Planerne for Christiansholm kollapser

Projektet interesserer ikke Fonde

som skulle finansiere. Iflg. Politiken kan der ikke rejses økonomiske midler (et trecifret millionbeløb) tidsnok til at gennemføre planen om et internationalt kunstcenter.

Problemet er åbenlyst, at projektet ikke er forankret i en ide som er bæredygtig. 1000 m2 international kunst omgivet af en svømmehal og almene boliger på toppen!  Giver det mening?

Christiansholm, Københavns måske bedst placerede havneareal, er et godt eksempel på, hvordan forvaltningerne udtænker planer for byen København.

Det Hvide Snit

Byens volumensyge på Havnefronten er vigtigere end det ansigt og den identitet byen får i fremtiden, så det skal blive spændende at se om vi får Det Hvide Snit nummer to.

KP 15 er vrøvl

BOLIGER NOK TIL ALLE DÆMPER PRISSTIGNINGER iflg. KP 15.

Men er det gået som kommunen forventede i:

Det er socialt bæredygtigt at sikre, at der er boliger til alle, bl.a. ved at modvirke kraftige prisstigninger. Derfor skal boligudbuddet i København matche efterspørgslen. Med den for ventede befolkningstilvækst på 100.000 nye københavnere er der behov for 45.000 nye boliger, heraf 6.000 ungdomsboliger, frem mod år 2027.

Priserne stiger, så planen virker ikke!

PL ANEN ER KL AR

Med de områder, der allerede er udlagt til by­udvikling i København, er der sikret tilstræk­kelig plads til nybyggeri af boliger. Der er en rummelighed i den eksisterende by på ca. 8.000 ­-10.000 nye boliger og i de nye byviklingsområder på ca. 40.000 boliger. Det er ønskværdigt for beboerne, at de enkelte by­ områder færdiggøres inden for en overskuelig tid, så de ikke skal bo på en byggeplads i mange år. (Ørestad har foreløbig været en byggeplads i 25 år, red.) Det er også sundt for kommunens økonomi kun at skulle tilvejebringe infrastruktur i form af veje, skoler, børneinstitutioner, idræts­ faciliteter og grønne områder mv., hvor der er et befolkningsmæssigt grundlag. Der fore­tages derfor kun mindre justeringer af kom­ munens rækkefølgeplan. En del af grundlaget for kommuneplanlægningen i Københavns Kommune er analysen om kollektiv infrastruk­ tur i København fra 2013. Analysen viser, hvordan byudvikling og udbygning af infra­ struktur hænger sammen. Analysen viser end­ videre, at hvis befolkningsvæksten fortsæt­ter, og hvis der tilvejebringes nansiering til infrastruktur, så vil der blive brug for at ind­ drage ere perspektivområder til byudvikling, herunder Ydre Nordhavn, Godsbaneterrænet og Refshaleøen. Analysen skal opdateres frem mod Kommuneplan 2019. Byggeriet af de første ca. 30.800 boliger kan gå i gang, så snart bygherrerne er parate, fordi kommunen alle­ rede har vedtaget lokalplaner, som muliggør byggeriet.

Set i bakspejlet er KP 15 en gang vrøvl

Københavnere skal bo på mindre plads

København skal udbygges med flere små boliger til Singler og Studererne.

I januar 2017  er der ca. 307.700 boliger i Københavns Kommune, hvor de  138.700 boliger, eller 45%, er mindre end 70 m2,

Boliger på 50 m2 til 69 m2 er fortsat den mest udbredte boligtype, og udgør (33 %) en tredjedel af alle boliger i København.

Forvaltningen konkluderer jf. notatet i forrige indlæg, at byen i dag har rigeligt med familieboliger, og der skal fremover bygges mindre boliger, max 85 m2 istedet for 96 m2,  og flere små 1 vær. og 2 vær. boliger, som skal tilfredsstille singlekulturen.

Det skal dog først besluttes i BR, men forslaget tyder på, at nogle mål i udviklingen ikke er nået! Hvad det er kommunen har så travlt med, det ved kun kommunen.

Mål for udviklingen af København i KP 15

København vokser, og det er vores ambition, at det sker på en bæredygtig måde ­ både socialt, økonomisk og miljømæssigt. Målet er en grøn og sammenhængende by, som kan rumme en forventet befolkningsvækst på 100.000 nye københavnere frem mod år 2027.

  • 45.000 nye boliger i 2027, svarende til 3.750 boliger pr. år
  • Fordeling af den kørende tra k i København med mindst 1/3 på cykel, mindst 1/3 med kollektiv trafik og højst 1/3 med bil
  • Mindst 3/4 af væksten i trafikken skal være grøn
  • Mindst 1/2 af den kørende trafik til arbejde eller uddannelse i Københavns Kommune skal ske på cykel

Singleliv

I 2012 levede 43,2% af det samlede indbyggertal i Københavns Kommune alene

Forvaltningen frikender sig selv i byudviklingen

Opsummering 2017 af boligpolitikken

Forvaltningens notat til debat i BR : Boliger 2000 – 2016

Skal København have flere små boliger?

KK skriver : København har gennem de seneste 20-30 år (1987 – 2017) gennemgået en markant udvikling, hvor det er lykkedes at transformere byen fra en nedslidt industriby til en moderne metropol baseret på viden og service. Det er ikke mindst lykkedes at gøre København til et attraktivt sted at bo og arbejde, hvilket har været med til at genoprette kommunens økonomi.

Det er en sandhed med modifikationer. København var ikke mere nedslidt i 1970 end den er i dag. Så det er vrøvl. Men bevares, byen er ikke længere en industriby med en aktiv havn, som har medført forandringer af byrum.

Tilbage i 1970’erne blev boliger i brokvarterer totalsaneret, men siden dengang er byen ikke fornyet meget. Omvendt har afvikling af told og udviklingen i havnedrift frigjort godsarealer og 43 km kaj. Kommunen har således på en række forladte lokaliteter, men meget attraktive, og centralt beliggende lokaliteter, kunne bygge nyt. Først i Frihavnen og Langelinie, derefter Overborgmester Jens Kramers Ørestads projekt på Kalvebod Fælled, som 25 år efter endnu ikke er færdigt, og fra 2000 i den resterende del af Københavns Havn.

Københavns økonomi skrantede i 1980’erne, og i 1990’erne solgte København ud af sine mange boliger til en Statsgaranteret mindstepris, som viste sig at ligge over salgsprisen. Regningen blev derfor sendt til skatteborgerne, som sikrede Københavns indtægter ved at betale for afviklingsselskabet TORs underskud.

Københavns billige boliger blev solgt for en slik, og er i dag en af årsagerne til ejerboligernes prisflugt. Kalvebod Brygge i Havnen blev også ofret på det økonomiske alter i 1990’erne, hvor et misk mask af domiciler præger kajarealet.

Ejerskabet til arealerne i Københavns Havn blev først efter en retssag afklaret i 2004, hvor udfaldet blev afgjort til Statens fordel. Jens Kramer Mikkelsen havde på det tidspunkt afløst Hummelmose som formand i Københavns Havns bestyrelse, og han måtte affinde sig med resultatet.

I 1992 fik Jens Kramer Mikkelsen grønt lys til Ørestaden, og til at oprette Ørestadsselskabet, som gennem grundsalg skulle finansiere Amagermetroen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det lykkedes imidlertid ikke, og efterfølgende var manøvren, at lægge værdierne i arealudviklingsselskabetselskabet  i 2007, som hurtigt efter i 2008 blev til By og Havn.

Amagermetroens manglende indtægter og gæld blev flyttet over i By & Havn, som også overtog ejerskabet af Københavns Havn A/S, og metroen på den måde fik tilført ny værdier. Med en vedtagelse af af City Ring projektet fik Amagermetroen samtidig tilført flere passagerer .

KK skriver : Boligpolitikken har været et centralt strategisk element i den udvikling, som har fundet sted. Den har haft fokus på at skabe rammer for flere større og attraktive boliger gennem byfornyelse (familieboliger var byens fokus jf. opgørelsen i 2005, red.) og udvikling af nye byområder.

Fonden til billige boliger opgjorde i 2005  : Der er i København knap 280.000 boliger til byens 500.000 indbyggere. Knap halvdelen af boligerne er enten 1 eller 2 værelses, og ca. 30% var 3 værelser. Kun lidt over 20% af boligerne havde 4 værelser og derover. Mange boliger var stadig uden toilet og bad.

Derfor fokus på familieboliger, som manglede i København. I 2014 var der 301.000 boliger iflg. Kommunens nøgletal (PDF på 80 sider). Heraf står 4% tomme da de er uden bopælspligt.

Produktionen af nye boliger har dog ikke kunne følge med den høje befolkningsvækst. Det har været med til at skabe grundlag for stigende boligpriser for både små, mellemstore og store boliger.

Stat og kommune var enige om at dedikere indtægterne fra grundsalg i By & Havn til metro, men Forvaltningen  vender nok engang problematikken på hovedet, for det er ikke ”befolkningstilvæksten” som har skabt byens problemer, det er beslutningerne om dyr metro, og mangel på passagerer.

Københavns kommune har ikke i sig selv brug flere indbyggere. Byen burde være spredt ud i hele Hovedstadsområdet, og letbaner havde været langt mere økonomiske, så det skyldes den kommunale planlægning, styret af metroens finansiering som har medført domiciler og million dyre boliger bygget i  guldgruben Københavns Havn.

Med Sydhavnsbenet trak Staten sig ud af konstruktionen By & Havn, og Københavns Kommune blev 95% ejer af selskabet, som har gjort sig selv til, en privatretlig kommunal aktør som har millionindtægter fra p-huse, og anden ejendomsaktivitet. En stat i staten.

Det er først og fremmest By & Havns grundsalg til højestbydende, som har presset grundpriserne op, og dermed boligpriserne i vejret. Københavns Havn har været et guldæg for spekulanter, hvor grådigheden har ingen ende ville tage, mens kommunen blindt har skrevet under.

Enkelte andre områder er transformeret eller på vej til at blive det fx Carlsberg, og i Valby på Grønttorvet, hvor priser og projekter er nogle andre. F.L. Smidt Maskinfabrik, samt en række af Nørrebros ældre industriområder er også under forandring. Om disse tiltag har gjort et nedslidt København til en moderne metropol, og et bedre sted at bo og arbejde, er forvaltningens udlægning, for ikke alle har samme opfattelse. Der har fra dag et været den opfattelse, at der flere steder er tale om en mislykket, og en uskøn byplanlægning i Havnen, og i disse dage kan man høre om problemer med I T Universitetet og Nørre Campus, som forsinkes 3 år og en fordyrelse på 1 milliard.

Christianshavnernet.dk har skrevet om boligpolitikken, og er af den opfattelse, at københavnerne er blevet snydt for rekreative byrum på bekostning af den kommunale boligpolitik.

Fremtiden er at bo på mindre plads.

 KK Nøgletal : Siden 1995 er byens indbyggertal vokset med 23%, og i 2015 havde byen 580.000 indbyggere mod 471.300 i 1995. Tallet forventes at stige på 10 års sigt til op mod 700.000, men er vist under revision.

I 2000’erne blev der indarbejdet bestemmelser om nye boligers størrelse (snit 96 m2.) i kommune- og lokalplaner, der skulle sikre etablering af større boliger, bl.a. til børnefamilier. Der var samtidig fokus på at fremme sammenlægning af mindre lejligheder til større boliger. 

Ønsket om at tilvejebringe flere større boliger er blevet indfriet og København oplever en markant befolkningsvækst, der strukturelt set er drevet af børnefamilier. Samtidig sker der også en stor vækst i andre familietyper, fx singler og unge par, som efterspørger mindre og mellemstore boliger. 

Den store efterspørgsel efter boliger i København har været medvirkende årsag til, at priserne på boliger er steget de seneste år. Det har skabt en bekymring for om der etableres tilstrækkelig mange boliger og om de boliger, som opføres, har den rigtige størrelse. Der har særligt været fokus på behovet for mindre boliger.

Singler er nok mere tilbøjelige til at tage metroen, end en familie med småbørn!

KK : I januar 2017 er der ca. 307.700 boliger i Københavns Kommune. Der er 138.700 boliger under 70 m2, hvilket svarer til 45 %. Boliger mellem 50-69 m2 er fortsat den mest udbredte boligtype, idet de udgør en tredjedel af alle boliger.

Modeller som fremmer flere mindre boliger

Beskrivelse af modeller, som kommunen kan bruge for at skabe muligheder for flere mindre boliger:

  • Aflysning af bestemmelser om boligstørrelse
  • En større del af etagearealet undtages fra beregningen af gennemsnittet
  • Øget fleksibilitet koblet med krav om minimum andel større boliger og maksimum andel mindre boliger
  • Krav til gennemsnitlig boligstørrelse nedsættes til 85 m2
  • Ændring af mindste boligstørrelse i den eksisterende by fra 65 m2 til 50 m2

Modellerne vil i flere tilfælde kunne kombineres. Modellerne anbefales af forvaltningen til Kommuneplan 2019.

Dette indlæg er skrevet for at imødegå forvaltningens historieløse og rosenrøde argumentation i deres oplæg til at ændre kurs for den fremtidige byudvikling.

Indlæg samles i rubrikken Politik

👰Borgmester på tynd is

Føljetonen om borgmester Anna Mee Allerslev fortsætter med forstærket styrke.
På Chr.dk tager vi Tyren ved hornene

BT oplyser, at borgmesteren som privatperson har undladt at oplyse SKAT om Øens Murerfirmas udlåning af et gratis festlokale, hvilket hun er pligtig til.

Hun skal ikke stå til regnskab for en god vens tjenester, er hendes kommentar.

Det er vel snart et spørgsmål om hun fortsat kan være kandidat for de Radikale til kommunevalget, sådan som sagerne omkring hendes forståelse af en borgmesters ansvar og forpligtigelser har udviklet sig. En simpel sag om gaver, som alle ved Skat har som fast inventar på selvangivelsen, er åbenbart en regel borgmesteren ikke kender til, en uvidenhed som nu langsomt ruller sig ud for offentligtheden.

Og vi har næppe hørt hele historien.

Læs BT om Skat og Øens Murerfirma, som tilsynedelande har tætte forretningsforbindelser til borgmesteren.

 

Ny genbo til Søkvæsthuset

Lukas Graham har erhvervet ejendommen  i Overgaden neden Vandet og Bådsmandsstræde med kig til Søkvæsthuset.

Ejendommen på 138 m2 og en grund på 437 m3 blev sat til salg for 38 mio. kr., men er solgt for 60.000 kr. pr m2, eller 26,5 mio. kroner.

Bygningen tilhørte ejendommen Tegnestuen Vandkunsten frem til 2007, hvor de flyttede til Krudtløbsvej på Holmen.

Solgt til Lukas Graham i oktober 2017
Vandkunsten hørte frem til 2007 i den sorte bygning på adressen. Se de 437 m2 til26,5 mio på Boliga

👰Historien om 6 fl. vin

De Radikales borgmester Anna Mee Allerslev popper op med en ny uheldig sag i medierne.

På sin 30 års fødselsdag har en leverandør til Københavns Kommune set det formålstjenesteligt at udlåne firmaets festlokaler til hendes private fest.

På Chr.dk tager vi Tyren ved hornene

Mine private venner, og betalingen på 6 flasker vin, har ikke noget med mit arbejde som københavnsk borgmester at gøre, siger hun, men hvem er egentlig den private ven, Øens Murerfirma.

TAP 1 et nyt musiksted på  Raffinaderivej.

Citat : 

De nye koncertomgivelser får beliggenhed ude nær Kløvermarken (på Kløverparken) og kommer til at kunne rumme ca. 5.000 publikummer – et antal der ligger nær Tap1’s forhenværende rummelighed på ca. 6.000.

»Vi vil gerne hermed bekræfte, at Tap1 er på vej mod Amager, nærmere de gamle spritfabrikker. Det er dog ikke korrekt, at Tap1 har købt den 60.000 m2 store grund. Det har derimod Øens Invest, Jan Elving som Tap1 er nået til enighed med i en langsigtet aftale om drift af en af de gamle bygninger på området. Sammen har Tap1 & Øens Invest, Jan Elving gennem længere tid været i dialog med Københavns kommune. På kommunen er der bred opbakning til projektet og det tegner positivt for det fremtidige Tap1«, skriver spillestedet på deres Facebook-side og uddyber med, at de håber at slå dørene op omkring årsskifter.

Frisk Fisk på Refshaleøen

Madkoncept undervejs på Refshaleøen

Et nyt madkoncept ser dagens lys til foråret på Refshaleøen, og det forventes iflg. Ejendomsselskabet bag driften, at 4.000 dagligt vil besøge det ny Street Food koncept
 Hertil kommer gæster til de løbende aktiviteter og events som afholdes især om sommeren.
Trafikterminalen Christianshavns Torv.

Trafikterminalen Christianshavns Torv

Trafik til Refshaleøen i dag sker med bus primært via Torvet og Prinsessegade, alternativt via Christmas Møllers Plads, Kløvermarksvej og Forlandet.
En ansøgning om tilladelse til en shuttlebus på tværs af havnen med tilskud til den daglige drift,  eller et havnebusstoppested er indgivet til Københavns Kommune.

Brotrafik

Byens broer bruges jf. optællingerne i Cykelredegørelsen.
  • Dronning Louises Bro: 12.500 fodgængere, 48.400 cykler
  • Åbuen: 7.200 fodgængere og 900 cykler
  • Inderhavnsbroen: 8.500 fodgængere og 17.300 cykler
  • Knippelsbro: 6.500 fodgængere og 38.600 cykler
  • Cirkelbroen: 1.800 fodgængere og 4.000 cykler
  • Langebro: 3.500 fodgængere og 40.400 cykler
  • Bryggebroen: 3.200 fodgængere og 23.800 cykler
  • Cykelslangen: 20.700 cykler (broen er forbeholdt cyklister)
  • I 2018 føjes Lille Langebro

👍Byen som diffust vækstprojekt er ganske enkelt ikke til politisk diskussion.

Københavns byplanlægning

Altinget den 1. oktober 2017

 

KV17: Københavns byplanlægning bør være til diskussion, ikke et fait accompli

Indlæg på Altinget den 1. oktober af Kasper Lægring
Arkitekt MAA, ph.d.-studerende, KADK 👍

Citat Altinget 4. oktober 2016 : Boligordfører Kaare Dybvad (S) har gjort det klart, at ”det socialdemokratiske ideal altid vil være, at vi skal bygge nyt, og der skal bygges meget, for at gøre alle byer så tilgængelige som muligt for almindelige mennesker”👎

Et synspunkt københavnere aldrig har fået lov at tage stilling til, og som redaktionen her på stedet absolut ikke er enig i.