Christiania sikrer Pusher Street

Arbejdet med at holde folk ude af Christiania er gået i gang den 1. oktober, hvor plankeværk ses efter, repareres for huller og forstærkes. Slum idyl for alle pengene.

Hashandelen skal foregå på Christiania på Christianias præmisser, ikke på de fremmedes præmisser selv om det er de fremmedes skyld! For 14 dage siden skulle hashandelen væk, men det holdt ikke længe. Kunderne skal heller ikke overvåges, og det ved politiet nu, så alt forventes bragt tilbage til et normalt niveau, udtaler Hulda Meier iflg. Politiken.

Dermed har Fristaden gjort endeligt op med den aftale som blev indgået med det omkring liggende samfund, en konsekvens af betjente blev skudt ned, og på 14 dage har de har glemt normaliseringen, at åbne området op samt medvirke til at løse det trafikale kaos. Det hele er i kampen for fri hash aflyst, og de voldelige sammenstød kan frit fortsætte.

Hvornår myndighederne dvs. Københavns Kommune finder ud af, at man kan ikke lave aftaler med Fonden, det får indtil videre stå i det uvisse, og denne bremse Christiania er på udviklingen af den indre by synes at skulle vare nogen tid endnu. Man kan kun håbe på Folketinget snart mister tålmodigheden.

 

 

Møde om hash på Christiania

En christianit havde indkaldt til stormøde i Den Grå Hal om hashen på Christiania. Vejen til en løsning iflg. Fonden ved Foldschack er en  legalisering af hash, og udmeldingen efter mødet er, som skulle have haft små 200 deltagere ud af 700 beboere, at Christiania som Fristad vil arbejde for legalisering af hash.

En talsmand udtaler, at politiet hverken kan eller skal løse problemet med Pusher Street, en indsats som på aftenens  møde ikke blev behandlet. En lovgivning om fri hash skal løse problemet. Der var på mødet iflg. TV 2 ikke opbakning til Fondens accept for 14 dage siden af videoovervågning. Den officielle udmelding er nu, at det var forudsigeligt at kameraerne ville blive revet ned. Mødet var uformelt, og ikke fællesmøde.

Den sædvanlige taktik er taget i brug, et skridt frem og 5 tilbage, hvor de “gamle” christianitter ser ud til at bakket op bag Fonden og Foldschacks kamp for fri hash, og han kan have vundet over ungdommen på Fristaden, og en fremtid for Christiania.

Ole Lykke siger, at der er forskellige opfattelser, det har der været hele tiden, og det har hele tiden været forudsagt, at det vil tage lang tid, ja meget lang tid, at gøre noget ved problemerne i Pusher Street. Det er så blevet slået fast med 7 tommer søm på dette møde, som har haft til formål at splitte christianitterne ad. Mødet siger jo ganske tydeligt, at Fonden vil ikke løfte en finger for hjælpe til med at afkriminalisere Christiania, det må politikerne selv finde ud af, men (det stakkels) Christiania har brug for hjælp, for det er ved at gå under pga politiet pres, og konflikten er med denne holdning, at ville kunne gå på vandet, for er alvor blevet eksplosiv.

P-anlæg i Ørestad Syd, Posthusgrunden

Ørestad

Copenhagen Arena, som er placeret mellem Crown Plaza i Ørestad City og boliger i Ørestad Syd, er planlagt uden parkeringspladser. Ikke desto mindre har By & Havn nu fremsat ønsker om en række midlertidige anlæg op til og tæt på Arenaen. Forslaget indeholder 4 permanente p-huse i Ørestad, som skulle være vedtaget, og 7 midlertige p-pladsområder, hvor mindst 4 kræver dispensation, som kan gives for 5 år af gangen. Det er dog kun 2 ud af de 7 pladsområder som er tæt på selve Arenaen, så de fremtidige parkeringsforhold i Ørestad er i forbindelse med større events temmelig usikre for beboerne, som for erhverv.

Der har den 28. september været afholdt møde mellem beboere med bil og Københavns Kommune. En p-plads i Ørestad koster 12.000 kr. om året, mens borgerne i København betaler 715 kr. Kommunen synes det er helt i orden, da Ørestad er anlagt som bilfrit område med metro uden p-pladser, og så kan kommunen godt tjene penge på at drive p-huse, som skal betale til metroselskabet.

Postgrunden

En startredegørelse er den 23. september vedtaget i BR, og projektet består af en domicilbygning ud mod Bernstorffsgade, i alt 10 højhuse op til 115 m. heraf 2 hotelhøjhuse, 3 lidt mindre høje højhuse og 5 små søskende, og området bagom domicilbygningen skal udformes med pladser og grønne områder mellem højhusene ud til banegraven. Dette ny business district forventes at blive hjemsted for mellem 5.000 og 10.000 ny arbejdspladser, herunder et nyt hovedsæde for Danske Bank, som har solgt og bor til leje i bygningerne på Kongens Nytorv. Det skulle stå klar i 2021, hvis ellers en lokalplan vedtages som forventet i 2017.

Frihavnen

Den sidste ledige byggegrund på Amerikavej er bebygget med 121 lejligheder som står klar til ibrugtagning.

Christiania

Alt er tilbage ved det gamle. Christianitterne er nu uenige om de aftaler de har indgået med politiet, og nogen har indkaldt til ny møde.

 

Christiansholm på dagsordenen

Sagsfremstilling

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at godkende forslag til lokalplan ”Christiansholm” (bilag 1) og miljørapport med henblik på offentliggørelse på Københavns Kommunes hjemmeside ”Bliv Hørt” og udsendelse i offentlig høring i 8 uger.

    Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

  2.  at godkende det tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2015 (bilag 1) med henblik på offentliggørelse på Københavns Kommunes hjemmeside ”Bliv Hørt” og udsendelse i offentlig høring sammen med lokalplanforslaget i 8 uger.
  3. at tage udkast til partnerskabsaftale med grundejeren til efterretning (bilag 3) og tage til efterretning, at aftalen vil blive forelagt til godkendelse i endelig form ved planforslagenes endelige behandling.

    Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

  4. at Borgerrepræsentationen lægger forslag til lokalplan ”Christiansholm” (bilag 1) med miljørapporten til grund for disponering af arealer til kultur- og fritidsformål på øen.

Problemstilling

By & Havn har med udgangspunkt i masterplanen ”Københavns Haller” for Christiansholm (Papirøen) anmodet om en lokalplan, der skal muliggøre udviklingen af et bykvarter med boliger, udadvendt erhverv, kultur- og fritidsfunktioner og svømmefacilitet. Masterplanen er resultat af grundejer By & Havns arkitektkonkurrence om den overordnede plan for byudviklingen af Christiansholm.

Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget godkendte på møderne henholdsvis den 22. februar og 8. marts 2016 startredegørelsen for udvikling af Christiansholm (Papirøen). Den gældende lokalplan (nr. 331 ”Holmen II”) forudsætter, at der tilvejebringes et lokalplantillæg ved nyt byggeri.

Løsning

Lokalplanen muliggør en bebyggelse på op til 45.000 m2 etageareal, der er tilpasset placeringen ved havnen gennem en nyfortolkning af arkitekturen i pakhuse og haller, der er karakteristiske for området. Byggeriet består derfor af seks haller med karrébebyggelse fra første sal og op. Højden på bygningerne vil variere mellem 15 og 30 m, dog kan tre punkthuse opføres i op til 41 m. Boliger udgør mellem 27.000 og 33.750 m2 etageareal, der primært indrettes fra første sal og op.

Lokalplanen fastlægger detaljerede bestemmelser for bebyggelsens ydre fremtræden for at sikre så vidt muligt, at kvaliteterne i vinderprojektet fra By & Havns arkitektkonkurrence bliver realiseret, når byggeriet skal opføres. Derved sikres blandt andet et byggeri med lange tagprofiler tilpasset egenarten omkring Holmen og Christianshavn samt et gavlmotiv mod havnen og Arsenaløen. Der fastlægges ligeledes fire byggefelter, hvor der i byggefeltet mod havnen er indarbejdet en fleksibilitet, således at bebyggelsen om nødvendigt kan forskydes op til 6,8 m mod nord af hensyn til nogle centrale forsyningsledninger, der ligger under øen. Det ændrer ikke afgørende på det arkitektoniske koncept.

Byliv

I lokalplanforslaget er der udlagt mulighed for op til 9.000 m2 etageareal til offentlige formål, som det blev besluttet i Budget 2016 (1. oktober 2015) (A, B, C, F, I, O og V). I byggefelt A (den fritstående bygning, se tegning 4 i bilag 1) forbeholdes op til 5.000 m2 alene til offentlige formål som eksempelvis en svømmefacilitet, som kommunen erhverver fra grundejer. Kommunen får herudover yderligere ret, men ikke pligt, til at købe op til 4.000 m2 beliggende i hallerne og muligvis 1. sal af byggeriet.

Lokalplanforslaget muliggør, at dæmningen mellem Arsenaløen og Christiansholm kan erstattes, jf. afsnittet om partnerskabsaftalen, med en bro eller en passage med gennemsejling for herved at skabe bedre muligheder for aktiviteter på vandet og et ubrudt kanalforløb. Anlægget finansieres af grundejeren.

Lokalplanforslaget  giver ligeledes mulighed for husbåde og stiller krav til bygherre om at  etablere brede træbrygger og anløbspladser. Forvaltningen vurderer, at nærheden til vandet samt samspillet mellem promenade, grønne og blå byrum samt stueetagernes publikumsorienterede funktioner giver gode muligheder for byliv.

Kultur- og Fritidsfaciliteter

Det er hensigten, at kultur- og fritidslivet på Christiansholm skal udvikle sig til et populært, uformelt og spontant mødested med havnen som omdrejningspunkt. I budgetaftalen om Budget 2017 indgår at etablere en svømmefacilitet med havnebad, foreningsfaciliteter samt støttepunkter for det maritime kulturmiljø omkring havnen. Med lokalplanen er det jf. ovenfor muligt at placere en svømmefacilitet, havnebad og foreningsfaciliteter i byggefelt A (5.000 m2). Det vil ligeledes være muligt at placere en kultur- og fritidsfunktion (op til 4.000 m2) i en af Christiansholms haller.

Bæredygtighed

By & Havn oplyser, at byggeriet vil blive miljøcertificeret (DGNB) på bygningsniveau.

Almene boliger

Lokalplanområdet ligger i Christianshavns skoledistrikt, hvor den almene boligandel udgør under 20 %. Det betyder, at det i henhold til kommuneplanens retningslinjer er et område, hvor den almene boligandel med fordel kan øges. Der vil derfor blive stillet krav om, at minimum 25 % af boligetagearealet skal være almene boliger.

Parkering og trafik

Parkeringskravet fastsættes som følge af kommuneplanen efter en konkret vurdering. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer behovet til 1 parkeringsplads pr. 300 m2 etageareal til den offentlige funktion og 1 parkeringsplads pr. 150 m2 etageareal til boliger, erhverv og øvrige formål. Vurderingen er foretaget på baggrund af, at et væsentligt antal besøgende ventes at cykle til Christiansholm (Papirøen). For cykler fastlægges 4 pladser pr. 100 m2 for erhverv, boliger og offentlige funktioner svarende til i alt ca. 1.800 cykelparkeringspladser. Al bilparkering sker i parkeringskælder, som har nedkørsel ved ankomst til øen. Planloven giver ikke mulighed for, at lokalplanforslaget regulerer driften af de kommende parkeringspladser, og lokalplanforslaget stiller derfor alene krav om etablering heraf. Christiansholm ligger sammen med resten af Holmen udenfor betalingszonen for parkering, hvorfor beboerne ikke kan købe en kommunal beboerlicens til parkering.

Trafik
Udbygningen af Christiansholm forventes at generere 1.000 bilture i døgnet. Krydset Trangravsvej/Værftsbroen nedlægges for biltrafik og flyttes mod nord med tilslutning til Danneskiold-Samsøes Allé. Det er forvaltningens vurdering, at dette medfører, at ca. halvdelen af bilturene fra Christiansholm afvikles via Danneskiold-Samsøes Allé og ca. halvdelen af bilturene via Prinsessegade. Merbelastningen af Prinsessegade vurderes derfor at ville ligge på et marginalt højere niveau end i dag, hvor trafikbelastningen fra Christiansholm er præget af den massive midlertidige anvendelse (Experimentarium City, Copenhagen Street Food mv.), der genererer ca. 420 bilture i døgnet på Prinsessegade. I bilag 7 fremgår et kort med oversigt over de samlede initiativer, der skal sikre trafikken til øen. Teknik- og Miljøforvaltningen er herudover ved at udarbejde en redegørelse for den samlede trafik i et større område herunder hele Holmen. Denne vil blive fremlagt i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen.

Kommuneplan

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2015, idet Christiansholm (Papirøen) er udlagt til boliger (B-område) og foreslås derforændret fra et boligområde til et blandet bolig- og serviceerhvervsområde (C2*). Derved kan hallerne f.eks. indrettes til offentlige formål eller private publikumsorienterede erhverv. Bebyggelsesprocenten er max. 150 med mulighed for bebyggelse i op til 30 m og herudover tre høje bygninger i op til 41 m. Der foreslås endvidere en detailhandelsramme på samlet max. 1.800 m2, således at mindre boder eller butikker f.eks. i en madhal, kiosk til svømmefaciliteten, værkstedsbutikker mv. kan indrettes i området. Der gives endvidere mulighed for boligstørrelser ned til 50 m2.

Partnerskabsaftale

Der er mellem By & Havn og Københavns Kommune udarbejdet et udkast til en partnerskabsaftale, der bl.a. sikrer Københavns Kommune en køberet til byggeret til en svømmefacilitet samt mulighed for køb af yderligere etagemeter til kommunale formål i færdigopførte haller på Christiansholm(Papirøen), jf. afsnittet om byliv. Borgerrepræsentationen skal inden september 2017 beslutte evt. køb af etagemeter i færdigtopførte haller ved finansiering i Budget 2018.Vilkårene for køberetten er bl.a., at prisen for byggeriet fastsættes på grundlag af en vurdering af værdien af byggeriet udarbejdet af to uvildige ejendomsmæglere, samt at vurderingstemaet for ejendommen fastsættes af parterne i fællesskab. Køberetten bortfalder ultimo januar 2018.

Endvidere er det aftalt, at mulighederne for en gennemsejlingsmulighed fra Trangraven til Arsenalgraven skal undersøges nærmere, og hvis en sådan løsning ikke er økonomisk mulig, træffer parterne aftale om, at der i stedet etableres andre maritime anlæg. Grundejeren er indstillet på at anvende 10 mio. kr. til bro eller andre maritime anlæg. Aftalen vil blive forelagt i sin endelig form samtidig med planforslagenes endelige vedtagelse. Aftalen er vedlagt som bilag 3.

Intern høring 

Der er foretaget intern høring, herunder af Christianshavns Lokaludvalg og Indre By Lokaludvalg, der vil blive hørt igen, når forslaget sendes i offentlig høring. Følgende synspunkter har været fremført af lokaludvalgene:

  1. Ønsker den maksimale højde nedsat, parkeringspladser reduceret og øen bilfri.
  2. 25 % af boligerne skal være almene og udviklingen skal ske med DGNB-certificering. Udover et havnebad på 5.000 m2 ønskes, at 5.000 m2 anvendes til bl.a. bibliotek.
  3. Det skal sandsynliggøres, at Prinsessegade kan klare trafikken. Christianshavn Lokaludvalg ønsker at blive inddraget i arbejdet. Udvalget ønsker desuden mulighed for gennemsejling ved Christiansholmsbroen.
  4. Fronten mod havnen opfattes massiv. Hovedparten af bygningerne bør være under 5 etager.
  5. Der bør ikke gives mulighed for husbåde.

Teknik- og Miljøforvaltningens bemærkninger:

  1. Forvaltningen vurderer, at bebyggelsen indordner sig rækken af bygninger og højder langs havnen, samtidig med at skyggeforhold på øen og omgivelser er acceptable, jf. skyggediagrammerne i bilag 1. Parkeringsnormen for den offentlige funktion er nedsat til 1 plads pr. 300 m2, og 1 pr. 150 til boliger, erhverv og øvrige funktioner. Biltrafikken på øen forventes at blive meget begrænset, hvilket delvist imødekommer bemærkningen om bilfri ø.
  2. Lokalplanen stiller krav om 25 % almene boliger,og bebyggelsen vil ifølge grundejeren blive DGNB-certificeret. Der er som følge af budgetaftalen for Budget 2017 – og med forbehold for den endelige vedtagelse af Budget 2017 i Borgerrepræsentationen – fastlagt et byggefelt til offentlige formål med en rummelighed på op til 5.000 m2, hvor der etablere et svømmeanlæg. Jf. partnerskabsaftalen træffes der beslutning om køb af yderligere etageareal i løbet af 2017. Mindst 6.000 m2 af den 10.000 m2 stueetage kan anvendes til bl.a. kultur- og fritidsfaciliteter. Lokalplanen hindrer derfor ikke eksempelvis et bibliotek.
  3. Forvaltningen vurderer, at kravene til afviklingen af trafikken er tilfredsstillende, jf. afsnittet om parkering og trafik. I forhold til inddragelse af lokaludvalg er der nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra de to lokaludvalg samt forvaltningen. Lokalplanen fastlægger en bro i forlængelse af Trangravsvej, hvorved gennemsejling for mindre både bliver mulig.
  4. Forvaltningen er enig i, at bebyggelsen ændrer markant på områdets visuelle udtryk. Der er taget udgangspunkt i flere kendte bygningstyper og højder i området, og forvaltningen finder, at bebyggelsen indpasser sig i denne egenart.
  5. Lokalplanen muliggør i overensstemmelse med kommuneplanen husbåde for at sikre byliv og maritimt miljø. Der er dog indført begrænsninger på antal og størrelse af husbådene.

Miljøvurdering
Forvaltningerne har vurderet, at der i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal udarbejdes en miljørapport, da der er tale om et centralt område i havnen, og da det er en væsentlig ændring i forhold til det eksisterende. Miljøvurderingen er vedlagt som bilag 2 og vil blive sendt i høring sammen med planforslagene.

Stadsarkitekten deltager under behandlingen af indstillingen i Teknik- og Miljøudvalget.

Økonomi

Med udlæg af en del af området udelukkende til offentlige formål, hvor en svømmefacilitet kan placeres, kan grundejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning, jf. Planlovens § 48. Der er med budgetaftalen for Budget 2017 aftalt at afsætte midler til køb af byggeret til en uden- og indendørssvømmefacilitet samt foreningsfaciliteter.

Forvaltningen skønner, at området genererer ca. 410 arbejdspladser og omkring 315 boliger med en årlig skattemerindtægt på ca. 7,5 mio. kr. (2012-priser). Skønnet baseres på et fuldt udbygget lokalplanområde. Der er dog stor usikkerhed om dette, idet den mere specifikke anvendelse af hallerne endnu ikke er besluttet.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg, sender Teknik- og Miljøforvaltningen planforslagene (og miljørapport) i høring i 8 uger. Der vil i denne periode blive afholdt et borgermøde. Efter offentlighedsfasen vil forvaltningerne gennemgå de modtagne henvendelser og på baggrund heraf udarbejde indstilling om endelig vedtagelse af planforslagene. Denne forventes forelagt Borgerrepræsentationen februar 2017.

Københavner nr. 600.000!

København har i dag fejret sin indbygger nr 600.000, en nyfødt dreng klokken 04.00, som er navngivet Erik.

  • Erik er et rigtig godt eksempel på, at København vokser med cirka 1000 indbyggere om måneden. Halvdelen af den vækst, vi har, er nemlig nyfødte babyer. Den anden halvdel er udlændinge, der flytter til København for at arbejde i store danske virksomheder, sagde Frank Jensen tirsdag formiddag til TV 2 Lorry.

Lorry skriver :

Der er dog ikke helt sikkert, at Erik faktisk er borger nummer 600.000. Fejringen bygger nemlig på kommunens befolkningsprognoser. Ud fra dem gætter man på, at Københavns borger nummer 600.000 kommer til verden i dag.

Men befolkningstilvæksten i København stopper ikke ved 600.000. Prognoser viser nemlig også, at der vil være 100.000 flere københavnere ved udgangen af 2027. Det skyldes især, at flere børnefamilier bliver boende i Københavns Kommune, og at flere flytter til København fra udlandet.

Samtidig kommer Boligsiden med den oplysning, at flere børnefamilier søger væk fra København til billigere boligpriser og frisk luft. Nogen til Hvidovre andre til Frederikssund.

Christianshavn i september

Christiania er nok september måneds mest omtalte begivenhed i medierne. Den normalisering som christianitterne sagde ja tilbage i 2004, og som de selv burde have gennemført, er sat i gang efter en aftale indgået i 2011. Der er imidlertid ikke sket meget efter de efter 7 – 8 års forhandling endelig sagde Ja, et Ja som i praksis er udmøntet i et Nej. Området er fortsat ekskluderende og hverken åbent, rekreativt eller fredeligt. Området er en hermetisk tillukket konservesdåse, som har overlevet sidste udløbsdato, og det kan være farligt at færdes i. Det kan derfor ikke betegnes som normaliseret, hvilket var en forudsætning for at købe det til fastelavnspris med en 100% statsgaranti som sikkerhed for alle lån, så i sidste ende er det skatteborgerne som risikerer at betale gildet.

På 14 dage i september lykkedes det så pludselig Københavns Politi at ændre på det stivnede billede i processen, da de greb ind overfor hashsalget i Pusher Street. Det som Fonden ved Foldschack igen og igen har erklæret umuligt, det skete på et halvt øjeblik, da politiet efter adskillige opfordringer til sidst knipsede med fingrene. Da de blev skudt på, fik de nok, og Fristadens beboere tog til alles forbløffelse initiativ til at fjerne Pusher Street, til at åbne området, til at løse trafikproblemerne i Prinsessegade, og på Refshalevej, og de sagde Ja til videoovervågning. Det viste sig dog hurtigt, at et Ja også denne gang i praksis hurtigt blev til et Nej. Kameraerne blev sat op, for efter få timer uantastet at blive revet ned, efter sigende af ukendte, så det med den gode vilje har det svært i det kriminelle miljø, som Christiania nu engang er, for som de rigtigt siger, hvem vil værne om en aftale hvor fribytterne og deres dunkle forretninger generes. Gæster fotograferes med risiko for at blive afsløret og genkendt, og det er usundt for den forretning christianitterne praktiserer, og sikkert også for en del af christianitterne selv. En interessekonflikt som er uløselig så længe fribytterne har magten.

I denne proces har Fonden ved Foldschack i øjeblikket ikke vidst, hvilken hest han skulle holde på, og han har spillet sig selv af banen, for i dag at stå forsmået på sidelinjen, og i en skinger tone råbe fri hash. Hvis ikke, så går Christiania til grunde som følge af stress, og alt for mange hurtige forandringer, lyder det fra den panikslagne advokat. Tragikomisk efterhånden, men det er en del af dramaturgien.

Endnu mere tragisk er det imidlertid, at Københavns kommune insisterer på at bygge endnu flere boliger på Amager Fælled. Omkring 2.500 boliger på 40 hektar. Et naturskønt område, som skal smadres med beton pga. en aftale indgået for 24 år siden med metroselskabet. Hvis det er så vigtigt at bygge på dette område, så forstår man ikke hvorfor Ørestadsselskabet ikke gjorde det for mange år siden. Jo, fordi indtægterne er brugt til metro. Et hul i metrobyggeriets pengekasse dengang som i dag, er et ret stort og umætteligt sort hul, og det er metroens økonomi som desværre bestemmer byens udvikling, på bekostning af en ansvarlig planlægning. By & Havn har ellers i denne måned annonceret, at en del ny byggerier er undervejs i Nordhavn, men det er ikke nok.

I september kom det frem, at København flopper som erhvervskommune, ligger nærmest i bunden i sagsbehandlingstid blandt landets kommuner, og tallene for befolkningstilvæksten blev bekræftet. 60.000 borgere flytter fra provinsen til byen om året, mens andre 60.000 flytter til provinsen. Nulvækst på den front. Væksten på 1.000 om måneden skyldes flere børn, og indvandrere. Torvegade fik ikke en udvidet cykelsti, men cykelstierne i København fik tildelt 140 mio. kroner i 2017, og billige boliger dvs. tilskud til almene boliger 160 mio. kroner. 1 milliard skal give et løft til byens nedslidte skoler.

I skrivende stund er der opsat ny videokameraer på Christiania, som dog synes at være revet ned til tilskuernes hurra råb, så konklikten optrappes… truslerne mod journalister og fotografering er tilbage, og borgernes fri bevægelighed på området er igen under de kriminelles kontrol.

Christianias talsmand melder ud, at Christiania vil ikke tage ansvar for de videokameraer som de har tilladt, som er opsat af politiet, og de mange som er imod synes det er en cirkusforstilling. Det sidste ord er dog næppe sagt, og mon det ikke denne gang udløser en form for første advarsel? Det får de kommende dage lov at vise.

Støjplagen i København

Sundhedsforvaltningen siger vi skal drikke mindre. BR afsætter 80 mio. skattekroner til mere druk, da der opfordres til udeservering. Biltrafik skal begrænses pga. støj, samtidig larmer det med fulde folk og musik i snart sagt hele den indre by hele natten. Ingen vil vedkende sig et ansvar for udviklingen, som henvises til politiet, som henviser til kommunen, som henviser til politiet. På den baggrund er der i september dannet et beboernetværk som vil tage kampen op med magthaverne, som nægter at støj om natten er et problem.

Og i september måned er det kommet frem at Amager Bakke har skjult sine regnskaber for politikerne. En egenkapital på 700 mio. kroner er blevet til en negativ egenkapital på + 1,5 mia. kroner og økonomien i prognoserne er slået total fejl. Ingen kan i dag sige noget om fremtiden for dette ny forbrændingsanlæg, hvor man vist i skyndingen har brændt fingrene. Det er også kommet frem, at direktionen bruger rigtig mange penge på konsulenter og rejser, som iflg. JP skulle have Frank Jensens velsignelse

Fri Hash

Med det kendskab vi her på stedet har til Christiania, så var det den ny generation som satte den gamle på plads i sidste uge, og ryddede Pusher Street, og det er der et par gode grunde til.

FriHash_4121

 

Den ene, at fri hash slet ikke er den fremtid som interesserer Fristadens ny generation mest, og dernæst en øget risiko for en annullering af aftalen. Denne risiko har sikkert overbevidst de gamle christianitter, for risikoen er højaktuel.

Det er nemlig aftalt sådan, at en misligholdelse af aftalen betyder, at købsaftalen falder på gulvet, og ejendomsretten falder tilbage til Staten, og at sidde gentagne opfordringer fra politiet overhørig, at hjælpe politiet med at rydde Pusher Street og en lovliggørelse i den aktuelle situation, kan nemt opfattes som en misligholdelse, ikke mindst når en politimand skydes ned på klods hold med koldt blod under en rutine aktion i Pusher Street. Staten kan teoretisk set ikke undsige sig, at inaktive beboere på Fristaden i denne situation er eklatant udtryk for en misligholdelse af aftalen.

Det sker så til stor ærgrelse for Fonden, som først slog ud med hånden og blot sagde, at den slags sker jo, det er våben i omløb, som er problemet, men hvor Foldschack alligevel efter nogle dage er ude at rose christianitterne for deres mod, samtidig med han plæderer for fri hash her og nu, hvilket interesserer ham langt mere end fremtiden for Fristaden.

Foldschack har om nogen sagt, at Pusher Street ikke kan ryddes, selv om det tog christianitterne et halvt øjeblik. Han har sagt, at Pusher Street i debatten blandes sammen med Christiania, og han udtaler på den baggrund : at Christiania skal kanøfles som begreb, hvilket ikke er det indtryk man får når man i dag læser christianitterne om udviklingen set i bakspejlet. Det er op til politiet et rydde Pusher Street, det er ikke en opgave for Christiania, mener Foldschack, samtidig med at barrikaderne er blevet forstærket.

Det har i lang tid været uklart hvad Christiania repræsenterer andet end en ghetto, som har lukket sig om sig selv, men Foldschack gentager, at den i dag nærmest hermetisk tillukkede og barrikadere Fristad er mere åben end nogensinde før, at normaliseringen siden 2012 er nærmest færdig, da alle hans papirer nu stemmer overens med Christianias papirer, og myndighedernes papirer, og det bekommer såmænd også vores alle sammens overborgmester fint, som har travlt med at viderebringe det samme budskab, dog i en mindre skinger tone.

Det er svært at bekæmpe hash med disse bureaukrater ved roret, og når medierne giver taletid til disse holdninger, som ikke løser noget som helst, sker der ingenting. Det kan vi se med egne øjne. Der er ikke sket en dyt på Christiania i mange år, og Københavns Kommune handler heller ikke på dette område pro-aktivt eller med nogen dynamik, og det er for tiden svært at finde et lys for Københavns fremtid i enden af tunnellen, da byen i dag er overladt til turisme og festaber, som ikke efterlader meget rum til beboerne.

Hvis nu man forestillede sig en hashbutik åbnede i Lagkagehuset på Christianshavn, det er det overborgmesteren i teorien forestiller sig, så ville den blive et permanent mål for banders aktivitet. Røveri, trusler, måske gidseltagning og rambukangreb, hvor medarbejdere, produktet i alle dens udgaver, og sikkert tilfældige forbipasserende vil blive levende objekter for en stigende kriminalitet. En butik skal derfor sikres, et lager skal bag lås og slå, og medarbejderne anonymiseres, for ellers går det som med fængselspersonale eller politibetjente, som opsøges i eget hjem eller udstilles på internettet.

På en eller måde skal banderne nemlig nok sørge for at den fri hash bliver mere kostbar, og mere utilgængelig end den forbudte hash, og det bliver ikke kønt. Samtidig vil forbruget sikkert stige i takt med at sådanne udsalgssteder som en anden bagerbutik åbner i hele landet, så at frigøre hash som forsøg er ikke vejen frem.

Og hvis det skulle lykkes at neddrosle det kriminelle netværk, hvem skal så have glæde af profitten, da forhåbentlig ikke kommunerne, som ofte hælder skatteborgernes millioner ud med badevandet.

Betjente skudt ned på Christiania

Under en aktion i Pusher Street onsdag aften ved 22 tiden trak en person med tilknytning til Christiania, en allerede bekendt af politiet, et våben i forbindelse men sin anholdelse. Han havde netop indkasseret dagens fortjeneste ved hashsalget.

Han skød to betjente, en i hovedet og en i benet, og en forbipasserende udenlandsk person, som pusheren antog for at være politi, blev skudt i låret. Den ene betjent er torsdag morgen fortsat i livsfare.

Personer som opholdt sig på Christiania onsdag aften blev tilbageholdt for at afgive oplysninger samt legitimation med billede. Der skulle være tale om et par hundrede besøgende.

I Kastrup ved syv-tiden torsdag morgen blev den mistænkte forsøgt anholdt, han flygtede, og det kom til en kort skudveksling, hvor den mistænkte pusher blev hårdt såret. Pusheren døde natten til fredag på Rigshospitalet.

Det skal blive spændende at følge det videre forløb, om Christiania også dennegang vil frasige sig ansvar, og på vanlig vis anklage politiet for, at de er selv ude om det!

Reaktionen kom hurtigt fra talskvinderne på Fristaden. Kun fri hash kan løse problemet. Det er de andres skyld, udtaler Kirsten Larsen fra Christianias pressegruppe. Vi er alle chokerede, men det er ikke vores, men politikernes skyld. Et fællesmøde på Fristaden forventes i løbet af aftenen at fremsætte en fælles Christiania udtalelse, og Foldschack kører sikkert igen videre på sit løbehjul, og siger, at det er ikke Fonden, men politiets anliggende. Politiken skriver, det er slet ikke hash det handler om. Iflg. Foldschack er det våben, som er problemet, ikke hash. Hvordan kan en cyklende pusher, som henter dagens fortjeneste overhovedet have et våben. Det er kernen, og en sag Christiania ikke kan løse. For Foldschack er det derfor ikke overraskende at en politimand er skudt. So is life, som han siger, og det er problemer som må løses hen af vejen (her 5 år efter at de skulle have været løst med normaliseringen).

Ole Lykke gjorde i en tv debat på TV 2 Lorry torsdag aften gældende, at de mange uskyldige christianitter er er en slags ofre, de kan intet stille op, og han nærmest anklagede samfundet som de skyldige for den vold som udøves på Fristaden. Som han selv er inde på, så er et langt større problem turismen, som er ved at tage livet af hele Christiania. Den massive tilstrømning er blevet en udfordring og en belastning, som i sidste ende kan få konsekvenser for de besøgendes adfærd på Fristaden.

Det lyder hult i omverdenen, for enhver ved, at Christiania holder hånden over det kriminelle miljø, de lever af det, og nærmest skriger fri hash hver eneste gang. Om det er en cykelrutens eksistens, børns sikkerhed, nabo relationerne med trafik til Fristaden, og politiets indsats, så er skurken myndighederne. Lars Aslan Rasmussen fra S forsøgte på P1 at udrede problemerne og hykleriet, men mener, at Christiania skal have en chance til.

Christiania har på det seneste atter afvist politiets udstrakte hånd om at hjælpe christianitterne med at rydde op, med opfordringer til at presse de kriminelle ud, for det er ikke i Christianias interesse. De lever af denne kriminalitet omgivet af barer, restauranter, turisme sikkert forbundet med en hel del sort økonomi. De slår ud med armene, og selv om de siges at have købt Fristaden (men ikke betalt), så kræver de ind, skal have offentlige tilskud til istandsættelser, husleje og drift. Det er det Frank Jensen kalder, normaliseringen skrider fremad.

Christianitterne glemmer at fortælle, at Christianias miljø og eksistens er et liv i en sump af kiminalitet, hvor mordere og andre kriminelle frit kan færdes på Fristaden, som løse missiler i skjul for politiet, for de lovløse sikrer christianitternes deres frihed, som er eksistensvilkår for hele bydelen op til Torvet, og nu også området ned til Inderhavnsbroen. Det er bemærkelsesværdigt at byens overborgmester uændret fastholder sin fri hash politik som en løsning på de kaotiske tilstande, og han vil nu tage en snak med Justitsministeren, hvilket der nok ikke kommer meget ud af.

Normaliseringen aftalt for 5 år siden, og afleveringen til Københavns kommune, er mislykket, den er stort set aldrig er kommet i gang, den foregår bag lukkede døre, og ikke mindst som en konsekvens af bystyrets passivitet er området ikke åbnet op, tvært i mod. Barrikaderne blevet forstærket, de er i dag automatiseret, indgangspartierne er snævret ind, cykelruten eksisterer vist slet ikke længere, og det er ikke blevet til et rekreativt område for byens borgere. Området er ikke bilfrit, men en bil magnet, men Frank Jensen er tilsyneladende totalt ligeglad med udviklingen af bydelen, og endnu engang skal der lig på bordet eller næsten, før end myndighederne gider beskæftige sig med Christiania. Det må ellers stå krystalklart for enhver, at Christiania kan ikke administrere noget som helst. De har siden 2004 været henholdende og usamarbejdsvillige, og der findes i dag ikke længere andre løsninger end at lukke området ned for beboelse i en længere periode, og så for engangs skyld i forvaltningen tænke en kreativ planløsning for den indre by.

Fredag morgen forlyder det, at Fællesmødet nu vil boykotte salg af hash ved at henstille, at folk bliver væk. Hvad det lige betyder er uklart.

Lad os afslutte dette indlæg med et lille tillykke til Christianias indsats mod Pusher Street dagen derpå, hvor de med kvinderne i front har ryddet gaden. Lad os håbe de overmaler foto forbudt skiltene, river nogle af de mange plankeværker ned, og åbner området op i løbet af kort tid. Hvor svært kan det egentlig være……

Cykelruten

Trafikborgmester Morten Kabell fra EL har fået julelys i øjnene. Trafikken over Inderhavnsbroen er ganske markant på 10 – 12.000 cyklister i døgnet.

Det han ikke oplyser er, om broen aflaster trafikken i Torvegade dvs. den gennemkørende trafik fra Amager til City? Det var ideen med en cykelrute.

Trafikken i tal.

  • I alt blev 10.858 cykler og 11.051 fodgængere registreret ved en manuel cykeltælling torsdag d. 18. august mellem kl. 7 og klokken 19.
  • Lørdag d. 20. august i samme tidsrum blev der registreret 18.451 fodgængere samt 9.226 cykler.

Fodgængere er nok mest turister.

Mangfoldighedens Christianshavn

Den Gule Enke & Det Hvide Snit

Politiken dokumenterer i dag hvordan de to almene boligforeninger har spærret for adgang til kaj arealerne.

Det som er offentlig promenade, for alle de 43 km kaj i Københavns Havn skulle være udlagt til offentlige områder, er inddraget til privat område, og i Det Hvis Snit har man aflåst for fodgængere.

Men det er såmænd kun to ud af flere eksempler på de forsøg der gøres for at privatisere offentlige områder på Havnen.

Afspærringerne er sammen med brorsten blevet til en sag for Nationen.

Posthusgrunden

Samtidig meddeler Danica, at de absolut ikke vil indskrænke det påtænkte byggeri på Posthusgrunden, med flere højhuse til kontor og erhverv. I BR er der endnu ikke taget beslutning, men som Venstre udtaler, så er der jo sådan set ledigt erhvervsbyggeri nok, men omvendt må man tilgode de kræfter som vil investere i byen. S & K har sagt.

Det har da også betydet at BR den 22. august vedtog en startredegørelse for byggeriet, og indsigelser overfor lokalplaner i København, har byens borgere ikke haft det store held med. Det forlyder at Danske Bank og flere af deres samarbejdspartnere er interesserede i at samle deres aktiviteter i Danicas projekt. Danske Banks Hovedsæde er i dag solgt, og de bor, i de 17 bygninger komplekset omfatter, som lejer.