Den føreløse Arena

Copenhagen Arena hedder Royal Arena

Men der er ikke meget royalt over betjeningen, som er mere førerløs end den føreløse metro.

Der er dog ikke meldt om trafikkaos under præmieren, udover at Metroselskabets eget skøn på 8.000 mennesker skulle vente i op til en time på en plads i metroen. I godt vejr kan det gå, men i frostvejr, regnvejr, blæsevejr som kendetegner Ørestad, kan det godt være en udfordring, for en ikke overdækket perron rummer ikke 8.000 gæster.

Der er derimod forlydender, at cykelparkeringen har været utilstrækkelig. Det flød med henstillede cykler over alt, og nu kommer der så en udmelding, at der heller ikke er taget højde for at folk har brug for en garderobe.

Nu om dage kan man ikke ikke henstille en cykel i Ørestad uden den er i risiko for at blive stjålet. Ørestad er hårdt ramt af cykeltyve, ikke mindst ladcykler er populære. Det samme gælder tilsyneladende overtøj.

Under koncerten fik folk stjålet deres overtøj i de royale garderober, som er føreløse og ubevogtede skabe eller knagerækker som i svømmehaller, hvor man i reglen møder op forberedt på forholdene.

Fakta lyder som en vittighed : Der er plads til 16.000 publikummer. De 4.900 pladser er ståpladser, og her kan man ikke lægge tøj fra sig. Royal Arena har i alt 1.341 aflåste garderobeskabe, bokse som kendes fra en banegård eller en svømmehal, og de kan kun benyttes med en royal app til en smartphone (hvis man har sådan en). Betaling sker med MobilePay. Der findes også en mere traditionel garderobe, men den er uden opsyn og på eget ansvar. Der findes kun personale til udskænkning af den royale øl.

Lokalplan III for Batterigrunden

The Battery.

Kurt Thorsen var involveret i et københavnsk milliardprojekt The Battery, et 128.000 m2 bolig- og leisureprojekt i Njalsgade. Kurt Thorsen var ekstern konsulent på projektet. Investoren bag projektet Bach gruppen, som købte grunden i 2005, har døbt projektet The Battery, som er tænkt at skulle huse både boliger, erhvervslokaler, hotel, kultur- og fritidsfaciliteter, institutioner og en Moské. Arkitekt på det ambitiøse projekt er Big, Bjarne Ingels Group.

Bach gruppen skippede de oprindelige planer, hvor de to første forslag krævede en Moské, som ikke kunne finansieres. Projekterne og lokalplaner faldt til jorden, og der blev udarbejdet et nyt forslag.

Christianshavns Vold med Amager Boulevard på venstre side.

I januar 2016 blev en trejde lokalplan godkendt, og i dag er det første spadestik undervejs, da der er tegnet kontrakt på de første 30.000 m2 bebyggelse.

Projektet, omdøbt til Bryggens Bastion, giver mulighed for opførsel af 125.000 m2 ialt, heraf op til 75% boliger med et højhus overfor Tøjhusgrunden, og et ud mod Amager Fælledvej.

  • Projektet kommer til at bestå af otte karréer og to slanke tårne med hhv. 23 og 30 etager (86 og 99 meter).
  • Hver karré udformes med varierende højder fra 3-4 etager ind mod områdets grønne parkstrøg til 8 etagers højde mod Njalsgade og mod nord.
  • Boligerne vil blive opført med forskellige typologier fra rækkehuse eller byhuse til lejligheder og tagboliger.

Lokalplanforslaget Faste Batteri III

KU som er genbo  grunden har i Høringsfasen udtrykt tilfredshed med de fremlagte planer for området.

Illustrationer kan ses på Lokalplanforslaget.

 

Torvehallerne er for velhavere

Hvad mon en franskmand ville sige, hvis han skulle give 10 € for et baquette!

Fra Torvehallernes indvielse

Torvehallerne på Israels Plads, det gamle grønttorv, er et nyt in-sted i København reserveret byens velhavere.

Fra at være en folkelig handelseplads, et marked med blomster, frugt og grønt har stedet udviklet sig til rå kapitalisme, hvor et rugbrød koster 50 kroner.

Skolepolitikken ligger i ruiner

København mangler skoler.

Det er gået op for poltikkerne, at de har glemt at bygge ny skoler til de mange borgere som har slået sig ned i de ny bydele.

Et projekt tæt på Benzinøen er blevet skrottet, da der skulle være eksplosionsfare, så nu skal der bygges i Holmbladsgade.

Christianshavns Skole i Prinsessegade

 

Christianshavns skole vil dermed komme under yderligere pres udefra, men det giver ikke mening, at børn fra fjerne bydele skal valfarte med metro til Christianshavns skole.

Apropos, så burde skolen forlængst have været flyttet til en ny og mere moderne skole med moderne faciliteter i stedet for hele tiden at bygge om og bygge nyt. Først en idrætshal, som skæmmer miljøet, og nu et Science Lab som er vedtaget.

Mange af de lokale beboere vælger alligevel en skole udenfor bydelen.

 

Svømmebad i udbud

Christiansholm

En ny konkurrence skal sikre det næste badeland i Havnen. Det betegnes i udbudsmaterialet som et vandkulturhus som skal indeholde svømme- og foreningsfaciliteter samt sikre et mangfoldigt liv i Havnen.

Efter Christianshavnernets opfattelse en noget udvandet beskrivelse hvor gærdet er sat så lavt at selv får kan komme over. Nordea støtter projektet.

Nordic Water Universe -nyt vandland i Tåstrup

Et langt mere folkeligt projekt end Svømmebadet, er et nyt vandland som kan komme at konkurrere med København. Et nyt vandland til 2,2 mia. kroner i Høje Tåstrup, som i 2028 forventes at udgøre et areal på 4 gange Tivolis areal på 83.000 m2.

Et ferieland og forlystelsespark på 360.000 m2 som skal kunne tages i brug i 2020, for derefter at blive udbygget i etaper. Stedet henvender sig måske ikke ved første øjekast som en konkurrent til Havnens svømmebade, men mon ikke børnene bestemmer i den sidste ende.

Verdens femte største aqua-park

må forventes at kunne tiltrække, og vandlandet ventes at skabe 1000 nye arbejdspladser og en turistomsætning på én milliard kroner. Og 3000 arbejdspladser samt 2,7 milliarder kroner i omsætning når hele projektet er afsluttet om godt ti år.

Ejendomspriser

Boligsiden har sammenlignet priserne fra 4. kvartal 2015 med priserne i 4. kvartal 2016.Det viser sig, at lejligheder på Christianshavn ikke bare er de dyreste – men de også steget mest. Fra 40.066 til 49.677 kroner eller med 24%.

Christianshavn -                     49.677
 Frederiksberg C -     43.824
 Indre By -            43.475
 Vesterbro -           41.286
 Islands Brygge -      40.701
 Østerbro              40.497
 Frederiksberg N -     40.318
 Nørrebro -              37.856
 Frederiksberg S -       34.270
 Amagerbro -             34.204
 Sundbyøster -           33.092
 Valby                   32.658
 Ørestad -               32.240
 Kongens Enghave -       30.500
 Grøndal -               29.746
 Sundbyvester -          29.421
 Bispebjerg -            29.291
 Vanløse -               28.648
 Brønshøj -              25.893
 Vigerslev -             25.842

Priser pr. m2 (Kilde: Boligsiden.dk)

En hyggeklub betalt af skatteborgerne

Billedet ovenfor viser Rottehullet i Amagergade. Lokaludvalget holder hof i Beboerhuset.

Lokaludvalget forslås nedlagt

TV2 Lorry skriver : Pia Allerslev mener, at man kan få mere nærdemokrati for de 36 millioner kroner, som det koster om året at drive lokaludvalgene og vil derfor nedlægge dem.

Der leveres ikke nærdemokrati for pengene, og det kan vi her på stedet kun give hende ret i. Nærdemokrati er ikke eksisterende i bydelen. Det er måske ikke lokaludvalgets skyld, som er præget af politisk aktive primært pensionister på venstrefløjen, men den manglende opbakning skyldes nok mere beboersammensætningen. Der er på tværs af bydelens indbyggere ikke længere nogen speciel fælles solidaritet eller sammenhængskraft.

Kvadranternes beboersammensætning er simpelthen, både kvadranterne indbyrdes og imellem, for forskellig. En enklave med en millionær, som ikke har samme interesser som en skæv eksistens, en lejer, som ikkehar samme interesser, som en ejer af en herskabslejlighed langs kanalen, så kun den politiske og en ideologisk dagsorden kan holde sammen på fællesskab. Det er det historiske miljø og kanalen som tiltrækker alle christianshavnere, selvfølgelig nærheden til Indre By, men det er samtidig de konservative holdninger, som får udviklingen til at stivne.

Ikke et ondt ord om mangfoldighed, men i praksis fungerer det ikke.

Ifølge TV2 Lorry er der stor udskiftning i udvalgene, som er politisk sammensat med foreningsdeltagelse, men det synes ikke at være tilfældet på Christianshavn, som omvendt godt kunne anklages for nepotisme. Det er ofte den samme lille inderkreds som dyrker sig selv.  Problemet er den reelle borgerinddragelse ikke er virkeliggjort.

Ifølge borgmesteren er der på stort set på samtlige møder i BR ønsker fra lokaludvalgsmedlemmer, som beder lov til at træde ud af lokaludvalgene.

Ved gruppeformandskredsens møde i november sidste år blev der lavet en opgørelse over lokaludvalgsmedlemmernes fravær. Den viste, at op mod en tredjedel af medlemmerne melder afbud til møderne.

Foreninger er ofte fraværende, og møderne er præget af suppleanter. Lokaludvalgene er høringspart og hvert år får Christianshavn tildelt 3 mio. kr. skattekroner, som skal fordeles til gavn for beboerne! Borgermøderne i Beboerhuset er besøgt af – i snit fra 20 til max 50-80 personer af bydelens mere end titusinde indbyggere.

Nye Byrum

Iflg. Estate er et privat konsortium klar med et projekt, der vil rive Palads Teatret på Axeltorv ned.

Vi går efter at skabe et fantastisk byggeri, hvor vi kobler boliger til københavnerne og erhverv sammen med oplevelser i form af cafeer, restauranter, biograf og et lille teater. Der skal også være plads til en offentlig gårdhave, grønne tage – og  en hel række nye byrum omkring Vesterport station kan blive Københavns lige om lidt, siger Jesper Rasmussen. Talsmand for projektet og tidligere direktør i Bane Danmark og Carl Bro.

Det Stationsnære metro princip. Dette princip synes denne gang at blive indfriet.

Det er en spændende udvikling, når vores stationer i højere grad kan integreres og smelte sammen med det øvrige byrum og samtidig meget positivt, når DSB’s arealer kan bidrage til udviklingen af byen, siger underdirektør Jes Transbøl, DSB Ejendomme, som er ejer af området.

Vejene omkring Vesterport skal omlægges og stykket mellem Palads og S-banen lukkes for biltrafik. Det giver mulighed for at lave et nyt byrum mellem Tivoli og Ørstedparken, som har  indgang på Jarmers Plads.

En ny plads omkring den gamle Vesterport St. skal også se dagens lys. En lokalplan forventes at blive offentlig gjort snarest.

Axeltorv

DSB ejendomme har meldt ud , at de er interesserede i at nedrive Palads, den legendarisk bygning med musik og dans i 70’erne, i dag drevet af Nordisk film som biograf, for at bygge nyt i højden. Banegraven skal delvis overdækkes.

Ser man på udviklingen på og omkring Axeltorv, så falder det naturligt med en modernisering af hele området, så det kan spille bedre sammen, og den modernisering er allerede undervejs på Vesterport og omkring Tivoli.

Problemet med kommunen er det samme som altid. Der er ikke lavet en helhedsplan for området, de byplanlægger efter salamimetoden, så moderne højhuse blander sig i en pærevælling med nyt og gammelt på Axeltorv, omkring Frihedstøtten og ned forbi Hovedbanen.

Rådhuspladsen er også en blandet landhandel, og hvem ved hvordan det ender, og snart følger Posthusgrunden med flere hoteller, boliger og erhverv samt en Ikea. Det kører bare i Metropolen.