Projekter på Christianshavn

Projekter

Flere projekter på Christianshavn er gennemført siden metroen på Torvet i 2004, og andre er undervejs.

Søkvæsthuset

En lokalplan i Høring for et hotel i Søkvæsthuset er afsluttet, og godkendt uden ændringer. Komplekset skal fremover afspærres for christianshavnere og være hotel.

Kuglegården

Alment byggeri på Christianshavn er ikke mere en mulighed, da afdelingerne ikke kan blive økonomisk bæredygtige. En ansøgning om et hotel er indsendt. Se byens planer KP 2019.

Ørkenfortet

Et luksus hotel er bragt i forslag på Ørkenfortet. Den 7. marts er det offentliggjort at et 5 stjernet Hilton rykker ind. Bygningen skal sættes i stand for 1 mia. og rumme 400 værelser, flere restauranter og konferencefaciliteter. Læs nedenfor.

Gammel Dok

Nu ligger det fast. DAC flytter ind i BLOX til maj i foråret 2018.

ChrHavns Torv

Torvet blev renoveret i 2013, men en fornyet debat, arrangeret af Lokaludvalget, finder sted den 26. februar 2018.

Projekter  2000 -2017 :

Holmens ibrugtagning, Metro stationen på Torvet,  Bycyklen de første 10 år, og 700 ny boliger på Margretheholmen.

Holmenbroen, i dag døbt Inderhavnsbroen,  Cirkelbroen, en bro over kanalen, proviantgraven, og over  tran- og laboratoriegraven er taget i brug.

Busslusen er nedlagt, Prinsessegade trafikken er renoveret..! Et forhindringsløbs af en Cykelrute gennem Christiania er åbnet sammen med  Hal C på Arsenaløen, og en Børneby på Trekanten.

Projekter undervejs  :

  • Et nyt forslag om et Tværhus i Dronningensgade til debat,
  • Gammel Doks fremtid er ukendt.
  • Christiansholm samt Nordatlantens Brygge. Et 3 årigt madmarked forventes tilladt i 2018. Dokøen lagt brak.
  • På  tegnebrædtet er også ændringer undervejs på Refshaleøen med REFFEN i 2018,
  • Søminen hvor NOMA slår dørene op på Refshalevej i 2018.
  • Christianshavnscykelruten er stadig til debat.
  • Refshalevej? Fredens Havn?
  • Christianshavns Skole udbygges med flere etager på idrætshallen. Genhusningsplan.
  1. Fortiden
  2. Fremtiden

Nyholm forlades af Forsvaret.

Søminedepotet

Søminedepotet ligger modsat Nyholm

Historien.

I sammenhæng med Søværnets udflytning  fra Holmen blev en række ejendomme på Holmen, og den nordligste del af Christianshavns Vold omkring årsskiftet 1997/1998 besluttet overdraget til det statslige Freja med henblik på afhændelse.

Det tidligere Søminedepot blev  i 1998 solgt for 1,8 mio.kr. (effektuering af betinget skøde indgået af Forsvarsministeriet i 1997), i 1999 blev Charlotte Amalies Bastion solgt til en pris på 3,5 mio.kr. og i 2002 blev Quinti Lynette solgt for  7,7 mio.kr.

For områder og bygninger gælder de restriktioner, der følger af bl.a. fortidsmindeplaceringen, bygningsfredningslovgivning og lokalplansbestemmelser.

Ørkenfortet

7. Forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 183 “B&W-området ved Christianskirken” med kommuneplanstillæg, Christianshavn (2018-0070569)
Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget skal tage stilling til, om der skal udarbejdes tillæg nr. 3 “Ørkenfortet” til lokalplan nr. 183 ”B&W-området ved Christianskirken” og tillæg til kommuneplan med henblik på omdannelse til hotel med forøget bebyggelsesprocent samt bygningshøjde.
Sagsfremstilling – Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder forslag til tillæg nr. 3 ”Ørkenfortet” til lokalplan nr. 183 ”B&W-området ved Christianskirken” på baggrund af de intentioner og anbefalinger, der fremgår af vedlagte startredegørelse (bilag 2).

    Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender,

  2. at Økonomiforvaltningen udarbejder forslag til tillæg til Kommuneplan 2015, der ændrer rammerne for området med hensyn til bebyggelsesprocent og bygningshøjden, som det fremgår af vedlagte startredegørelse (bilag 2).
Problemstilling

Ejeren af ejendommen matr.nr. 543 Christianshavns Kvarter, København (Ørkenfortet) ønsker at omdanne den eksisterende bygning til hotel ved at nyindrette og udvide med en ekstra etage og udvide bygningens base/stueetage. Den gældende lokalplan forudsætter en supplerende lokalplan ved større ombygninger mv. Derfor skal der udarbejdes et tillæg til lokalplan nr. 187 ”B&W-området ved Christianskirken” med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2015.

Løsning

Bygherre ønsker at omdanne ejendommen til hotel. Omdannelsen omfatter, ud over indre ombygninger, to nye hovedelementer: udbygning af basen samt en ny tagetage. Tagetagen ønskes opført som en fuld etage. Teknik- og Miljøforvaltningen finder dog, at tagetagen bør trækkes tilbage mod Strandgade under hensyntagen til den fredede bebyggelse på østsiden af gaden.

Selve basen åbnes op med flere udadvendte funktioner. Derved brydes det eksisterende bastante volumen ned, og stueetagen som helhed gøres mere offentlig tilgængelig med bl.a. butikker. Mod havnen og Knippelsbro placeres restaurant og bar, der bliver offentligt tilgængelige. Der ønskes etableret en forbindelse mellem Knippelsbro og havnepromenaden. Da Knippelsbro er fredet, er forvaltningen i dialog med Kulturstyrelsen herom. Håndteringen af fredningen i forhold til forbindelsen forventes nærmere afklaret i arbejdet med lokalplanforslaget. Det samlede etageareal udvides fra ca. 23.000 m2 til 28.290 m2, svarende til en bebyggelsesprocent på 456. Bygningshøjden forøges fra ca. 29 m til ca. 33 m. Da taget indrettes til friareal for bebyggelsen skal der etableres adgang hertil i form af trappe og elevator, hvilket betyder, at der på taget skal etableres de nødvendige adgangsforhold. Trappe- og elevatortårne vil punktvist nå op på 35 meter. Ventilation, som er den mest pladskrævende teknik, etableres internt i atrium. Det er dog i forbindelse med brandsikring af redningsveje (trapper) nødvendigt at etablere et overtryksanlæg, der i forhold til trappernes placering mest hensigtsmæssigt placeres på tag. Alternativet vil være en synlig installation i facaden. Højden af dette anlæg er ca. 1 meter. Det bemærkes, at det nævnte teknik- og trappeanlæg ikke er synligt fra terræn. Der er heller ikke høje bygninger i umiddelbar nærhed, fra hvilke man vil kunne se anlægget(bilag 2).

Byliv

Projektet vil bidrage med en bedre tilgængelighed mellem havnepromenaden og Torvegade samt skabe bedre forbindelse mellem ude og inde ved at åbne den nu lukkede base.

Arkitektur

Udvikling af ejendommen handler om at transformere en bygning skabt til at være en del af B&W’s industribebyggelse, og med klare referencer til den bebyggelse der indtil 1990´erne udgjorde fabriksbebyggelsen på Christiansbro. Bygningen har efterfølgende været brugt af banksektoren og skal nu transformeres til hotelvirksomhed. Teknik- og Miljøforvaltningen finder, at bygningen med en tilbagetrukket tagetage mod Strandgade og udbygning af basen kan bidrage positivt til bygningens arkitektur og omgivelser. Bygningen vil med den åbne base med nye servicefunktioner opleves mere tilgængelig og åben. Dette understøttes af den nye direkte adgang til vandet fra Strandgade. Projektets endelige udførelse vil blive yderligere konkretiseret med det efterfølgende lokalplanforslag.

Miljø og bynatur

Det er ikke muligt at etablere nødvendigt friareal på terræn. Derfor etableres friarealet dels på taget af bygning og dels på taget af den nye base og udformes som taghaver. Den nærmere udformning er endnu ikke afklaret (bilag 2). Eksisterende træer bevares.

Parkering

Parkeringsdækningen for S-område (serviceerhverv) i tætbyen skal være 1 pr. 150 m2. Parkeringsdækningen kan efter en konkret vurdering maksimeres til 1 plads pr. 100 m2 eller minimeres til 1 plads pr. 200 m2, såfremt der kan påvises højere/lavere parkeringsbehov. Parkeringsnormen fastlægges endeligt i forbindelse med lokalplanforslaget.

Forudgående offentlighed

Den forudgående offentlighed for kommuneplantillæg for Ørkenfortet fandt sted i perioden 25. januar – 22. februar 2018. I hvidbogen (bilag 4) gennemgås de 19 modtagne høringssvar fra 12 borgere og organisationer, Christianshavns Lokaludvalg samt forvaltningernes bemærkninger hertil.

Høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg

  • Bygningen må ikke blive højere end tilfældet er i dag.
  • Facaden mod havnen bør forskønnes og opdeles på en måde, så denne ikke fremstår så massivt som i dag.
  • Havnepromenaden bør forblive i sin fulde bredde.
  • Der bør være opmærksomhed på støj fra ballroomet, der kan spredes langs vandet.
  • Trafik og parkeringskapacitet må ikke forringes i området.

Forvaltningernes bemærkninger

  • Det vurderes, at bygningen, grundet dennes placering på plint og anderledes fremtoning end nabobebyggelserne, godt kan bære en etage mere i forhold til sine omgivelser. Portmotivet med Udenrigsministeriet vil fortsat være fremtrædende, grundet begge bebyggelsers volumen.
  • Udformning af facaderne og herunder facaden på den eksisterende bygning vil indgå i det videre arbejde med lokalplanen, og der vil blive indarbejdet bestemmelser herfor. Bygningen har ikke indgået i den SAVE registrering, der blev fortaget i forbindelse med udarbejdelse af Bydels Atlas for Indre By og Christianshavn, idet bygninger opført efter 40´erne ikke er medtaget. Forvaltningen vil belyse bygningens bevaringsværdi som kulturarv i forbindelse med udformning af lokalplanforslaget.
  • I den gældende lokalplan er der fastlagt en 12 meter bred havnepromenade, hvilket vil blive fastholdt i den videre planlægning.
  • Der forventes ikke at opstå miljøkonflikter i forbindelse med hotelaktiviteterne.
  • Hotellet vil overholde kravet i kommuneplanen om 1 parkeringsplads per 200 m2 byggeri. Grundet projektets nærhed til Christianshavns Station, der har direkte forbindelse til lufthavnen, må det forventes, at en del gæster vil benytte denne transportform.

Forvaltningernes indstilling

Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer af kommuneplantillægget.

Kommuneplan

I Kommuneplan 2015 er området udlagt til serviceerhverv med en maksimal bebyggelsesprocent på 150 og en maksimal bygningshøjde på 24 meter (S2). Den eksisterende bygning har allerede i dag en bebyggelsesprocent på 388 % samt en højde på 29 meter. Kommuneplanrammen foreslås ændret til serviceerhverv (S3*) med en maksimal bebyggelsesprocent på 460 samt en maksimal bygningshøjde på 33 meter.

Anbefalinger til den videre planlægning

Forvaltningerne vil i det videre samarbejde med bygherre og rådgiver særligt fokusere på følgende temaer:

  • Egenart: Det karakteristiske gavlmotiv for bebyggelsen langs havneløbet på Christianshavn skal fastholdes.
  • Bevaring og transformation: Bygningens bevaringsværdi som kulturarv vil blive undersøgt nærmere i forbindelse med lokalplanforslaget.
  • Bebyggelse: Ørkenfortets bevaringsværdi som kulturarv vil blive undersøgt nærmere i forbindelse med lokalplanforslaget. Der skal ved tilføjelse af ny tagetage, skal der tages hensyn til gaderummet i Strandgade, herunder en tilbagerykning af tagetagen, samt hvor langt basen skyder sig ud i gaderummet.
  • Byrum: Byrummet i Strandgade skal belyses nærmere, herunder relationen mellem de fredede renæssancehuse og Ørkenfortet. Den nye base skal understøtte interaktion og publikumsorienterede anvendelse mod havnepromenaden Torvegade og Strandgade.
  • Bynatur: Den nærmere udformning af taghaver og beplantning og udformning af ubebyggede arealer på terræn skal afklares nærmere i lokalplanforslaget med udgangspunkt i strategien for Bynatur. Eksisterende beplantning forudsættes bevaret.
  • Adgangsforholdene mellem havnepromenaden og den fredede Knippelsbroskal undersøges i samarbejde med Kulturstyrelsen.
Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når udvalgene har godkendt startredegørelsen, sætter forvaltningerne planarbejdet i gang og foretager en screening af de miljømæssige konsekvenser med henblik på at vurdere, om der skal udarbejdes en miljørapport i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (MPP).

Forvaltningerne forventer at forelægge forslag til lokalplan og tilhørende tillæg til Kommuneplan 2015 med henblik på vedtagelse i Borgerrepræsentationen medio 2018, hvorefter det sendes i offentlig høring i otte uger. Lokalplanen ventes endeligt vedtaget ultimo 2018.

Christianshavnscykelruten

Kommunen om christianshavnercykelruten.

Ansøgning om broer over Laboratoriegraven, Stadsgraven og Dyssegraven. En dispensation fra Naturbeskyttelsesloven til at etablere en gang- og cykelforbindelse samt stibro over Laboratoriegraven inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen er imødekommet. Læs dispensationsbeskrivelsen på Cykelrutens hjemmeside. Den kommunale side fra 2010 er nedtaget.

TMF 27. februar 2012, citat :

  1. På Trangravsvej (matr.nr. 410, lb.nr. 1), jf. Bilag 2, tinglyses, at den private fællesvej kan benyttes som offentlig gang- og cykelsti. Ejendommen tilhører By & Havn.
  2. På Arsenaløen ved Rugbyklubben (matr.nr. 591. lb.nr. 2), jf. Bilag 2a, eksproprieres privat grundareal til offentlig gang- og cykelsti. Endvidere eksproprieres det private afskårne skråningsareal frem til vandkanten, inkl. bolværk. Arealerne udskilles fra matriklen.
  3. På Arsenaløen ved den kommende Multihal (matr.nr. 616, lb.nr. 3), jf. Bilag 2a, sikres gang- og cykelstien ved tinglysning af en servitut, da grundejeren (Kultur- og Fritidsforvaltningen) ønsker råderet over skråningsarealet ud for den planlagte Multihal.
  4. På Arsenaløen ved Spejdercenter Holmen (matr.nr. 590, lb.nr. 4), jf. Bilag 2a, eksproprieres privat grundareal til offentlig gang- og cykelsti. Endvidere eksproprieres det private afskårne skråningsareal frem til vandkanten, inkl. bolværk. En del af arealet anvendes til fæste for broen over Laboratoriegraven. Arealerne udskilles fra matriklen.
  5. På Christianshavns Fritidshjems areal ved Kløvermarksvej (matr.nr. 23, lb.nr.5), jf. Bilag 2b, fastlægges stiarealet ved servitut, da det er beliggende inden for beskyttelseslinjen af det fredede voldanlæg. Ejendommen tilhører Børne- og Ungdomsforvaltningen.
  6. På Kløvermarken (matr.nr. 32, lb.nr. 6), jf. Bilag 2b, fastlægges Christianshavnsruten alene ved servitut, så matriklen kan fastholdes som et samlet areal og dermed sikre fleksibilitet i forhold til fremtidig brug. Ejendommen tilhører Kultur- og Fritidsforvaltningen.
  7. Ved udmundingen i Uplandsgade fastlægges gang- og cykelruten ved servitut på arealet tilhørende DSB Ejendomsudvikling (matr.nr. 610, lb.nr. 7) samt et areal tilhørende Kultur- og Fritidsforvaltningen (matr.nr. 369, lb.nr. 8), jf. Bilag 2b. Dette sker for ikke at dele ejendommene midt over, samt for at sikre fleksibilitet i den fremtidige disponering af ejendommene.
  8. Angående gang- og cykelrutens forløb gennem Christiania er der igangværende drøftelser med staten med henblik på indgåelse af en aftale, der sikrer rutens placering. Forvaltningen vil orientere udvalget, når aftalen foreligger i foråret 2012.

Kommunen udbød med frist til 20 marts 2012 i begrænset licitation med prækvalifikation. Hovedentreprise: ”Nyhavn Cykelforbindelse” og ”Christianshavnsruten.” Se Oversigtskort. Lokalråd og lokaludvalg ønsker slet ikke cykelruten, som de mener skal omlægges til Forlandet og Refshalevej med en nordligere stiføring.

Christianshavnerruten

Inderhavnens cykel-, gang- og løberute skal kobles på cykelruten ved Holmenbroen (linieføringen ses nederst på notatet Inderhavnen). Cykelruten er nærmest en trafikal forudsætning for Holmenbroen i dag døbt Inderhavnsbroen. På sigt strækker det samlede cykelrutenet sig fra Refshaleøen til Sluseholmen, men i første omgang mellem Kongens Nytorv og Havnegade langs med Diamanten på Christians Brygge til Bryggebroen, og retur via Olafur Eliassons bugtede projekt, som skal bygges i 2012, videre af Strandgade til Holmenbroen.

Ruten via Christiania

Anna Skau har skrevet om Bastionerne

Der blev i Økonomiudvalget fremsat forslag i februar 2008 om en etablering af ruten via Christiania i år 2008 til 2010, hvilket skete som et led i vedtagelsen af lokalplanen for Christiania. På det tidspunkt forventede kommunen, at den skulle i høring i august / september. Ruten blev anslået til en udgift på 20 mio. kroner. Projektet blev dog som følge af omstændighederne forsinket.

I 2011 har Christiania tilsluttet sig aftalen tilbudt af SES, og det må forventes projektet forhandles på plads med Fonden Fristaden Christiania. Iflg. kommunens hjemmeside juni 2011 forhindrer Christiania imidlertid fortsat, at de nødvendinge forundersøgelser kan gennemføres.

I april 2014 er cykelruten for alvor blevet en varm kartoffel. Et læserbrev om cykelrutens vej gennem Christiania har affødt voldsomme trusler mod skribenten. I juli 2014 er personen fundet, og bliver sigtet for handlingen.

Samtidig har en forfatter måtte droppe en planlagt bog om Pusher Street. Det er for risikofyldt et emne at skrive om, da det kan indebære en risiko for repressalier mod familien. Af ukendte grunde holder forvaltningen i København, og de respektive borgmestrer fortsat hånden under udviklingen, som de støtter økonomisk. 

Fonden Fristaden Christiania har siden Fonden overtog driften af Christiania været bemærkelsesværdig tavs. På P1 kunne man høre Foldschack den 03.10.2013  fortælle, at der er sket store fremskridt med lovliggørelsen, men der er lang vej endnu.

Trafik og et bilfrit Christiania er imidlertid endnu ikke en del af dagsordenen, og årsagen til det går langsom frem er et byggestop. Det er ikke Christiania, men omverdenen som er de skyldige i den langsommelige udvikling. Fonden fastholder sit NEJ til cykelruten, kalder den for en motorvej, som er til stor fare for christianitternes sikkerhed. Nu er det jo ikke fordi man elsker bæredygtig energi og vindmøller, at man holder af deres placering udtaler Foldschack til Politiken, og han sammenligner cykelruten med det at cykle på Strøget. Man må dog godt cykle, som man altid har gjort, og en alvorlig konflikt nærmer sig med stormskridt, for man kan vidst godt sige, at der ikke er nogen vej udenom.

Cykelruten og en forbedring af den eksisterende rute gennem Christiania er bindeled til Amager Strand, og de mange nybyggerier langs Krimsvej, og den er en vigtig forudsætning for brobyggerierne. En placering gennem Christiania er uundgåelig, for hvad skal man med en bro, hvis man ikke kan komme frem til den! Der er ikke nogen vej udenom. Foldschak siger, at Refshalevej skal være en cykelsti, men hvad har Refshalevej med Christiania at gøre? Gratis parkering for christianitterne, så det er et slag i luften.

Cykelmuligheden gennem Christiania er i dag en realitet, men det er ikke en cykelrute i almindelig forstand. Politiken i 2015 med foto af broen tilChristiania indgangen på Refshalevej.

På Christianshavn skal ruten føres via sommerfuglebroerne planlagt på Islands Plads i 2012 og Arsenaløen via Christiania til Kløvermarken og Amager Strand. Cykelruten til Kløvermarken via Christiania har været en realitet i mange år, men den trænger helt sikkert til en kærlig hånd og en mere direkte linieføring. Miljøet omkring ruten er imidlertid en kompleks størrelse. Det gælder også for Arsenaløen, hvor en Multihal er på bedding, og Christiania, som afviser at ville lægge areal til.

Lokaludvalget mener også, at det går udover Christiania, og de skriver i deres Høringssvar, at ca. 20 beboere på et borgermøde afholdt den 7. april 2010 i Beboerhuset var enige om dette. Denne udlægning er ikke i overensstemmelse med Christianshavnernets opfattelse, som selv var tilstede på mødet af samme grund, men det er korrekt, at der er problemer med linieføringen gennem Christiania, da det vil åbne Christiania op, og det er man ikke meget for. På borgermødet var der imidlertid maksimalt 15 tilhørere tilbage i salen efter pausen, hvor spørgsmålet var sat på dagsordenen, og på et spørgsmål fra salen om linieføringen, kom der slet ikke noget svar fra Lokaludvalgets formand. En enkelt tilhører vidste ikke, hvor Arsenaløen lå.

Lokaludvalget oplyste, at de til næste borgermøde i maj måned ville udarbejde et høringssvar. Dette svar fra maj måned tager imidlertid borgermødet i april til indtægt for synspunkter, som slet ikke kom frem under mødet, for der var ikke nogen egentlig diskussion, kun overfladisk information, og borgermødet tilkendegav da heller ikke nogen mening om cykelruten overhovedet, og det er et demokratisk problem. Københavns Kommune havde allerede i marts 2010 udgivet en brochure (Cykelruten 2010 42 MB, med mange detaljer & fotos). Den havde alle i lokaludvalget kendt til siden den 24. marts 2010. Det oplyser de i deres Høringssvar, men det blev ikke nævnt med et ord den 7. april.

Trekanten – Palmehaven – Trangraven

xxx

 Christianshavns Torv

Vi indsætter billeder og tekst løbende.

Søkvæsthusets have

xx

Metro Cityringen

København skal have mere metro.

På trods af store budgetoverskridelser og manglende passagerer i Ørestadsselskabets metro underskrev regeringen, Københavns og Frederiksberg kommuner den 2. december 2005 en aftale om at bygge Metro Cityringen.

Aftalen kommer ikke direkte til at koste kommunens borgere penge, forsikrer overborgmester Lars Engberg. Selv om passagerprognoserne for Metro Cityringen er lavet med de samme modeller, som lå til grund for prognoserne for den nuværende metro, og som forudså næsten dobbelt så mange passagerer, som metroen faktisk har, men Lars Engberg er ikke nervøs.

Modellerne indikerede 80 mio. passagerer, men i det første år 2004 havde den 34 mio. og først i 2016 har den 60 mio. primært båret af fremgangen i lufthavnen og flere boliger på Amager

– Der er lavet et rimeligt robust budget, siger han. De nye beregninger tager højde for, at det tager fem til seks år, før brugerne af kollektiv trafik og andre rejsende har vænnet sig til et nyt transportmiddel. Cityringen ventes derfor først at nå det nødvendige antal rejsende i 2023.

Efter skat har salget af Københavns Energi givet seks milliarder kroner. Heraf bruger vi de fem til metro cityring og havnevejen, så projekterne kommer ikke til at koste skattekroner, siger Lars Engberg.

Ringmetroen får 17 stationer, som skal forbinde Københavns City med Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg og Vesterbro. Med en linjeføring, hvor både Nørrebro station og Nørrebros Runddel får metro, vil 85 procent af Københavns borgere have metro inden for 600 meter. (Afstanden beskrives som stationsnær, red.)

Prisen anslås til 15 milliarder kroner (Uafhængige eksperter anslår den koster 20 – 25 mia.), hvoraf København bidrager med 4,8 mia. kr., Frederiksberg med 0,8 mia. kr. og staten med 4 mia. kr. De resterende 5,4 mia. kr. skal komme fra driften af cityringen.

Som et resultat af aftalen bliver Ørestadsselskabet splittet i to. Et metroselskab, der skal tage sig af driften af den kørende metro og anlæg af cityringen, og et byudviklingsselskab, der skal tage sig af byudvikling både i havnen og i Ørestad.

– Cityringen vil give den kollektiv trafik et kæmpe løft, og aftalen giver København en andel i byudviklingsarealerne i havnen. Det er meget positivt for København, siger Lars Engberg.

København betaler de 1,8 mia. kr. der ifølge den nye aftale skal bruges på en vej mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejens begyndelse ved Ryparken station. Kommunen får dog hjælp til finansieringen fra det ny byudviklingsselskab, der etableres i forbindelse med reorganiseringen af Ørestadsselskabet, som bidrager med 0,7 mia. kr. til vejen. Den ny vej skal gå langs Strandpromenaden og Strandvænget, i tunnel under Strandvejen og Ryvangs Allé og videre langs Ryparkens idrætsanlæg. Anlægsarbejdet skønnes at kunne gå i gang i 2008 og være færdigt i 2012.

Se også Den sammenhængende By

xx

 

Christianshavn en bydel i forandring