Gadens parlament

Når folket viser tænder

Vi har netop set hvordan det gik Amager Fælled. Da bulldozerne blev sat ind tog tudserne magten fra den politiske elite. Tudserne overlevede, men det gjorde politikerne ikke, og kun LA tordner, hvor Heidi i en skinger tone skriver, at politikerleden vil blive større, når de på denne måde løber fra deres aftaler.

HT Terminalen fik også en kort levetid.

Nu må vi vente og se, hvem som får regningen for dette legendariske tilbagetog, da der blev skabt endnu et hul i den slukne metrokasse.

Christiansholm

Og nu får vi se, om det hele gentager sig med Copenhagen Street Food på Christiansholm, hvor en folkelig protest mod at bygge 300 – 400 ligegyldige boliger på Christiansholm, som ingen har råd til at bo i, er under opsejling.

Københavnerene finder det absurd, at et populært og folkeligt mødested, placeret centralt i Havnen, skal bruges til noget så ligegyldigt som boliger, 25% af dem almene, et Luksus Hotel uden infrastruktur, og en svømmehal som sikkert aldrig bliver bygget. Kilde Politiken.

Folkets protester kunne redde tudse liv på Amager Fælled, men kan de også redde Københavns måske mest tåbelige beslutning i mands minde, om at placere et By & Havn fyrtårn på  den absolut bedst placerede matrikel i Havnen?

Beboersammensætningen på Christiania

Seksogfyrre år gammel.

Ifølge oplysninger fra Bygningsstyrelsen var aldersfordelingen i 2006 som følger:

  • 18 pct. af christianitterne er under 18 år.
  • 5 pct. af christianitterne er i alderen 19-24.
  • 74 pct. af christianitterne er mellem 25 og 65 år.
  • Blandt disse er hele 68%mellem 40-65 år.
  • 3 pct. af christianitterne er ældre end 65 år.

Ifølge Christiania boede der officielt 645 personer over 18 år på Fristaden (uofficielt sikkert et par hundrede mere….). Bygningsstyrelsen skriver 630 voksne plus 130 børn.

I 2017  er 8% af christianitterne over 65 år (tal fra Københavns Kommune), og det skyldes ifølge Christianias talsmand, Risenga Manghezi, som udtaler til DR4, at der ikke er så stor udskiftning i beboer sammensætningen.

Kun få af de ældre christianitter har mulighed for at rykke videre, men det er vist et generelt problem gældende for rigtig mange af de ældre københavnere.

I dag er det imidlertid kun lidt under halvdelen af christianitterne eller 46%, som er mellem 40 og 65 år gamle mod 68% i 2006. Så en udskiftning må have fundet sted, og mellem linierne, så forstår man, at mange kun bor på Fristaden i få år.

Men hvis fristaden skal bestå på lang sigt, er der nødt til løbende at komme flere yngre christianitter til, som samtidig vil blive boende. Ifølge Risenga Manchezi fylder behovet for at gøre plads til flere nye beboere derfor også en del i diskussionerne i fristaden.

– Vi diskuterer for eksempel, om vi kan bygge ældreboliger eller oldekoller, så nogle af de ældre kan flytte sammen på smartere og færre kvadratmeter, så der kan blive plads til flere yngre beboere, siger han.

Der bor i dag en mere eller 646 mennesker på Christiania.

Nøgletal for København

Status for boligsituationen

I 2005 var der i København knap 280.000 boliger til byens 500.000 indbyggere. Knap halvdelen af boligerne er enten 1 eller 2 værelses, og ca. 30% var 3 værelser. Kun lidt over 20% af boligerne havde 4 værelser og derover.

I 2014 var der 301.000 boliger iflg. Kommunens nøgletal (PDF på 80 sider). Heraf står 4% tomme da de er uden bopælspligt.

’Jeg har svært ved at pege på én vellykket ny bydel i København’

I 2005 var omkring 1/3 af boligerne under 60 m2, der var fortsat 17% med installationsmangler, og ca. 1/3 af boligerne var fra før 1920.

40.000 boliger manglede stadig bad.

S-svinget i Prinsessegade

 

Prisen for en ejerbolig, som udgjorde 20% af markedet, steg på 10 år steget fra 5.000 kroner pr. m2 til ca. 23.000 kroner pr. m2. I 2017 er prisen visse steder steget til + 40.000 kr. pr.m2.

I 2006 var der i København 25.000 ledige boliger salgslisten. Kilde Christianshavnernet.

I 2017 er byens indbyggertal vokset. En politik om billige boliger er slået fejl, men der er bygget en del familieboliger på omkring de på 90 – 120 m2, men den ældre boligmasse er ikke for alvor fornyet, og de mange studerende og single kulturen øver pres på flere mindre lejemål.

Christianshavns Bibliotek

Lokaludvalget ønsker at flytte Biblioteket væk fra Torvet.

Lokaludvalget oplyser, at et antal borgere, (for lokaludvalget ukendte personer), imod den forslåede flytning af biblioteket, har rettet henvendelser til politikerne i BR .

Christianshavnernet kan kun tilslutte sig afvisningen af denne bizarre ide om at flytte det for alle christianshavnere centralt beliggende bibliotek ud til en afsides beliggende placering på Christiansholm, som end ikke er trafikbetjent.

Torvet en central placering end Christiansholm, uden havudsigt, men  mere borgervenlig, selv borgerene bosiddene på Holmen eller på Margretheholmen.

Lokaludvalget insisterer dog på der afsættes 1.000 m2 til et nyt bibliotek på Christiansholm.

Slutspil!

Strandengen

Overborgmester Frank Jensen er vendt 180°, og afstår fra de oprindelige byggeplaner om 3000 boliger på Amager Fælled.

I første omgang skal de flyttes ud mod Vejlands Allé, dér hvor der skulle ligge en campingplads. Vi ved endnu ikke hvad resultatet bliver, men strandengen er ude af billedet.

https://www.tv2lorry.dk/artikel/frank-jensen-freder-definitivt-strandengen

https://www.tv2lorry.dk/artikel/venstre-er-klar-til-aendre-plan-om-amager-faelled-byggeri

Amagerbrogade ensrettet

Amagerbrogade indsnævres

Christianshavnere som har indkøbsvaner på Amagerbrogade i bil må fremover en omvej for at kunne besøge butikkerne.

Amagerbrogade er spærret fra Christmas Møllers Plads og frem i en periode på omkring 6 måneder.

Arbejdet med at omdanne gaden til en slags stillegade sker i etaper, hvor kommunen arbejder sig ud af bymidten mod Sundby Plads.

Brians hjørne

Brians hjørne er kendt som et friareal som opstod i tilknytning til boldspildbanen i Prinsessegade.

Brian var hjemløs, og om dagen holdt han til  i Burmeistersgade på hjørnet til Prinsessegade på den tomt som blev en realitet sidst i 1970’erne, da ejendommen på stedet blev revet ned.

Polemikken som opstod i kølvandet på Brians harmløse udfald mod bilister førte til, at hjørnet blev indhegnet, og langsomt er området tilfaldet Skolen, som nu udbygger Hallen fra 2000 i højden og i længden.

Brians hjørne er i 2017 på vej til at blive skolens forlængelse.
Tilbygningen til Christianshavns Skole tager til i højden og fjerner den sidste rest af friareal efter saneringen i 1970’erne.

 

Boldbanen  er i dag historie, og i 2017 vil Skolen  udslette den sidste rest af et friareal som kom til efter saneringerne.

Billederne nedenfor er fra 2005, 2007 og 2013

Sylvester prægede i flere år facaden på Hjerter Dame

Først boldbanen, siden blev hele hjørnet fra Aladdin

Se billeder fra Heksekedlen. Området er i 2016 blevet renoveret

Det kan ikke være uden betragtlige omkostninger, at skifte byrummet ud konstant, og den ny bycykels  stativer har da heller ikke erstattet de gamle med opsigelsen af kontrakten med J C Decaux. 

og Hjerter Dame får fornyet deres udsigt.

Murstensallergi

Frank Jensen citeres for i dagens aviser, den 20.09.17, at have ændret holdning. Byggeplanerne skal om muligt flyttes til Vejlands Allé. Opdateres.

Amager Fælled igen igen

Som forsvar for at bulldoze naturen på Amager Fælled til fordel for beton beskylder Overborgmester Frank Jensen sine egne borgere for at lide af murstensallergi. Kilde TV 2 Lorry.

Byen må aldrig, udtaler borgmesteren, opdeles  i reservater til de rige, og ghettoer til de fattige, men hvad er det borgmesteren har sikret København? En stærk opdelt by!

En by som stavnsbinder de fleste københavnere i deres bolig, i 2 og 3 værelses spekulationsboliger, i reservaterfor de rige, også kaldt rigmandsghettoer, og den indre by til turister, som i dag er lukket af for byens borgere, for at afvikle et af årets mange events, et halv marathonløb.

Sammen med By & Havn, som han er chef for, har overbormesteren netop sikret enklaver og ghettodannelser. Nu skal der skal bygges familieboliger til LO familier på AmagerFælled, på et tidspunkt hvor familierne søger ud af byen, mens byen mangler studieboliger og endnu flere billige boliger til singler.

Men det er  ikke er byggerierne, eller boligernes størrelse, som bekymrer borgmesteren. Københavnernes problem  er luftforureningen, og derfor skal busserne udskiftes, og andre diesel drevne køretøjer ud af byen.

Det med København, som en by med et åbent ansigt for dens borgere, med pladser, byrum og parker til 500.000 indbyggere, er ikke en del af borgmesterens vision eller virkelighed.

I Ørestad bygges der i højden. Typisk 3 og 4 vær. familieboliger. Hvordan det hele ender vides ikke, men undervejs i processen har Ørestad ikke været en succes.

Der skal bygges tæt og i højden, og vi forstår ikke det åbenbart indlysende, at det er vigtigere med højhuse end tudser på en mark. Det er vigtigere at bo tæt end i et rækkehus, men det er så det vi nu skal opleve på Amager Fælled. LO familien skal have et fristed, ellers forsvinder den.

Trekanten på Christianshavn er i dag bebygget med beton, og har samtidig gjort et område langs Refshalevej stort set uanvendeligt for christianshavnere.

Denne byudvikling kan kaldes for borgmesterens beton-allergi, som sker på bekostning af grønne og rekreative områder.

Det bedste eksempel er den grove udnyttelse er havnen, som ingen københavnere for alvor har fået eller får glæde af, mens de der bor lever temmelig isoleret. 

Møde i Beboerhuset

Lokaludvalget afholder sammen med Task Force Pusher Street et dialogmøde den 20. september,

Onsdag den 20. september kl. 19.30-21.30 inviterer Christianshavns Lokaludvalg i samarbejde med Task Force Pusher Street og lokalpolitiet til dialogmøde.

På mødet orienterer politiet om de seneste og kommende tiltag i lokalområdet. Derefter er der debat, kommentarer og spørgsmål.

Mødet holdes i Salen i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34. Undervejs vil der blive serveret kaffe, te og vand.

Inderhavnsbroen stiller ny krav til infrastrukturen

Turister og cyklister slås om pladsen

Politiken bringer den 12. september en artikel om de kaotiske forhold som eksisterer på inderhavnsbroen, og med tiden kan situationen kun blive langt værre.

Samtidig falder cykeltrafikken over Knippelsbro.

Iagttagere på Nyhavnssiden har observeret flere uheld mellem hurtigt kørende cyklister, og de ofte noget mere uerfarne turister.