trafikanlæg. Mod Stadsgraven og Christianshavns Vold fastlægges en bebyggelse i 2-3 etager. Der kan med en bebyggelsesprocent på 90 opføres ca. 700 boliger og ca. 8.000 m2 serviceerhverv, hvilket forventes at føre til en biltrafik på 2.000 -2500 biler i døgnet.

I 2008 har firmaet JJ Jensen fået i opdrag at rydde området for Sjælsøgruppen. Se billeder fra nedrivning på firmaets hjemmeside.

Rudolf er i dag forlængst flyttet fra Forlandet

Februar 2009.

En rapport fra COWI fastslår, efter BR i 2008 i forbindelse med projektet billige boliger på Kløvermarken, satte sig for at undersøge risikoen fra Prøvestenen, at det kan være ganske farligt at bo tæt på benzinøen. Der er risiko for gasskyer, for eksplosioner, spredning af giftige dampe, og ødelæggelser ved eksplosioner i England har vist, at trykket fra en eksplosion medfører omfattende skader.

Iflg. Cowi skal der investeres mellem 6,6 og 11,5 mio. kr. for at sikre kolonihaveforeningerne og det fremtidige byggeri på Margretheholmen. Ritt Bjerregaard er indstillet på at sikre byggeri mod eksplosioner, og vil genåbne sagen om billige boliger, men Trine Schaltz, SF siger: Økonomien i projektet er noget uklar. SF vil gerne gå ind og hjælpe med at finde nogle løsninger, men ønsker at kende de nærmere forudsætninger omkring økonomien.

Kommunen om christianshavnercykelruten.

Ansøgning om broer over Laboratoriegraven, Stadsgraven og Dyssegraven. En dispensation fra Naturbeskyttelsesloven til at etablere en gang- og cykelforbindelse samt stibro over Laboratoriegraven inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen er imødekommet. Læs dispensationsbeskrivelsen på Cykelrutens hjemmeside. Den kommunale side fra 2010.

TMF 27. februar 2012, citat :

  1. På Trangravsvej (matr.nr. 410, lb.nr. 1), jf. Bilag 2, tinglyses, at den private fællesvej kan benyttes som offentlig gang- og cykelsti. Ejendommen tilhører By & Havn.
  2. På Arsenaløen ved Rugbyklubben (matr.nr. 591. lb.nr. 2), jf. Bilag 2a, eksproprieres privat grundareal til offentlig gang- og cykelsti. Endvidere eksproprieres det private afskårne skråningsareal frem til vandkanten, inkl. bolværk. Arealerne udskilles fra matriklen.
  3. På Arsenaløen ved den kommende Multihal (matr.nr. 616, lb.nr. 3), jf. Bilag 2a, sikres gang- og cykelstien ved tinglysning af en servitut, da grundejeren (Kultur- og Fritidsforvaltningen) ønsker råderet over skråningsarealet ud for den planlagte Multihal.
  4. På Arsenaløen ved Spejdercenter Holmen (matr.nr. 590, lb.nr. 4), jf. Bilag 2a, eksproprieres privat grundareal til offentlig gang- og cykelsti. Endvidere eksproprieres det private afskårne skråningsareal frem til vandkanten, inkl. bolværk. En del af arealet anvendes til fæste for broen over Laboratoriegraven. Arealerne udskilles fra matriklen.
  5. På Christianshavns Fritidshjems areal ved Kløvermarksvej (matr.nr. 23, lb.nr.5), jf. Bilag 2b, fastlægges stiarealet ved servitut, da det er beliggende inden for beskyttelseslinjen af det fredede voldanlæg. Ejendommen tilhører Børne- og Ungdomsforvaltningen.
  6. På Kløvermarken (matr.nr. 32, lb.nr. 6), jf. Bilag 2b, fastlægges Christianshavnsruten alene ved servitut, så matriklen kan fastholdes som et samlet areal og dermed sikre fleksibilitet i forhold til fremtidig brug. Ejendommen tilhører Kultur- og Fritidsforvaltningen.
  7. Ved udmundingen i Uplandsgade fastlægges gang- og cykelruten ved servitut på arealet tilhørende DSB Ejendomsudvikling (matr.nr. 610, lb.nr. 7) samt et areal tilhørende Kultur- og Fritidsforvaltningen (matr.nr. 369, lb.nr. 8), jf. Bilag 2b. Dette sker for ikke at dele ejendommene midt over, samt for at sikre fleksibilitet i den fremtidige disponering af ejendommene.
  8. Angående gang- og cykelrutens forløb gennem Christiania er der igangværende drøftelser med staten med henblik på indgåelse af en aftale, der sikrer rutens placering. Forvaltningen vil orientere udvalget, når aftalen foreligger i foråret 2012.

Den kommunale side fra 2010. Kommunen udbød med frist til 20 marts 2012 i begrænset licitation med prækvalifikation. Hovedentreprise: ”Nyhavn Cykelforbindelse” og ”Christianshavnsruten.” Se Oversigtskort. Lokalråd og lokaludvalg ønsker slet ikke cykelruten, som de mener skal omlægges til Forlandet og Refshalevej med en nordligere stiføring.

Christianshavnerruten

Inderhavnens cykel-, gang- og løberute skal ifølge de aktuelle planer, som kommunen fastholder, kobles på christianshavnercykelruten ved Holmenbroen (linieføringen ses nederst på notatet Inderhavnen). Cykelruten er en trafikal forudsætning for Holmenbroen i dag døbt Inderhavnsbroen. På sigt strækker det samlede cykelrutenet sig fra Refshaleøen til Sluseholmen, men i første omgang mellem Kongens Nytorv og Havnegade langs med Diamanten på Christians Brygge til Bryggebroen, og retur via Olafur Eliassons bugtede projekt, som skal bygges i 2012, videre af Strandgade til Holmenbroen.

Ruten via Christiania

Der blev i Økonomiudvalget fremsat forslag i februar 2008 om en etablering af ruten via Christiania i år 2008 til 2010, hvilket skete som et led i vedtagelsen af lokalplanen for Christiania. På det tidspunkt forventede kommunen, at den skulle i høring i august / september. Ruten blev anslået til en udgift på 20 mio. kroner. Projektet blev dog som følge af omstændighederne forsinket.

I 2011 har Christiania tilsluttet sig aftalen tilbudt af SES, og det må forventes projektet forhandles på plads med Fonden Fristaden Christiania. Iflg. kommunens hjemmeside juni 2011 forhindrer Christiania imidlertid fortsat, at de nødvendinge forundersøgelser kan gennemføres.

April 2010. Cykelruten i høring. Høringssvaret fra lokaludvalget.

På Christianshavn skal ruten føres via sommerfuglebroerne planlagt på Islands Plads i 2012 og Arsenaløen via Christiania til Kløvermarken og Amager Strand. Cykelruten til Kløvermarken via Christiania har været en realitet i mange år, men den trænger helt sikkert til en kærlig hånd og en mere direkte linieføring. Miljøet omkring ruten er imidlertid en kompleks størrelse. Det gælder for Arsenaløen, hvor en Multihal er på bedding, og Christiania, som afviser at ville lægge areal til.

Lokaludvalget mener også, at det går udover Christiania, og de skriver i deres Høringssvar, at ca. 20 beboere på et borgermøde afholdt den 7. april 2010 i Beboerhuset var enige om dette. Denne udlægning er ikke i overensstemmelse med Christianshavnernets opfattelse, som selv var tilstede på mødet af samme grund, men det er korrekt, at der er problemer med linieføringen gennem Christiania, da det vil åbne Christiania op, og det er man ikke meget for. På borgermødet var der imidlertid maksimalt 15 tilhørere tilbage i salen efter pausen, hvor spørgsmålet var sat på dagsordenen, og på et spørgsmål fra salen om linieføringen, kom der slet ikke noget svar fra Lokaludvalgets formand. En enkelt tilhører vidste ikke, hvor Arsenaløen lå.

Lokaludvalget oplyste, at de til næste borgermøde i maj måned ville udarbejde et høringssvar. Dette svar fra maj måned tager imidlertid borgermødet i april til indtægt for synspunkter, som slet ikke kom frem under mødet, for der var ikke nogen egentlig diskussion, kun overfladisk information, og borgermødet tilkendegav da heller ikke nogen mening om cykelruten overhovedet, og det er et demokratisk problem. Københavns Kommune havde allerede i marts 2010 udgivet en brochure (Cykelruten 2010 42 MB, med mange detaljer & fotos). Den havde alle i lokaludvalget kendt til siden den 24. marts 2010. Det oplyser de i deres Høringssvar, men det blev ikke nævnt med et ord den 7. april.

Lokalrådet skriver, at de (på borgernes vegne) slet ikke ønsker nogen cykelrute, og de skriver, at ruten er opfundet i forbindelse med projektet med de billige boliger, hvilket heller ikke er korrekt. De grønne cykelruter var udtænkt i forvaltningen længe inden Ritt Bjerregaards projekt.

Christianshavnernet mener: Cykelruten skal selvfølgelig virkeliggøres, den eksisterer allerede, men den skal ikke realiseres via Arsenaløen og Trangravsvej. Den skal forbinde Kløvermarken med Christianshavn, og den bør tilsluttes en pendulfærge. Projektet Holmenbroen aflyser tilsyneladende den mulighed, hvilket er synd for byen København, men både Real Dania og Kulturministeriet fastholder så sent som i marts 2011 den oprindelige plan om en bro, som skal forbinde Skuespilhuset på Kvæsthusbroen med Operaren på Dokøen. Læs mere på siden Christiansholm

Hvem er de berørte parter i en Høring ?

Det må være de parter som er berørt af et projekt, som skal høres, og det er lokaludvalget som skal sørge for det sker. Beslutninger burde ikke kunne tages hen over hovedet på borgerne af en lille håndfuld aktive i et lokaludvalg. Christiania, omgivet af en lang række trøstesløse institutioner, er imod cykelruten. Det samme gælder sikkert institutionerne på Trekantgrunden og Arsenaløen (Spejderne), og Lejerbo på Islands Plads. Set i det perspektiv er Lokaludvalget en smart konstruktion, da de ingen reel opsøgende borgerinddragelse praktiserer. Det at aktivere de berørte parter omkring projektet er for lokaludvalget det samme som en by i Rusland.

Cykelruten er konfliktstof

ingen tvivl om det, på samme måde som sejlerne er i konflikt med sommerfuglebroerne, og det københavnske cyklistforbund, som siden 2007 har insisteret på broer til Christianshavn og Holmen, men kommer broerne, så kommer cykelruten, for cykelruten er selve broernes eksistensgrundlag. Hvis ikke cyklister fra Amager kan benytte sig af denne gennemfartsvej, så er brugsværdien alene forbeholdt de studerende på Holmen, og nogle få borgeres mulighed for at skyde genvej til Nyhavn.

Mere om borgerinddragelse ved Høringer på Christianshavn

I det sidste kommunale forslag skal den officielle rute ikke som oprindelig planlagt anlægges via Refshalevej men via Arsenaløen. Christianshavn : Eksisterende forhold. Lokalplan nr. 331 - 1/2 "Holmen II" fra 2007 på Christianshavnernet, hvor det af bilagene fremgår, hvordan linieføringen var tænkt. Kommunens henvisning. Der er iflg. det seneste givet dispensation fra beslutningen taget i 2007.

Multihal

En gangsti og en cykelrutte fylder vel omkring 6 meter i bredden, den kan af sikkerhedsmæssige årsager næppe placeres helt ud til vandet, så den er pudsig nok placeret præcis der hvor man fra lokaludvalgets side ønsker sig en Multihal. En hal borgmester Pia Allerslev uopfrodret udtrykte sin uforbeholdne støtte til på borgermødet den 7. april. Vi har ikke været ude og måle, men der er ikke ret meget plads tilbage til en hal, det bliver i så fald en meget lille hal,alternativt en meget smal cykelrute, og ingen har endnu draget spørgsmålet om infrastrukturer til Arsenaløen, eller mangelen på samme, ind i billedet. I forvejen er hele området rundt om Christiania præget af kaos.

Københavns kommune omtaler i 2011 Christianshavner cykelruten på denne måde :

Christianshavnsruten bliver tilpasset de forskellige eksisterende omgivelser - vi lægger vægt på, at ruten bliver en attraktiv mulighed for fodgængere og cyklister når de skal til og fra arbejde og uddannelse i Indre By og på Holmen, Christianshavn og Amager, samt til og fra idrætsaktiviteter på Kløvermarken og den planlagte multihal på Arsenaløen. Christianshavnsrutens succes skal ikke måles i forhold til, om den er en genvej der giver besparelse i tid. Den bliver ikke en cykelmotorvej! Dertil er forholdene på Arsenaløen og forløbet gennem Christiania slet ikke egnet.

Den oprindelige beskrivelse.pdf. Billedet nedenfor viser også Refshaleruten.

Den kommunale side fra 2010. Kommunens pjece fra 2010 med mange illustrationer

Til toppen