Almene boliger

Alment byggeri er måske nødvendigt, men efter vor opfattelse ikke ønskværdigt.

Beboerne i et alment byggeri har som udgangspunkt  ikke noget at være fælles om udover de mangler en bolig (ofte tilskudsberettiget). Det er således ikke en homogen beboerskare som sættes sammen.

I København er de almene boliger dyrere i drift, end i resten af landet,  ikke som følge af grundpriser, men beboersammensætning og forskellige boligsociale forudsætninger spiller sammen med krav om serviceniveau en rolle for driften. Ejendomswatch.

En almen bolig på Christianshavn, AAB, KAB og Lejerbo, er da absolut heller ikke billige, men alligevel populære på grund af beliggenheden tæt på Volden, Kanalen og City.

Det er således ikke lokalmiljø eller atmosfæren, som er trækplaster i dag, historie i en arbejderbydel som er transformeret til et velhaver kvarter.

Boformen tiltrækker af forskellige årsager. Lejebolig, beliggenhed, pris, og indretning, og resultatet er ofte beboere, som er uden kontakt til nærmiljøet. Lige børn leger bedst, siges det, og det forskellighederne kan aflæses i leg, fritidsaktiviteter og skolevalg.

Eller boformen bliver et samlingspunkt for ligesindede, som udvikler et stærkt sammenhold, ofte betegnet som en ghetto, da det primært er indvandrere som finder sammen.

Så begrebet mangfoldighed har ikke hold i virkeligheden, og det giver ikke mening, at sige at direktøren skal bo side om side med rengøringsassisten, for det sker ikke. Mangfoldighed i byen er et kommunalt værktøj, et begreb uden indhold.

Fordelen for boligselskaberne er, at flere skal deles om at betale regningen, når folk flytter eller måske flygter fra misligholdelse og istandsættelse, fra en mangelfuld og ildelugtende renovation, ofte beskidte udearealer i omgivelser der som regel ender i en generel misligholdelse af fællesarealer.

Det skribentens erfaringer, at det alene er boligselskaberne som har fordel af de mange penge som anvendes på denne form for byggeri, så at placere 7 almene boligejendomme midt i et rækkehuskvarter eller omvendt er ikke ensbetydende med livskvalitet.

Foldschack blander sig i Bandedebatten

Fri hash og høstfester skal løse problemet.

Den idylliske kriminalitet på Christiania er på vej ud af kontrol som følge af banderne, mener Foldschack

Læs Politiken den 16. august.

Københavns kommune og politiet sætter ind med ny tiltag.

Børn af forældre som er bandemedelemmer er i fare for at blive ny bandemedlemmer, og hjemmebesøg er en del af en ny indsats, men er af gammel dato.

Denne form for indsat blev i 2011, af en nu afgået sagsmedarbejder  i et telefonisk indspark i Lars Triers udsendelse  om bander den 7. august, skrottet politisk. En indsats som bar frugt på landsplan, som ingen af de tilstedeværende kendte noget til!

København ligger som København har redt

Søren Pind bringer et indlæg på hans blog i Berlingske, og retter fokus mod de almene byggerrier, og vi har tilbøjelighed til at give ham ret.

Og Rozenkrantz Theil imødegår kritikken.

Bandedebatten

* 13. august: Politiet modtager klokken 23.07 en anmeldelse om et skyderi ved Mimersgade.

* 12. august: To tilfældige mænd bliver ramt ved Den Røde Plads på Ydre Nørrebro. To personer på en knallert kom kørende til stedet, og passageren på bagsædet affyrede seks til otte skud mod de to ofre. 

* 11. august: Politiet rykker ud til en anmeldt skudepisode i Københavns Nordvest-kvarter. Ingen bliver umiddelbart ramt. Politiet finder et stykke derfra en bil med et skudhul i.

* 10. august: Torsdag aften bliver der skudt hele tre steder i København. Et af skyderierne sker i Nordvest, hvor en tilsyneladende tilfældig 27-årig mand var i skudlinjen. Kun mandens knallert bliver dog ramt. De to andre skudepisoder torsdag skete i Tingbjerg og i Korsgade på Nørrebro.

* 9. august: Omkring klokken 22 bliver en tilfældig familiebil beskudt omkring Mjølnerparken. Politiet ved ikke, hvorfor der blev skudt, men betragter episoden som banderelateret.

* 8. august: En vildfaren kugle ender i en sofa i en lejlighed på Lundtoftegade, mens en person var til stede i lejligheden. Personen har ingen banderelationer, og politiet mener, at det var tilfældigt, at netop denne lejlighed blev beskudt.

* 5. august: Kort efter midnat bliver en 19-årig mand skudt i benet i Mimersgade på Nørrebro. Offeret var en tilfældig mand, der intet har at gøre med bandekonflikten.
* 4. august: En 17-årig dreng bliver det tilfældige offer, da to mænd på knallert skyder ham i foden i Tingbjerg.

* 4. august: Der bliver kort før klokken 13 affyret skud mellem to biler på Rovsingsgade i København. En bliver ramt. Politiet mener, at der er tale om "en bytter" efter et skyderi i samme gade 25. juli.

* 2. august: En 24-årig mand bliver ramt i ballen, da to mænd på en knallert åbner ild i krydset mellem Tomsgårdsvej-Tuborgvej og Frederiksborgvej.

* 1. august: To mænd på knallert affyrer flere skud på Nørrebrogade. En mand bliver ramt i den ene balle.

* 28. juli: Flere skud bliver affyret i Mjølnerparken. Tre biler, men ingen personer bliver ramt.

* 25. juli: En 26-årig mand bliver ramt af to skud i benet, da en bil stopper op i Rovsinggade, og en mand affyrer 8-10 skud. Kort efter bliver to mænd på 23 og 29 år anholdt i Mjølnerparken. De bliver dagen efter varetægtsfængslet.

* 14. juli: Der er skyderi i Mimersgade. Politiet finder efterfølgende afskudte hylstre, og dagen efter finder politiet et skudhul i en kaffebar på Heimdalsgade.

* 16. juni: Ukendte personer affyrer skud fra en knallert på Frederiksborgvej. To af skuddene rammer ruder i en kiosk og i en lejlighed. Ingen bliver ramt.

* 13. juni: På Gadelandet i Husum kommer to personer på en knallert kørende forbi en gruppe personer om eftermiddagen. Den ene affyrer mindst 12 skud mod gruppen. Politiet mener, at der er tale om "en bytter" for et skyderi samme morgen på Bogtrykkervej.

* 13. juni: Der bliver skudt på Bogtrykkervej i Nordvestkvarteret nær Tagensbo Skole natten til 13. juni. Politiet finder flere patronhylstre, men ingen gerningsmænd eller nogen ramte.
Kilder: Københavns Politi og Ritzau.

/ritzau/ 14. august

Er fri hash vejen frem?

Lars Trier gjorde sit ypperste i sit program på 24/7 om mandagen for at påvise, at fri hash vil dæmme op for bandekriminaliteten. Lars Trier, cand. scient. pol fra KU i 2003, er nabo til Christiania, og han brugte Christiania som eksempel på en forfejlet narkopolitik.

Mere af det samme, som vi har hørt på i årevis. Milliarderne fra hashsalg skal i de kommunale lommer, og banderne ophører (udsultes, red.).

Han havde den 7. august inviteret flere gæster, sikkert for at få bekræftet denne tese, men ingen var enig med ham.

Trine Bramsen fra S kunne endog oplyse om, at i Colorado, USA, hvor de har haft et forsøg med fri hash i 5 år, er netop udkommet en rapport om resultaterne, som siger, at kriminaliteten efter frigivelsen er steget. I Holland skulle resultater vise det samme.

Frank Jensen er interviewet til Politiken den 13. august, og han finder ikke det forebyggende arbejde har slået fejl.

Hvis ikke Frank Jensen kan se, at bandernes aktivitet hænger sammen med den kriminelle hashandel som forbundne kar, så er han blind.

Arnestedet er Pusher Street på Christiania, og der eksisterer ikke noget som er mere eller mindre kriminelt. Tillades det kriminelle miljø på Christiania, som kommunen jo nærmest har babysittet, så eskalerer udviklingen.

Det havde været så meget nemmere at tackle problemerne i 2004, end det er i 2016. Det er jo de unge fra dengang, mange sikkert med erfaringer fra gadekampe, som i dag hærger i gaderne.

Læs også TV 2 Lorry : Vær far inden det er for sent.

Butiksdød i ny bydel

Carlsberg grunden

For tiden er der fuld gang i at omdanne Carlsberg grunden til en ny bydel, men noget er gået galt.

Børsen og Berlingske skriver begge i dag om butiksdød.

Butikkerne i Carlsberg Byen går konkurs på stribe

Ambitionerne var store i Carlsberg Byen, som de er det i Ørestad og i flere andre ny bydele i havnen. For tiden i Nordhavnen, som er uden butiksliv overhovedet. Her er der til gengæld lokal utilfredshed og protester fra de ny beboere over byggeri af flere ungdomsboliger end oplyst, da folk købte, som ad omveje skal fylde tomter, da kommunen har fundet et hul i lokalplanen.

Eksklusive lejligheder, et torv, et nyt levende kvarter skulle danne ramme om den ny Carlsberg bydels idenditet. Vi har set det samme tema gå igen og igen i mange lokalplaner, men butikkerne kan ikke leve. For mange af de mindre erhvervsdrivende er Carlsberg Byen blevet et decideret mareridt, skriver Børsen. Der er alt for få brugere i forhold huslejens størrelse, eller måske de søger noget helt andet!

»Min lejekontrakt med Carlsberg Byen har foreløbig kostet mig en mio. kr., og tabene fortsætter måned for måned,« siger ejeren Ibrahim Yildiz.

»Vi går fallit på stribe, hvis huslejerne ikke sættes ned, og der lempes på vilkårene,« fortsætter han.

Også i pølseforretningen Steff’s Place er humøret helt i bund.

»Det går ikke godt. Jeg står over for at lukke i slutningen af måneden. Pengekassen er tom, og jeg lukker med et kæmpe underskud,« siger pølsemanden, der ikke ønsker sit navn frem.

Huslejen udregnes efter områdets forventede frekventation, og det er tydeligt, at teori og praksis er to forskellige verdener.

Banderne i Kbh

Den manglende indsats mod den tiltagende kriminalitet i København sætter i disse dage sine spor.

Unge drenge på knallerter skyder uden nogen form for motiv tilfældige borgere, primært andre unge, ned på gaden.

Politiet opfordrer til påpasselighed, hvis man bevæger sig udendørs.

Det er en konsekvens af en manglende kommunal indsats i de forskellige bydele de sidste mindst 15 år .

Vi savner et svar på hvad kommunen vil stille op, og ikke bare henvisninger til politiet, som vi har for vane de gør gang på gang.

Kommunen er selv en del af problemet.

Nyt i Juli

Studieboliger

I juli 2017 er der 598 boliger på 1 og 2 vær. lejligheder til salg i hovedstaden til en gennemsnitlig pris på 2,8 millioner kroner. I 2006 var tallet på 3273, så noget tyder på der kommer et pres og et nyt prisboom på udlejning.

I Nordhavn er de ny beboere begyndt at beklage sig over, at der bygges stadig flere studieboliger, da der skulle være problemer med grundsalget, og hullerne skal jo fyldes op? De har købt under falske forudsætninger!

Restaurant BARR flytter ind i NOMAs gamle lokaler.

Se Rendez Vous.

Christiania aktion

Den 6 juli fjernede politiet nok engang det opsatte hegn inde på Fristaden som skal beskytte Pusher Street. Læs nyheden på EB

Copenhagen Street Food

Madmarkedet på Christiansholm får luft under vingerne, hvor det til foråret fortsætter i en ændret udgave på Refshaleøen. Der skulle blive tale om et helt nyt hold kokke, og flere aktiviteter.

Endnu en domicil ejendom solgt

Alm. Brands bygning på Rådhuspladsen med Alm. Brand bank, klasselotteri og advokatkontorer er solgt for 590 mio. kr. til en engelsk fond. Bygningen skal renoveres, men der foreligger ikke noget om fremtidsplanerne.

I Sydhavnen på A. C. Meyers Vænge, nabo til Aalborg Campus (tidl. Nokia), skal ejendomsselskabet Patrizia opføre et boligbyggeri på 18.660 m2.

MT Højgaard skal stå for opgaven. Bebyggelsen består af i alt 176 boliger med både rækkehuse og lejligheder, samt af et mindre antal butikker primært centreret omkring kvarterspladsen i syd.

Fra nord til syd bliver anlagt et grønt strøg. Fra øst til vest brydes bebyggelsen af en grøn kile, som anlægges med gang- og cykelruter til Teglværksholmen og Sluseholmen.

De 56 rækkehuse er i 2, 2½ og 3 plan, og alle er med både for- og baghave. Boligerne i 2½ plan har også tagterrasse orienteret mod syd. De i alt 120 lejligheder er lejligheder til unge og familieboliger. Derudover opføres butikker, caféer og beboerlokaler i områdets stueetager.

København, et sort hul

Er der styr på den sociale udvikling i København?

Som led i en forbedret helhedsindsats for byens socialt udsatte familier viser et notat, bestilt og stilet til Anna Mee Allerslev, de Radikales Beskæftigelse- og Intergrationsborgmester, at 187 storfamilier i Tingbjerg modtager 82,6 mio. kroner om året af kommunen i tilskud.

I gennemsnit modtager hver familie et tilskud på 443.000 kr., men i praksis modtager 50 ud af de 187 familier mere end 600.000 kr. hver. Hvem betaler disse tilskud. Det gør skatteborgerne i København, hvor kun kun borgere i rigmandsghettoer kan matche denne indtægt………! Kilde TV 2 Lorry.

Borgmesteren synes det er mange penge, men sådan er det vist bare?

Læs avisens blogger om forvaltningen. København sender byens borgere ned i et sort hul.

Livets gang

Kommunen gør det og borgerne gør det. De rager til sig efter bedste evne. Færre og færre betaler skat med glæde, respekten for velfærdsstaten daler, da mange synes der svines med de fælles midler. Kommunen sælger havnen uden en masterplan til højstbydende, så prisen på en bolig stiger, og de såkaldte rigmandsghettoer, hvor ejendomsspekulanter skummer fløden, skyder op som paddehatte. Den kommunale service i flere forvaltninger halter efter lovgivningen, ansvarlige borgmestre skubber ansvaret fra sig, eller er i møder og svarer slet ikke. De politiske skandaler tager til. Sundhedsvæsnet er på hælene, Københavns infrastruktur er misligeholdt og trafikken i smadder, mens borgerne på sin side udlejer værelser til studerende, til overpriser, for at kunne betale huslejen. Endnu nogle tusinde står på spring i løbet af august til boliger som ikke findes. Det sviner overalt, og mange brokker sig over byrummene, de mange events og støj, men især over bilismen. Ansvarsforflygtigelsen for byen tager til, mange flytter ud, mens andre sælger deres hjem til turister, om det så er til, Bed and Breakfast eller til AirBNP, og hvem ved, om det kun er huslejen, og ikke ens forbrug af hash som skal finansieres, samtidig med banderne frit uddeler slik på legepladserne. Kommunale prioriteringer, dyre boliger, vejarbejder, sløseri med borgernes penge, kommunalt pengespild, fri hash, og deleøkonomi er blevet både byens vartegn og pestilens. Byggerierne i de ny bydele bliver i al ubemærkethed stadig højere, så der er plads til flere i byen, nogle bliver til højhuse, som giver plads til endnu flere, som alle skal bevæge sig på stadig mindre plads, til de stadig stigende priser. Provinsens forældrekøb presser ekstra på, så der er rift om de dyre boliger i den billige ende, og flere af byen oprindelige borgere bliver efterladt på perronen uden mulighed for at skabe sig en ordentlig tilværelse. Redigeret 30.07.2017

Trængsel i København

En trafikal borgerkrig

Det er ikke kun bilister i København som ønsker bedre forhold. Det samme gælder cyklister. En ny Kantar Gallup-måling for Berlingske viser, at et flertal af københavnere ønsker bilisterne ud a byen. Det indre København skal spærres af, men hvad er det indre københavn?

Det bliver uden tvivl et vigtigt spørgsmål i valgkampen, men hvis byen skal spærres af for borgere med bil, hvad så med ministerier, domiciler, hoteller, turisme, instutioner, erhverv etc. etc.

Trafikproblemerne er politisk selvskabte problemer, da der intet er gjort ved den københavnske infrastruktur i årtier.

NB. Og så vil ihærdige folk have Formel 1 racerløb langs Havnen over Knippelsbro og Langebro. Byen har i forvejen en lang række events som spærrer beboerne på Christianshavn inde, men borgerne tæller ikke meget i dette lotteri om at vinde turisternes gunst.

Københavnerene har 120.000 biler eller 16.000 flere end i 2010

Copenhagen Towers

FN og EU agenturer

EMA – European Medicines Agency – skal i forlængelse af brexit, sammen med den europæiske bankmyndighed EBA, flyttes ud af London .

Copenhagen Towers er nabo til Crown Plaza Hotel i Ørestad, og regeringens bud på lokaler. Gratis husleje i 20 år er en del af tilbuddet. EMA har brug for 27.000 m2 kontorareal til omkring 900 medarbejdere, og det skal flyttes tilbage til fastlandet.

Det ligger hensigtsmæssigt for Kastrup Lufthavn, og mener regeringen, har stedet en god placering for familierne, men ikke alle er vist lige enige i den påstand. Ørestad er ikke nogen ønske placering for de 900 medarbejdere, som nok har svært ved at se sig selv bo i den bilfri, vindblæste og forladte bydel, som er ved at udvikle sig til lidt af en ghetto med lidt af hvert.

Der burde man have taget ved lære af den viden myndighederne har, for FN byen kunne rekrutteringsmæssigt ligne disse agenturer med overvægt at højtlønnet arbejdskraft, som absolut ikke bor i Ørestad. Så set udefra ligner det et forsøg på at få udsolgt i Ørestad, at skabe et trafikunderlag, mere end det kan betegnes som et godt tilbud til medarbejderne i agenturerne.

Transport spiller en væsentlig rolle, og trafikken fra Ørestad er i dag på flere tidspunkter sandet til, men måske der kan skabes plads i Sverige!!

By & Havn har i deres seneste nyhedsbrev omtalt Ørestad. De skriver indledningsvis :

Planen for Ørestad Syd er baseret på en ambition om at give de bedste muligheder for fællesskaber i bydelen – både de små og nære fællesskaber og de store, der tiltrækker besøgende fra hele København. Derfor er gader og byrum i Ørestad Syd indrettet i varierende størrelser og med forskellige aktiviteter.

De små gader med rækkehuse er indrettet, så det helt nære lokalmiljø kan opstå. Her kan man sende sine børn ud at lege på trafiksikre veje og møde sin nærmeste naboer. I tilknytning til de tre nord-sydgående veje giver kvarterets parker med lege- og aktivitetselementer mulighed for at samle beboere og skabe fællesskaber på tværs af kvarteret. Asger Jorns Allés mange aktiviteter forventes også at tiltrække besøgende fra andre bydele, mens Fælledpromenaden langs Ørestads bykant giver besøgende fra nær og fjern udsigt til Kalvebod Fælled og resten af den storslåede Naturpark Amager……..

Københavnermode

Eller er det bare en københavner dille.

København har langt de fleste kontanthjælpsmodtagere. I aldersgruppen 18 år til 64 år er 8 ud af 10 ægtepar på kontanthjælp borgere med ikke vestlig baggrund, og de synes at have gjort opholdet på en midlertidig ydelse til en permanet levevej. De seneste tal er fra 2015.

Berlingske skriver : Hvis medlemmerne af Borgerrepræsentationen skulle være i tvivl om forholdene, bør de læse en undersøgelse fra oktober 2016, som viser, at København havde »markant« flere borgere end andre kommuner, der har modtaget kontanthjælp i mere end ti år. Intet andet sted i landet er man i nærheden af Københavns niveau.

Borgmester Anna Mee Allerslev udtaler, at vi kigger på det, men det har kommunen gjort i mange år uden der er sket ret meget.

Hvem betaler prisen for denne manglende forvaltning? Ja det gør i første række kontanthjælpsmodtagerne selv, men samfundet påtager sig den økonomisk byrde de er, hvor et system fastholder borgere i en urealistisk virkelighed permanent.

Hvor mange, ja vi taler vel om nogle tusinde personer, som synes at blive flere og flere.

Burka og Nigab på mode

Anna Mee gik imod et forbud, og der har været lidt polemik omkring de Radikales holdning, som vi ikke kender.

Men en Burka klædt kvinde står næppe i række for at få et job……..

Trafikomlægning nødvendig

Hoteller på Christianshavn

Der findes ikke hoteller i bydelen, undtaget Artic Janus og Cph Living på to skibe ved kaj, men for tiden er 3 adresser i spil.

Et hotel forventes i Søkvæsthuset, et på Christiansholm, og et i Ørkenfortet. Måske endnu et er i støbeskeen. Det stiller krav til infrastrukturen.

Hoteller har brug for busser og taxier, og de er i forvejen en pestilens for borgerne i bydelen.

Denne mertrafik vil sammen med ny trafik til Christiansholm, Kuglegården og Arsenaløen øges på bydelens ømtålelige strækninger, og de i dag kendte spærringer langs kanalen må ophæves, for ellers bliver det nærmest umuligt at betjene de planlagte aktiviteter.

 

Christianshavnernet skriver om udviklingen