Natkassen

Det er ikke fordi, at der ligefrem er kø til den københavnske spillefilmfestival Cph:Pix. Ud af i alt 29.000 mulige billetter er der på åbningsdagen kun solgt ca. 2300 billetter - eller hvad der svarer til under 10 procent, skriver Børsen. Dagmar-biografen har ellers valgt at rive alle øvrige film af plakaten for udelukkende at hellige sig filmfestivalen og dens publikum. Filmfestivalen fortsætter til 26. april.

I mange år var der Natfilm Festivalen, i fem år var der Copenhagen International Film Festival - og nu er de to festivaler blevet til én under betegnelsen CPH: Pix. Første udgave af den ny festival afvikles i dagene 16. - 26. april, og den åbnes af kulturminister Carina Christensen (K). Med et begrænset budget, sammenlignet med festivaler i udlandet, satser CPH: Pix på at skabe en profil, hvor røde løbere og glamour er de vigtigste bestanddele.

Ansøgning om tilskud til KK på 1 mio. kroner. "Natfilmfestivalen ønsker at basere den internationale festival på 3 søjler: Publikum, konkurrenceprogram og brancheinitiativer. Publikumsprogrammet udvides væsentligt med flere film og visninger over 10 dage. Konkurrenceprogrammet udvides med en ny privatfinansieret pris. Den nuværende publikumspris og Natsværmerprisen fastholdes. Antallet af specielt udvalgte internationale gæster øges. Som noget nyt for Natfilmfestivalen etableres i samarbejde med filmbranchen et internationalt marked, der præsenterer nye danske spille- og dokumentarfilm for internationale filmopkøbere og festivaler." Et beløb på 259.000 kroner i tilskud fatsholdes for 2007.

Festivalen solgte 36.431 billetter i 2006. Det var 17. gang, at festivalen fandt sted, og besøgstallet har stabiliseret sig omkring 35.000. Flest billetter blev der solgt i 2003, nemlig 39.700, men dengang omfattede festivalen også de svenske byer Malmø og Lund. I år foregik festivalen ud over København i Odense, Århus og Aalborg, omend med et begrænset repertoire i de tre provinsbyer. De københavnske biografer tegnede sig for godt 32.000 af de solgte billetter.

2006. Copenhagen International Film Festival (CIFF)

Der kommer flere til en film festival i København i september end i augst. Det står klart efter årets Copenhagen Film Festival, som blev flyttet en måned til september. Årets program tiltrak nemlig 25.000 publikummer. Det betyder at festivalens salgstal er steget med 20 procent i forhold til sidste år.

2005. Når Copenhagen International Film Festival for fjerde gang byder op til filmfest i hovedstaden bliver det én måned senere. I 2006 rulles den røde løber ud fra den 21. september til den 1. oktober. "Det er meget vigtigt for os at komme væk fra ferietiden og ind i en periode, hvor det er nemmere at kommunikere med publikum og lokke dem ind i biografmørket. Det vil få stor betydning for os både nationalt og internationalt. I stedet for at ligge lige før de store gamle festivaler i Venedig, Toronto og San Sebastian, ligger vi nu lige bagefter og det giver mange spændende nye muligheder," siger festivalens direktør Janne Giese.

Den store satsning på europæiske film fik ikke den forventede effekt, og trods en ihærdig indsats blev den kun besøgt af 22.000 - heraf 15.000 betalende gæster. Det er et fald på 2000 i forhold til 2004. CIFF startede op i 2003 med hjælp fra kulturborgmester Martin Geertsen. Den første festival blev besøgt af 17.000 - heraf 12.000 betalende. Målet er 50.000 biletter, men det er svært at konkurrere med 26° udenfor i lavsæsonnen, og de 9 biografer som lægger sal til, ønsker festivalen placeret i lavsæsonnen. CIFF bliver støttet af blandt andre Kulturministeriet, Det Danske Filminstitut, HUR og Københavns Kommune. Kulturborgmester Martin Geertsen har tidligere udtalt, at han vil afvente og se, hvor stor succes festivalen får, inden han kan tage stilling til den fremtidige støtte. CIFF er kritiseret flere gange for at være for snæver, og for at ligne Natfilm Festivalen for meget. Natfilm Festivalen baserer sig primært på private midler.

Efter tre år har Copenhagen Film Festival fået etableret sig, og sælger i år flere billetter i forsalg. I løbet af festivalen kommer der 60 til 70 filmfolk for at præsentere deres film, og Janne Giese fra festivalen er opmærksom på, at der nok vil være nogen, som publikum ikke kender endnu. Det kan både skyldes, at det er en forholdsvis ukendt instruktør, der er i gang med sin første eller anden film. Men en anden grund kan være, at den danske befolkning ikke har mulighed for at se ret mange film fra Europa. »Danskerne ser ikke så mange af de europæiske film, men det er netop det, vi gerne vil ændre på«.

»Natfilm Festivalen har skabt sin egen skæve og bevidst rodede profil med film fra hele verden, mange Hongkong- sex og voldsfilm, f.eks. en Bollywood-serie fra Indien i år af kitchede og sentimentale film og en iransk og egyptisk filmserie af lidt svingende kvalitet. Med de mange sene visninger taler Natfilm Festivalen i høj grad til de meget unge. Den har i øvrigt ingen særlig tiltrækning på udenlandsk deltagelse. Vi synes den har gjort det godt og er overbevist om, at de to festivaler sagtens kan leve side om side uden at skade hinanden.« I år har CIFF ud over hovedserierne med europæiske film blandt andet serier med midnatsfilm primært fra Østen, sydamerikanske film og film fra Mellemøsten.

Noget tyder på, at Copenhagen International Film Festival (CIFF) denne gang får bedre tag i publikum end i festivalens debutår. Festivalens anden udgave åbnede officielt torsdag den 19. august, og torsdag middag var der solgt over 5000 billetter i de 11 københavnske biografer, som viser filmene i CIFF.

Det ligner en rigtig god start, konstaterede festivalens direktør, Janne Giese. Til sammenligning kunne der sidste år stort set ikke registreres noget forsalg, og festivalen måtte tage til takke med et samlet billettal på 17.000, hvoraf knap 12.000 var betalende. I forbindelse med åbningen uddeltes to priser. Dels en såkaldt Life Achievement Award til juryens formand, den ungarske instruktør Istvan Szabo, for en lang og glorværdig karriere. Dels den nyindstiftede Hans Morten Prisen til den unge manuskriptforfatter Mette Heeno. Szabo hører til kredsen af Lars von Trier-fans, har i det hele taget et godt øje til dansk spillefilm og glæder sig til at se nogle af efterårets danske premierer, mens han opholder sig i København.

Men på et pressemøde tidligere torsdag erklærede den 68-årige instruktør sig pessimistisk på europæisk films vegne. Branchefolk i Europa udråber jævnligt de amerikanske filmselskaber som skurken, fordi de med deres gigantiske budgetter sætter sig på alle dele af markedet og - direkte eller indirekte - holder film fra andre lande ude af biograferne. Den klagesang køber Istvan Szabo imidlertid ikke. Amerikanerne demonstrerer gang på gang, hvordan man laver film til et stort publikum. Samtidig sidder vi her i Europa i små biografsale til 200 mennesker og håber på, at en engel kommer forbi for at redde vores filmproduktion. Lad dog være med at skyde på de fæle amerikanere og gør i stedet noget selv, sagde Szabo. Han slog til lyd for etableringen af ét eller flere paneuropæiske distributionsselskaber med støtte fra bl.a. EU og Eurimages, Europarådets filmprogram. Danmark er et af de bedste eksempler på, at mange europæiske spillefilm klarer sig glimrende i deres hjemland, men generelt har de det meget svært andre steder i Europa. Istvan Szabo fik i 1982 sit internationale gennembrud med Oscar-vinderen "Mephisto." Den er siden fulgt op af bl.a. "Magt og ære" og "Sunshine." Alle film, der beskæftiger sig med nogle af verdenshistoriens mest dramatiske begivenheder, belyst gennem udvalgte personers skæbner og livsforløb. Med sin seneste film skifter den ungarske instruktør genre. "Being Julia" er en komedie, baseret på en roman af Somerset Maugham, med Annette Bening og Jeremy Irons, og den får verdenspremiere i næste måned på festivalen i Toronto. Ritzau

CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer