Månedsarkiv: marts 2017

Bilfri By, Borgernes penge

Bycyklen konkurs!

Skriv en kommentar

Venter endnu en millionregning københavnerne?

Gobike, selskabet bag de 1860 el-drevne bycykler med tablets på styret, har ikke flere penge på bankbogen, og er i betalingsstandsning.

Risikoen for en konkurs er overhængende, men foreløbig fortsætter driften, hvor datterselskabet Bikeshare med adresse i Danmark, står for vedligeholdelsen, samt det bagvedliggende it-system. Uden it systemet, bryder hele systemet sammen.

Saxo Privat Bank er Gobikes største kreditor med en tinglyst pant på 100 mio. kr. i moderselskab og datterselskab. En konkurs var på tale allerede i 2015, men blev afværget af ny bankgarantier, og samarbejdet med By- og Pendlercykelfonden fortsatte. Saxo Bank håber der denne gang kan findes en holdbar løsning. Kilde: Finans.

Københavns skatteborgere har netop nu 40 mio. kroner i klemme.

Bycyklens hjemmeside skriver

08-03-2017

Gobike A/S er d. 1. marts gået i rekonstruktion. Det har ingen effekt på driften af Bycyklerne, der kører uforstyrret videre.

By- og Pendlercykel Fonden, der ejer retten til at udbyde Bycyklerne i Danmark, har et tæt samarbejde med driftsenheden, BikeShare Danmark A/S, der er et datterselskab af Gobike A/S. I tæt dialog med rekonstruktøren af Gobike A/S, advokat Henrik Selchau Poulsen, vil de i fællesskab sikre, at brugerne af Bycykelsystemet ikke kommer til at mærke noget til Gobikes situation.

Bycyklerne oplevede en stor fremgang i 2016, og allerede nu er der endnu mere positive tendenser for 2017. Eksempelvis har februar i år haft mere end fem gange så mange ture som samme måned sidste år. Derudover forventer By- og Pendlercykel Fonden at have en erhvervsløsning klar til maj, der gerne skulle flytte en del møde- og medarbejderpendling fra biler til Bycykler – med det formål at spare tid og CO2-udslip og desuden fremme medarbejdernes sundhed og trivsel. Bycyklernes store fremgang ser dermed ud til at fortsætte i 2017.

I 2015 havde selskabet kun leveret 424 ud af de 1.860 aftalte bycykler, ligesom cyklerne endte på en pris omkring 70.000 kroner.

Situationen i dag er uklar, men i kommunen er der stor utilfredshed med, at bycyklen konkurrerer med den private cykeludlejning på ulige vilkår.

Morten Kabell fra Enhedslisten udtaler: Vore kriterier var bedst og billigst samt en juridisk sikker konstruktion for de penge kommunen betaler.

Borgernes penge, Fristaden, Christiania Fonden, Kommentarer

En lille autonom prut

Skriv en kommentar
  1. Politikens overskrift om de flyvende brosten, romerlys og hærværket ved en fest i ungdomshuset på Dortheavej.
  2. På Christiania, i en tilsvarende situation med assistance udefra, havde Krysanthemumbomber været en del af artilleriet.
  3. Balladen kostede Nørrebro mange millioner af kroner. Den tidligere bz’er Gyda Heding, som stiller op for Enhedslisten, siger hun forstår vreden og er solidarisk.

Ungsdomshuset har advokat Foldschack som formand, også kendt fra Jagtvej 69 og Christiania Fonden, og han må føle sig som en glad mand for Gyda Hedings politiske udmelding.

Cigarkasse demonstrationen

Skatteborgerne i København har netop foræret 20 mio. kr. til Christiania, og det Åbne Rum modtager 1,6 mio. skattekroner i fast tilskud fra Kommunen om året.

I Ungdomshuset, som det er tilfældet på Christiania, er der efter festen fundet farligt kasteskyts, denne gang petanquekugler og møtrikker, og nu vil Kulturborgmester Carl Christian Ebbesen sikre, at Fonden Det Åbne Rum og brugerne i ungdomshuset lever op til de forpligtelser, som de er underlagt iflg. aftalen med kommunen.

Et tilsvarende krav har Kommunen ikke har stillet til Christiania Fonden, og områdets normalisering, hvor politiet må kæmpe en ensom kamp mod de kriminelle.

Foldschack mener om det kriminelle hashmarked, at det er som at tømme Øresund med en teske, at det ikke er hans bord men politiets, og om hærværket på Nørrebro, siger han, at havde han vidst noget, så havde det hele været klaret på 3 minutter.

Københavns Kultur-og Fritidborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) ser den redegørelse, Fonden Jagtvej 69 har lavet om forløbet ved onsdagens demonstration, som et partsindlæg, og afventer politiets.

I Fondens redegørelsen står der blandt andet: “De brugere, der var til stede fra Ungdomshuset prøvede med det samme og igennem hele forløbet, at få stoppet balladen.”

Det kan ikke komme bag på nogen, at Foldschack frasiger sig ansvar, det har han som speciale, men borgmesteren har svært ved at tro på den udlægning, og Kultur-og Fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen siger:

Jeg synes det virker mærkeligt, at man har fundet kastekyts i form af petanquekugler og møtrikker, svarende til dem der blev skudt afsted med slangebøsser, i Ungdomshuset.  Det er svært at tro, at de ting ikke var der inden demonstrationen begyndte, og at brugerne ikke har haft noget med det der skete at gøre. Det virker usandsynligt,

I Fondens redegørelsen kan man læse:

“De brugere, der var til stede fra Ungdomshuset prøvede med det samme og igennem hele forløbet, at få stoppet balladen.”

Advokat Knud Foldschack fra Fonden Jagtvej 69 har været med til at udarbejde redegørelsen. Han afviser, at nogle af brugerne af det nye Ungdomshus på Dortheavej har deltaget i urolighederne.

Fonden – Vi har talt med en række brugere af huset, med naboer i området og med lokaludvalget, alle afviser at nogle af brugerne af Ungdomshuset deltog i balladen. Kilde TV 2 Lorry.

 

Borgernes penge

Rod i kommunekassen

Skriv en kommentar
Skatteborgernes penge synes at fosse ud af kommunekassen, som de gør det i SKAT. Berlingske har derfor stillet spørgsmålet:

I 2014 kom det frem, at en 50-årig mandlig regnskabsmedarbejder fra Koncernservice i 17 år havde svindlet for 17,6 mio. kr. Nogle vil formentlig tænke, at det kan lade sig gøre, fordi der er de her huller?

I februar 2015 påviste to revisionsrapporter om regnskabsføringen, og en kontrol af lønudbetalinger udarbejdet af Deloitte et Touche, at der stadig er mange huller.

Betalinger, der ikke falder til tiden. Mangelfuld bogføring. Firmadankort, som ikke bliver inddrevet og lukket ved fratrædelser, og fejl i 7% af lønudbetalingerne i en stikprøvekontrol.

I revisionsrapporterne er der sammenlagt 18 punkter. 13 af disse omhandler Københavns Kommunens Koncernservice, som er Frank Jensens bord. Flere gange er Økonomiudvalget blevet lovet, at der kom styr på tingene, men der sker ikke noget.

Berlingske har forsøgt at få en kommentar til situationen fra Frank Jensen. Det er nu andet år i træk kommunen får påtale, men der gribes ikke ind. Overborgmesteren vil ikke svare, og henviser til Koncernservice.

Den slags forekommer alle steder er svaret.

Bilfri By, Borgernes penge

Delebiler

Skriv en kommentar
På Christianshavn findes parkeringspladser til delebil i Prinsessegade, Strandgade og ved A/B Halvtolv.
Delebil på Christianshavn. Priserne varierer. Billederne linker til prislisten. Prisen som betales er et kontingent, et startgebyr, en timepris og en kilometer pris.

I Kommunens Grøn Mobilitet fra 2012 er målet dobbelt så mange delebiler i 2020 som i 2010 eller en stigning fra 120 fra 240.

Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår, at målet opjusteres på følgende vis i Strategi for delebiler:

  • at der reserveres en fast stamplads i byrummene til minimum 750 delebiler, eller 510 biler flere en i handlingsplanen fra 2012.
  • at mindst 30% af delebilerne i 2020 skal være eldrevne biler.
  • at samspillet mellem kollektiv trafik, delebiler og bycykler skal styrkes ved at etablere en Mobility as a Service (MaaS) platform.

Målet for delebiler opdateres ikke i handlingsplanen fra 2012. De nye mål vil derfor udelukkende fremgå af Strategi for delebiler 2017-2020.

Det er skatteborgerne som skal finansiere de ikke nærmere kendte udgifter ved ordningen, og beboerne som må afgive deres p-pladser.

Strategien kræver  15 tiltag indenfor følgende fem indsatsområder:

  • Parkering omfatter at tildele pladser og delebillicenser, og integrere delebiler i lokale byrum.
  • Synlighed handler om at udvikle ny markering
  • Byudvikling og byplanlægning skal indeholde krav om delebiler i lokalplaner og bilfri boligområder. Desuden indgår et tiltag om mulighed for delebiler på privat parkeringsareal.
  • Kommunens egen kørsel omfatter arbejdskørsel og krav til kommunalt (ansattes) medlemskab af delebilordning.
  • Samarbejde omfatter et netværk for delebilisme, som indebærer yderligere finansiering til opstart og etablering.
  • Hertil kommer tiltag for samarbejder med virksomheder og borgere, der gennemføres indenfor eksisterende budgetramme, samt tiltag om licenser på tværs af kommuner.

Nogle tiltag kan gennemføres inden for den eksisterende budgetramme, mens andre kræver ekstra finansiering. Endvidere kræver visse tiltag et ændret lov- og regelgrundlag.

Bilfri By

Københavns udvikling II

Skriv en kommentar
Udvikling fortsat fra Københavns Udvikling I
9. Udviklingen af Ørestad Syd kan fortsætte i første del af planperioden og forventes at strække sig ud over planperioden.

  • 10. Amager Fælled bykvarter ved Sundby Station kan påbegyndes i første del af planperioden

    11. Ved Ringbanen m.m.:

    Omdannelse af de stationsnære industriarealer i Valby (Grønttorvet, Torveporten, områderne ved Ny Ellebjerg Station m.fl.) kan ske i første del af planperioden. Udviklingen af en del af Grønttorvets areal kan først påbegyndes i anden del af planperioden. Udbygningen af området forventes at strække sig ud over planperioden

    12. Arealerne i Valby Idrætspark kan udbygges i første del af planperioden

    13. Omdannelse af erhvervsarealer ved Kulbanevej kan tidligst ske i anden del af planperioden. Omdannelsen er bl.a. afhængig af de igangværende planovervejelser om udvidelsen af banekapaciteten mellem København og Ringsted

14. Centeromdannelsen ved Vanløse Station forventes afsluttet i første del af planperioden

15. Omdannelsen af arealerne langs Rovsingsgade og ved Ryparken Station kan ske i første del af planperioden

16. Østre Gasværk kan udvikles i første del af planperioden

Nordøstamager :

17. På Nordøstamager kan omdannelsen af de tidligere industriområder på de stationsnære arealer ved Øresundsvej og Strandlodsvej videreføres i første del af planperioden. Et areal mellem Amagerbanens trace og Amager Strandvej kan først udvikles i anden del af planperioden

18. Kløverparken og Forlandet er udpeget som perspektivområder.

19. På den sydlige del af Prøvestenen kan der i første del af planperioden etableres nye havnerelaterede virksomheder samt rekreative arealer og en stor lystbådehavn

20. Refshaleøen er udpeget som perspektivområde, hvor en ændret anvendelse først kan finde sted efter planperioden. Dele af Margretheholm kan dog omdannes i første del af planperioden

Carlsbergområdet:

  1. 21. Omdannelsen af Carlsbergområdet kan påbegyndes i første del af planperioden. En mindre del af området kan først udvikles i anden del af planperioden. Udbygningen af området forventes at strække sig ud over planperioden

    Der er udpeget 5 særlige byomdannelsesområder i henhold til Planlovens § 11, som er indarbejdet i kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen. Områderne :

    A. Århusgadeområdet i Nordhavn inklusiv Marmormolen

    B. Carlsberg

    C. Grønttorvet

    D. Sydhavnen

    E. Artillerivej Syd

    F. Et areal ved Dybbølsbro Station

    Der er opstillet en række kriterier, der er lagt til grund for prioriteringen i rækkefølgeplanlægningen:

    • Udvikling af de stationsnære områder og områder med stor beliggenheds-værdi bør prioriteres højt
    • Udviklingen bør fremme tætte bykvarterer med et levende og alsidigt byliv
    • Udviklingen bør tilgodese ønsket om et differentieret boligudbud
    • Investeringer i større servicefaciliteter bør underbygges af hurtig boligudbygning
    • Udbygningstakten i et område bør være høj, hvis udbygningen kræver større infrastrukturinvesteringer
    • Udvikling af potentielle udbygningsområder uden højklasset infrastruktur bør foreløbigt udskydes
Bilfri By

Københavns udvikling I

Skriv en kommentar

Vi har læst Strategien fra 2009 for byens udvikling frem til 2020, og gengiver dele af den her.

Københavns Kommunes byudvikling skal fortrinsvis ske gennem omdannelse og fortætning af eksisterende, nedslidte områder til moderne funktionsblandede bydele og bykvarterer.

Der skal sikres mangfoldighed og kvalitet i byomdannelsen ved at anlægge en helhedsbetragtning på udviklingen. De historiske og arkitektoniske værdier skal bruges aktivt til at skabe identitet og kvalitet. Der skal desuden planlægges for byrum, aktiviteter, institutioner, kollektiv transport m.v.

Byomdannelse af regional betydning skal koordineres med udbygningen af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur, herunder særligt den kollektive trafikbetjening.

Alle arealer til byomdannelse og byudvikling er eksisterende byzone. Endvidere muliggør gældende planlægning en hel eller delvis overførsel af Midterbassinet og Kronløbsbassinet til byzone.

Stationsnær betyder metro indenfor en afstand på 500 til 600 meter.

Kommuneplanen øger mulighederne for fortætning (højhuse, red.), særligt i stationsnære byområder, hvor bebyggelsesprocenten kan komme op på 185. De nye bedre muligheder for fortætning skal øge grundlaget for den kollektive trafik, skabe byliv med en blanding af forskellige funktioner og god økonomi i byudviklingen. Der indføres endvidere nye parkeringsnormer, som bl.a. skal medvirke til at give bilister det sidste skub over i den kollektive trafik.

Rækkefølgeplanlægningen opdeles i 2009 til 2014 og 2015 – 2020. En del af strategien er i 2016 ført ud i livet.

1. De stationsnære havnearealer i Århusgadeområdet kan omdannes i første del af planperioden. Et havneareal langs Kalkbrænderiløbskaj og et areal langs den nordlige side af Orientbassinet kan omdannes i anden del af planperioden

2. Resten af Nordhavn udlægges som perspektivområde.(efter 2020 red.) I planlægningen af en kommende byudvikling skal indgå undersøgelser af en højklasset (skinnebåren) kollektiv trafikbetjening af området. (Et metroben til Nordhavn er igangsat, red.)

3. De tidligere industri- og havnearealer i Sydhavnen kan omdannes i første del af planperioden. (Byggerierne er næsten udført).

4. Omdannelsen af de tidligere industriarealer på den sydligste del af Islands Brygge (Artillerivej Syd) kan ske i første del af planperioden

5. Godsbanegården på Vesterbro fastholdes som perspektiv område. Et areal ved Dybbølsbro kan dog omdannes i første del af planperioden. (Her er det besluttet at bygge en IKEA, red.)

6. Området syd for Øresundsbanen i Kongens Enghave fastholdes som perspektivområde

Ørestad:

7. Ørestad Nord forventes fuldt udbygget i første del af planperioden. Faste batteri nord for Njalsgade kan udvikles i første del af planperioden. (Bryggens Bastion er netop besluttet igangsat, red.).

8. Udbygningen af Ørestad City Center kan fortsætte i første del af planperioden

fortsættes

Bilfri By, Bydelen Christianshavn

Torvegade

Skriv en kommentar

Cykelplanen til 1,8 mia. kroner forventer en stigning i cykeltrafik på mindst 25% frem mod år 2025

Cyklisme i dag er fart i mange forskellige hastigheder. El-cykler, ladcykler og den traditionelle cykel cykles i en blanding med knallerter, turister på en bycykel og af børn, unge, ældre, gamle og cykelbude med eller uden hjelm. Obligatorisk tilbehør er en iPod eller mobiltelefon.

Torvegade i dag

Inderhavnsbroen er en del af christianshavnercykelruten, og den bruges på en hverdag iflg. Kbhs. Kommune af 17.800 cyklister.

Torvegade har til sammenligning i morgenmyldretiden 2.850 cyklister pr. time ind mod centrum. Derfor skal den have bredere cykelstier.

En sikker- og grøn- rute via Christianshavn til cyklister og en ny bro skulle aflaste den overbelastede cykeltrafik i Torvegade. Det er så ikke tilfældet i denne omgang. Det er uforståeligt.

Cykelstien i Torvegade er jf. cykelplanen i gennemsnit 2,1 m bred, svarende til en smal 2-sporet cykelsti. Cykelstien bør have 3 spor, hvilket betyder den skal udvides til en bredde fra 2,8 meter til 3,5 meter x 2.

Et af de travle kryds i myldretiden

Hvormange cyklister som skal til fra Amager via Inderhavnsbroen fortæller planen ikke noget om. Christiania har som bekendt saboteret den, og den omtales slet ikke. En forbedring af ruten på Trangravsvej til Prinsessegade er dog med i planen.

Strækningen har top prioritet, hvad angår cykelstiudvidelser.

Bilfri By

Pendlere smides ud af byen

Skriv en kommentar
Om det vil ramme bydelenes handelsliv må tiden vise. På Christianshavn er det stort set forsvundet.

Fra den 1. marts koster det 9 kr. i timen at parkere på ydre Nørrebro, ydre Østerbro og i Valby. I nattetimerne er prisen 2 kr. Betalingszonen indføres, som oprindelig er gratis parkeringsområder, har det formål, at få smidt pendlerne ud af byen. De må vælge en anden transport.

Refshalevej er stadig med gratis parkering

De første 10.000 borgere ud af bydelenes 80.000 beboere skulle indtil nu have ansøgt kommunen om en beboerlicens, hvilket indikerer at mindst 10.000 parkeringspladser skifter status.

Folk udenbys, med arbejde i København, mister de 10.000 pladser, eller i teorien alle de som findes, og de må enten flytte til København og cykle rundt, eller finde sig et andet arbejde.

En beboerlicens gælder kun et afgrænset område, så man kan som borger i København ikke uden store omkostninger bevæge sig rundt i byen i bil. Det er også svært at få besøg udefra. Beboerlicensen koster mindst 700 kr. så kommunen sikrer sig en ekstra skat på fra 7 til 10 mio. kroner + de ekstra p-indtægter.

Kald det forretning eller magtmisbrug. Det kommer ud på et. Forslaget er fremlagt og gennemført uden egentlig dokumentation.