Først til mølle får først malet

By & Havn (Københavns Kommune) skriver : Priser – beboere med P-licens. Som beboer i Ørestad er det muligt at købe et parkeringskort til brug i parkeringsanlæggene. Parkeringskortet giver ikke ret til at parkere på gæste- eller korttidsparkeringspladser. Prisen for et abonnement i Ørestad City og Syd er jf. aftalen til 954,- pr md. (pr. 1/4- 2016). Prisen er uanset, om man parkerer i p-hus eller på terræn.

Med Royal Arena er p-licensen annulleret. Først til mølle får først malet princippet er indført.

Beboerne i Ørestad har af By & Havn fået besked på, at deres P-licenser ikke gælder til de godt 300 P-pladser ved Royal Arena, når der er arrangement. Det er reserverede VIP pladser.

Og 300 pladser rækker som en skrædder i helvede når der forventes 3.000 biler og 16.000 gæster. Den i forvejen godt fyldte metro skal kunne aftage 6.000 flere i timen….. Og så er der busserne og lastbilerne og alle de andre på et sted som har været et trafikkaos under hele byggeperioden.

By & Havn oplyser, at det er planlagt sådan, at erhverv kan frit bruge p-pladserne om dagen, og beboerne har dem om natten. Ellers kan P-hus butikken ikke løbe rundt. Det er vist det eneste By & Havn projekt som giver overskud, så det siger i sig selv noget om planlægningen af en ny bydel, når man tænker på en udnyttelse som svarer til en planlagt overbelagt flyafgang.

Beboerne kan ikke forvente at kunne parkere tæt på deres bolig, og er der ikke plads må de køre igen. Sådan er det i København.

Lufthavnstrafikken

Nu melder kommunen ud, at folk skal tage metroen til koncerterne, og der  kan opstå trafikproblemer, samt, at der kan opstå kødannelser til lufthavnen. Folk opfordres til at tage hjemmefra i god tid, hvis de skal nå et fly under events, og events er kommet for at blive året rundt…..

Januar 2017

Christiansholm

Indsigelsesfristen er udløbet, og der kan udover borgernes forskellige holdninger til projektet, godt opstå problemer, da Energinet og Radius ikke umiddelbart kan vurdere om, og hvordan, deres kabeltrace berøres, og om anlæggenes kan forenes med byggeplanerne.

Ørestad almene boliger.

56 AlmenBolig+ under opførelse i Arena kvarteret har i januar modtaget 1080 ansøger på 4 dage, fra ouverturen torsdag til søndag. Boligerne er på mellem 86 -130 m2 og koster fra 7.000 til 10.000 kr.  + selvindretning af køkken mm. samt de løbende driftsudgifter til el, vand, varme, tv mv.

Københavns Containerhavn

Kalundborg har lagt sig ud med København, da de ønsker at overtage aktiviteterne.

AirBNB

Københavns Kommune vil sætte et loft for udlejning, som det også sker i andre storbyer.

Borgerservice i Amagercentret

Til stor fortrydelse har vi konstateret at Borgerservice, den formodentlig mest brugte af christianshavnere, er flyttet til Kvarterhuset, som også rummer bibliotek, men som ligger akavet for offentlig transport, og et stykke længere væk fra metroen. Det er åbenbart en ny mode at placere offentlige kontorer på skæve adresser. Nyropsgade er jo heller ikke en adresse man lige kommer forbi.

Copenhagen Marriott Hotel er solgt.

ATP Ejendomme og PensionDanmark har købt hotellet opført i 2001 af Solstra Investments til omkring 1 mia. kr., som selv købte det i 2014 for mellem 600 og 800 mio. kr. Hotellet har 406 værelser og er på ca. 24.000 m2.

Marriott er udlejet til BC Hospitality Group A/S, der driver hotellet under en franchiseaftale med Marriott. BC Hospitality Group er ligeledes ejer og operatør på AC Hotel Bella Sky, Bella Center, Crowne Plaza Copenhagen Towers og driver Forum på Frederiksberg.

Husbåde

Er det slut med husbåde i Sydhavnen. Kommunen synes ikke at tillade fornyelse af de ældre konktrakter langs den kommunale kaj fra Tømmergraven til Slusen. Bådejere henvises til Fiskerihavnen i Bådehavnsgade, hvor pladserne skal genforhandles i 2020.

Christiania brokker sig igen

Fri Hash ellers går det galt.

Christiania som river overvågning ned, barrikaderer sig, bruger børn som skjold for at beskytte markedet, og som nægter at samarbejde brokker sig over hashsalget nu er tilbage på niveau med gamle dage. Politi og volden er tilbage, siger de. Det er efterhånden svært at tage christianitterne alvorligt, og man kun håbe på, at Fristaden får en anden status snarest.

Kursskifte!

Direktør og bestyrelsen i København kommunes selskab Royal Arena og deres ekstravagante brug af skatteborgernes penge skal ikke kunne gentage sig, siger overborgmesteren.

Ingen skal længere kunne smæske sig med dyre vine, bade sig i spa bade på dyre hoteller, eller lege globetrottere, som direktion og bestyrelse i selskabet Royal Arena har gjort det. Men hvorfor de har handlet som de har gjort er der ikke kommet en forklaring på?

Og hvad penge til ligegyldige musikevents, hvor de ansatte formøblede pengekassen og fik et underskud på 100 mio. kroner, som blev brugt til istandsættelse af Refshaleøen. Den sag har vi ikke hørt meget om?

Copenhagen Arena er samtidig blevet til Royal Arena, som har kostet kassen for bryggeriet.

Islands Brygge

Lokalplanen ændres

På Islands Brygge Syd i Havnestaden op til Nokken ændres der til stor utilfredshed blandt beboerne nu på områdets indretning. En ny lokalplan er i Høring frem til den 3. februar, og det fremgår af indsigelserne, at mange af beboerne føler de har købt katten i sækken, og er blevet direkte snydt af Københavns Kommune.

Bryggebladet skriver, at bebyggelse af Fælleden og en ny camping plads nu er vedtaget til stor fortrydelse for ikke mindst brugerne af Fælleden i det daglige, nemlig beboerne på Bryggen.

Fremgang for metroen

METROENS PASSAGERTAL – ÅR FOR ÅR

2007 – 39,7 millioner
2008 – 46,6 millioner
2009 – 49,8 millioner
2010 – 52,5 millioner
2011 – 54,3 millioner
2012 – 54,2 millioner
2013 – 55,4 millioner
2014 – 55,9 millioner
2015 – 57,2 millioner
2016 – 60,9 millioner

Kilde TV 2 Lorry

Fremgangene de sidste par år hænger skyldes, at passagertallet til og fra Kastrup Lufthavn vokser og vokser.

Prognosen, som oprindelig blev lagt til grund for de økonomiske modeller, var på 77 mio. passagerer. Dette tal blev nedjusteret til 59 mio. for at blive nedjusteret til 44 mio.

I august 2004 blev prognosen justeret helt ned til 36 mio. passagerer, som blev den endelige prognose. I 2004 havde metroen 34 mio. passagerer men i 2012 har tallet inklusive trafik til lufthaven stabiliseret sig på omkring 54 mio. til 55 mio. passagerer.

Prognosen blev siden nedjusteret fra 78 mio. til 55 mio. passagerer, og i 2014 havde metroen, knap 56 mio. passagerer. I 2015 har metroen haft 57 mio. passagerer.

Kilde : Christianshavnernet

I 2017 er metroen så igen løbet ind i økonomiske problemer, da der er opstået tvivl om hvem der skal bygge hvad på stationerne. En ny milliard regning, samt en længere udsættelse af ibrugtagningen ligger igen og lurer.

Næsten 10 mia. kroner i kassebeholdning

Københavns kommune har i dag en kassebeholdning på 9,2 milliarder kroner. Det er kommunens penge, betalt af borgerne, men udenfor borgernes rækkevidde.

De er en reserve kapital som kommunen har bestemt skal sikre at byen også kan tilbyde velfærd i fremtiden!

Lidt kryptisk for hvad med velfærden i dag for de borgere, som har betalt for den ? Men det er jo nemt at betale et musikshow 100 millioner ekstra, når kreditkortet bare skal køres igennem.

Bopælspligt

Langt om længe er det gået op for kommunen, at de har tilladt at bebygge havnen med fuglehuse.

Lejlighederne i havnens nybyggeri, som ikke har bopælspligt før end de bliver beboet af en som er tilmeldt folkeregistreret, svarer til, at mere end 4% af boligmassen ikke er beboet året rundt i byens mest eftertragtede områder. Kilde DR.

Kommunen har opgjort tallet til 2.700 ubeboede lejemål ud af boliger beliggende i Indre by og Amager Vest (boliger uden bopælspligt), som i stedet for er blevet til spekulationsobjekter.

Det betyder der mangler kunder i butikken, højere priser på de ny boliger som bygges og sælges til – ja til hvem, hvem ved – og der mangler nogle forventede skatteindtægter.

De er heller ikke kunder i metroen, så nu er man pludselig blevet bekymret for udviklingen i Nordhavn, som for tiden udbygges med ekstremt dyre boliger, som det allerede er gjort i Sydhavn og på Bryggen.

Nogle boliger i havnen er beboet, andre sættes ofte til salg, mens identitet og lokalt liv derfor er noget man må kigge i vejviseren efter.

Tidligere har stikprøver afsløret, at enkelte etageejendomme har haft op imod 20 procent boliger uden bopælspligt. I siloen på Islands Brygge var 33 ud af 84 boliger eksempelvis ubeboede i 2015.

Christianshavn er eksempel på en gennemgangslejre for forældrekøb, hvor en bolig på 58 m2 i stuen købt i 2001 for mindre end 500.000 i dag er udbudt til 2,9 mio. kroner, mens de ældre i store lejligheder  i den indre by vil have ny senior boliger på Christiansholm.

SÅ MANGE PROCENT AF EJERBOLIGERNE STÅR TOMME I KØBENHAVNS BYDELE:

  • Indre By: 4,53 procent
  • Amager Vest: 4,07 procent
  • Østerbro: 1,98 procent
  • Valby: 1,76 procent
  • Vesterbro-Kongens Enghave: 0,87 procent
  • Amager Øst: 0,5 procent
  • Bispebjerg: 0,38 procent
  • Brønshøj-Husum: 0,16 procent
  • Nørrebro: 0,09 procent

Kilde: Københavns Kommune

Det er blevet et broget billede for alle at operere i selv for de som råd.

Kommunevalg 2017

I 2017 har kun ganske få københavnere råd til en bolig i København, og mange er stavnsbundet til den de har. I disse dage ryddes der for husbåde i Sydhavnen for at give plads til luksusboliger, så den boform er også på vej til at forsvinde i Havnen.

Trump, Brexit, parlamentsvalg i Holland, præsidentvalg i Frankrig og kanslervalg i Tyskland er imidlertid ikke de eneste begivenheder som kan sætte verden i brand i 2017. På den hjemlige front skal vi den 21. november vælge et nyt hold til at styre udviklingen af København. Spørgsmålet er : Vil Trump effekten også ramme lokalt? Det kunne man godt forestille sig da utilfredsheden med BR ulmer mange steder. Problemet kan være, at der i kommunen ikke er det store nytænkende udvalg på de politiske hylder, så det kan være svært at vælge.