Sandheden bag tallet 1.000 ny borgere i København om måneden.

Spekulation eller reel boligmangel!

Berlinske offentliggør i dag de tal som ligger bag befolkningstilvæksten i København i 2015.

Det er ikke tilflyttere fra resten af landet, flugten fra land til by, som får befolkningstallet til at stige i København.

De 11.297 ny københavnere, som byen fik i 2015, er primært nyfødte børn og indvandrere, og fordeler sig med et fødselsoverskud på 5.770 og 6.023 indvandrere, dvs. nettoindvandring fra udlandet. I forhold til resten af landet, fra land til by, så var der et minus på 211 personer.

Oplysningerne indeholder ikke tal for de studerende, som på årsbasis udgør en temmelig mobil gruppe. Flere studerende, flere københavnere, og for denne gruppe gælder, at forældrekøb af lejligheder har været med til at smadre prisstrukturen for de mange små billige lejligheder.

København bygger i dag etagebyggeri i kasser, hvor flere mener at byen står overfor en gigantisk oprydning af boligmassen, da mange boliger iflg. forskellige udsagn ikke har de kvaliteter som forventes til specielt miljø og udenoms plads, som er et “must”for mange.

Derfor kan mange københavnere, og ikke mindst de studerende, være på en gennemrejse, men i 2015-2016 synes mange unge familier alligevel at vælge bylivet i en lejlighed, frem for en bolig på landet, hvilket lægger et prismæssigt pres på familieboligerne. Denne stigning betyder samtidig at der frigøres kapital til at købe et billigt hus på “landet”.

 

Inderhavnsbroen åbnet med 3 års forsinkelse

Christianshavn og Fremtidens København

Broen som forbinder Nordatlantens Brygge med Gammelholm, og som har været på vej i flere år, er blevet taget i brug den 7. juli 2016. Det gør det nemt at komme fra Aladdin til Nyhavn. Officielt bliver den indviet i august måned.

Nu mangler vi så bare normaliseringen af Christiania bliver gennemført som aftalt (det har foreløbig taget 5 år siden aftalen blev indgået), og at der skabes en bymæssig struktur med sammenhæng mellem de mange projekter, som er undervejs i Strandgade fra klodsen som skal bygges på Christiansholm til Cirkelbroen og Langebro.

Lorry skriver om Inderhavnsbroen, som erstattede en tunnel mellem Dokøen og Kvæsthusbroen : Broen blev i 2006 doneret af A.P Møller Fonden med et gavebrev på 165 millioner kroner. Siden er prisen blevet opjusteret flere gange og i 2014 lød prisen på omkring 240 millioner kroner. Københavns Kommune skulle finansiere 60 millioner kroner.

Drift

Prisen for drift har de første 14 dage kostet de københavnske skatteydere 110.000 kroner, og noget kunne tyde, på at det bliver en kostbar sag for byens borgere. Det skyldes, at kronerne dagligt triller fra rådhuset mod de nyasfalterede veje og glatte belægning på Inderhavnsbroen og lige ned i fire vagters lommer. Hensynet skyldes iflg. Kommunen sikkerhed for borgere og turister, som skal vænne sig til, hvordan broen åbner og lukker, skriver Ingenøren. Selve den personlige overvågning er en midlertidig løsning, fortæller centerchef for Københavns Kommune Karen Margrethe Krogh til Ingenøren.

Fremtidens København

I Information skriver Jan Geel om hans syn på Fremtidens København, og i den sammenhæng bør det nævnes at her på stedet synes vi, at Christianshavn som bydel, de senere år er blevet en kønsløs bydel, hvis eneste formål er at tilgodese turismen i København, og det kriminelle værksted på Christiania :

Trejde gang var et wake up call

Politiet har tre gange på en uge fjernet hashboderne på Christiania, og kilder refereret i Politiken indrømmer nu, at Fællesmødet har mistet kontrollen med hashhandelen, hvilket vil sige kontrollen med området fra hovedindgangene i Prinsessegade til Voldene, at der er flere internt på Fristaden som har mistanke om salg af kokain, at Pusher Street er ude af Christianias kontrol, og at det hele er politiets skyld. Fonden har holdt sig tavs, de har ikke informeret politiet om kokain salg, men den 27. juni skal der mellem Christiania og politiet afholdes et møde.

Politiken, som skriver om sagen, oplyser den 28. juni, at Fonden og en kerne af beboerne på Christiania er enige med politiet, (flere drab er gennem årene knyttet til Pusher Street), at vold er uacceptabel, men det er ligesom ikke Christianias anliggende! Det har Foldschack hævdet i alle de år han har været den formelle administrator / ejer af området, senest på gårsdagens møde.

Fri hash kan man heller ikke blive enige om, eller rettere, man er efter dialogmødet mellem politi og Christiania ikke kommet et skridt videre, bortset fra, at politiet mener, at kunne skimte sprækker i opbakningen bag hashhandlen blandt nogle af beboerne, som giver udtryk for, at christianitterne har mistet kontrollen.

Foreløbig er alt ved det gamle. Kriminaliteten er ikke Christianias problem, det er uagtet de mange barrikader og adgangsproblemer alene politiets problem, og hos Fonden er der ikke hjælp at hente. Det er som at tømme Øresund med en teske, gentager Foldschack, som er blevet en af mafiaens bedste væbnere. Politiet vil søge at samarbejde med kommunen, men i BR har Morten Kabell fra TMF kritiseret politiet voldsomt for at blande sig i hans trafikpolitik, og han er vist mere på mafiaens selvtægts hold og fri hash, end han er på borgernes retssikkerhed side. Det har han på glimrende måde visualiseret med renoveringen af Prinsessegade, som har sat en tyk streg under denne status quo overfor den eksisterende milliard kriminalitet, som finder sted i hjertet af København. Hvor længe mon det får lov at fortsætte?

Natten til fredag den 1. juli ryddede politiet i en opfølgningsaktion Pusher Street 2 gange, og 14 dage efter blev flere betjentes persondata, med foto, familie og privatadresser sat på en opslagstavle på Face Book. Hadet trives i København.

Københavns Klondike

Frederiksberg er begyndt at opkræve p-afgifter, som man gør det i København. Det er vist 35 kr. i timen det koster at parkere nu om dage. Der er ikke p-pladser nok til alle byens borgere, og mange steder er fremmekommeligheden kaotisk. Nu er bystyret imidlertid blevet sure på Frederiksberg, da bilerne fra Frederiksberg flytter til København, som jo ønsker bilerne ud af byen. Folk kan ikke længere tage metroen, og efterlade bilen på Frederiksberg i dagtimerne, så Kabell anklager nu Frederiksberg for bevidst at lave kaos i København, men måske han skulle se på sine egne handlinger eller mangel på samme først. Han udtaler, at det hele er hans forgængeres skyld.

Her er Prinsessegade på Christianshavn et godt eksempel på bystyrets, under Morten Kabells ledelse, tvetydighed. På den ene side vil trafik og miljø TMF begrænse trafikken i gaden, men når det bliver konkret, så vil man ikke gribe ind. Nogle kalder projektet “renovering af Prinsessegade” med stoplys og ensretninger for sikker skolevej, men når så politiet rydder Pusher Street, og for alvor renser gaden for biler, og gør skolevejen mere sikker, så vil man i kommunen ikke lege med og lukke helt af for bilismen til netop Pusher Street. Det kunne gøres på en eftermiddag, at virkeliggøre det bilfri Christiania, som loven foreskriver, og som det er bragt i forslag gennem i flere år overfor TMF, man nej, det kan man ikke, så nu suser alle efter bedste evne gennem gaden, mange for at modarbejde politiet.

For de sidste par dage har Københavns Politi ryddet Pusher Street et par gange, og anmodet de gode kræfter på Fristaden, og Fonden om at indtage gaden, vel og mærke med opbakning fra Politiet. Fællesmødet vil ikke, hvilket ikke kan komme bag på nogen, sikkert heller ikke politiet, men også Fonden, ved ”advokat” Foldschack har afsløret “sine gode kræfter”, da han officielt udtaler, at det er det samme som at tømme Øresund med en teske. Advokatsprog for at undslå sig den lovliggørelse, han har påtaget sig på samfundets vegne. Så politiet kæmper ikke kun mod de såkaldt gode kræfter på Christiania, og byens politikere på venstrefløjen i BR, men også mod Fonden, som er sat i verden af politikerne alene for at lovliggøre området, og tilvejebringe et for alle københavnere attraktivt område. Projektet eller lovliggørelsen er slet ikke sat i gang, for christianitterne vil slet ikke lovliggøres, de skider alle en hatfuld, men Fonden og Foldschack kræver ufortrødent ind ved den kommunale kasse 1 til genopretningen, og Morten Kabell beskylder samtidig politiet for at modarbejde det politiske arbejde. Anarkiet længe leve.

Tag også Christiansholm, nabo til Christiania, hvor der efter planen skal bygges almene boliger, en svømmehal, og et internationalt Take Away madmarked. Det kan bedst sammenlignes med et ønske om, at anlægge en hønsefarm som nabo til Louvre i Paris. I Paris er markedet i Hallerne, nabo til det kulturelle Pompideau center, omdannet til et rekreativt område for byen borgere, men om 27 pølsevogne i en designet kolos er en god ide, det må fremtiden vise. På Kvæsthusbroen har de fundet melodien og bygger nu en åben OFELIA Plads, som skal være folkeeje med kunst og kultur. Nu blev broen aldrig bygget på dette sted, hvor en tunnel var planlagt, så man må nøjes med at have et kig til hinanden.

Spørgsmålet som melder sig er, om det er bilerne som skal flyttes ud af byen, eller om det måske er TMF borgmesteren. Hans hadeobjekt er biler, og måske burde han flytte derhen, hvor den motorløse sæbekassebil er den anvendte transportform. Det københavnske butiksliv er ikke i tvivl, de er ved at blive smadret, de lever i en respirator da deres kundeunderlag siver stille og roligt, og senest nu også på Amagerbrogade som skal omdannes til bilfri zone i 2018. En handelsgade som sprudlede af et righoldigt butisliv for 10 – 15 år siden, og som i dag mest er indrettet med ejendomsmæglere og stribevis af fast food.

Nykredit har læst kortene, og ville som alle andre i byen, tjene kassen på deres investering i ejendommen på Kalvebod Brygge, men her viser det sig, at de 1,8 mia. kroner man havde håbet på at få for Glaskuben, Krystallen og bygningen ved Otto Mønsteds Plads kun kan indbringe 1,3 mia. kroner. Salget er derfor foreløbig gået i vasken og afventer bedre tider. Man skal vist have adgang til de kommunale kasser for at kunne disponere over denne beløbsstørrelse i 2016, for at købe sig til et domicil i et drivhus på en afsides liggende plads, som området nu engang er. DSB er flyttet, Nykredit følger snart efter, og hvem mon bliver den næste.

Distortion er igen i år distortion

I 2015 blev vores gadedør smadret af en gruppe festfulde mennesker som hærgede i gaden. Det blev anmeldt, men ingenting skete. I år kan vi se de unge deltagere danse på taget af en bil på Nørrebro, og politiet holder sig bevidst væk, da det er for farligt at blande sig. Foreløbig er en pige voldtaget af ukendte, og der er vist en hel del knive i luften. Det er københavner fest så det vil noget.

Vi kan læse i avisen at omkring 70% føler sig generet af det affald og den støj Distortion er varemærke for, og affaldet er et omkring sig gribende problem : ‘Overtrædelse af Naturbeskyttelsesloven §89, stk. 1, ved på fremmed grund uden ejerens tilladelse, at have smidt affald i form af sammenkrøllet papir’. Det har Distortion jo, og kommunen fejer op.

Franz Beckerly fra Gasolin havde den frækhed at krølle en bøde sammen han havde fået for at køre uden sele. Det tog vist to betjente en rum at skrive på bøden ud på Gammel Strand, som jo bekendt ligger i Københavns kommune. I sin distortion smed Franz bøden væk, for at blive stoppet en gang mere, for at få en ny bøde for overtrædelse af § 89.

Bydelens p-licenser

Det bilfri Christiania er af Københavns Kommune fredet i klasse A+++ når det drejer som om det kriminelle miljø som sælger hash, fri adgang til at købe det, hvilket er ensbetydende med en kaotisk biltrafik, og en privatiseret cykelrute, som tager tusinder af borgere som gidsler dagligt i trafikken.

Samtidig siger kommunen skråt op når de melder ud, at christianshavnere har betalt for 1.579 p-licenser til de 1.237 registrerede parkeringspladser. En del af disse pladser er ovenikøbet reserverede til delebiler og handicappede samtidig med at cykler, knallerter og andet godtfolk betragter vej arealet som privat. Overbelægningen er på 102 procent, og en af de største i København.

København efterligner Christiania

Privatiseringen af Christiania, og den offentligt anlagte cykelrute, førte igen i går til en konflikt mellem Pusher Streets hashboder og politiet, som havde ærinde i en af hashboderne betjent af kriminelle. Det endte i stenkast, røg bomber og kanonslag rettet mod turister og lommetyve, men ikke desto mindre er Københavns Kommune på pletten, og melder ud, i den samme konfrontatoriske tone som Christiania benytter, at cykeltrafikken nu skal flyttes fra cykelruten til Torvegade. Her skal der nemlig nu afsættes mindst 2 x 3 meter til en bred cykelsti (som ikke kan anlægges på Christiania), 2 busbaner, og så er der vist ikke meget mere plads. Cykelruten er forudsætningen for trafik på Inderhavnsbroen, men det er tilsyneladende glemt. Men ikke kun Torvegade indgår i planerne, store dele af byens offentlige veje skal snarest kommunenaliseres til fordel for en ideologi, som hader biler og de som ejer en, bilisterne. På den måde undgår man fremover uventede besøg af politiet i det barrikaderede og bilfri Christiania, salget af hash i København kan uhindret fremmes (hvilket er kommunens politik), for politiet skal ikke blande sig i trafikpolitik, det har Morten Kabell belært dem om men, hvordan den tunge trafik skal afvikles i dette scenario, det melder historien ikke noget om. Det er heller ikke nævnt, at Prinsessegade dagligt har mellem 10 og 20 lægebiler med udrykning, brandudrykninger med tungt materiel mindst 4 x om ugen til Holmen, som sammen med bydelens eneste busbetjening i netop Prinsessegade skal manøvre sig frem mellem taxier og parkerede biler i det daglige, så det skal blive spændende at følge eksperimentet om København som bilfri by…..

Apropos fremkommelighed, så er den ny Arena i Ørestad med plads til 15.000 gæster planlagt uden en eneste parkeringsplads. De regner med til en start at afvikle 80 events om året, og det er planen, at medarbejdere og gæster cykler alternativt tager metroen. Hvis ikke må de benytte de 3.500 p-pladser som er anlagt til områdets øvrige aktiviteter. Pladsen er i forvejen trang, der ofte bilkøer til og fra motorvejen, og på en travl dag er det umuligt at parkere i Fields. Beboerne i City er derfor selvsagt nervøse for deres p-pladser, som de betaler næsten 1.000 kroner i licens for om måneden.

Fald i boligsalget

Juni 2016. Kvadratmeterprisen i København og på Frederiksberg har passeret de 40.000 kroner, det viser tal fra BRF, men det tager lidt længere tid at sælge, fra 3 til 9 måneder.

En rummelig familiebolig i København koster dermed omkring 6 mio. kr.

Maj 2016. Salget af lejligheder i København er iflg. Boligsiden.dk faldet med 16% de første 4 måneder af 2016 i forhold til salget af boliger i samme periode i fjor. En kvartalsopgørelse oplyser, at faldet i København by er på 26%, og i Hovedstadsregionen på 19%. Til gengæld går salget frem i områder hvor boligerne er billigere, hvilket er Vest- og Sydsjælland.

Der er lidt modsatrettede informationer om udviklingen.

JP skriver den 21. maj, at en ny boligboble lurer under overfladen i København. Priserne stiger, det virker selvforstærkende, og de er nu på højde med priserne før finanskrisen. Samtidig er salgstiderne kortere, ca. 80 dage før, nu 69 dage, men samtidig oplyses det, at liggetiden er steget med 5% til 68 dage det sidste år. Salget har i 2015 toppet de senere års salg med plus 7.000 solgte boliger, og denne udvikling til stigende priser giver panderynker hos økonomer, da flere og flere fravælger de dyre boliger i København.

Københavns infrastruktur i stormvejr.

 

På flere fronter er virkeligheden en anden end den bystyret ønsker sig. Det gælder selvfølgelig fri hash, og den positive særbehandling man ønsker at give det kriminelle miljø på Christiania, men aktuelt gælder det infrastrukturen i København, hvor byen ønsker sig yderligere statslig støtte til metroen, og et frontal angreb på Københavns Politi, da Morten Kabell mener de blander sig i hans korstog mod bilister.

Metro Cityringen er i dag alene Københavns Kommunes økonomiske ansvar, men By & Havn mangler igen penge til projektet, og Københavns kommune vil have Staten til at punge yderligere ud. Da Staten, i forbindelse med finansieringen af Sydhavnsmetroen i 2014, trådte ud af det i dag kommunale selskab By & Havn overtog kommunen efter eget ønske med kyshånd den fulde økonomiske styring, gælden på 16 mia. og samtlige forpligtigelser, men i dag mangler man så hjælp til at bygge Ny Ellebjerg station.

I en tid, hvor letbaneprojektet fra Lyngby til Ishøj til 11 mia. kroner økonomisk ses efter i sømmene med lup, og Staten sætter sig tungt på budget og styring (belært af metroen, red.), så vil Københavns kommune have sikkerhed for mindst 615 mio. kroner ekstra til at bygge Ny Ellebjerg, en underjordisk station de ikke havde planlagt, da Frederiksberg betinger stationen bliver underjordisk. Hvis ikke, så kan stationen ikke senere hægtes på et ben til Nørrebro. Staten tilbyder 250 mio. i en byggemodel, men Københavns Kommune afviser Statens løsning :

»Det er en løsning, der stiller flere spørgsmål, end den svarer. Finansiering bygget på fremtidigt byggeri, som ingen reelt kender værdien af, er jeg stærkt kritisk over for. Det ligner mest af alt fugle på taget«.

Skulle overborgmester Frank Jensen have udtalt. Det samme kunne man i sin tid have sagt om metroens passagerprognoser, i dag har den 57 mio. om året mod de oprindeligt anslåede på næsten 80 mio. sammen med hele metro cityringprojektets rentabilitet, men sådan er der så meget.

Men det er ikke kun metroen som har det svært. Morten Kabell, borgmester fra EL raser, han kan ikke kan få lov af politiet til, at nedlægge yderligere 80 parkeringspladser i gadeplan ved Frederiksholmskanal, og så nu hvor der kommer en ny p-kælder i BLOX. Bondam ville i sin tid slet ikke have p-pladser tilknyttet BLOX. Hele området omkring Café Kanalen skal gøres bilfrit, mener Morten Kabell, men trafikalt afviser politiet løsningen. Politiet skal ikke blande sig i trafikale spørgsmål (kun løse dem, red.), for det er trafikpolitik, og hvis politikerne synes, at der ikke skal være plads til biler, men kun til cykler, så skal politiet blande sig udenom. Politiet obstruerer flere projekter, siger Morten Kabell, borgerne har ikke noget at skulle have sagt, så Morten Kabell har tilsyneladende mistet overblikket, da byens udvikling bærer stadigt mere præg af en usammenhængende trafikpolitik. Politikerne gør nu politiet til syndebuk for det kaos som i dag er et faktum i byen, og grundlæggende er spørgsmålet som melder sig. Hvilken by er det som kommunen er i gang med at planlægge? Skal butikker og caféer lukke, eller skal de have varer bragt med ladcykler, og hvad med håndværkere og gæstetrafik til ministerier osv. for der ligger bortset fra en skole kun offentlige institutioner på stedet. Det virker som om nogen i kommunen handler og beslutter i panik, når denne type simple problemer ikke er afklaret planlægningsfasen. Man tillader byggeri af en ny mastodont, som så samtidig gøres til et stridsspørgsmål for de som har boet der hele tiden. Det virker virker panisk. Lige for tiden reklamerer ATP med udlejning af kontorarealer i et nyt domicil byggeri på Langelinie, hvor man vel nærmest kun kan lande med en helikopter! Det giver ikke mening.

Loppen mister musiktilskud

Spillestedet i Prinsessegade modtog sidste år 1,3 millioner kr. fra Statens Kunstfond i tilskud plus 970.000 kr. fra Københavns Kommune. Fra næste år bortfalder tilskuddet fra Staten.

Samtidig annoncerer Nemoland en række gratis sommerkoncerter igen i år, som støjmæssigt er til stor gene for de nærmeste naboer, som ofte oplever teknomusik til ud på morgenstunden i kølvandet på koncerterne.