En Havn med muligheder – Høringen er slut 28.10 Temaer i høringen : Flere aktiviter, Bedre adgang til Vandet, Flere opholdssteder, Bedre ruter og forbindelser, En ren og indbydende Havn, En Havn med sund natur, Events og midlertidige projekter, Variation og plads til alle. Inputs fra Trekroner til Slusen i de områder som stort set alle er optaget. Nordhavn, som sammen med Refshaleøen, er de eneste tilbageblevne ledige arealer, var ikke en del af høringen. Refshaleøen, som ikke er omfattet af By & Havns grundsalg, er sat på stand by.

H.C. Ørstedsværket 2012

Det er nok også snart slut med Enghave Brygges særegne identitet med H.C. Ørstedsværkets dominerende arkitektur. Lokalplanforslaget som indskrænker havneløbet med kanaler og huse ud mod vandet er vedtaget i 2013, og nye rigmandsghettoer forventes at dominere området. Det bekymrer pludselig i kommunen, at Sydhavnen, med de ny boliger på Sluseholmen og Teglholmen, kan opdeles i fattige og velhavende enklaver, for det bliver næppe de lokale sydhavnsbeboere, som flytter ind på Enghave Brygge. I Kongens Enghave er 1/4 af beboerne på kontanthjælp, ca. 1/2 har alene en grundskole, levealderen er i snit 5 år lavere end i resten af byen, og EL fik næsten 1/5 af stemmerne ved sidste folketingsvalg. Cirkuspladsen bagom Fisketorvet skal også bebygges med eksklusive boliger og domiciler. Skanska vil bygge 170 boliger og 26.000 m2 til erhverv. Et forslag som også er blevet vedtaget. Hertil kommer udbygningen af området vest for Kalvebod Brygge ind mod Kødbyen og Vesterbro. »En by er kun interessant, hvis den både har det mainstream – og samtidig de billige arealer og lokaler, hvor alt det alternative kan ske«, Jens Kvorning, professor på Kunstakademiets Arkitektskole og leder af Center for Byplanlægning, i Politiken. Mainstream kan betyde avantgarde konverteret til nutidens livsstil, men ingen ved om den også er fremtidens livsstil, og det er i sig selv et problem, at den samlede Havnefront udtrykker en bestemt tidsbølge, med meget futuristisk byggeri. Det spørgsmål Christianshavnernet stiller sig er, hvorfor den planlagte fornyelse, er en fornyelse som alene kommer til udtryk i arkitekturen, og ikke i planlægningen og indretningen af lokalmiljøerne. Det er nærheden til restaurationer, natteliv og det kulturelle udbud i det indre København, som er tiltrækningskraften i de ny bydele. Udviklingen er derfor snarere et udtryk for kommunal kassetænkning, hvor man om sin egen planlægning nu er begyndt at benytte glosen rigmandsghettoer, og derfor må man spørge sig selv om en lokal forvaltning magter at planlægge på en storbys vegne? Byen København er ikke kun kommunen København, som for tiden har omkring 557.000 indbyggere, men den er også Dragør, Glostrup og Gentofte. Byens udvikling kan derfor anskues på flere måder.  Det er i den kommunale valgkamp i 2013 anskueliggjort af Frank Jensen, som vil have København til at betale for P-Huse og gratis pendlerparkering i omegnskommunerne. I de sidste 20 – 30 år har især de frilagte kaj- og godsarealer langs Havnefronten og opfindelsen af Ørestad tiltrukket investeringer. På Havnefronten begyndte det på Larsens Plads og Toldboden, derefter i Søndre Frihavn, og siden på Kalvebod Brygge, Sluseholmen og i Havnestaden. Der er bygget, og der bygges stadig stort set kun domiciler og eksklusive boliger, som tiltrækker ny borgere, og det er godt nyt for kommunekassen, men måske denne koncentration af en ensartet mainstream er skidt nyt for byen, da udviklingen i al ubemærkethed samtidig suger kraften ud af udviklingen andre steder.

Cykelslangen blev i 2015 en realitet Cykelslangen, som er en forlængelse af Bryggebroen op forbi indkøbscentret Fisketorvet, er ikke kun forsinket, den bliver også en del mere kostbar end forventet. M.T. Højgaard betaler for tiden dagbøder pga. forsinkelsen, men ejerforholdene er uafklarede, da slangen bliver anlagt på privat ejet grund. I sidste instans bliver det formodentlig skatteborgerne som skal punge ud. Der er afsat 32 mio. kroner til projektet.