Klik dig videre her. På rasmuss.dk bringer vi sidste nyt og sammenfatter vi de sidste 50 års udvikling i Københavns Havn. Vi følger uændret fornyelsen af Christianshavn, metroen & udviklingen i Københavns Havn.
Spisesteder Ude & Inde, Bydelens rendez-vouz på denne side opdateres løbende. Følger du dette link kan du læse om Christianshavnernet og om redaktionen.
Christianshavnernet.dk har siden 2004 været velbesøgt. Som nabo til Christiania har redaktionen i perioden 1973 til 2016 skrevet dagligt om udviklingen på Christianshavn – i Københavns Havn og om Metroen.
Den første udgave kan stadig ses her. Den blev udarbejdet i en tid hvor Internettet stadig var i sin vorden, og programmerne understøttes ikke længere.
Vi er blevet opmærksomme på, at 2004 udgaven med mange fotosider ikke viste alle. Fejlen skulle være rettet og skyldes flytning til ny server. En stavefejl i headeren har vi fortsat lidt problemer med.
B&W hovedsædet på Christiansbro blev i folkemunde døbt Ørkenfortet. B&W er forlængst fraflyttet, og Ørkenfortet har i en årerække fungeret som hovedsæde for Nordea.
Nordea er i dag også fraflyttet til ny lokaler Ørestad tæt på DR. I 2021 er bygningen under istandsættelse, og den skal fremover drives som hotel af NH Hotel Group, en hotelkæde med base i Madrid. NH afløser det oprindelig aftalte Hilton hotelprojekt.
Christianshavnernet fortsættes fremover på rasmuss.dk.
ATP har indgået en ny aftale om hoteldrift af Ørkenfortet med NH Hotel Group som skal erstatte aftalen med Hilton. NH driver 360 hoteller i 28 forskellige lande. Både rundt om i Europa og Latinamerika. Læs mere her om det ny hotel, som i 2021 er under opførelse.
LOLA åbnede dørene i november 2019 i Lille Mølle. De havde en god start, men i foråret 2020 lukkede covid-19 hurtigt restauranten ned.
I opstarten havde LOLA naturligt mange røde tal på bundlinjen, da de ny ejere havde foretaget store investeringer i restaurant og mandskab. I efteråret 2020 er det derfor nu blevet til et spørgsmål om overlevelse for denne nye restaurant på Christianshavns Vold.
BIEN, en forening på Christianshavn. Mange historiske fotos fra Christianshavn..
Siger christianitterne efter Covid-19 har lukket Fristaden, og har gjort hashsalg i bydelen til et christianshavner problem.
Selv, lukker de sig inde, mens salget bekvemt er flyttet ud i bydelen, som fortsætter ufortrødent i alle bydelens gader og stræder. Det har øget utrygheden for tusinder af bydelens indbyggere, og de mange besøgende. Nu frygter politiet samtidig en narkokrig, da leverancerne ikke længere kan komme ind i landet.
»Intet marked uden købere. De tager stadig til området for at købe, så de gør sig ikke kun skyldige i at give penge til kriminelle organisationer. De øger også risikoen for at smitte sig selv og andre«, siger Lars Ole Karlsen, der opfordrer køberne til at blive hjemme.
Hulda Mader, talskvinde for Staden : Vi oplever, at narkohandlen nu fortsætter på den anden side af stadens grænser, hvilket hun også havde regnet med.
»Da vi lukkede, udsendte vi en pressemeddelelse, og samtidig blev politiet orienteret om vores beslutning. Vi var selvfølgelig klar over, at hashhandlen ville flytte et andet sted hen, og vi går ud fra, at politiet nok også regnede med det. Det har så vist sig, at vi havde ret. Handlen fortsætter på den anden side, og selvfølgelig går det ud over christianshavnerne nu, men det er ikke vores ansvar«, siger Hulda Mader.
»Vi har mere plads til at se på hinanden, nu hvor vi holder lukket. Før var det vældigt voldsomt med turister, da vi er en af de største turistattraktioner, så det gjorde det lidt svært at være beboer. Men nu er her stille og roligt, og det er dejligt, for så er vi mindre stressede, selvom årsagen til lukningen er frygtelig«, siger hun.
Hulda Mader er stærk tilhænger af lukningen, da Christiania ellers ville have været et område med stor smitterisiko på grund af de mange mennesker samlet på et mindre sted.
»Jeg synes, det var godt, vi lukkede, da de fleste, der besøgte os, ikke holdt afstand eller overholdt den anbefalede størrelse på grupper. Så Christiania kunne blive et sted, hvor folk smittede hinanden«, siger Hulda Mader.
»Vi skal jo selv opretholde lukningen, og det kan være lidt en belastning, at vi christianitter skal stå vagt. Vi er også ramt af, at vi ikke må holde møder, så da vi holdt mødet om lukningen var det i fri luft«, siger Hulda Mader.
Beboerne skal selv sørge for, at andre mennesker ikke bevæger sig ind på Christianshavn. Så de går på vagt ved indgangene (til Christiania, red.) både nat og dag.
Kære læser
På jagt efter nye horisonter
Vi stopper udgivelsen af lokale nyheder på denne side. Vi har siden 2004 brugt information fra en bred vifte af sider med gratis indhold. Dette er af de fleste udbydere i dag ændret til betalingsindhold, og da Københavns Havn samtidig er taget under grundig behandling af andre lokalt orienterede operatører, så ser vi ikke nogen grund til at fortsætte udgivelsen. Om vi på et senere tidspunkt vender tilbage må fremtiden vise. De bedste hilsner til de mange trofaste læsere. Redaktionen
Adresserne ChrHavn.dk og Christianshavnernet.dk bibeholdes, og ældre indlæg opdateres med den udvikling som er på gang i bydelen. Det gælder fx Lille Mølle, Bastionen & Løven, som ikke længere er til salg. Udgaven som den kendes i dag forbliver derfor aktiv.
Til det første havneseminar kan man høre mere om planerne i havnestrategien, om hvilke muligheder man har som ny eller eksisterende aktør i havnen, og man kan møde By & Havns medarbejdere, der hver dag arbejder for at gøre havnen til et rekreativt, inspirerende og trygt sted for alle.Havneseminarerne er kun ét blandt flere tiltag, der skal skabe dialog og samarbejde med brugerne af havnen. I maj inviterede By & Havn alle med en god idé til en aktivitet i havnen til at indsende en ansøgning. På havneseminaret vil der blive fortalt om endnu flere tiltag.Program for det første havneseminar:
Havneseminaret foregår den 20. juni kl. 17-18.30 i den gamle mødesal hos By & Havn på Nordre Toldbod 7. Til arrangementet vil der være en let forplejning. Tilmelding sker efter først til mølle princippet og foregår ved at sende en mail til
Ekstra skriv den 8. januar 2019.
Har vi brug for 8 sporede motorveje omkring København til en overbelastet lufthavn, hvor man i stedet burde man overveje lufthavnens placering på lang sigt. Det mener de Konservatives minister Rasmus Jarlov i en tid, hvor lufthavnen i Kastrup og trafikken ind og ud af København må konstateres at skabe unødig trængsel. Det er ganske enkelt en katastrofe at lufthavnen har kunnet udvide, som den har gjort på Amager, som står tilbage med et hæmningsløst mastodontbyggeri. Kastrup lufthavn er ikke længere et aktiv for Hovedstadens indbyggere, men en belastning. Beton, støj, trængsel, domiciler og turisme har i de sidste to årtier omdannet bydele til spøgelsesområder, hvor en metro fører en frem til alenlange spadsereture i langstrakte korridorer, fyldt med fristelser, men mangel på drikkevand og toiletter. Med den hastighed udviklingen har på trafikområdet, så vil det blive tifold værre længe før 2040, så hvad skal vi med et busværksted på en kunstig ø? Vi har set det før, da vi i dag lever med fortidens manglende infrastruktur planlægning af den gennemkørende trafik i den Indre By, i Store Kongensgade og Bredgade, som siden gadernes storhedstid i 1950’erne er blevet byens pestilens. Undervejs i planlægningen af Københavns Havn glemte planlæggerne, det vi kender som By & Havn, også lige infrastrukturen, og det samme synes nu, at skulle ske igen. Efter et langt liv på det centrale Frederiksberg og et arbejdsliv i havnen i 1960’erne og 1970’erne, så var jeg i 2015 oprindelig en tilhænger af projektet Nordhale-Øen, men efter jeg i 2016 er flyttet væk fra byen, efter næsten 45 år på Christianshavn, ud i den friske luft, så må tommelfingeren vendes nedad for disse hurtige uigennemtænkte projekter. Det er i min optik en skandale, at der ikke laves en overordnet planlægning af hele hovedstadsstadsområdet, så vi kan undgå disse nyttesløse salamiløsninger, som ikke mindst bystyret i Københavns Kommune er ekspert i. Vi følger udviklingen og opdaterer.
9. januar 2019 : Regeringen har præsenteret planerne for etablering af ”Holmene”, som skal bestå af otte kunstige øer i Køge Bugt ud for Avedøre Holme, der danner ring omkring en niende ø, som skal huse rensningsanlægget ”Lynetten”, der efter planerne skal flyttes fra sin nuværende placering på Refshaleøen – klos op ad ”Lynetteholmen”.
Ny beboerlicens i forslag
Et køretøj indregistreret i Kbh. skal iflg. EL fremover koste 10.000 i beboerlicens.
I Kbh er registreret ca. 150.000 personbiler, hvilket modsvarer en indtægt på 1,5 mia. kr.
Hertil kommer erhvervskøretøjerne.
Forslaget blev nedstemt, men EL vil forsøge at få hævet afgifterne til efteråret under budgetforhandlingerne. Alternativet og SF er positiv stemt.
Aftalen undervejs :
I 2016 omsatte selskabet for 3,9 mio. og noterede et overskud på 353.298 kroner.
I 2015 lød omsætningen på 8 millioner kroner, og året før var den 13 millioner kroner.
*
Der reguleres på udspillet fra regeringen, som nu lyder på max udlejning i 70 dage (eje- leje eller andelsbolig) og et fradrag på 28.000 kroner skattefrit. Beløb derover skal indberettes.
Med aftalen bliver det muligt at samkøre oplysninger i CPR og BBR, samt kontrollere vand-, el- og varmeforbrug. Der har tilsyneladende været en mærkbar nedgang i hoteludlejningen, som skulle ligge til grund for denne regulering, på et tidspunkt, hvor det nærmest vrimler med ny hotelprojekter.
DE NY REGLER PÅ DR.DK
EL har på deres årsmøde vedtaget, at eftervederlag skal i partiets kasse.
Eftervederlag er ikke et særligt ondartet privilegium, som skal behandles anderledes eller eksempelvis betales tilbage til statskassen eller kommunekassen, lød argumentet fra hovedbestyrelsesmedlem Michael Voss under debatten på årsmødet.
Den kritik EL har rettet mod andre gælder ikke dem selv, og sætter en tyk streg under partiet som, ja døm selv.
Hvis EL bliver spurgt om sagen giver stof til selvransagelse, da reglen bøjes til egen fordel når det gælder EL selv, så svarer de udenom, så det er på sin plads at betegne dem som revolutionere vendekåber.
Der er nu flere, der flytter ud af København end til hovedstaden. Det viser en opgørelse fra Dansk Byggeri. I 2018 flyttede 42.600 mennesker til København – men 44.000 valgte at skifte københavneradressen ud med noget uden for byen. Undersøgelsen handler om til- og fraflytning i de danske kommuner, og hovedstadens indbyggertal er alligevel stigende. Det skyldes blandt andet en høj fødselsrate og tilflytning fra udlandet.
Salget af projektboliger er i 2019 på det laveste niveau i mange år, og generelt er ejerboligmarkedet sløjt i København.
En opgørelse på Boligsen.dk viser, at der fra marts 2017 til marts 2018 er solgt 36% færre ejerlejligheder i Indre By/Christianshavn.
Projektsalget er halveret.
Distrikt Brønshøj – Husum topper listen med minus 45%, Amager Øst (Amager Strand) – 34%, Amager Vest minus 25% og Vesterbro minus 39%.
Kun Frederiksberg med minus 4% holder skansen. Det er boliger på + 95 m2 som det især er gået udover.
Kommunen har dermed fået noget at tænke over, da der samtidig er mangel på skoler og institutionspladser i årene frem. Forklaringen skulle være, at københavnere føder flere børn end forventet, men den virker lidt søgt, da de er planlagt for mindst 7 år siden. Det tyder på, at vi igen skal udsættes for en omgang HOVSA løsninger med barakker og pavilloner, som har kendetegnet Christianshavn i rigtig mange år.
Københavns Kommune, som sætter en dyd i at gøre livet svært for bilister, både i By & Havns regi, og i Kommunens eget regi, sættes under pres af ny regler :
Regeringen og Dansk Folkeparti har nemlig aftalt at stramme den statslige ordning, så kommuner med mange p-afgifter, fremover får et lavere statstilskud.
Ifølge økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille skal p-billetter ikke være en “pengemaskine.”
– Vi skal ikke straffe travle familier, der er afhængige af bilen for at få hverdagen til at hænge sammen, og erhvervsdrivende, der har behov for at transportere deres varer ud til deres kunder.
– Når bilisterne betaler for at stille bilen, skal pengene gå til trafikale investeringer. Regeringen og Dansk Folkeparti vil derfor indføre en mere stram og simpel modregning.
Vurderingen er, at den nye model vil øge modregningen med 300-350 millioner kroner om året. Ifølge ministeriet fik kommunerne i 2016 i alt 800 millioner kroner på salg af p-billetter og afgifter. 253 millioner kroner af den pose penge kom fra afgifter for ulovlig parkeringer. Kilde DR (ritzau).
Frank Jensen er enig i, at familier med bil i København ikke skal straffes, men ikke desto mindre er det præcis det kommunen gør igen og igen. Gadearealet forvandles til cykelparkering, kommunale containere, og et stigende antal reserverede p-pladser til el-, dele- og invalidebiler samt til de to hjulede etc. etc.
EL er fornærmede, og udtaler : ”København bruger ikke betalingsparkering som en pengemaskine. Vi bruger betalingsparkering til at regulere trængslen. Sætter vi prisen på parkering ned, bliver det mere attraktivt for pendlerne at tage bilen, og så vil trængslen stige. Det er regeringen måske ligeglad med. Men jeg agter fortsat at bruge betalingsparkering, der er kommunens eneste redskab til at sikre bedre fremkommelighed.”
Frank Jensen føler sig forfulgt, og skal nu spare ekstra 800 mio. kroner i 2019, udtaler han til Lorry.
Apropos, så går By & Havn sikkert fri på et tidspunkt hvor By & Havn har leveret et overskud på omkring 170 mio. Det bedste resultat nogensinde, som er hjulpet godt på vej af p-afgifter.
I dagspressen kan vi samtidig læse, at Jens Kramer Mikkelsen er blevet bedt af bestyrelsen om at fratræde sin post i By & Havn.
Morten Kabells eftervederlag
Carl Holst fra V fik med grovfilen af EL for hans eftervederlag, og gik af som minister. Morten Kabell i samme situation skulle aflevere dobbelt lønnen til et godt formål, men pengene er havnet i partiets partikasse. Det har EL ikke nogen moralske skrupler over. Penge lugter ikke, som de siger, men det gør partiet.
Det er københavnernes kommuneskat som betaler gildet, og hvem rager ikke til sig når det er muligt. EL har endog svinet andre til for det de selv gør, så det viser sig, at EL ikke en pind bedre end andre grådige aktører med snablen nede i de offentlige kasser.