Nyt projekt for Christiansholm

COBE vinder konkurrence om 45.000 kvm. byggeri på Papirøen

Papirøens gamle haller kan være fortid blot.

De eksisterende haller står overfor lidt af en makeover efter at COBE Architects i samarbejde med virksomhederne Inside Outside, Via Trafik Rådgivning og Transsolar Energitechnik vandt By & Havns projektkonkurrence om en ny masterplan for Christiansholm.

Læs om projektet på Estate.

Aladdin en isoleret bydel

IMG_6227Vi har sendt fotografen i byen, men projektet med en plads i Burmeistersgade er endnu ikke færdigt.

For tiden pågår en debat om busbetjeningen af 9A i Aladdin, som ikke længere har nogen linje 8.

Den 16. Januar 2016 skriver Forvaltningen til Firkanten med kopi til lokaludvalget, som altid har prioriterer Christiania trafik over Aladdin:

Vi er opmærksomme på, at placeringen af stoppestedet ved A/B Firkanten giver gener, og vi vil som udgangspunkt gerne finde en anden løsning.

Jeres forslag om at flytte stoppestedet 50 meter mod syd, til den tidligere placering ud for Strygejernets have, er problematisk af to årsager.

Det ene problem er, at der blev kastet med sten- og æg mod busserne. Selvom der er blevet roligere i kvarteret, er der risiko for, at det kan genopstå. Det er en risiko, kommunen har svært ved at påtvinge chaufførerne.

Den anden problemstilling er, at en holdende bus ud for Strygejernets have vil betyde, at biler, der kommer ud fra Refshalevej og skal svinge til venstre, skal vente til bussen er kørt. Hvis biler, der svinger til venstre fra Refshalevej, ikke venter til bussen er kørt, men i stedet kører ud og i samme bevægelse overhaler en holdende bus, kan de skabe farlige situationer i trafikken.

Det er baggrunden for, at forvaltningen foreslog Lokaludvalget at nedlægge stoppestedet ved A/B Firkanten.

Der er mange interessenter i denne sag, hvor Lokaludvalget er det naturlige sted at forankre diskussionerne. Hvis Lokaludvalget ønsker at tage sagen op igen, står forvaltningen selvfølgelig til rådighed.

Vi orienterer derfor også Lokaludvalget om jeres henvendelse.

Venlig hilsen Gert Mortensen

Fjernes stoppestederne ved Firkanten, og som lokaludvalget så vidt vides foreslår, med en placering ud for Gymnasiet, som kommunen også vil, så får borgerne i Aladdin en endnu længere gå afstand i al slags vejr. Det tager for en ældre borger mindst 20 minutter at spadsere de 500 til 600 meter til Torvet, hvis ellers personen ikke er gangbesværet.

Måske er det ikke et problem for de mange turister og de unge studerende, men for mange lokale i Benenden, i dag med gigtproblemer og andre skavanker, er det et problem, så substansen i problemet er derfor ikke en placering af stoppestederne i Prinsessegade, men hvordan man igen på en tilfredsstillende måde kan betjene Aladdins 2600 borgere med offentlig tranport.

Tiden er ikke til dyre adresser midt i København

Mens andre tænker tanker om luksusboliger, om en metro til Ellebjerg, et Ikea byvarehus og om erhverv i postterminalen, så flytter Nykredit  fra de mange dyre adresser på Kalvebod Brygge.

I marts 2011 skrev Nykredit :

Københavns havnefront har i mange år haft en Sort Diamant. Nu får havnen en svævende og bæredygtig krystal. Den 11. marts indvier Nykredit “Krystallen”, som er en ny vital del af Nykredits hovedsæde i København. Krystallen er et byggeri, der både som arkitektur, arbejdsplads og i brugen af miljø- og klimateknologier udtrykker Nykredits kerneværdi, Tænk nyt.

Krystallen ligger ved Kalvebod Brygge i København lige over for Nykredits velkendte hovedsæde Glaskuben ved Langebro. Krystallen er som Glaskuben og Den Sorte Diamant tegnet af arkitektfirmaet Schmidt, Hammer og Lassen og har Grontmij | Carl Bro A/S som rådgivende ingeniører. 

Tiden er ikke de mange dyre adresser i København, udtaler Nykredit. På Kalvebod Brygge 1 – 3 ved Langebro stod den første Glasdomicil færdig i 2001, som det første af en række hoteller og domiciler frem til Fisketorvet, og fem år blev det til med den sidste Glasdomicil før end Nykredit i 2015 er tvunget til at sælge ud af ejendomsportefølgen, men hvem vil mon købe? Læs om udviklingen på Kalvebod Brygge fra 2004 til 2014 på Christianshavnernet.

 

Christiansholm september 2015

Nyt fra Holmen.

NOMA har i dag bekendtgjort at de med udgangen af 2016 flytter fra Nordatlantens Brygge. I 2017 forventes de at lave et nyt flydende koncept i Laboratoriegraven, måske tæt ved Charlotte Amalies Bastion, hvor det forlyder der skal anlægges et flydende landbrug som skal forsyne NOMA.

Forvaltningen skriver : Christiansholm, der ejes af By & Havn, anvendes i dag midlertidigt af Eksperimentarium samt diverse erhverv og et street food marked. By & Havn ønsker at udvikle en tæt by med intime stræder og små pladser og en ny havnepromenade. Der ønskes etableret op til 45.000 m2 etageareal, hvilket svarer til en bebyggelsesprocent på ca. 150, heraf skal 10.000 m2 anvendes til en kultur- og fritidsfunktion. Af de 45.000 m2 vil 4.000 m2 blive anvendt til publikumsorienterede funktioner som fordeles med 2.000 m2 i henholdsvis kultur- og fritidsfunktionen og 2000 m2 i resten af bebyggelsen som boliger. I programmet reserveres der areal til den offentlige funktionen, og det forudsættes, at den opføres med et etageareal på op til 10.000 m2.
IMG_1175

Grønlandske Handels Plads ejes af Styrelsen for Slotte- og Kulturejendomme, og er omfattet af lokalplan nr. 477 ”Strandgade Nord”. Heri er givet mulighed for 5.000 m2 ny bebyggelse. I det videre lokalplanarbejde skal anvendelsen samt bygge- og byrumsmulighederne konkretiseres.

Kuglegården, der ejes af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, er omfattet af lokalplan nr. 331 ”Holmen II”, der muliggør serviceerhverv, hvor op til 25 % af etagearealet kan anvendes til boliger. En anvendelse udover dette forudsætter et nyt plangrundlag. Ejendommen er ved at blive solgt, og en ny ejer forventes offentliggjort i oktober 2015. Eventuelle ønsker til lokalplan vil efterfølgende blive afklaret.IMG_2764

Dokøen, der ejes af A.P. Møller Fonden, er i den gældende lokalplan nr. 331 ”Holmen II” fastlagt til opera og boliger med begrænsede muligheder for at indrette publikumsorienteret serviceerhverv. En anden anvendelse vil forudsætte et nyt lokalplangrundlag, hvilket skal vurderes på baggrund af et eventuelt konkret forslag fra grundejer. Det er uafklaret om planlægningen vil omfatte Dokøen, da Fonden stadig overvejer ønsker til anvendelsen i dialog med kommunen.

Den videre planlægning af området
I det videre arbejde frem mod forelæggelse af en startredegørelse vil forvaltningerne arbejde på, at de fire områder udvikles til et attraktivt område, hvor det er godt at bo, arbejde og besøge. Det skal være en destination for alle, som giver lyst til gentagende besøg. Der skal være en blanding af boliger, erhverv, udadvendte stueetager, en fritids- og kulturfunktion, attraktive byrum og grønne arealer.

Der skal skabes gode rammer for et rigt byliv på Christiansholm, hvor der bygges videre på de eksisterende bylivskvaliteter. Stedet skal indbyde til besøg og ophold ved at muliggøre flere funktioner og ved at sikre gode byrum og trafikforbindelser.

Christiansholm har et stort potentiale for at rumme et byområde med blandede funktioner. Der skal sikres gode forbindelser til og fra øen, samt sammenhæng til vandarealerne. I det videre planarbejde skal områdets unikke karakter endvidere sikres ved at forstærke eksisterende kulturhistoriske spor, og der vil blive lagt vægt på at forstærke Christiansholms fire meget forskellige kanter med Snedkergravens grønne profil, havnerummet mod Skuespilhuset, kanalen mod Kuglegården og aksen her igennem samt kanten med kedelhuset mod Grønlandske Handels Plads.

Bolig jobordningen i København.

Byen København er blevet et trækplaster for de yngre årgange, og samtidig er Havnen blevet til et investeringsobjekt for dyre boligprojekter. Det harmonerer ikke, så hvordan er det gået til.

Det gamle København oser af miljø, og i takt med at brokvarterer og hele bykvarterer sættes i stand, så vinder de mange ældre, men solidt byggede ejendomme, i popularitet blandt de unge.

Denne udvikling bringer spekulanterne på banen, og spekulanter skal som bekendt tjene penge. De har i Havnen haft frit spil, som i dag er klasket til med luksusboliger, eller er de mange kasser måske i virkeligheden bare et ansigt på fremtidens slum, og kun populært netop nu, fordi det at bo i omegnen er gået af mode!

For det ser slemt ud i omegnen, som rigtig mange steder er præget af parcelhuse og byggerier fra 70’erne. Huse, hvor mange ikke er blevet vedligeholdt, og som en følgevirkning betyder, at mange parcelhuse har haft sidste udløbsdato, da de bortset fra priserne må kategoriseres som håndværkertilbud. Det får de unge til at vende blikket mod København, som satser på de unge. Kommunale penge ligger klar til at lægge de den røde løber ud, men om det holder hjem er det svært at blive klog på, for prisniveauet kan stavnsbinde både den ene og den anden vej.

Udviklingen ser ud til at ville fortsætte, 5 mio. for 100 m2 på Islands Brygge, og den vil på sigt forværre boligsituationen yderligere i hele Storkøbenhavn, for hvem river frivilligt sit hus ned for at bygge nyt. Bolig jobordningen er kun et ringe plaster på såret til istandsættelse af de mange utidssvarende parcelhuse..

Christiansholm

På falderebet til sløret løftes for fem vindende forslag af idekonkurrencen den 29. maj,

som skal fremskaffe ideer til ny kulturaktiviteter eller fritidsfunktioner på Christiansholm, og nærområderne, kom jeg til at tænke på Descartes brug af den latinske sætning «Cogito, ergo sum» «Jeg tænker, derfor eksisterer jeg». Et anskuelse af ens eksistens, som har små 400 år på bagen. Det samme har Christianshavn (1617-1674), som et brokvarter opdelt i 4 kvadranter, og Christiansholm (1695), som i nutiden sammen med Holmen udgør en historisk bydel i Københavns Havn.

Bydelens eksistens

skal ikke blandes ind i Descartes metodiske tvivlen og hans tanker om sjæl og legeme, men bydelen eksisterer, som en konsekvens af nogle tanker gjort i hans samtid, døbt byplanlægning, og det er den moderne byplanlægning, som nu igen rører på sig på Christianshavn. Denne gang i øens nordlige ende. Bydelen har siden 1980’erne, med sine 10.000, måske med Holmen i dag 12.000 borgere, og 10.000 arbejdspladser, udviklet sig til en gang blandede bolsjer, og den har sammen med den indre by mistet sin oprindelige jovialitet, jargon, sin (Nyhavns-) atmosfære, sin lokale identitet. Christianshavnere, primært velhavende borgere i det historiske miljø mellem Volden, Kanalen og Havnen, med skæve eksistenser i baghaven, lever i 2015 i den fysiske verden i adskilte osteklokker.

For 400 år siden ville Descartes,

med sin metodiske tvivlen bevise, at ens bevidsthed i osteklokken med en koglekirtel var forbundet med en eksistentiel bevidsthed i sjælen. Krop og sjæl var to ting som hang uløseligt sammen, mente han, og det er en udbredt opfattelse den dag i dag i teismen, hvor Birte Rønn Hornbech for nylig har udtalt, at ånden har for lidt indflydelse på beslutningerne i Folketinget.

Historisk var byplanen bag udviklingen af Christianshavn og Holmen, at servicere datidens flåde, handel og skibsfart. En noget anderledes virkelighed end den vi kender i dag. Voldens 12 Bastioner var en del af byens forsvarsværk. Siden 1980 har havnen imidlertid udspillet sin logistiske rolle, og flere af de militære anlæg, er sammen med B&W, godsarealerne, pakhuse og 43 km kaj fra nord til syd blevet forladt.

I den metafysiske nutid har jeg i de senere år derfor ofte tvivlet en del, ikke så meget over Christianshavns, eller Havnens eksistens, men på, hvordan bydelenes sjæl indgår i fremtidens kommunale ånd, som med lokalplan efter lokalplan i Københavns Havn forsøger at genskabe, ikke den fordums atmosfære, men en ny identitet? For at få afklaret denne tvivl har jeg søgt at finde nogle gyldige årsagsforklaringer på, nogle for mig paradoksale sammenhænge. Det gælder bl.a. Christiansholms fremtid, trafikprojekter i den nordlige bydel på Christianshavn, og forvaltningernes placering og brug af institutionsbyggerier på Christianshavn, for enhver ved, at infrastruktur i den moderne verden er en forudsætning for både god og sund trivsel og identitet.

Det ved ikke mindst kommunen alt om, for de travle kajarealer erstatter kommunen med ny infrastruktur i et forsøg på at bevare byens dynamik, livskvalitet og atmosfære. Kommunen har udtænkt en en Metroring, som er et originalt projekt, men som vist ikke er et særlig rentabelt projekt, og hvis trafikale berettigelse er mere end tvivlsomt.

Det trafikale dilemma løser man i planlægningen ved i gadeplan teoretisk at omdanne hele bydele til innovative poler. Det kræver så samtidig, at byen kan tilbyde et tilsvarende antal boliger til innovative borgere, og det står det ikke så godt til med. Faktisk er det i 2015 nærmest umuligt både at opdrive, og betale, en anstændig familiebolig i City. Der er derfor opstået problemer med ulighed og mangfoldighed, for hvor skal man finde plads til en brandmand til Rådhuset, når udbud og efterspørgsel ikke hænger sammen?

I planlægningen af en ny atmosfære lægger kommunen ud med fokus på poler i Metropolzonen, området fra Rådhuspladsen til Christians- og Kalvebod Brygge, hvor der er annonceret i tusindvis af ny arbejdspladser inden 2020. Flere forventes at komme senere. Ved skrivebordene er det økonomiske dilemma vanskeligere at håndtere, for i de seneste lokalplans prospekter, så er det polernes tiltrækningskraft, som endnu ikke eksisterer, som skal betale gildet.

Mere metro, var oprindelig byens svar på byens trængselsproblemer, men de to ting har ikke meget med hinanden at gøre, så det var nok snarere en manøvre, som skulle redde kommunens ansigt i den økonomiske suppedas Ørestadsselskabet var havnet i, for udviklingen i Ørestad gik ikke efter planen. Så det var vist snarere den forbandelse der lå i det akkumulerede underskud i de første metroetaper, en uforudset ånd, som banede vej for mere af slagsen, så nu skal kommunen ud og opfinde ny metrobrugere, så prognoserne denne gang holder stik.

Først tilbage til Christianshavns infrastruktur i gader og stræder, som ikke til debat, selv om den er nærmest ikke eksisterende, og slet ikke til Christiansholm. Christiania fandt i sin tid en vej ud af bydelens isolation ved at opfinde en ladcykel, og i BR peger oraklerne i dag, i mangel af bedre, på ladcyklen som fremtidens innovative værktøj til transport af lædersofaer og køleskabe over store afstande, så inden længe ser vi nok en elektrisk cykelgummiged på 4 hjul på supercykelstierne, hvor superkiosker nok sælger croisant og lappegrej. På Rådhuset hersker Ørestads ånden nemlig stadigvæk. Hvis man bare propper nogle flere forskelligartede aktiviteter ned i en flaske, så vil de i en molekylelær proces løse problemerne af sig selv, tilpasse sig de fysiske rammer, mens kommunen scorer kassen.

Derfor proppes der i dag i den indre by endnu flere brugere ned i domicilpaladser, og på det nordlige Christianshavn, i en overfyldt Cul de Sac, mere sport og kultur. En stor del af trafikken til denne Cul de Sac skal efterfølgende sluses ned, primært fra Torvegade, og vendes, og fra den ny trafikterminal på Christianshavns Torv.

Hashmarkedet er en trafikmagnet, som omsætter for en milliard kroner sort, og da markedet er den opium, som skal sikre Københavns centrale position på landkortet, så er området urørligt. Naboerne er klubber og institutioner, hvor en kirke, et gymnasium og skoler er institutioner, som i en fortravlet hverdag, i forældede fysiske rammer, udvides, for tilsammen at kunne huse nogle tusinde brugere fra nær og fjern.

På Trekantgrunden udvides med endnu en institution, en børneby på en afsides liggende forurenet grund ud til Laboratoriegraven langs Refshalevej, efter et militært magasin udbrændte i 1970’erne, selvom der i forvejen findes mindst et dusin institutioner i kvadranterne. Børnebyen skal servicere andre 800 brugere fra nær og fjern. Godt nok er fødselstallet i den nordlige bydel Aladdin med 2500 borgere stigende, men ikke tilnærmelsesvis med 800. I denne Cul de Sac er opført en hal primært for københavnere, og denne ny by på Trekantgrunden skal servicere Holmens Idrætsanlæg på Arsenaløen, eller er det omvendt, for de er vist hinandens forudsætning, som nu skal suppleres med flere aktiviteter på Nordatlantens Brygge, på Dokøen ejet af Mærsk ved siden af Operaen & Christiansholm, og samtidig planlægges Forsvarskommandoens bygninger anvendt til ny offentlige tilgængelige aktiviteter.

De aktuelle infrastrukturplaner for samme område er at ensrette Prinsessegade, og indrette en smal cykelsti gennem Christiania. Cykelstien er oprindelig tænkt som en aflastning af den trafikalt kaotiske Torvegade, men det bilfri Christiania siger nej. Christiania har nu aldrig været, og bliver heller aldrig bilfri, selv om loven foreskriver et bilfrit område, men det tages vist ikke alvorligt. Hverken af Christiania eller i kommunen. For at forhindre cykler i at passere, så vil christianitterne etablere grænsebomme. Cyklisterne i civilsamfundet, ikke Christianias cykler, risikerer nemlig at genere børns leg med hunde og katte. De kan jo ikke lege langs den oprindeligt rekreative Refshalevej, som i dag er indrettet til gratis p-pladser for christianitter.

Christianitterne vil med andre ord med stop skilte forhindre civilisations indtog på Fristaden, og de har sikkert mere held med deres grænsebomme, end EU har i deres kamp mod bådflygtninge, for man kan ikke risikere at genere hashmarkedets dunkle aktiviteter og eksistens, en aktivitet som ellers er imod både lovens ånd og bogstav, men åbenbart ikke imod den kommunale. Samtidig med, at Christiania, som har fået tilskud og rabat på stort set alting de rører ved, omkostningsfrit har kunne smadre den rekreative Refshalevej, så har andre stop skilte sammen med en ihærdig retorik sat byudvikling af hele den nordlige bydel på pause i årtier. Det lykkedes dog at nedlægge en fodboldbane for få en udvidelse af skolen i 2000. En rektangulær sort klods omgivet af pigtråd, for den skulle passe med arkitekturen i området. Det var den officielle forklaring.

Normaliseringen af Christiania i 2011, aftalt efter 7 års forhandlinger med en Fond, er også sat på pause, så nu forsøger kommunen sig igen med Ørestadsånden, med en idekonkurrence at proppe endnu flere tilfældige projekter ned i halsen på bydelen. Kommunens sender bevidstløst flere folk udefra ind i bydelen, øger turismen og den gennemkørende trafik, hvorfor pusherne til en start skal have beboernes gadeareal reserveret til taxipladser på bekostning af beboernes børns leg. Det er svært at få øje på en logik, og et sammenhængende plan for Christianshavn, men det gælder for hele havnen.

Et af de rigtig store paradokser i Københavns Havn er nemlig, at By & Havn, som er et 95% ejet selskab af Københavns Kommune, har gældsat byen i årtier frem. Skrev jeg ovenfor mere af slagsen (metro), så skal den jo betales af brugerne. Derfor koster det kassen at parkere på By & Havns p-pladser. Beboerne skal nemlig betale for ikke at bruge metro, og denne udlejning er den rentable del af selskabets forretning. En formel som ikke kan tages i anvendelse i Nordhavn, for der skal der slet ikke være plads til biler. Dette bæredygtige område skal nemlig løse ”brandmand” problemet. I denne model skal brandmanden derfor betale til metrobyggeriet over huslejen. En værdistigningsafgift skal sættes på huslejekvitteringen, så nu skal ikke kun planloven, men også skatte- og huslejelovgivning vist ændres! Det sker samtidig med de selvsamme politikere, som har udbygget godsarealerne med sterile domicilpaladser og luksusboliger, nærmest i kor råber op om manglen på billige boliger, og rigmandsghettoer. Et problem som forventes løst med en skatteyder betalt tilskudsfinansiering af alment byggeri. Et paradoks som det er umuligt at finde en forklaring på, da alting er gået og går som planlagt. Metrobyggeriet er i den proces blevet til den kommunale koglekirtel, gjort til redningskransen, som skal sikre sammenhængskraften, en slags Helligånd, uden det oprindelig var tænkt sådan. Tilbage står at løse problemet med mangfoldighed, men når nu man gør den almene lovgivning til rygraden i fremtidens boligform, så løser det nok sig selv i den molekylære proces. Det forventer man vist, og det til trods for, at i moderne tider er trivsel noget som kan opleves de steder, hvor boheme atmosfæren stadig eksisterer, i de konforme enklaver, og de kommunitaristiske miljøer, hvilket trivsel har det svært med i de kulturelt blandede miljøer. Endnu et af byens mange paradokser, som må afvente en forklaring til ånden slipper ud af Aladdins lampe.

Læs om Ørestad og Metro på siden Kommuneplan 2015.

Nyt på Kalvebod Brygge!

Ikea koncernen

Ikea har planer om et nyt varehus i 2018, som skal liggepå Kalvebod Brygge mellem Tivoli Hotel og Dybbelsbro overfor Fisketorvet Indkøbscenter. Indkøbscentret har i 2000 erstattet det oprindelige Fisketorv, som er flyttet til en anonym adresse i Nordhavn.

Postterminalen er solgt til Danica

Terminalen skal nedrives, og området skal anvendes til et business district center med 10.000 arbejdspladser, samme antal som der er eller var på Christianshavn. Nordea flytter vist et par tusinde væk fra Ørkenfortet til Ørestad Nord. Dette ny domicilområde i Bernstorffsgade skal stå klar i 2020, og bliver i den ene ende af det aflange Ikea varehus en nær nabo, mens Kalvebod Brygge mod vandet ligger over gaden.

Fields Storcenter i Ørestad City, med en Bilka butik, en reduceret udgave af et Hypermarked, har om året omkring 7 mio. besøgende, Ikea i Gentofte har måske 3 mio., og det forventes City Ikea vil slå Ikea Gentoftes besøgsrekord. Planen er at flytte trafik fra de overfyldte varehuse i Gentofte og Tåstrup til København, og samtidig at nå det københavnske publikum i de mange små 2 og 3 værelses værelses lejligheder uden bil. Det giver god mening, for Sydhavnen fra Langebro til Sluseholmen er i hastig udvikling, og nærmeste genbo, Havneholmen, skal indrettes med et metroben til Ellebjerg, og med et S-tog på Dybbelsbro ligger man centralt for et rimeligt stort befolkningsunderlag i København. Problemet bliver måske trafikken, hvis folk ellers køber andet end kødboller, hvor man i Københavns Kommune forestiller sig, at i fremtiden skal trafikafviklingen ske på lad-by-cykler!

Vi ser spændt frem til, hvordan Forvaltningen med bycyklen i mente  vil planlægge  en trafikafvikling mellem brokvartererne af en million ladcykler eller flere, om året, til og fra Ikea på Kalvebod Brygge, for biler skal der ikke være eller gøres plads til. Eller om det ikke snarere bliver Ikea, som udvikler et stormagasin og et nyt storbykoncept, som vil  både befordre, men også udfordre hele byudviklingen omkring Fisketorvets indkøbscenter, og det spirende bohemeliv på  Vesterbro, som er ved at se dagens lys, ved at integrere en helt traditionel levering af standard sortimentet med en Minitrans, på den måde, som det sker den dag i dag?

Skanska har samtidig annonceret, at et kontorhøjhus på 24.000 m2 skal stå klar på Havneholmen til udlejning i 2020.

Hvad siger Ikea?

Den 16. april oplyste Ikea Danmark, at de har planer om at åbne sit sjette varehus med den tomme DSB-grund ved Dybbølsbro på Vesterbro som hjemsted. Byggeplanerne kræver en ændring af lokalplanen for området, og et byggeri kan først stå færdigt i 2018.

Der er lagt op til et 37.000 kvadratmeter stort varehus for at få en størrelse på et detailudsalg Ikea kender. Kunderne på Kalvebod Brygge skal kunne handle det samlede Ikea sortiment, ikke kun potteplanter og køkkenting, men varehuset bliver på flere måder en anden slags Ikea. Kunderne skal have lettere adgangsveje med mindst 3 ind- og udgange og kasser flere steder. Det skal gøres nemmere at kunne foretage mindre indkøb, impulsindkøb og samtidig tilbydes forskellige typer fastfood og caféadgang. Det må betyde, at den traditionelle labyrinttankegang forlades, for den har ingen københavner vist overskud til at praktisere efter arbejdstid.

Byggeplanerne afslører, at der er tale om et usædvanligt langt og smalt hus i forhold til de standarder, der ellers kendes fra Ikeas varehuse. Samtidig ligger det placeret midt i byen, og det eneste af den slags er et nybygget varehus i Hamburg, som dog ikke tager samme hensyn til storbykunderne, som det er planen at gøre det i København. Den digitale hverdag skal som noget nyt medtænkes i København. Storbylivet skal analyseres nøje, hvorfor der skal være caféer med forskellige tilbud – hvem ved, måske med plads til Copenhagen Street Food i området, i dag beliggende på Christiansholm, som skal tage kampen op med Kødbyens madmarked – samtidig med man i Ikea skal kunne købe en pølse til en femmer fra gadeplan. Københavnere er som bekendt for en stor dels vedkommende enten singler eller singlefamilier som bor hver for sig, og det skal medtænkes i dette varehus.

Cyklen er et centralt omdrejningspunkt for vareudbringning, og det skal blive spændende at se, hvordan byen vil løse den udfordring, for en ladcykel fylder det samme som en bil, et af de problemer byens forskellige kvarterer lever med i dag, hvor de optager plads overalt. Nogle vil formodentlig gerne leje en Ikea ladcykel, andre vil måske leje et lig. Ladcykler må vist ikke ikke tage metroen, så de skal blande sig med de mange Cykel Rick-Shaws på de københavnske cykelstier.

Idekonkurrence

En idékonkurrence om Christiansholms fremtid bliver udskrevet primo marts måned 2015 af Københavns Kommune.

Resultatet af konkurrencen var ventet den 28. april men er blevet udskudt til den 29.  maj. Kommunen skriver, at de har modtaget i størrelsesordenen af 160 forslag. På kommunens ny hjemmeside er fokus flyttet fra området til kun at omhandle Christiansholm. Indlæg kan også læses på siden Bliv Hørt.

Konkurrencen er åben for alle. Der kåres ikke en vinder, da konkurrencens formål er at tilvejebringe en palette af forskellige projekter, som politikere og grundejere efterfølgende kan lade sig inspirere af. De bedste projekter præmieres. Valget af den endelige kultur- og fritidsaktivitet på Christiansholm vil derfor først ske i en senere proces og ikke i selve idekonkurrencen.

Området omkring Christiansholm, Dok øen, Arsenaløen og Grønlandske Handels Plads skal samtidig udvikles i et samarbejde mellem kommunen, grundejerne i området, jf. nedenfor, og københavnerne. Forsvarskommandoen har som tidligere nævnt  meldt ud, at de snart forlader bygningerne på Arsenaløen. Kommunen inviterer derfor også til en indledende høring i marts, hvor borgere, lokaludvalg og interessenter kan komme med ideer til:

Hvordan både de fire delområder og området som helhed skal udvikles.

De fire områder i Inderhavnen udgør nogle af de ældste områder i Københavns Havn, og ligger centralt på den nordlige side af Inderhavnsbroen med udsigt til Kvæsthusbroen og Skuespilhuset, og med nærkontakt til Opera, det øvrige Holmen, Gammelholm, Kongens Nytorv, og Nyhavn.

Dommerpanelet består af overborgmester Frank Jensen, teknik- og miljøborgmester Morten Kabell og kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen.

Grundejerne i området:

Grønlandske Handels Plads : Styrelsen for Slotte- og Kulturejendomme

Arsenalø’en : Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Dok ø’en : A. P. Møller Fonden

Christiansholm : By & Havn i et nyt selskab, hvor Danica har købt sig ind.

Experimentariet flytter tidligst tilbage til Tuborg Havn i slutningen af 2016 eller 2017 da byggeriet af det ny Experimentarie er blevet forsinket. Inderhavnsbroens forsinkelse har samtidig medført at besøgstallet er noget lavere end forventet.

Åsa Linderborg i Information

Artikel i dagbladet Information den 16. december :

Hvor synes du forskellene er størst på Danmark og Sverige?

Sådanne sammenligninger fører ingen steder. Jeg har jo elsket jeres kulturradikalisme, men nu begynder I at legitimere intolerance og ren barnagtighed. Men lad mig sige så meget: Jeg synes, København er alletiders, og ville gerne bo der en dag, men det overrasker mig, at I har stærkere hierarkier – og stærkere, end I selv forstår. Under overfladen pulserer noget ret autoritært. Jeg finder det også provokerende, at netop venstrefløjen opfatter Christiania som et frihedsprojekt. Det er jo en småborgerlig drøm om at få sit helt eget og ikke bidrage til helheden. Som kulturelt kraftcenter et det også helt overvurderet. En kammerat siger, at Loppen bare er det værste sted at spille. Nedlæg dog det bras, og byg boliger med lejligheder, som almindelige mennesker kan betale i stedet.

Åsa Linderborg. Født 1968. Dr. phil i historie, kulturchef på Aftonbladet siden 2009. Forfatter til den prisbelønnede selvbiografi, ’Mig äger ingen’ (da.: ’Mig ejer ingen’). Mor til Amanda, 23, Maxim, 14, og kæreste med skuespilleren og instruktøren Peter Schildt. Bor i Södermalm, Stockholm. Felipe Morales

Ny broer, ny tider

Inderhavnsbroen endelig undervejs, og den står formentlig klar til ibrugtagning i sommeren 2015.

Det lykkedes så heller ikke, så bliver det engang i 2016.

IMG_0827i

Ny broer betyder også ny tider for trafikken.

Kommunens oplæg (linket er ikke længere aktivt) til afvikling af cykeltrafik. Søg på kk.dk og cykeltrafik.

Christianshavnercykelruten fra Amager gennem Christiania vil blive udført af forvaltningen, som vil holde Fonden ansvarlig for eventuelle ekstraomkostninger, og ruten sendes i udbud den 5. november 2014. Mindst 3 entreprenører ønsker at byde på arbejdet.

Sommerfuglevingerne over Christianshavns Kanal, som nu står klar på Islands Plads.

IMG_0818

Politiken skriver den 18. november 2014, at ruten nu kan etableres i fred og fordragelighed, efter et fællesmøde på Christiania har sagt ja til at fjerne et brændeskur. Det vil nok hurtigt vise sig, at der bliver brug for mere end en simpel stiforbindelse.

Krøyers Plads med Restaurant NOMA tv.

IMG_0826iAndre broprojekter er Cirkelbroen, som forbinder Danisco bygningen med SKAT. Den blev blev færdig i 2015, og kan ses på Christianshavnernet.dk.

En ny bro fra Langebrogade langs Langebro til Christians Brygge, hvor Real Danmark er ved at opføre et nyt byggeri – nabo til Diamanten – synes at være på tegnebrædtet.

I forbindelse med Inderhavnsbroen er Proviantbroen indviet sammen med en cykelbro og en gangbro over Laboratoriegraven.