Planerne for Christiansholm kollapser

Projektet interesserer ikke Fonde

som skulle finansiere. Iflg. Politiken kan der ikke rejses økonomiske midler (et trecifret millionbeløb) tidsnok til at gennemføre planen om et internationalt kunstcenter.

Problemet er åbenlyst, at projektet ikke er forankret i en ide som er bæredygtig. 1000 m2 international kunst omgivet af en svømmehal og almene boliger på toppen!  Giver det mening?

Christiansholm, Københavns måske bedst placerede havneareal, er et godt eksempel på, hvordan forvaltningerne udtænker planer for byen København.

Det Hvide Snit

Byens volumensyge på Havnefronten er vigtigere end det ansigt og den identitet byen får i fremtiden, så det skal blive spændende at se om vi får Det Hvide Snit nummer to.

KP 15 er vrøvl

BOLIGER NOK TIL ALLE DÆMPER PRISSTIGNINGER iflg. KP 15.

Men er det gået som kommunen forventede i:

Det er socialt bæredygtigt at sikre, at der er boliger til alle, bl.a. ved at modvirke kraftige prisstigninger. Derfor skal boligudbuddet i København matche efterspørgslen. Med den for ventede befolkningstilvækst på 100.000 nye københavnere er der behov for 45.000 nye boliger, heraf 6.000 ungdomsboliger, frem mod år 2027.

Priserne stiger, så planen virker ikke!

PL ANEN ER KL AR

Med de områder, der allerede er udlagt til by­udvikling i København, er der sikret tilstræk­kelig plads til nybyggeri af boliger. Der er en rummelighed i den eksisterende by på ca. 8.000 ­-10.000 nye boliger og i de nye byviklingsområder på ca. 40.000 boliger. Det er ønskværdigt for beboerne, at de enkelte by­ områder færdiggøres inden for en overskuelig tid, så de ikke skal bo på en byggeplads i mange år. (Ørestad har foreløbig været en byggeplads i 25 år, red.) Det er også sundt for kommunens økonomi kun at skulle tilvejebringe infrastruktur i form af veje, skoler, børneinstitutioner, idræts­ faciliteter og grønne områder mv., hvor der er et befolkningsmæssigt grundlag. Der fore­tages derfor kun mindre justeringer af kom­ munens rækkefølgeplan. En del af grundlaget for kommuneplanlægningen i Københavns Kommune er analysen om kollektiv infrastruk­ tur i København fra 2013. Analysen viser, hvordan byudvikling og udbygning af infra­ struktur hænger sammen. Analysen viser end­ videre, at hvis befolkningsvæksten fortsæt­ter, og hvis der tilvejebringes nansiering til infrastruktur, så vil der blive brug for at ind­ drage ere perspektivområder til byudvikling, herunder Ydre Nordhavn, Godsbaneterrænet og Refshaleøen. Analysen skal opdateres frem mod Kommuneplan 2019. Byggeriet af de første ca. 30.800 boliger kan gå i gang, så snart bygherrerne er parate, fordi kommunen alle­ rede har vedtaget lokalplaner, som muliggør byggeriet.

Set i bakspejlet er KP 15 en gang vrøvl

Københavnere skal bo på mindre plads

København skal udbygges med flere små boliger til Singler og Studererne.

I januar 2017  er der ca. 307.700 boliger i Københavns Kommune, hvor de  138.700 boliger, eller 45%, er mindre end 70 m2,

Boliger på 50 m2 til 69 m2 er fortsat den mest udbredte boligtype, og udgør (33 %) en tredjedel af alle boliger i København.

Forvaltningen konkluderer jf. notatet i forrige indlæg, at byen i dag har rigeligt med familieboliger, og der skal fremover bygges mindre boliger, max 85 m2 istedet for 96 m2,  og flere små 1 vær. og 2 vær. boliger, som skal tilfredsstille singlekulturen.

Det skal dog først besluttes i BR, men forslaget tyder på, at nogle mål i udviklingen ikke er nået! Hvad det er kommunen har så travlt med, det ved kun kommunen.

Mål for udviklingen af København i KP 15

København vokser, og det er vores ambition, at det sker på en bæredygtig måde ­ både socialt, økonomisk og miljømæssigt. Målet er en grøn og sammenhængende by, som kan rumme en forventet befolkningsvækst på 100.000 nye københavnere frem mod år 2027.

  • 45.000 nye boliger i 2027, svarende til 3.750 boliger pr. år
  • Fordeling af den kørende tra k i København med mindst 1/3 på cykel, mindst 1/3 med kollektiv trafik og højst 1/3 med bil
  • Mindst 3/4 af væksten i trafikken skal være grøn
  • Mindst 1/2 af den kørende trafik til arbejde eller uddannelse i Københavns Kommune skal ske på cykel

Singleliv

I 2012 levede 43,2% af det samlede indbyggertal i Københavns Kommune alene