Borgerundersøgelse

Christianshavns Lokaludvalg har sammen med sekretariatet udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse, der skal underbygge indholdet i bydelsplanen. Den tager derfor udgangspunkt i nogle forudbestemte præmisser, som den skal bekræfte. Bydelen har mere end 12.000 indbyggere. Borgerpanelet har 682 tilmeldte deltagere, hvor de 353 har besvaret. Svarene vægtes i opsummeringen på forskellige måder, men "over halvdelen" må forstås som den maksimalt opnåede enighed. Undersøgelsen skal drøftes internt.Eksisterende forhold

Om Christianshavn som bydel, I borgerpanelet :

  • er de fleste enig i, at Christianshavn er en bydel med en forskelligartet befolkningssammensætning, hvor direktøren og arbejdsmanden kan bo i sammen ejendom
  • synes de fleste, at Christianshavn er en bydel, præget af åbenhed og hvor man ofte som naboer hilser på hinanden.
  • mener de fleste, at Christianshavn har en stærk sammenhængskraft, men samtidig er der også mange som svarer “hverken eller”.

Boliger

  • mener de fleste, at der bør være flere almene boliger på Christianshavn.
  • vil flest foretrække at komme på et plejehjem på Christianshavn – særligt, hvis det drejer sig om, at den ene ægtefælle fortsat er hjemmeboende.
  • er de flest positive overfor idéen om at etablere plejehjem på vand – fx på husbåde eller i skibe – så længe det vil være forsvarligt.
  • har over halvdelen kendskab til boliger på Christianshavn, som ikke anvendes til helårsbeboelse
  • foretrækker de fleste, at boligerne på Christianshavn bliver brugt til helårsbeboelse.
  • har mange kendskab til boliger på Christianshavn, der lejes ud på AirBnB.
  • mener et flertal, at der bør være restriktioner på, hvor mange dage i løbet af et år, man må udleje sin bolig på AirBnB
  • er der forskellige holdninger til, om AirBnb tit giver uro i et boligområde med de mange skiftende lejere (gæster). Her er 26, 4 % er meget enig, 16,9 % er enig, 19,2 % synes hverken eller, 13,2 % er uenig, 8 % er meget uenig.

Skole og institutionsforhold

  • er mange inde på, at Holmen kunne være en god placering at til en udbygning af Christianshavns Skole..
  • foretrækker de fleste, at Christianshavns skolebørn bliver placeret under ét og samme skoledistrikt
  • er der delte meninger om, hvorvidt det er en god idé at etablere børneinstitutioner på vand for at imødekomme evt. pladsmangel i daginstitutioner. De fleste er uenige.

 Klima og miljøforhold

  • savner de fleste ikke flere grønne områder i bydelen.
  • siger de fleste ”Ja tak” til at erstatte dieselbusser i København med elbusser – men der skal findes en løsning på afgifterne, så billetpriserne ikke stiger.
  • har 92,5 % ikke en brændeovn. Meget få har én og bruger den som primær varmekilde. Der peges på en koncentration af brændeovne på Christiania og i husbådene.
  • er de fleste enig i, at der fremadrettet bør være forbud mod at etablere brændeovne på Christianshavn. Dog mener flere, at den problematik løser sig selv.

Trafik – Havnetunnel 

  • Synes de fleste, at det er en god idé at etablere en havnetunnel mellem Nordhavn og Refshaleøen for biltrafik. Mange synes, at der også skal være plads til metro, cykler og gående.

I bilag 2 ses resultaterne af panelets svar i undersøgelsen. Vi har hentet den omfattende fil, et lidt rodet affære, som vil være tilgængelig her i løbet af kort tid.

Kommunevalg

Har 4 år med en nordjyde ved roret i København været en succes ?

Melanie Nørskov er tilflytter fra provinsen, hun er 23 år, og tilhænger af beauty- og fashion herovre. Hun skrev på sin blog i 2016 om at bo i byen:

 Takket været de mange brosten herovre, så er hælene på flere af mine sko fuldstændig ødelagte! Mine nye fine vagabond støvler, som jeg har købt herovre, er allerede hårdt medtaget af de mange brosten. Øv, det er jeg ikke helt tilfreds med!

Man bliver hurtigt utålmodig. Da jeg lige var flyttet herover, grinte jeg sådan af de mange folk, som løb efter både busser og metroer. Nu må jeg desværre indrømme, at jeg selv er blevet én af dem. Og hvis jeg skal vente i mere end 5 minutter på min metro, så ærgrer det mig helt vildt. Ja, bare kald mig københavner Mulle 😉

Det tager lang tid at komme rundt omkring herovre. Da jeg lige var flyttet herover, troede jeg snildt at man lige kunne smutte forbi sine veninder på få minutter – men hvis jeg skal besøge min kusine ude i Rødovre, eller min veninde inde på Vesterbro, som ikke ligger specielt langt væk fra hvor jeg bor, så tager det mig alligevel 45 minutter – det er simpelthen vanvittigt!

Der er altid mega lang kø i Netto, det er helt utroligt! Man skal virkelig være heldig, hvis der står mindre end fem mand foran én. Og det er HVER gang, at jeg er nede og handle, jeg overdriver virkelig ikke…

Der er lang vej hjem til min familie. Jeg kan ikke bare lige smutte hjem forbi mine forældre, og få noget lækkert mad eller en god snak – det savner jeg rigtig meget.

Jeg synes generelt at servicen herovre i København er dårligere. Det gælder selvfølgelig ikke alle steder, for jeg har mødt mange imødekommende mennesker – både privat og i servicebranchen, men jeg synes generelt at de fleste restauranter tænker mere på at tjene penge frem for at give en god service.

Larmen herovre er jeg en smule træt af. Det er meget sjælendt, at der er ro – og ro herovre indebærer altid lyden af biler. Især fordi jeg bor lige ud til et lyskryds. Jeg sover med ørepropper hver nat, ellers vågner jeg en milliard gange. Til gengæld sætter jeg pludselig pris på ro og stilhed, når jeg er hjemme i Jylland.

Der er mange flere om udbuddet herovre – logisk nok når der bor så mange mennesker! Det betyder dog ofte, at de flotte sko eller den fine skjorte er udsolgt i min størrelse. Jeg har sikkert været rigtig uheldig, men det er altså sjælendt, at de løber tør for mine størrelser på Aabenraa gågade.

Det er virkelig dejligt, at man stort set altid har indkøbsmuligheder herovre. Dog er det altså også en farlig ting. Hvis jeg bliver lækker sulten sent om aftenen, så ligger der en kiosk liiige over på den anden side af vejen – det kræver altså en hvis viljestyrke at stå imod!

Der er så ufattelige mange trapper herovre ! Jeg har veninder der bor på henholdsvis fjerde og femte sal, og det er simpelthen en killer at komme derop. Jeg lyder som en forpustet flodhest, inden jeg når deres hoveddør!

Berlinske opremser på b.dk den 16. februar 2017 en række gener ved at bo i byen. Men hvis unge fra provinsen føler sig pikeret af udviklingen i byen, hvad skal så de oprindelige københavnere mene, de som udviklingen ofte tvinger helt ud af byen?

Kommunevalg

Hvordan kan det være, at pengetanken vokser i Københavns Kommune, hvor hovedparten af indbyggerne har de laveste indkomster i landet?

Og hvor forsvinder de mange ny indtægter hen? Det er svært at få øje på en forskønnelse af byen, og de fleste veje og institutioner er nedslidte!

Hvis de 1000 ny borgere om måneden har en lavindkomst på 150.000 kr. om året, så repræsenter gruppen med en skatteprocent på 24 en merindtægt på 36 mio. for kommunen hver måned.

 

Er flere boliger på Christianshavn ønskværdigt

Christiania er sin egen som de siger og til stor ulempe for sine nære omgivelser.

Borgermøde

Lokaludvalget har afholdt et borgermøde om en bydelsplan. I mødet deltog  omkring 30 fremmødte iflg. referaterne, men 60 personer iflg. den besked som er lagt på hjemmesiden. Mødet blev indledt med en præsentation af en  Vision fra den 1. bydelsplan

  • Vi ser Christianshavn som en bydel, præget af forskellighed – hvor direktøren og arbejdsmanden kan bo i samme opgang
    
    Vi ser Christianshavn som en bydel præget af fælles omtanke for miljøet, for indbyggerne og for vores fælles arv.
    
    Vi ser Christianshavn som en tilgængelig bydel
  • Vi ser Christianshavn som en bydel, hvor kunst og kultur fortsat skal være en væsentlig faktor.
    
    Vi ser Christianshavn som en bydel med et socialt hjerte og stor rummelighed.

    Det er ikke synderlig konkret, og der bor vist ikke mange direktører i bydelen. En del kendisser, velhavende og ofte ret venstreorienterede akademikere, rigtig mange studerende, udenlandsdanskere, de skæve eksistenser, og så en uddøende race af gamle christianshavnere fra 1960 og 1970’erne. Denne beboersammensætning betyder i sig selv, at det kan blive svært at have en vision for bydelen, hvor det alene er det maleriske miljø, samt nærheden til indre by, som er klister for borgernes fællesskab.

Hvis man bor alment er det for at opnå en livskvalitet tilpasset en ideologi eller ens økonomi, et mønster som ønsker et fællesskab med omgivelserne, og det kan man næppe sige om de almene boligafdelinger på Christianshavn, som privatisere kaj arealerne, og eksisterer som små selvstændige ofte isolerede enklaver.

Referaterne kan hentes på Lokaludvalgets hjemmeside.

Den føreløse Arena

Copenhagen Arena hedder Royal Arena

Men der er ikke meget royalt over betjeningen, som er mere førerløs end den føreløse metro.

Der er dog ikke meldt om trafikkaos under præmieren, udover at Metroselskabets eget skøn på 8.000 mennesker skulle vente i op til en time på en plads i metroen. I godt vejr kan det gå, men i frostvejr, regnvejr, blæsevejr som kendetegner Ørestad, kan det godt være en udfordring, for en ikke overdækket perron rummer ikke 8.000 gæster.

Der er derimod forlydender, at cykelparkeringen har været utilstrækkelig. Det flød med henstillede cykler over alt, og nu kommer der så en udmelding, at der heller ikke er taget højde for at folk har brug for en garderobe.

Nu om dage kan man ikke ikke henstille en cykel i Ørestad uden den er i risiko for at blive stjålet. Ørestad er hårdt ramt af cykeltyve, ikke mindst ladcykler er populære. Det samme gælder tilsyneladende overtøj.

Under koncerten fik folk stjålet deres overtøj i de royale garderober, som er føreløse og ubevogtede skabe eller knagerækker som i svømmehaller, hvor man i reglen møder op forberedt på forholdene.

Fakta lyder som en vittighed : Der er plads til 16.000 publikummer. De 4.900 pladser er ståpladser, og her kan man ikke lægge tøj fra sig. Royal Arena har i alt 1.341 aflåste garderobeskabe, bokse som kendes fra en banegård eller en svømmehal, og de kan kun benyttes med en royal app til en smartphone (hvis man har sådan en). Betaling sker med MobilePay. Der findes også en mere traditionel garderobe, men den er uden opsyn og på eget ansvar. Der findes kun personale til udskænkning af den royale øl.

Lokalplan III for Batterigrunden

The Battery.

Kurt Thorsen var involveret i et københavnsk milliardprojekt The Battery, et 128.000 m2 bolig- og leisureprojekt i Njalsgade. Kurt Thorsen var ekstern konsulent på projektet. Investoren bag projektet Bach gruppen, som købte grunden i 2005, har døbt projektet The Battery, som er tænkt at skulle huse både boliger, erhvervslokaler, hotel, kultur- og fritidsfaciliteter, institutioner og en Moské. Arkitekt på det ambitiøse projekt er Big, Bjarne Ingels Group.

Bach gruppen skippede de oprindelige planer, hvor de to første forslag krævede en Moské, som ikke kunne finansieres. Projekterne og lokalplaner faldt til jorden, og der blev udarbejdet et nyt forslag.

Christianshavns Vold med Amager Boulevard på venstre side.

I januar 2016 blev en trejde lokalplan godkendt, og i dag er det første spadestik undervejs, da der er tegnet kontrakt på de første 30.000 m2 bebyggelse.

Projektet, omdøbt til Bryggens Bastion, giver mulighed for opførsel af 125.000 m2 ialt, heraf op til 75% boliger med et højhus overfor Tøjhusgrunden, og et ud mod Amager Fælledvej.

  • Projektet kommer til at bestå af otte karréer og to slanke tårne med hhv. 23 og 30 etager (86 og 99 meter).
  • Hver karré udformes med varierende højder fra 3-4 etager ind mod områdets grønne parkstrøg til 8 etagers højde mod Njalsgade og mod nord.
  • Boligerne vil blive opført med forskellige typologier fra rækkehuse eller byhuse til lejligheder og tagboliger.

Lokalplanforslaget Faste Batteri III

KU som er genbo  grunden har i Høringsfasen udtrykt tilfredshed med de fremlagte planer for området.

Illustrationer kan ses på Lokalplanforslaget.

 

Torvehallerne er for velhavere

Hvad mon en franskmand ville sige, hvis han skulle give 10 € for et baquette!

Fra Torvehallernes indvielse

Torvehallerne på Israels Plads, det gamle grønttorv, er et nyt in-sted i København reserveret byens velhavere.

Fra at være en folkelig handelseplads, et marked med blomster, frugt og grønt har stedet udviklet sig til rå kapitalisme, hvor et rugbrød koster 50 kroner.

Skolepolitikken ligger i ruiner

København mangler skoler.

Det er gået op for poltikkerne, at de har glemt at bygge ny skoler til de mange borgere som har slået sig ned i de ny bydele.

Et projekt tæt på Benzinøen er blevet skrottet, da der skulle være eksplosionsfare, så nu skal der bygges i Holmbladsgade.

Christianshavns Skole i Prinsessegade

 

Christianshavns skole vil dermed komme under yderligere pres udefra, men det giver ikke mening, at børn fra fjerne bydele skal valfarte med metro til Christianshavns skole.

Apropos, så burde skolen forlængst have været flyttet til en ny og mere moderne skole med moderne faciliteter i stedet for hele tiden at bygge om og bygge nyt. Først en idrætshal, som skæmmer miljøet, og nu et Science Lab som er vedtaget.

Mange af de lokale beboere vælger alligevel en skole udenfor bydelen.

 

Svømmebad i udbud

Christiansholm

En ny konkurrence skal sikre det næste badeland i Havnen. Det betegnes i udbudsmaterialet som et vandkulturhus som skal indeholde svømme- og foreningsfaciliteter samt sikre et mangfoldigt liv i Havnen.

Efter Christianshavnernets opfattelse en noget udvandet beskrivelse hvor gærdet er sat så lavt at selv får kan komme over. Nordea støtter projektet.

Nordic Water Universe -nyt vandland i Tåstrup

Et langt mere folkeligt projekt end Svømmebadet, er et nyt vandland som kan komme at konkurrere med København. Et nyt vandland til 2,2 mia. kroner i Høje Tåstrup, som i 2028 forventes at udgøre et areal på 4 gange Tivolis areal på 83.000 m2.

Et ferieland og forlystelsespark på 360.000 m2 som skal kunne tages i brug i 2020, for derefter at blive udbygget i etaper. Stedet henvender sig måske ikke ved første øjekast som en konkurrent til Havnens svømmebade, men mon ikke børnene bestemmer i den sidste ende.

Verdens femte største aquapark

må forventes at kunne tiltrække, og vandlandet ventes at skabe 1000 nye arbejdspladser og en turistomsætning på én milliard kroner. Og 3000 arbejdspladser samt 2,7 milliarder kroner i omsætning når hele projektet er afsluttet om godt ti år.

Ejendomspriser

Boligsiden har sammenlignet priserne fra 4. kvartal 2015 med priserne i 4. kvartal 2016.Det viser sig, at lejligheder på Christianshavn ikke bare er de dyreste – men de også steget mest. Fra 40.066 til 49.677 kroner eller med 24%.

Christianshavn -                     49.677
 Frederiksberg C -     43.824
 Indre By -            43.475
 Vesterbro -           41.286
 Islands Brygge -      40.701
 Østerbro              40.497
 Frederiksberg N -     40.318
 Nørrebro -              37.856
 Frederiksberg S -       34.270
 Amagerbro -             34.204
 Sundbyøster -           33.092
 Valby                   32.658
 Ørestad -               32.240
 Kongens Enghave -       30.500
 Grøndal -               29.746
 Sundbyvester -          29.421
 Bispebjerg -            29.291
 Vanløse -               28.648
 Brønshøj -              25.893
 Vigerslev -             25.842

Priser pr. m2 (Kilde: Boligsiden.dk)

En hyggeklub betalt af skatteborgerne

Billedet ovenfor viser Rottehullet i Amagergade. Lokaludvalget holder hof i Beboerhuset.

Lokaludvalget forslås nedlagt

TV2 Lorry skriver : Pia Allerslev mener, at man kan få mere nærdemokrati for de 36 millioner kroner, som det koster om året at drive lokaludvalgene og vil derfor nedlægge dem.

Der leveres ikke nærdemokrati for pengene, og det kan vi her på stedet kun give hende ret i. Nærdemokrati er ikke eksisterende i bydelen. Det er måske ikke lokaludvalgets skyld, som er præget af politisk aktive primært pensionister på venstrefløjen, men den manglende opbakning skyldes nok mere beboersammensætningen. Der er på tværs af bydelens indbyggere ikke længere nogen speciel fælles solidaritet eller sammenhængskraft.

Kvadranternes beboersammensætning er simpelthen, både kvadranterne indbyrdes og imellem, for forskellig. En enklave med en millionær, som ikke har samme interesser som en skæv eksistens, en lejer, som ikkehar samme interesser, som en ejer af en herskabslejlighed langs kanalen, så kun den politiske og en ideologisk dagsorden kan holde sammen på fællesskab. Det er det historiske miljø og kanalen som tiltrækker alle christianshavnere, selvfølgelig nærheden til Indre By, men det er samtidig de konservative holdninger, som får udviklingen til at stivne.

Ikke et ondt ord om mangfoldighed, men i praksis fungerer det ikke.

Ifølge TV2 Lorry er der stor udskiftning i udvalgene, som er politisk sammensat med foreningsdeltagelse, men det synes ikke at være tilfældet på Christianshavn, som omvendt godt kunne anklages for nepotisme. Det er ofte den samme lille inderkreds som dyrker sig selv.  Problemet er den reelle borgerinddragelse ikke er virkeliggjort.

Ifølge borgmesteren er der på stort set på samtlige møder i BR ønsker fra lokaludvalgsmedlemmer, som beder lov til at træde ud af lokaludvalgene.

Ved gruppeformandskredsens møde i november sidste år blev der lavet en opgørelse over lokaludvalgsmedlemmernes fravær. Den viste, at op mod en tredjedel af medlemmerne melder afbud til møderne.

Foreninger er ofte fraværende, og møderne er præget af suppleanter. Lokaludvalgene er høringspart og hvert år får Christianshavn tildelt 3 mio. kr. skattekroner, som skal fordeles til gavn for beboerne! Borgermøderne i Beboerhuset er besøgt af – i snit fra 20 til max 50-80 personer af bydelens mere end titusinde indbyggere.