Seksogfyrre år gammel.
Ifølge oplysninger fra Bygningsstyrelsen var aldersfordelingen i 2006 som følger:
- 18 pct. af christianitterne er under 18 år.
- 5 pct. af christianitterne er i alderen 19-24.
- 74 pct. af christianitterne er mellem 25 og 65 år.
- Blandt disse er hele 68%mellem 40-65 år.
- 3 pct. af christianitterne er ældre end 65 år.
Ifølge Christiania boede der officielt 645 personer over 18 år på Fristaden (uofficielt sikkert et par hundrede mere….). Bygningsstyrelsen skriver 630 voksne plus 130 børn.
I 2017 er 8% af christianitterne over 65 år (tal fra Københavns Kommune), og det skyldes ifølge Christianias talsmand, Risenga Manghezi, som udtaler til DR4, at der ikke er så stor udskiftning i beboer sammensætningen.
Kun få af de ældre christianitter har mulighed for at rykke videre, men det er vist et generelt problem gældende for rigtig mange af de ældre københavnere.
I dag er det imidlertid kun lidt under halvdelen af christianitterne eller 46%, som er mellem 40 og 65 år gamle mod 68% i 2006. Så en udskiftning må have fundet sted, og mellem linierne, så forstår man, at mange kun bor på Fristaden i få år.
Men hvis fristaden skal bestå på lang sigt, er der nødt til løbende at komme flere yngre christianitter til, som samtidig vil blive boende. Ifølge Risenga Manchezi fylder behovet for at gøre plads til flere nye beboere derfor også en del i diskussionerne i fristaden.
– Vi diskuterer for eksempel, om vi kan bygge ældreboliger eller oldekoller, så nogle af de ældre kan flytte sammen på smartere og færre kvadratmeter, så der kan blive plads til flere yngre beboere, siger han.
Der bor i dag omkring 646 borgere + børn på Christiania.