Presseklip, Christianshavn

Klik på rasmuss.dk eller gå til Forsiden for information om Christianshavnernet 2004.

CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer

Christianshavn

Debat forum

Lokaludvalg

Christianshavn

Nyttige adresser

Spisesteder

Café liv

Rendez-Vous

Se oversigt

Restaurationer
Café au lait
Bodega
Bistro
Coffee Shops
Take Away
Sandwich Shops
Gøglere &
Musikanter
Smugkroer
Spisesteder
Natkassen
Anonyme Steder

Anmeldelser.

Nyttige adresser

Vejviser til

Kanalen

Sport

Institutioner mv.

Bolværk & Sejlskibe

Brug også

Nyttige adresse

Universelle Mødesteder

Presseklip

Boligskatter

Berlingske skriver den 16. februar 2013

Boligejerne i og omkring Hovedstaden bliver flået... Den stadig stigende grundskyld trykker huspriserne. Grundskylden er blevet en af de mest byrdefulde poster på danske husejeres budgetter, og den vil uden nåde blot blive tungere og tungere de kommende år... Mere præcist betalte de danske boligejere sidste år 28,6 mia. kr. i boligskatter, mens de til sammenligning kom af med 37,6 mia. kr. i renteudgifter. Det betyder, at boligejerne for hver gang de betaler 1.000 kr. i renter, skal have 750 kr. op af lommen oven i på grund af boligskatterne. Der er tale om de samlede boligskatter. Det vil sige både ejendomsskatten, der før hed grundskylden, og ejendomsværdiskatten, der er skat på murstenene

Christianitten Niels Vest ønsker hash legaliseret. Berlingske. Hjælper det noget ? Næppe, der er for mange sorte penge på højkant. Pusher Street et spørgsmål om udbud og efterspørgsel.

Fortsat hash for en millard på Christiania
05. jun. 2012 06.00 Indland DR

- Hashhandlen foregår i dag lige så åbent som i 2004 og på samme niveau. Vi har en formodning om, at der sælges for op imod en milliard kroner om året, siger Lau Thygesen, vicepolitiinspektør og chef for Københavns Politis afdeling for organiseret kriminalitet. Det skriver Berlingske.

Realistiske tal
Vurderingen bygger på politiets løbende efterforskning, senest beslaglæggelsen af 12 ton hash.

Vurderingen virker realistisk, mener Kim Møller, rusmiddelforsker ved Aarhus Universitet. Han har haft adgang til politiets rapporter fra ni måneders video-overvågning op til rydningen i 2004. Narkohandlen blev dengang kortlagt med skjulte kameraer og civilklædte betjente.

- Hvis politiet vurderer, at der i dag handles for en milliard kroner om året, skal det nok passe, siger han.
Men en markant forskel i forhold til 2004-niveauet er, at organisationen Hells Angels ifølge politiet befæster deres dominans på Christianias hashmarked gennem trusler og vold.

- Når der omsættes for op imod en milliard kroner om året, er der ingen tvivl om, at HAerne virkelig har et økonomisk incitament til at holde fast i området. Det er vores klare indtryk, at HA finansierer en stor del deres virksomhed med hashhandlen på Pusher Street, siger Lau Thygesen.

Folketingets retsudvalg tager torsdag i denne uge på en såkaldt studietur, hvor formålet er "at drøfte udviklingen i bl.a. kriminalitets- og sikkerhedsniveauet på Christiania og i nærområdet."

Mere fokus på bagmændene
Justitsminister Morten Bødskov (S) understreger på forhånd, at situationen er uacceptabel.

- Der er ingen tvivl om, at der er et alvorligt problem med hashhandel og organiseret kriminalitet på Christiania. Derfor har politiet i særlig grad fokus på bagmændene, som er Hells Angels og relaterede bander, siger ministeren.

Christianitter beskriver til Berlingske, hvordan Pusher Street også i dagligdagen kaster en stadig mørkere skygge over flipperdrømmen om en fristad.

Christianias Fremtid.

Ejendomsmæglerne tager sig betalt for salg af en bolig, men samtidig obstruerer de for fremvisning af boliger til salg på andre hjemmesider end deres egen : boligsiden.dk. Det er kan ikke være i overenstemmelse med de etiske retningslinier for køb og salg, og Børsen har spurgt foreningen.

Børsen skriver den 3. juni 2010: "Ejendomsmæglerne: Vi vil sidde på markedet. Dansk Ejendomsmæglerforening mener, at Boligsiden er bedre end Boliga, og det er deres begrundelse for, at Boliga ikke må benytte deres billeder. Nærmere gået på klingen handler det også om markedsandele og annonceindtægter. "Jamen vi har da et ønske om at være markedsledende indenfor fastejendom," siger Steen Winther-Petersen, formand for Dansk Ejendomsmæglerforening, da borsen.dk spørger, hvorfor Dansk Ejendomsmæglerforening ikke vil lade Boliga vise billeder af ejendomsmæglernes boliger. Er det ikke i kundernes interesse, at få boligerne vist til flest mulige? "Jo." Men er det bredest mulige ikke at få boligen vist både på boligsiden og boliga? "Det kommer an på, om man mener, siden er god nok. Vi mener, at boligsiden er bedre." Men er det ikke en fordel for kunden at få vist sin bolig til flest muligt? "Det er en fordel at få vist sin bolig på det bedste site." På spørgsmålet om, hvorfor Dansk Ejendomsmæglerforening forsøger at udelukke Boliga, kommer spørgsmålet om annonceindtægter på banen: "En branche har en legitim interesse i at bruge det site, man selv opbygger og markedsfører. Jo flere der besøger Boliga.dk, jo mere interessant er den for andre aktører at annoncere på. Det er bannereklamer, der bærer sådan en side." "Nej, det handler ikke om vores annonceindtægter. Det handler om Boliga’s annonceindtægter. Vi gør det her som en service til kunderne. Boliga gør ikke det her for deres blå øjnes skyld. De gør det gratis nu. Men når de har udkonkurreret andre, bliver det rigtig dyrt," siger Steen Winther-Petersen. Hermed beskylder Dansk Ejendomsmæglerforening Boliga for at ville skabe monopol. Det er netop den beskyldning, som både Boliga.dk, Forbrugerrådet, ekspert i konkurrence og nu senest også De Konservatives boligordfører retter mod Dansk Ejendomsmæglerforening. "I Norge, hvor der er monopol, koster det 3.000 kr. at få en bolig på sitet. Hvis Boliga bliver markedsledende, har vi også et monopol her," siger Steen Winther-Petersen og fortsætter: "Vi ønsker at gøre vores site så stærkt som muligt, så Boliga ikke får monopol." Men I vil selv gerne have monopol? "Nej, vi ønsker bare at kunne styre strømmen af information." Hvad er det for nogle informationer, I ønsker at styre? "Jamen vi har ikke noget ønske om at styre specielle informationer." Ny bolig.

30. november 2009 bliver lyser slukket i HT terminalen, og i begyndelsen af 2010 vil bygningen blive revet ned for at gøre plads til opførslen af Rådhuspladsens Metrostation.

12. juni 2009. Københavnerne er trætte af bandekrigen, som skyldes kampen om hashmarkedet. Derfor skal hash kunne købes og ryges lovligt på caféer, ligesom i Holland, for så falder kriminaliteten, mener den radikale teknik- og miljøborgmester, Klaus Bondam. Men nu har embedsmænd i Københavns Kommune set på erfaringerne rundt omkring i verden med at sælge hash lovligt på udvalgte steder. Og erfaringerne fra bl.a. Holland viser, at den samlede kriminalitet ikke falder af den grund, bl.a fordi cafeerne ikke kan købe hash lovligt. Så der er altså ikke belæg for Klaus Bondams påstand, og embedsmændene vil ikke anbefale ideen. Få dage efter fremsatte EL forslag om fri hash i København. Forslaget blev dog skudt i sænk af Justitsministeren.

Lørdag den 2. maj 2009, Berlingske Tidende skriver
Politiets storstilede indsats mod den åbenlyse hashhandel på Christiania har været spildte kræfter. Sådan lyder den kontante dom fra de involverede betjente, fem år efter at den særlige Christiania-indsats blev skudt i gang med rydningen af hashboderne på Pusherstreet.

- Det er svært at se nytten af alle de ressourcer og anstrengelser, som der er blevet brugt. Hashhandlen foregår i vid udstrækning som tidligere, og når man ser på de seneste fem år som helhed, er jeg lige ved at sige, at det har været skønne spildte kræfter og absolut ikke indsatsen værd, siger Politiforbundets formand, Peter Ibsen.

- Det kan ikke blive ved på den måde. Vi er endt i et vadested, og politikerne må beslutte, hvad de vil, siger han.

Samme melding kommer fra de københavnske betjente.

- Resultaterne af indsatsen står helt klart ikke mål med de ressourcer og ikke mindst de menneskelige omkostninger, som er blevet brugt på det her, siger formanden for Københavns Politiforening, Claus Oxfeldt.

Da politiet i foråret 2004 rykkede talstærkt ind på Pusherstreet og pillede de næsten 40 hashboder fra hinanden, var det efter en nøje tilrettelagt plan, som ingen af de involverede betjente kendte på forhånd. Blandt dem var Henrik Raun, i dag fællestillidsmand for Specialenhederne i København, og han har således været med under hele forløbet.

- I starten var det en højt profileret opgave, men nu har vi altså kørt på i fem år uden rigtig at være kommet videre. Efterhånden er indsatsen mere af navn end af gavn, siger han.

Han understreger, at de personlige omkostninger for betjentene har været store.

- Vi har hver især måttet stå model til rigtig meget gennem årene. Jeg kan love dig for, at det mentalt har tæret hårdt, og hvis du spørger mig direkte, om det har været det hele værd, så må jeg nok desværre sige nej, siger Henrik Raun.

13. november 2008. Bondam: S giver bompenge dødsstødet. Den radikale borgmester raser over, at venstrefløjen i Københavns Borgerrepræsentation går imod model for bompengering.

Af Sanne Fahnøe - Politiken

Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam(R) er vred over, at partierne vender tommelfingeren nedad. »Hvis socialdemokraterne, SF og Enhedslisten fortsætter den populistiske stil, får vi nok aldrig gennemført bompenge. Jeg frygter, at det her vil betyde dødsstødet for en bompengering omkring København«, siger borgmesteren til politiken.dk.

Strid om, hvor ringen skal ligge
De tre partier er stadig for en bompengering, hvor bilister og motorcyklister skal betale 25 kroner i myldretiden og 10 kroner i de øvrige dagtimer, hver gang de kører ind eller ud af hovedstaden. Striden går på, hvor grænsen for bompengeringen skal gå. Den model, der nu bliver stemt ned, ville betyde, at ringen kommer til at 'skære bydele over', mener Socialdemokraterne. »Vi er for trængselsafgifter, men selvfølgelig er det vigtigt, at placeringen af ringen er rigtig. Det skal være en placering, hvor man ikke skærer bydele over«, siger Socialdemokraternes politiske ordfører Anne Vang.

Borgerne i Valby er bekymrede
Den forkastede model går blandt andet igennem bydelen Valby, og borgere i bydelen er bekymrede for, at de skal betale bompenge, når de kører deres børn i skole inden for deres eget kvarter. Det mener Anne Vang er en reel bekymring: »Der foregår et stort stykke arbejde med at gøre Valby til en sammenhængende bydel. Det, vi tre partier siger, er, at når vi skal lave trængselsafgifter, så skal ringen ligge et sted, der generer borgerne mindst muligt«, siger hun. Derfor mener Socialdemokraterne, at ringen skal ligge lige ved den københavnske kommunegrænse.

Forhandlingerne går i hårknude
Men det kan reelt betyde, at forhandlingerne med alle de 16 kommuner, der bliver berørt at en bompengering går helt i hårdknude, mener Klaus Bondam: »Der vil altid være nogen, der bliver berørte. Hvis vi lægger den ved kommunegrænsen vil det gå ud over folk i Hvidovre og alle de andre omegnskommuner. Den plan, der ligger nu, er et kompromis mellem 16 kommuner, og en bompengering ved kommunegrænsen ved jeg med garanti, at omegnskommunerne ikke vil gå med til«, siger han.

Ny plan er måske klar i 2009
Nu skal embedsmændene forhandle med kommunerne om en bompengering igen, og en ny model kan være være klar ved sommeren 2009 ifølge Klaus Bondam - hvis det bliver muligt at finde et kompromis mellem kommunerne.

3. APRIL 2008, 12:01 AF LINE SCHEIBEL MITCHELL, BT:

Normalt er udsigten fra Birte Pedersens altan et dejligt syn, med hele Christianshavn til skue. I nat var synet et andet og uhyggeligt, da hun midt i et program på TV2 Charlie hørte råb og larm fra gaden, hvor 100 hætteklædte personer gik til angreb på lygtepæle, cykler og butikker - Nu overvejer Birte Pedersen om hun skal flytte.

- Det er rent anarki det her, siger hun, da B.T. fanger hende ude foran Vestergaard Møbler, der i nat blev smadret.

Under uroligheder smed de autonome molotovcocktails mod politiet, der besvarede angrebet med større mængder af tåregas. I alt kom en betjent lettere til skade, men tre unge blev anholdt.

Birte Pedersen så det hele fra sin altan, og ringede med rystende hænder politiet op klokken 23.45.

Hun har allerede én kollega, der er flyttet fra kvarteret af frygt for optøjer, og Birte Pedersen, der er medlem af Christianshavns Lokalråd, overvejer nu at følge kollegaens eksempel.

Da der sidste år ligeledes var voldsomme uroligheder omkring Christiania i forbindelse med nedrivningen af Ungdomshuset, greb Birte Pedersen til handling.

- Jeg havde nogle poser med vand liggende parat på altanen, som jeg smed ned på nogle, der prøvede at smadre en holdende bil, fortæller hun.

Hun elsker Christianshavn, men er træt af den evindelige frygt for ballade.

Det samme er de ansatte hos Vestergaard Møbler, der ligger på hjørnet af Torvegade og Prinsessegade, og som for anden gang er blevet skydeskive for urolighederne.

I nat blev 11 butiksruder smadret, møbler stjålet og brændt af på gaden, og affald blev spredt ud over butikken.

Indehaver Per Vestergaard anslår, at der er sket skader for omkring en halv million kroner.

- Jeg er vildt forbavset, men er nok også blev for hårdhudet efterhånden til at blive vred. Jeg er mere undrende, siger han, da han ankommer til butikken klokken halv ti i formiddags og går rundt mellem glasskår og ødelagte møbler og inspicerer skaderne.

Han afviser dog at flytte butikken væk fra Christianshavn.

- Christianshavn er et fedt sted, så selv om jeg lige nu kunne have lyst til at flytte helt til Ulan Bator, så bliver vi her.

Cyklister i København i dag opfattes af cysklisterne selv som farlige. Udover den generelle stigning i antallet af utrygge cyklister, viser regnskabet, at 45 procent af cyklisterne især er bange for de andre cyklister, enten i form af dårlig opførsel og vild kørsel, eller fordi, de føler, der er for mange cyklister på cykelstierne, hvor flere og flere hører musik og taler i telefon, mens de cykler.
Metro Cityringen vedtaget.

Metroen er endnu engang bagefter budgettet i passagerertallets udvikling. I 1st vartal 2007 med 4%.

NCC afvist af TMF. Byggesagen principiel i relation til, hvor tæt man må bygge boliger på erhverv, udtaler Klaus Bondam iflg. Lorry. Og hvad så med boligerne på Margretheholmen mon!

På Christianshavn er betalingsparkering på de private fællesveje undervejs.

Stor støtte udefra til genetableringen af Christianshavns Gymnasium efter optøjerne i forbindelse med rydningen af Ungsdomshuset.

Et splittet Christiania har frist til 1. april. Skriftlig afstemning er måske undervejs. Så er det en realitet, christianitterne skal til stemmeurnerne om Fristadens holdning til fremtiden, men afstemningenblev boycottet, og beslutningen udskudt. Påstande om at pusherne skulle blokere for et Ja fyger i luften, men det er vist lidt af en and.....I kampens hede tages alle midler i brug.

I alt 11 fæstningsværker fra 1600 tallet ønskes fredet af Kulturarvstyrelsen og ikke som ønsket 56 huse.

Boligboble en kendsgerning. Risiko for prisfald på 25% ! Projektsalget gået totalt i stå. 56.000 boliger til salg.

Base Camp omdannet til fitness center. Christianhavneres nye mødested.

Borgere på Christianshavn skal fra 1. februar 2007 henvende sig på Pension og Omsorgskontoret i Indre By på adressen: Reventlowsgade 10 - 1651 København V (Istedgade op til Hovedbanen)
Sagerne om de mange nye boliger og tonen i TMF er årsag til det gnistrer på Rådhuset.
Læs Bryggebladets pdf udgave med artikler om Gemini Residence og en splinter ny Havnestad uden liv. Havnestaden.
En husstandindkomst på + 600.000 er nødvendig for at købe bolig i København.
Økonomistyringen i Københavns Kommune sejler videre. Der mangler 1/2 milliard på budgettet i Børne og Unge udvalget. Besparelser droppes, parkeringsbøder og færre udgifter til snerydning betaler i første omgang for overforbruget. Politikerne vidste det sejlede, men gjorde intet. Politiken.
Per Bregengaard fra Enhedslisten trækker sig helt ud af politik.
Singler bliver alligevel ikke tilgodeset. Politiken
Finn Rudaizky insisterer i JP på Multihal på Arsenaløen
Lene Matthies, præst ved Frelser Kirken, tvangsforflyttes
Nedrivning af Dragehuset

Januar 2007. Per Bregengaard (EL) forlader politik med øjeblikkelig virkning. Det sker midt i et politisk stormvejr med beskyldninger om, at han personlig har ansvaret for det 500 mio. kroner store underskud i Børne og Ungdomsforvaltningen. Det har ført til at skolerne foreløbig i 2007 og 2008 må undvære bl.a. lejrskoler, støttelærere, og 200 lærere risikerer en fyreseddel, hvilket igen har ført til nedlæggelse af arbejdet på en række skoler, og en anomodning fra BR til regeringen om hjælp. Det er endnu uklart hvordan denne nye skandale på Rådhuset skal finde sin afslutning.

Sadolinparken ender måske i en retssag. Syv købere har stævnet Hanne Nørrisgaard for 1,2 millioner kroner. De vil have erstatning for deres køb af lejlighed i Sadolinparken to gange. I august 2004 underskrev 18 personer et købstilbud på lejligheder i Sadolinparken hos Nyboligs ejendomsmægler på projektet Hanne Nørrisgaard, som også er medejer. Køberne lagde hver 50.000 til udbetaling og en bankgaranti på resten af beløbet mod en forventning om, at de havde købt. I maj 2005 fritstiller Hanne Nørrisgaard så alle køberene. De bliver i stedet for tilbudt et nedslag i prisen på 100.000 kroner, når lejlighederne på et senere tidspunkt bliver sat til salg til en højere pris. Læs mere nedenfor.

De københavnske veje skal udbedres for 1 milliard kroner. Ingeniøren.

29. august 2006. Christmas Møllers Plads omlægning udskudt for at skabe økonomi til Amagerbrogadeprojekt.

Københavns Stift har rejst tjenestemandssag mod Lene Matthies.

Flyt TIVOLI til Refshaleøen. Jesper Egevang fra Bryghusgruppen i JP.

Politiken skriver, at Klaus Bondam overvejer, at nedsætte fortovsafgiften, og helt at ophæve parkometerafgiften i Indre By om aftenen. Den er en bremseklods for projektet Gang i København.

Havnebussernes kapacitet øges med nyt stoppested i 2007 på Kalvebod Brygge.

Klokkenisten ved Frelser Kirken Ulla Laage afskediget.

Cityavisen skriver Christianshavn og Indre By får lokaludvalg i 2008

Offentlig møde om Krøyers Plads den 29. august kl. 19.00 på Nordatlantens Brygge.

Skudepisoden på Christiania med en dræbt i 2005 - et hashopgør.

Trængselsproblemer. I København og på Frederiksberg er stigningen i antallet af biler, iflg. en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, 31% flere personbiler og 74% flere varebiler (gule plader). Samtidig er der blevet 3000 færre p-pladser. Stigningen i bilejerskab må formodes at ville fortsætte. Cafélivet på Islands Brygge bliver med planen "Gang i København" ramt af fortovsafgift.

Blandede meninger om de 180 dage.

Carlsberg indsamler ideer for anvendelse af arealet i Valby.

Kommunen foreslår promenade ombygget til cykelstrada. Stradaens rute (se skitsetegning) bliver en dobbeltrettet cykelhurtigrute som går langs med søerne på Nørrebrosiden fra Østerbrogade til Gl. Kongevej, den forventes benyttet af 5000 cyklister om dagen og anslås, at ville koste 40 millioner kroner. Østerbro Avis: Det bør derfor vurderes nøje, om man ikke lige så godt blot kan tillade cykling i et smallere trace og med større bredde til de gående".

Protektor på Københavns Universitet Lykke Friis er blevet ansat af overborgmester Ritt Bjerregaard til at stå i spidsen for en ny tænketank i København, som skal rette op på den manglende erhvervsudvikling i København.

Venstre i København foreslår mere udlicitering i kommunen. Private firmaer skal overtage, i første omgang biblioteksdrift, snerydning og rengøring på skoler og i børnehaver. Senere kan turen komme til plejehjem og børnepasning. Mere udlicitering handler om at give borgerne mere velfærd for pengene og samtidig stimulere det private erhvervsliv, siger Martin Geertsen til Berlingske. Ritt Bjerregaard: Jeg er positiv overfor, at man hver gang overvejer, om man skal udlicitere, eller om man skal lade det blive i kommunalt regi, men Ritt vil ikke sætte tal på omfanget.

Klaus insisterer på vi kører på cykel, og parkerer dem i stativer, som ikke er der.

Indgangshal og café i Operaen på Holmen er siden maj 2006 lukket ned om dagen, da antallet af besøgende i dagtimerne er faldet. Samspillet mellem Holmen og Frederiksstaden fungerer ikke, og Holmen udvikler sig ikke som forventet til det kulturelle værested, som det oprindelig var tanken. Københavns Kommune fastholde Holmens isolation, og synes at have droppet enhver form for broforbindelse. Bystyret satser alene på en havnebus løsning.

Klaus Bondam spiller trafikpolitisk hasard med København, skriver Amagerbladet.

Ritt Bjerregaard mener københavnerne gerne vil betale mere i skat. »Det er min oplevelse, at folk ikke har noget mod at betale lidt mere. De oplever et slemt misforhold mellem de penge, de selv har til rådighed, og de midler, vi som kommuner må bruge på deres børns institutioner for eksempel«, siger hun, og Uglen spekulerer på, hvilke københavnere mon Ritt Bjerregaard tænker på?

Bydelsaviserne Rundetaarn Avis, Grønnegade Kvarteret, FrederiksStaden og Rendestenen slår sig sammen til Københavneravisen. Avisen udkommer en gang månedligt.

Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, løsgængerne Finn Rudaizky og Wallait Khan, vil have have taxier i busbanerne, og genoptager sagen i BR.

Københavns Universitet skiller sig af med de historiske adresser, der bl.a. huser jura, i indre by og samler det hele i tre store campusser på Kommunehospitalet, Amager og Universitetsparken på Østerbro. Politiken.

Bryghusgrunden. Klaus Bondam til Cityavisen: "Bygges det skal der"

Trods en mangeårig positiv udvikling på arbejdsmarkedet er 10 pct. af københavnerne i den erhvervsaktive alder eller 38.000 personer marginaliset, heraf er lidt under halvdelen indvandrere og efterkommere. Fra 2003 til 2004 har andelen af marginaliserede været uforandret, dog således, at andelen blandt indvandrere og efterkommere har været faldende og andelen blandt personer med dansk herkomst svagt stigende. Marginaliseringsrapport

Renovering af Arsenaløen igang. Etablering af vendeplads på Refshalevej udskudt.

Københavns Kommune vil have tilladelse af Justitsministeriet til at give cyklister bøder for ulovligt parkerede cykler.

Nu skal den erhvervsdrivende i København til Køge efter friske gulerødder. Grønttorvet på den 16 ha store grund på Gl. Køge Landevej forlader nemlig i foråret 2008 Valby for at flytte til Køge, og grunden er sat til salg. »Stedet lever i dag slet ikke op til levnedsmiddelkontrollen, og de trafikale forhold er elendige.

Trafikken mellem København og Amager er vokset med 26.000 personer til 281.000 personer på hverdage i 2005. Biltrafikken over Knippelsbro og Langebro falder. På Christianshavn er den ulovlige gennemkørsel via busslusen til Holmen stigende. Taxier og andet godtfolk holder snart i kø for at slippe med over.

Ritts magt symbol. De 60.000 som stemte på Ritt har nu fået større åbenhed på Rådhuset i form af en orange dørmåtte som tak. 1680 stk af slagsen er i dag, på borgernes regning, som en overraskelse fordelt på kommunens biblioteker og institutioner. Så hvem kan længere være i tvivl: Hvem mon bestemmer i København!

Foreningen til forberedelse af Christianiafonden - "opfordrer regeringen til at foretage de undersøgelser omkring en fondsløsning, som loven kræver." Rygter i omløb siger, at forhandlingerne med Christianias forhandlingsgruppe er sat i stå af christianitterne, da en miljøundersøgelse vil vise at Bastionernes er stærkt forurenede og ubeboelige!

5x5: Ændringsforslag stillet af Venstre til indstillingens 1. at: "At Borgerrepræsentationen godkender, at Teknik- og Miljøforvaltningen løbende udarbejder og opdaterer en liste over egnede kommunale byggegrunde og at disse foreligges udvalget med henblik på en vurdering af, om de kan indgå i etableringen af billige boliger." Ændringsforslaget blev forkastet med 33 stemmer imod 21. For stemte: C, O, V, Winnie Berndtson (løsgænger), Finn Rudaizky (løsgænger) og Ø. Imod stemte: A, B, F og Wallait Khan (løsgænger).

5x5: Ændringsforslag stillet af Venstre til indstillingens 2. at: "At arbejdet med fond under stiftelse ikke kan starte før Økonomiudvalget har taget stilling til fondens vedtægter og kender stifterne." Forslaget blev nedstemt.

Christianias volde skal miljøvurderes af SES. De er givet forurende og processen synes af samme grund at være sat i stå af frygt for de ganske enkelt er ubeboelige.

Cykelfundamentalisme. Bondam vs Pind: Men en borgmester skal være borgmester for alle borgerne, uanset hvilket transportmiddel de foretrækker. Og vi skal nødig gå fra pest til kolera med dét borgmesterskifte.

Ikke meget kød på Københavns Kommunes integrationsudspil. Postnummer afgør om man modtager det gratis klubmedlemskab kommunen stiller børn og unge i udsigt.

Globaliseringsplanen koster efter beregninger foretaget af Dansk Metal 21 mia. kroner og ikke 16 - 17 mia.

Globaliseringsplanen koster 21 milliarder! Danskerne skal indstille sig på at uddanne sig hele livet, og vi må regne med, at det normale i fremtidens samfund vil være, at vi skal skifte spor i en moden alder på arbejdsmarkedet, siger Anders Fogh Rasmussen.

Natlig aktion i Pusher Street. En sceneopbygning eller nye hashboder.....

Produktiviteten blomstrer i bedste velgående, også på Christianshavn. En andel i Schifters Kvarter skulle være steget fra sin oprindelige købspris på omkring 4 til 500.000 kroner, - det en andel kostede på indflytningstidspunktet for et par år siden eller tre (afhængig af boligens størrelse og beliggenhed)....., til i dag at handles til omkring det tre eller måske firdobbelte. Det vil sige halvanden million eller mere.

Befolkningstilvæksten, som kan blive på flere hundrede tusinde på Amager, kræver Amager får et nyt hospital. Den radikale Kirsten Lee er modstander af tanken. Der er mere brug for hospitaler på Vestegnen.

Forældrekøb, som ikke mindst på Christianshavn er meget udbredt, sat under lup. 70.000 lejligheder i København og Århus anslås i dag, at være i forældreeje. Genudlejning af ejerlejligheder til tredjepart dukker ofte i landets huslejenævn, da ejerne opkræver for høje og ulovlige huslejer.

Klaus Bondam vil fremsætte forslag om at husleje skal være indtægtsafhængig. Høje indtægter skal betale for lave indtægter. På den måde kan lave indtægter betale en husleje i dyre områder.

Valg til Integrationsrådet den 7. marts. Ud af 53.810 stemmeberettigede indvandrere til Integrationsrådet 2006 - 2009 i Københavns Kommune stemte 13,8%.

Pyramidebyggeri på moske grunden i Njalsgade! Planer om en campingplads på Amager Fælled.

Borgerrepræsentationen vil finde 1,7 milliader på de næste års budgetter til renovering af de stærkt nedslidte skoler. JP.

Freja ejendomme har i november 2005 solgt Margretheholmen til Sjælsøgruppen. En forudgående høring [insend dit forslag frem til 14. februar] om lokalplantillæg for Margretheholmen. Se filen med luftfoto af Margretheholmen.

En opgørelse, som Dansk Arbejdsgiverforening har lavet, viser, at over en million borgere i alderen 16-66 år nu lever på offentlig forsørgelse.

Spillet om metroen.

Metroens 3 etape til lufthavnen døbt Østamagerbanen er bl.a. finansieret med et lån på 600 mio. kroner, som på Ørestadsselskabets vegne er optaget af Københavns Amt. Trafikministeren har nu fremsat et lovforslag, som vil overdrage værdierne i Østamagerselskabet til Ørestadsselskabet, mens gældsposten på godt de omkring 600 mio. kroner forbliver i Region Hovedstaden. Trafikministeren udtaler til TV Lorry den 20. januar 2006, at den som har optaget lånet også må betale det tilbage. Metroen ligger der jo stadigvæk. Retssag under opsejling. Politiken. Socialdemokraterne er som så ofte før splittede i denne sag. I Østamagerselskabet er ejerforholdet 55% Ørestadsselskab og 45% Københavns Amt.

Ørestad City skal designes af Daniel Libeskin d

Det er altafgørende, at der kommer liv, så man undgår, at det udvikler sig til en spøgelsesby. JP om Ørestad Syd.

Ørestad Syd forventes fuldt udbygget i 2020. Der vil til den tid bo 10.000 og arbejde omkring 15.000 mennesker i bydelen. Selskabet har i januar 2006 solgt 40 pct. af boligjorden i Ørestad Syd, der grænser op til Kalvebod Fælled. Køberne er seks konsortier bestående af 12 danske og udenlandske virksomheder. Samlet omfatter aftalen et areal på 190.000 etagemeter, hvor seks konsortier skal opføre 2.000 nye boliger. Arealet svarer til Nansensgade-kvarteret. For Ørestadsselskabet betyder salget, at selskabet alene i januar har solgt næsten lige så meget jord som i hele 2005, der var et rekordår med 224.000 solgte etagemeter. Søvnige gader uden cafeer, gallerier eller andet livgivende miljø er ofte vilkårene for beboere i nye bydele. Men sådan skal det ikke være i Ørestad Syd. Her forsøger Ørestadsselskabet at få gang i bylivet hurtigere, end det ville opstå af sig selv. Til formålet er afsat 15 mio. kr. og en håndfuld kreative hoveder. »Det handler om at udvikle en hel bydel. Derfor skal der ikke bare bygges boliger. Der skal både bygges boliger, erhverv og institutioner. Samtidig er det vigtigt, at der opstår et byliv, så folk gider at være her. Det er det, vi prøver at hjælpe på vej,« forklarer Ørestadsselskabets adm. direktør, Jens Kramer Mikkelsen. »Vi skal se, om ikke vi kan få cafeerne, gallerierne og andre ting ind i bydelen, før de ville komme af sig selv. Det kræver, at vi sammen med bygherrerne spiller en mere aktiv rolle og ikke bare tror, at bylivet opstår af sig selv,« tilføjer han. For at få missionen til at lykkes har Ørestadsselskabet samlet en arbejdsgruppe bestående af en cafeejer, en entreprenør, der ikke selv er involveret i byggeri i Ørestad, og designeren Mads Nørgaard. Meningen er, at de skal komme med kreative bud på, hvordan der kan sparkes gang i bylivet i Ørestad Syd.

Bæredygtig trafik har en plan for den københavnske trafik

Kommunevalg 2005

Winnie Berndtson støtter de borgerlige

Winnie Berndtson bliver løsgænger

Benlisten. Ingen ben til Winnie Berendtson

Rudaizky er dobbeltmoralsk

JP den 3. december 2005 : I 37 år har Finn Rudaizky været medlem af Socialdemokratiet. I går var det slut. Partiet har glemt sine værdier og huser personer med udemokratiske holdninger, mener han. På Rådhuset er Finn Rudaizky kendt for at være tro mod sit bagland, når partidisciplinen strammer for meget. En enfant terrible, siger kritikerne. En velovervejet og hårdtarbejdende mand, siger tilhængerne. Finn Rudaizky er manden, der løftede sin stemme, da den kommende overborgmester Ritt Bjerregaard på forhånd diskvalificerede den nuværende miljøborgmester Winnie Berndtson fra borgmesterposter, fordi hun var inhabil i en ansættelsessag. Finn Rudaizky er manden, der kæmper graffitimalernes sag. Finn Rudaizky er manden, som åbnede munden, da han følte, at Socialdemokratiets partitop forsøgte at skubbe Ritt Bjerregaards modkandidater til overborgmesterposten - inklusiv ham selv - af vejen. Han er også manden, der for nogle år tilbage var tæt på ekskludering, da han stemte imod et budgetforlig.

I går gjorde den 63-årige Finn Rudaizky for alvor op med partidisciplinen i sit parti igennem 37 år. Et parti, hvor han har været folketingskandidat, kredsformand og medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Han kan ikke længere stå inde for sin partifælle Sikandar Malik Siddique, fordi denne har været til et møde i den yderligtgående muslimske organisation Hizb ut-Tahrir. Finn Rudaizky kan heller ikke acceptere, at Siddique har sået tvivl om, hvorvidt Al Qaida stod bag terrorangrebet i USA den 11. september. Desuden er Finn Rudaizky også utilfreds med, at Venstres afhopper Wallait Khan, som Socialdemokratiet har konstitueret sig med, har udtrykt støtte til flere yderligtgående muslimske organisationer. Hvornår begyndte du at overveje at forlade Socialdemokratiet? »Det gjorde jeg under konstitueringsforhandlingerne. Sikandar og Wallait Khan har haft nogle antidemokratiske holdninger, og de har flirtet med antidemokratiske bevægelser, som ligger meget langt fra Socialdemokratiet. Partiet burde have taget et opgør med Sikandar og Wallait Khan. I stedet har gruppen og partiets ledelse været for passive. De har fejet problemerne ind under gulvtæppet. Socialdemokratiet har valgt at prioritere penge og poster højere end disse personers holdninger. Derfor er dette en hilsen til det socialdemokrati, som jeg mener har glemt sine værdier,« siger han.

Sikandar Malik Siddique har oplyst, at han tager afstand fra Hizb ut-Tahrir. Og at han kun gik til møderne for at blive informeret om, hvad de stod for. Tror du ikke på ham? »Enhver kan sige noget nyt, når man bliver presset. Men alene det at rende til deres møder burde han ikke gøre. Sikandar er en veluddannet person og burde vide bedre.« Så en socialdemokrat må ikke gå til Hizb ut-Tahrir-møder? »Jeg mener, at det er et forkert signal at sende. Jeg mener, at der er så mange uklare ting i hans gøren og laden, at det er nok for mig.« Wallait Khan har selv sagt, at han kun støtter Hizb ut-Tahrirs ret til at ytre sig og leje lokaler af kommunen. Er det ikke en socialdemokratisk værdi at værne om ytringsfriheden? »Jo, men det er meget mærkeligt, at der pludselig er en række radioudsendelser og magasiner på hans sprog, hvor han siger, at han støtter yderligtgående organisationer. Bagefter siger han så, at han ikke gør det helt, fordi han er blevet presset til det. Det er meget mystisk.« Men er det nok grund til anklage ham for at være tilhænger af Hizb ut-Tharir? »Jeg kan bare sige, at han ikke har givet tilfredsstillende svar. Jeg er ikke overbevist,« siger Finn Rudaizky.

Debatten blev kvalt. Hvad skulle Ritt Bjerregaard have gjort, for at du kunne blive? »Problemet er, at hverken gruppen eller Ritt har gjort noget. De har kvalt debatten og har i virkeligheden taget Wallait Khan og Sikandar Malik Siddique i forsvar. Ritt skulle have taget en åben debat om, hvorvidt disse personer kunne sidde i gruppen. I stedet har hun kvalt debatten, så ingen har villet røre ved sagen,« siger Finn Rudaizky.Vil du udelukke, at du nu kommer til at konstituere dig med de borgerlige partier? »Det kan jeg ikke udelukke eller tage stilling til nu.« Så alle muligheder er åbne? »Ja, for det afhænger ikke bare af mig, men også af de andre partier. Og dem har jeg ikke talt med,« siger han.

Wallait Kahn nedtoner sin forbindelse til Hizb ut -Tahrir. Dette sagde Kahn (JP dokumentation). Jeg støtter ikke de to yderliggående organisationer Hizb-ut-Tahrir og Minhaj-ul-Quran, oplyste Kahn fredag. Jeg har en anden ideologi end dem. Jeg støtter demokratiet, jeg er en del af demokratiet. Ifølge Hizb-ut-Tahrirs danske hjemmeside arbejder organisationen for indførelsen af en islamisk stat baseret på Sharialovgivning. Fredag fortalte Wallait Khan, at han som muslim ikke kunne tage afstand fra Sharia-lovgivningen, men at han ikke støttede dens indførelse i Danmark. En ting er tro, en anden ting er politik. Sharia-lovgivningen og Koranen er min tro, det er enhver muslims tro. Det er en privatsag for mig. Når vi kommer til politik, har jeg aldrig været aktiv for at indføre sharia-lovgivningen. Hverken i Danmark eller i Pakistan. De radikale opfordrer Khan til at lægge klar afstand Hizb ut-Tahrir på sit modersmål, urdu. De ting, som vi har læst og hørt i dagens løb om Wallait Khan, det bekymrer os, siger Klaus Bondam til Ritzau.

Jyllandsposten den 25.11 : Hizb ut-Tahrir betyder Frihedspartiet og blev dannet i 1953 i Palæstina. Partiet har afdelinger over det meste af verden og arbejder for oprettelse af en sand islamisk storstat, hvor alle dele af samfundet skal reguleres af den islamiske lov, sharia. Det anslås, at der er mellem 500 og 1.000 tilhængere i Danmark. Partiet, Minhaj ul-Quran er en islamisk organisation, som er blevet beskyldt for at ville indføre en streng fortolkning af sharia-lovgivninge: Officiel oversættelse af artikel bragt på urdu i det pakistanske tidsskrift, Monthly Sahil International, i november 2005: "Wallait Khan har altid støttet indvandrerorganisationer for, at de kan få økonomisk støtte. Når nogen indvandrerskoler eller indvandrerorganisationer har været på tale, så har han altid gjort alt for at støtte dem, og han har altid bakket dem op i deres sag. Der har været nogen sager, hvor man har forsøgt at lukke tyrkiske skoler, og der har været hele denne kampagne mod Minhaj ul-Quran eller Hizb ut-Tahrir, Wallait Khan har altid støttet disse foreninger, skoler og institutioner alt, hvad han kunne."

Kommunalvalget 2005. Ritt er fremsat ønske om et flertalsstyre. Efter Ritts model skal flertallet i BR besætte alle borgmester- og bestyrelsesposter. Lars Løkke Rasmussen afviser ideen. De næste 4 års politik ligger med Wallit Kahns skifte alene i hænderne på "det rød - grønne" flertal. Løfterne om et bredt samarbejde er forduftet.

Et stigende antal børnefamilier og seniorer flytter længere væk fra byen.

Klaus skal realisere Ritts plan om 5000 familieboliger til 5000 kroner i husleje pr. måned.

Klaus i Vanløse bladet: Man skal ikke indføre road-pricing i København, da det vil tage op til 10 år at udvikle systemet. I stedet bør man lave en betalingsring, som det vil tage et til to år at etablere. Trafikmængden vil falde med 14 procent.

Ghettoindsatsen virkningsløs.

Jyllandspostens interview med:
Ritt Bjerregaard / Klaus Bondam og Søren Pind om fremtidens Amager.

Hvordan vil du beskrive dit forhold til Amager?

»Jeg er overbevist om, at en stor del af byens udvikling ligger på Amager. Helt personligt er jeg kommet meget på Amager især i mine unge år. Jeg gik i mellemskole på Christianshavns Gymnasium, og mange af mine skolekammerater boede på Amager. Helgoland var et af de dejlige steder, hvor jeg og kammeraterne brugte en stor del af sommeren. Men jeg kan også huske det triste Østamager med dets industrikvarterer. Amager hører i mine barndomsminder til en del af livet i byen.«

Hvad tænker du, hvis jeg siger Lorteøen?

»Det er gammel københavnerslang. Det stammer nok fra dengang, da Amager var der, hvor man placerede byens affald. Man glemmer, at i endnu ældre tid var Amager Københavns forrådskammer - det var her, hollandske landmænd blev importeret til at forsyne byen. Lorteøen er jo et dårligt ord for Amager i dag, da Amager sammen med resten af København udvikles og er et attraktivt sted at bo.«

Hvilke visioner og konkrete planer har du for boligpolitikken på Amager?

»Min plan om at tilføre byen 5.000 boliger til 5.000 kr. om måneden gælder jo også for Amager. Det er meget sandsynligt, at nogle af de boliger skal ligge på Amager. Noget af det nye byggeri på Bryggen er kun for meget velbeslåede mennesker. Jeg ønsker, at 10-15 pct. af lejlighederne forbeholdes almindelige familier. Det har man gjort i andre store byer, og det må vi også kunne i København. Refshaleøen og det sydlige Amager er på sigt de områder, hvor byen skal udvikles med nye kvarterer. Så boligpolitik på Amager er boligpolitik for hele byen. Samtidigt skal der også byfornys i den gamle del af boligmassen på den centrale del af øen.«

Hvad betyder dit slogan »R!tt - ingen slinger i valsen« for Amager?

»Det betyder ikke noget særligt for Amager. "Ingen slinger i valsen" er et politisk løfte til københavnerne om en særlig måde at føre politik på. Det er et løfte om en konsekvent og fremsynet politik og en stærk vilje til at gøre det rigtige for hele byen. Det gælder for Amager, Valby, Husum, Vesterbro og Nordvest. For hele byen.«

Integration er i høj grad et lokalt anliggende. Hvad vil du gøre for at forbedre integrationen på Amager?

»Det er jo et spørgsmål om at støtte de institutioner i byen, der står i forreste linje. For eksempel samarbejder Sønderbro, Sundpark og Østrigsgades skoler godt om integrationsopgaven med børn af anden etnisk oprindelse. Her fordeler man børn med dårlige sprogforudsætninger mellem sig. Det er fremragende. Det samarbejde bør udvides med de skoler, der for øjeblikket ikke hjælper nok til i integrationsarbejdet. Derudover skal vi skaffe flere arbejdspladser både i kommunen og i det private.«

Hvad vil du gøre for kulturlivet på Amager?

»Der kommer til at ske meget i de kommende år. Der kommer eksempelvis en fantastisk koncertsal tegnet af en af mine yndlingsarkitekter, Jean Nouvel, i Danmarks Radios nye byggeri i Ørestaden. Jeg vil gøre det lettere for restaurationsbranchen at etablere cafeer og gøre det lettere at få lov at servere udendørs. Meget kulturliv skal vokse op nedefra, og det er vigtigt at gøre det lettere. Det vil også gøre Amager mere spraglet. Jeg støtter i øvrigt mange af de initiativer, der er i gang, herunder et børnekulturhus, der er i støbeskeen på Amager.«

Christianias fremtid?

»Christiania skal lovliggøres og underlægges samme regler og love som resten af samfundet. Men samtidig skal det frirum, som Christiania har, bevares og udvikles. Det skal ikke være et sølvbryllupsområde. Hvordan området skal se ud, skal christianitternes selv - i samråd med stat og kommune - finde ud af.«

Hvad er dit næste politiske initiativ, som er rettet mod Amager?

»Det kunne være en dialog med bygge- og teknikforvaltningen om at få løst nogle af de uløste ting omkring Metro-byggeriet. Det kunne være cykelparkeringsproblemer ved Lergravsparkens Station eller en overdækning af Metroen. Jeg må også se, om vi ikke kan få Søren Pind til at gøre noget ved forholdene omkring parken ved Lergravsvej.«

Skal Ørestad være Københavns Manhattan?

»Det ville være dejligt, hvis København fik en skyline, og jeg er tilhænger af, at arkitekturen i de nye dele af byen som Ørestad og på sigt Refshaleøen bygger i højden. Men der skal jo også være nogle investorer, som har lyst til at bygge højt. Jeg havde da gerne set, at Nordeuropas højeste hus, Turning Torso, lå på Amager og ikke i Malmø. Men den misundelse må vi vel bruge til at finde vores eget bud på arkitektoniske landmærker.«

Hvornår har du sidst været på Amager, og hvad lavede du (valgkamp tæller ikke)?

»Jeg tog forleden en cykeltur ud for at se Strandparken. Så fik jeg også set det flotte maritime ungdomshus ved Sundby.«

Fra artiklen i Jyllandsposten bragt den 17. november 2005.

3. November. Ny kritik af Hanne Nørrerisgaard. Hanne Nørrisgaard og Peter Norvig høster kritik fra Dansk Ejendomsmæglerforening for ikke at oplyse tilstrækkeligt om forurenede grunde. Lorry

23. oktober i JP: København og Århus kræver ny styreform. I både København og Århus er der et stort ønske om at få en ny styreform, så det bliver lettere for borgerne at gennemskue, hvem der sidder på magten og har ansvaret. Borgerne i landets to største byer har meget svært ved at gennemskue, hvilke politikere der bestemmer hvad, og det er næsten umuligt at placere et entydigt ansvar for fejlagtige beslutninger og økonomiske fadæser. De største partier i København og Århus ønsker derfor en reform i retning af flertalsstyre efter samme model som regeringen i Folketinget.

Mere Luksus. Luksuslejligheder koster nu 10 mio. kroner, skriver Børsen. Sidset weekend i september slog købere til på netop de allerdyreste lejligheder i Nyboligs projekt, Metropolis, i Sydhavnen. Bag projektet står Hanne Nørrisgaard og Peter Norvig. Hanne Nørrisgaard er ikke i tvivl om, at der vil komme flere projekter med lejligheder til en startpris på over 10. mio. kr. "Folk vil gerne betale for at bo godt. Vores erfaring er, at der er utrolig stor interesse for de unikke boliger," siger Hanne Nørrisgaard. Omkring halvdelen af de lejligheder, der er udbudt til salg, er allerede solgt. De billigste starter på godt 3,5 mio. kr. for en toværelses på lidt over 100 kvadratmeter. På øverste etage koster boligen mere end 10 mio. kr. Gemini Residence på Islands Brygge også havde lejligheder i prisklassen omkring de 10 mio. kr. Køberskaren til projektsalgslejlighederne er ifølge Hanne Nørrisgaard meget broget. Det er både unge par og folk i deres tredje alder, der er interesserede. "Til de helt dyre lejligheder, der bliver udbudt til en pris på omkring 10 mio. kr., er det dog min vurdering, at køberne primært er over 45 år. Mange af dem har penge med fra deres tidligere bolig - ofte en villa nord for København," vurderer Hanne Nørrisgaard. Hun er overbevist om, at der i fremtiden vil blive solgt endnu flere af de dyre lejligheder. "Folk får flere penge mellem hænderne. Både ved høje lønindtægter, men ikke mindst har mange - især i hovedstadsområdet - gennem de senste år opnået meget store friværdier i deres nuværende bolig," siger Hanne Nørrisgaard.

August 2005

Boligejer.dk er navnet på Erhvervs- og Byggestyrelsens nye projekt. Boligejer.dk skal gå i luften i januar 2006, og skal give én samlet adgang til data om boligen og til viden om bolighandel og byggeri, og den skal ruste private borgere til bedre at kunne forhandle med professionelle aktører på boligmarkedet. Visionen er:

At Boligejer.dk bliver borgernes og ejendomsmæglernes samlede indgang til et 100 % digitaliseret køb og salg
At styrke borgerrettet offentlig information om byggeri
At give let og brugervenlig adgang til byggesager og byggesags-behandling.

Udgangspunktet for Boligejer.dk er bl.a., at Erhvervs- og Byggestyrelsen allerede råder over vigtige data på området. Fx den Offentlige Informationsserver, www.ois.dk, Huseftersynsordningen og det nyligt digitaliserede bygningsreglement. En del af Boligejer.dk er i EU-udbud. Og under hele processen vil der blive lagt stor vægt på offentlig-private samarbejder, så portalen bedst muligt spiller sammen med de løsninger, som findes på det private marked.

Forureningen af Sadolin grunden er iflg. Københavns Kommune købernes eget ansvar!
Hanne Nørrisgaard overtrådte loven iflg. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men sagen får ikke konsekvenser.
Hanne Nørrisgaard får bod på 75.000 kroner af Ejendomsmæglernes etiske råd.

Jesper Schou Hansen, Venstre skriver i JP den 2. august. Bringes her i uddrag : Ritt Bjerregaards boligplan er til debat. Det bør glæde de fleste, for der er brug for at få vendt den måde, socialdemokraterne i København har misrygtet udviklingen af det københavnske boligmarked. Resultatet er et overophedet boligmarked med opskruede priser. Når Venstre så bastant går til Ritt Bjerregaards boligplan, så er det, fordi den på værste facon stikker vælgerne blår i øjnene. Den foregøgler - bevidst eller ubevidst - at stemmer man på Ritt Bjerregaard, så får man billige 100 kvm boliger til kun 5.000 kroner om måneden. Det passer simpelt hen ikke. Prisen på nybyggeri afhænger generelt af fire forhold: prisen på grunden, udgifterne til håndværkere og rådgiverne og endelig som det sidste og vigtigste: efterspørgslen. For at Ritts boligplan skal lykkes, skal prisen på grunde falde voldsomt. I Ørestaden sælges grunde til omkring 2.800 - 3.100 kr. / m2. Det er mere end 2,5 - 3 gange for meget, hvis man skal bygge lejligheder til 5.000 kr. om måneden. Udgifterne til rådgivere og håndværkere kan nok - med nye initiativer i byggebranchen - komme ned i pris. Det har vi set i Sverige. Men ikke nær nok til at bygge boliger til 5.000 kr. om måneden. Det sidste er efterspørgslen. Praktisk talt alt, hvad der bygges i København, bygges af developere. Deres pris afhænger af, hvad de kan få - ikke hvad det har kostet at bygge. Det så man f.eks., da Sjælsø satte projektet Kajplads 24 i Havnestaden til salg. Efter en weekend stoppede man salget og satte prisen op for de resterende lejligheder, fordi de blev solgt for hurtigt. Ergo var prisen for lav, i forhold til hvad køberne ville give. Så længe efterspørgslen er langt højere end udbuddet, vil priserne være høje. Jeg skønner, at vi skal bygge omkring 5.000 nye boliger om året i København, før vi matcher efterspørgslen. Og København har ikke selv en masse jord, som vi lige kan udbyde til boliger. Blandt andet derfor er Ritt Bjerregaards boligplan det rene gøgl helt uden jordforbindelse. Hun har simpelt hen gået og hygget sig for længe ude på æbleplantagen til at have føling med, hvad der foregår inde i København.

Juli 2005

CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer