Parkering er big business for København
Kommunens byudviklingsselskab By & Havn – også kaldt for et åger og fup firma på de sociale medier – tager rask væk 1.000 kroner om måneden i de kommunale parkeringshuse, hvor kommunen kun får omkring 700 kroner om året i beboerlicens, og kun i en afgrænset del af byen som netop er udvidet.
Betalingsringen blev ikke til noget, så nu vil EL borgmester Morten Kabell lave om på parkeringsreglerne efter salamimetoden, så den bilfri by kan realiseres alligevel, for der skal fremover betales afgift af alle som parkerer indenfor kommunegrænsen. En københavners bevægelsesfrihed begrænses til ens p-zone.
Der bliver fremover i princippet ikke plads til byens mange pendlere som skal passe deres arbejde, eller til borgernes gæster, så enten må brugere af byen København betale fuld takst, eller blive væk. De kan selvfølgelig tage bussen, men mange vil nok betakke sig for at nærme sig Hovedstaden til den pris den kollektive trafik i dag koster.
Københavnere som har bosat sig i de eksklusive boliger må føle sig taget ved næsen af Københavns røde bystyre, som med trængselsproblematikken som argument vil lukke byen af formodentlig for at sikre byen fortsat har et rødt flertal. Med ord som hyklerisk og henvisninger til Frederiksberg tilbageviser Morten Kabell den kritik, som er fulgt i kølvandet på hans forslag.
I Ørestad og sikkert andre steder, hvor borgerne er stavnsbundet til By & Havns faciliteter krydses fingre for, at parkering i København bliver med ens regler for alle, men at tro, at parkeringstaksterne sættes ned, og ikke op, er naivt, for flere penge til det økonomisk ramte metrobyggeri skal jo komme et sted fra.
Som vi har været inde på tidligere, så er byen København er med det røde styres ihærdige forsøg med bilfri dage, høje parkerings afgifter på 31 kroner i timen, og de mange events som lukker byen af, ved at isolere byen, og byens borgere, fra omverdenen.