Tilværelsens Slør
En Burka ved de fleste hvad er. En beklædning som tildækker en person fra top til tå. Ansigtet er også pakket ind, og kun et lille gitter giver personen bag sløret – i princippet en kvinde – en afgrænset mulighed for at se ud. Debatten om et forbud har derfor optaget de fleste medier, da vi i den vestlige kultur ikke har tradition for at skjule sandheden om hvem vi er, og vor identitet, for andre. Men indebærer et forbud, at ens frihedsrettigheder bliver krænket eller omvendt er tildækningen krænkende for omgivelserne. Meningerne er delte. Men det kvindelige slør er ikke det eneste slør i tilværelsen.
Offentligsloven er et andet eksempel. Et eksempel på, hvordan myndighederne lægger slør ud for sandheden.
Offentligshedsloven 24. april 2013.
§ 24 § 27 og AKTINDSIGT: Den kommende mørklægning af forvaltningen gælder også e-mail og notater, som end ikke kommer i nærheden af Slotsholmen eller af ministerens departement Politiken
Aktindsigt. Emnet blev behandlet i Folketinget og af Clement i Debatten på DR 2 den 21. februar 2013. Morten Bødskov kunne bekræfte, at der sker indskræninger i adgang til aktindsigt mellem Ministeren og Forvaltninger.
Iflg. flere vil det medføre, at det fremover ikke er muligt for udeforstående – pressen og oppositionen – at forholde sig til magthavernes begrundelser for ny lovgivning, hvor høringer og udtalelser i forskellige forvaltninger kan hemmeligstemples, og modstridende høringssvar kan dermed manipuleres til egen fordel. Men hvem kan finde på det, som Bødskov sagde i debatten.
Socialdemokratiet v/Morten Bødskov i 2010 :
– Jeg har svært ved at se, hvordan den nuværende offentlighed skulle være til skade for lovarbejdet. For mig at se virker det som en søgt forklaring, der skal skærme den siddende regering mod offentlighed, sagde han.
– Jeg har svært ved at forestille mig, at offentlighed skulle kunne forringe lovkvaliteten. Indholdet i den foreslåede paragraf 24 savner for mig at se enhver begrundelse, sagde den daværende retsordfører.
Thornings skuldertræk. Artikel i Information den 7. januar 2013. Den venstreorienterede SRSF regering med jyske Morten Bødskov som Justitsminister, vil med en ny offentlighedslov om aktindsigt i ministerielle dispositioner fratage borgerne frihedsrettigheder. Det skal ikke længere være muligt at få adgang og aktindsigt i en ministers dispositioner, og en lov herom forventes fremlagt i februar 2013. Ministeren afviste at deltage i en debat om emnet i DR 2 Deadline lillejuleaften. Loven skal til afstemning i 2013. Læs her.
Denne side vil forsøge at pege på det som kan gemme sig bag sløret i den offentlige debat, og alene i dag kan man på Informations forside læse: Muligheden for aktindsigt indskrænkes væsentligt, når alt ministerbetjening rykkes fra Miljøstyrelsen til departementet, vurderer to eksperter. Dermed slipper Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), der tidligere har kaldt aktindsigter »en sygdom«, for at give offentligheden indblik i det lovforberedende arbejde på miljøområde.
Men ikke kun Offentlighedsloven er til fornyet debat i 2018, også debatten om nødvendigheden af flere almene boliger versus privat nybyggeri fylder. Og Overborgmester Frank Jensen har det med at sløre sandheden. For er almene boliger den rigtige løsning, hvis det ellers er en løsning, som kan afhjælpe manglen på billige boliger ? eller er det dramaturgiens sande alter ego som italesætter en virkelighed som ikke eksisterer, hvor sandheden er et ønske om at regulere folks adfærd.
Almene boliger
Byen har 300.000 2 vær. lejligheder og 150.000 studerende, så byen mangler oplagt mindre boliger til de som bor i byen.
Problemet er, at boliger i København er blevet både kostbare og en handelsvare, og det skyldes ikke mindst metrobyggeriet, hvor København sælger sine byggegrunde i Havnen til højere og højere markedspriser.
Derfor skal byen, efter diktat fra Kommunen, nu have flere almene boliger, som de støtter økonomisk med skatteborgernes penge. En almen bolig udløser ofte boligsikring til huslejen, og en afdeling må efter loven ikke give overskud. Men når byggelånene er indfriet sættes huslejen ikke ned, men indbetales i Landsbyggefonden. Det er en form for økonomisk tænkning, som er med til at skævvride markedet.
En anden problemstilling er huslejen i sig selv. Beboerdemokratiet vil som udgangspunkt have en lav husleje, for hvorfor lave overskud når det tilfalder Landsbyggefonden. Så for at sikre vedligeholdelsen af de ældre afdelinger, så er der indført en regel, at den bestemmes af Boligselskabet efter kommunale bestemmelser på beboernes vegne. Beboerne hæfter således ofte både juridisk og øknomisk for trejdeparts beslutninger.
Ny almene boliger i 2018 er stadig mere kostbare, og de billigøres ved:
- de gøres mindre og der bygges højere
- der tilbyde kun store rum dvs. færre skillevægge
- og de har generelt færre faciliteter, og er ofte uden køkken.
- metroen er begyndt at pålægge et gebyr for metroadgang i Nordhavn
Folk skal desforuden selv bidrage med den praktiske vedligeholdelse af de ydre opholdsrum, rengøring mv.
Det giver anledning til politiske kontroverser, og en sløret debat.
En debat i marts 2018 om boligpolitiken fik disse ord med på vejen: Der var andre markante nyheder, i denne uges nyhedsstrøm. Minister Ole Birk Olesen havde et dialogmøde med branchen i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten om hovedstadens boligbehov. (Som er sat langt højere end kommunens end prognose). Desværre blev det ikke den konstruktive dialog, som der er stærkt brug for. I stedet begyndte ministeren relativt hurtigt at indlede en politisk diskussion med overborgmester Frank Jensen og Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen. Når man sidder inde på Christiansborg bag murene virker det måske som en nyttig måde at bruge sin tid, men for branchen har jeg svært ved at se, at det blev andet end spild af tid. Der kom ingen konstruktiv og løsningspræget dialog men politisk mudderkastning ud af det møde. Heldigvis nåede et par af branchens aktører dog inden at gøre opmærksom på nogle af de problemer, der er med til at besværliggøre boligbyggeriet, som for høje cykelnormeringer, fordyrelser af andelsboligbyggeriet og uforudsigelige byggesagsbehandlinger. Herfra kan kun lyde en opfordring til, at dialogen fremadrettet bliver mere løsningsorienteret – det er der brug for, for at vi kan adressere boligmanglen på en konstruktiv og handlingsorienteret måde. Kilde Estate.
Andre slørbelagte sager:
Offentligheden har ikke krav på at se begrundelser for, hvorfor de 1.800 udflyttede arbejdspladser fra regeringsplanen »Bedre Balance II« er blevet geografisk placeret i de pågældende byer. Det slår Finansministeriet fast. Berlingske.
Og Kammeradvokatens oprindelige argumenter, som afviste en overdragelse af Nordsøaftalens kompensationsret til køber må heller ikke offentliggøres. Information.
Også indkapslingen af Miljøstyrelsen i Miljøministeriet giver anledning til stærk kritik.
Demokratiet er på spil, når man rykker ministerbetjeningen væk fra Miljøstyrelsen og helt tæt på miljøminister Esben Lunde Larsen i departementet. Det mener tidligere miljøminister Ida Auken, som siger, at der er brug for virkelighedsnær, ikke ministernær, rådgivning på miljøområdet.
Det har samtidig vist sig at vandmiljøet er langt mere forurenet end hidtil antaget.
Det socialdemokratiske alter ego , efter de har fået magten i 2019, er næsten værre end DF’s national konservatisme.
De indgår aftaler om deres egen ministerpension med Venstre, mens sager og ubesvarede spørgsmål fra før valget hober sig op. Mediernes kritiske røster elimineres. Radio 24/7 erstattes af radio larm, og DR dropper mere og mere den kritiske journalistik for at være politikernes talerør og ikke borgernes.
Tesfaye udnævnes med Venstres hjælp til Solkonge med magt som Ludwig den XIV, Seniorpensionen sejler, og gennemførs ikke som lovet? Den lovede pension for nedslidte sejler, en sygehusreform hører vi intet om? Skat sejler videre af sig selv? Og nu udskydes de uretfærdige boligskatter på ubestemt tid, formentlig til efter næste valg for at gøre dem til tema, og kommentatorer taler om de gennemførs i 2050.
Dan Jørgensen glider i olien fra Nordsøen, vil stoppe med at hente mere olie for det koster kroner i statskassen, og klimadebatten synes at blive nedprioriteret, da money business as usual er vigtigere. Staten fattes penge, alt imens statens gæld stiger og stiger. Den kan ikke inddrives foreløbig, og beløber sig nu til +118 milliarder danske kroner? Det er bare de tal vi kender, og hvem mon betaler gildet. S taler om en 10 års plan skal løse de mange problemer, de lovede løst op til valget, og udskyder problemerne til næste generation.
Selv Nye Borgerlige er begyndt at rose Mette Frederiksen for regeringens fjendtlige udlændinge politik, så der er langt fra det socialdemokrati vi kender til nutidens sande ansigt.