Kategoriarkiv: Borgernes penge

Murstensallergi

Frank Jensen citeres for i dagens aviser, den 20.09.17, at have ændret holdning. Byggeplanerne skal om muligt flyttes til Vejlands Allé. Opdateres.

Amager Fælled igen igen

Som forsvar for at bulldoze naturen på Amager Fælled til fordel for beton beskylder Overborgmester Frank Jensen sine egne borgere for at lide af murstensallergi. Kilde TV 2 Lorry.

Byen må aldrig, udtaler borgmesteren, opdeles  i reservater til de rige, og ghettoer til de fattige, men hvad er det borgmesteren har sikret København? En stærk opdelt by!

En by som stavnsbinder de fleste københavnere i deres bolig, i 2 og 3 værelses spekulationsboliger, i reservaterfor de rige, også kaldt rigmandsghettoer, og den indre by til turister, som i dag er lukket af for byens borgere, for at afvikle et af årets mange events, et halv marathonløb.

Sammen med By & Havn, som han er chef for, har overbormesteren netop sikret enklaver og ghettodannelser. Nu skal der skal bygges familieboliger til LO familier på AmagerFælled, på et tidspunkt hvor familierne søger ud af byen, mens byen mangler studieboliger og endnu flere billige boliger til singler.

Men det er  ikke er byggerierne, eller boligernes størrelse, som bekymrer borgmesteren. Københavnernes problem  er luftforureningen, og derfor skal busserne udskiftes, og andre diesel drevne køretøjer ud af byen.

Det med København, som en by med et åbent ansigt for dens borgere, med pladser, byrum og parker til 500.000 indbyggere, er ikke en del af borgmesterens vision eller virkelighed.

I Ørestad bygges der i højden. Typisk 3 og 4 vær. familieboliger. Hvordan det hele ender vides ikke, men undervejs i processen har Ørestad ikke været en succes.

Der skal bygges tæt og i højden, og vi forstår ikke det åbenbart indlysende, at det er vigtigere med højhuse end tudser på en mark. Det er vigtigere at bo tæt end i et rækkehus, men det er så det vi nu skal opleve på Amager Fælled. LO familien skal have et fristed, ellers forsvinder den.

Trekanten på Christianshavn er i dag bebygget med beton, og har samtidig gjort et område langs Refshalevej stort set uanvendeligt for christianshavnere.

Denne byudvikling kan kaldes for borgmesterens beton-allergi, som sker på bekostning af grønne og rekreative områder.

Det bedste eksempel er den grove udnyttelse er havnen, som ingen københavnere for alvor har fået eller får glæde af, mens de der bor lever temmelig isoleret. 

Politikere i BR holder fest på skatteborgernes regning

EB bringer i dagens avis på nettet en artikel som påviser, at den radikale borgmester Anna Mee Allerslev fejrede sit bryllup med en bryllupsreception stort set gratis på Rådhuset. Det skulle have kostet 65.000 kroner for en enkelt dag, men Rådhuslokalet blev brugt i en hel weekend. Episoden har efterfølgende fået en del omtale på TV2 Lorry.
Se siden bydelens Rendez Vous.
Hjørnet langs kanalen til Brobergsgade synes at have fået en vis succes som café.

Københavnerliv i august. Frank Jensen bulldozer Amager Fælled og udvandrer fra interview

Metroens kapacitet på bristepunktet.

S-toge og metro er overbelastede i myldretiden. Metroen skal enten have flere vogne eller køre hyppigere, men det er der vist ikke penge til, da metro materiellet  allerede i dag trænger til at blive renoveret.

Fri hash i Pusher Street, og 20 mio. i kommunal gave til beboerne.

Handlen af hash på Christiania har iflg. TV 2 Lorry igen passeret en milliard kroner på årsbasis. Fristaden gør ingenting selv, magter det ikke, siger de, mens Københavns Kommune fodrer Fristaden med  20 mio. i støtte til de omkringliggende boere.

I februar i år indgik Københavns kommune en såkaldt partnerskabsaftale med Christianiafonden. Der betyder, at kommunen over en årrække investerer 20 millioner. Penge som er møntet på at forbedre forholdene for beboere tæt på Pusher Street.

Det er rigtig mange penge til meget få beboere, og hvad støtten skal bruges til, det melder historien ikke noget om?

De Radikale sætter spørgsmålstegn ved By & Havn. Er de mere til skade end til gavn.

Måske det skyldes at By & Havn, med Frank Jensens velsignelse, på 2 dage fik smadret den rekreative natur med bæltekøretøjer for at tage vandprøver selvom planerne ikke er vedtaget. Undervejs blev aktionen dog stoppet indtil videre. Præcis det berørte stykke natur til boliger er fyldt med det mest bevaringsværdige dyreliv, og da Frank Jensen fik nærgående spørgsmål udvandrede han fra et interview på TV om emnet. Her viste han sit sande københavner ansigt. For Frank Jensen er fælleden bare et stykke jord uden værdi. Det er metoder man kun kunne forvente sig fra totalt uansvarlige entreprenører, men af en borgmester, som burde stå op for miljøet, Nej…..

Støj

Indre By er en blanding af beboere, caféer og barer med høj musik. Frank Jensen håber det bliver bedre af sig selv, og vil ikke gribe ind.

»Vi har et klart fokus på, at de beslutninger, vi træffer, skal bevillingsnævnet leve op til. Og vi stiller større krav til barer. De skal samarbejde om at begrænse problemerne. Det er vigtige skridt, som vi nøje vil følge«.

Han hæfter sig ved, at der allerede er indført et stop for nye natbevillinger i de hårdest ramte kvarterer. Den kurs kan udbredes til andre områder, hvis behovet opstår, påpeger overborgmesteren. Politiken.

Amager Fælled

Pension Danmark har indgået en aftale med selskabet By & Havn om at etablere et fælles projektselskab. Projektselskabet skal de næste 10 år udvikle Ørestad Fælled Kvarter.

PensionsDanmark har gjort aftalen betinget af en tilfredsstillende ”due dilligence” vedrørende jordbundsforhold (som jf. ovenfor blev indstillet) og en masterplan, samt at Københavns Kommune vedtager en endelig lokalplan for området.

Projektselskabet forventer, at der bygges ca. 178.000 etagemeter bolig fordelt med 75 % på private udlejnings- og ejerboliger, og 25% almene boliger. Hertil kommer parkering og institutioner. Selskabet har været i dialog med flere almene boligselskaber, da man ønsker en blandet beboersammensætning.

Når Ørestad Fælled Kvarter er opført, vil selskabet overgå fra at være bygherre til at varetage udlejning og salg af boliger. Dermed kommer selskabet til at stå for udviklingen af hele bykvarteret. Ved at stifte et selskab, der tager hånd om den samlede byudvikling, kan der i højere grad tages hånd om at opfylde byudviklingens mål.

Hotelkæden Scandic

Kæden har indgået en aftale med det norske selskab HM2, ejer af en grund på Kalvebod Brygge, om at opføre koncernens største hotel til 1,5 mia.  kr. Hotellet skal have 632 værelser, restauranter, møde- og konferencefaciliteter mm., og forventes klar i 2021.

Hotellet indrettes i et samarbejde  Dissing+Weitling arkitekter, og Scandic som skal leje. Dissing+Weitling bekræfter, at tegningerne til Scandics hotel i store træk er de samme som HM2 fik tegnet i 2011. HM2 har valgt at omlægge planerne fra kontordomicil til hoteldrift, som er mere lukrativt.

Containerboliger

TMF er loren ved at der placeres mere end 50 containerboliger på Refshaleøen til de studerende. Mindst 2 firmaer står klar i kulissen med flere tusinde containerboliger, som kan placeres på Refshaleøen, Kløverparken, i Nordhavnen og Sydhavnen. TMF kræver lokalplaner først. En containerbolig koster fra 3.800 til 5.000 kroner om måneden, så den er ret kostbar.

Tryk på lokalplanerne

De mange byggerier skaber kø i TMF.

Flere biler i byen skal forbydes adgang

Nogen havde regnet forkert, så nu skal der findes en løsning på færre biler i byen. Morten Kabell : Bilmængden i byens gader skal ned. Der skal gøres bedre plads til cykler og kollektiv trafik. En større del af byen skal omfattes af betalingsparkering. I budgetforhandlingerne, som starter i dag på Københavns Rådhus, vil miljøborgmesteren også kræve »en ambitiøs cykelpakke«.

Boligpriser

I juli blev en milepæl nået, da den gennemsnitlige, sæsonkorrigerede kvadratmeterpris kom op over 40.000 kroner. De stigende priser skyldes primært projektsalg af lejligheder, der endnu ikke er bygget færdig. En projektlejlighed på 85 kvadratmeter koster i gennemsnit 3.750.000 kroner. Prisen på en allerede opført lejlighed på samme størrelse er til gengæld kun 3.320.000 kroner.

Andelsboliger er blevet en handelsvare

Under bordet eller 200.000 kr. for nogle ruller toiletpapir som følger med. Sælgerne kan ikke se der er noget problem i at forlange lidt småpenge for nogle småting som følger med i handlen.

Helioport i Nordhavn

Et forslag om en helioport – helikoptertransport af krydstogtgæster – er nedstemt i TMF.

Airbnb vinder markedsandele i København

Selskabet formidler omkring 2 millioner overnatninger i København.

FAKTA: 31.000 DANSKERE LEJER UD PÅ AIRBNB
Den typiske udlejer tjener ifølge Airbnb 14.600 kroner på at lade rejsende overnatte 22 gange på 12 måneder.

Tjenesten har haft massiv vækst. Fra 1. april 2016 til 1. april 2017 brugte 732.000 gæster Airbnb i Danmark.

I samme periode 2014-2015 brugte 214.000 gæster Airbnb i Danmark, mens tallet var 28.000 i perioden 2012-2013.

Der var 31.000 aktive udlejere i Danmark fra 1. april 2016 til 1. april 2017. Det vil sige profiler på Airbnb, som har haft mindst en udlejning i det foregående 12 måneder.

Heraf var de 19.000 udlejere i København. I alt 450.000 gæster brugte Airbnb i hovedstaden i perioden.

Gennemsnitsalderen for udlejerne er 38 år.

Kilde: Airbnb.

Rendyrket stalinisme

Københavns kommune giver dig en hånd til din personlige fallit.

Hjemfaldspligten gælder for 1200 borgere i København, som i god tro havde købt til et sæt gamle regler, som i 2017 over en nat blev ændret. Borgerne blev nu pludselig gældsat med krav om store tilbagebetalingsbeløb, hjemfaldspligten blev halveret, samtidig med kommunen den selvsamme dag – få timer inden de ny reglers ikrafttræden – solgte ud af den almene sektor boligmasse med et stort tab for kommunekassen til følge. Skatteborgerne mistede ved den lejlighed + 200 millioner kroner.

Læs TV2 Lorry.

Hortens afgørelse : Ankestyrelsen anmodes om at efterprøve juridisk vurdering af frikøbsordning

København, et sort hul

Er der styr på den sociale udvikling i København?

Som led i en forbedret helhedsindsats for byens socialt udsatte familier viser et notat, bestilt og stilet til Anna Mee Allerslev, de Radikales Beskæftigelse- og Intergrationsborgmester, at 187 storfamilier i Tingbjerg modtager 82,6 mio. kroner om året af kommunen i tilskud.

I gennemsnit modtager hver familie et tilskud på 443.000 kr., men i praksis modtager 50 ud af de 187 familier mere end 600.000 kr. hver. Hvem betaler disse tilskud. Det gør skatteborgerne i København, hvor kun kun borgere i rigmandsghettoer kan matche denne indtægt………! Kilde TV 2 Lorry.

Borgmesteren synes det er mange penge, men sådan er det vist bare?

Læs avisens blogger om forvaltningen. København sender byens borgere ned i et sort hul.

Københavnermode

Eller er det bare en københavner dille.

København har langt de fleste kontanthjælpsmodtagere. I aldersgruppen 18 år til 64 år er 8 ud af 10 ægtepar på kontanthjælp borgere med ikke vestlig baggrund, og de synes at have gjort opholdet på en midlertidig ydelse til en permanet levevej. De seneste tal er fra 2015.

Berlingske skriver : Hvis medlemmerne af Borgerrepræsentationen skulle være i tvivl om forholdene, bør de læse en undersøgelse fra oktober 2016, som viser, at København havde »markant« flere borgere end andre kommuner, der har modtaget kontanthjælp i mere end ti år. Intet andet sted i landet er man i nærheden af Københavns niveau.

Borgmester Anna Mee Allerslev udtaler, at vi kigger på det, men det har kommunen gjort i mange år uden der er sket ret meget.

Hvem betaler prisen for denne manglende forvaltning? Ja det gør i første række kontanthjælpsmodtagerne selv, men samfundet påtager sig den økonomisk byrde de er, hvor et system fastholder borgere i en urealistisk virkelighed permanent.

Hvor mange, ja vi taler vel om nogle tusinde personer, som synes at blive flere og flere.

Burka og Nigab på mode

Anna Mee gik imod et forbud, og der har været lidt polemik omkring de Radikales holdning, som vi ikke kender.

Men en Burka klædt kvinde står næppe i række for at få et job……..

Selskabet bag Amager Fælled

By & Havn bygger flere betalings p-huse i Ørestad

Og apropos, så er det By & Havn som har ansvar for udviklingen af Kalvebod Brygge, ikke alene Søren Pind. Udviklingen er et resultatet af vedtagelser i BR, herunder Amager Fælled, som var en en del af den oprindelige Ørestad og metroplanlægningen.

Fra ledelsesberetning 2016 hentet på By & Havns hjemmeside

1. Året i hovedtræk

2016 var på mange måder et godt år for By & Havn. Mange milepæle blev nået, og resultatet på 839 mio. kr. før markedsværdiregulering af gæld var det bedste i selskabets historie. Baggrunden for det gode resultat er primært udviklingen på ejendomsmarkedet, hvor efterspørgslen efter selskabets produkter stadig er høj. Samtidig har selskabets driftsindtjening også i 2016 været bedre end forventet.

Som følge af den hurtige udvikling på ejendomsmarkedet er der stort set udsolgt af lokalplanlagte byggeretter til boliger både i Nordhavn, i Sydhavnen og i Ørestad. Aktuelt går det også bedre for salget af erhvervsgrunde, og selskabet forventer i 2017 at kunne offentliggøre flere større grundsalg til erhvervsvirksomheder både i Ørestad og i Nordhavn. For at kunne imødekomme efterspørgslen afholdt selskabet i løbet af 2016 tre konkurrencer om masterplaner. Det drejer sig om Kronløbsøen, Christiansholm (Papirøen) og Ørestad Fælled Kvarter (Amager Fælled, red.), der tilsammen rummer mere end 330.000 etagemeter bolig og erhverv. Områderne ventes udviklet over de kommende 5-10 år afhængig af efterspørgslen i markedet.

Udviklingen af de mange nye byområder i By & Havns regi sker ud fra forretningsmæssige principper. Der lægges i den forbindelse også vægt på at tænke bæredygtighed ind i udviklingen. Derfor certificerer By & Havn alle nye bydele efter standarden DGNB for at kunne sikre, måle og dokumentere, at udviklingen sker bæredygtigt.

I Ørestad har der været meget høj aktivitet i løbet af 2016. Foruden By & Havns arbejde med bl.a. nye veje, cykelstiforbindelse over motorvejen og igangsætning af etablering af endnu et parkeringshus er en del boligbyggeri blevet afsluttet, og beboere er flyttet ind. Hertil kommer, at Københavns nye skøjtehal blev indviet, og Royal Arena skød i vejret og blev indviet i februar 2017.

I Århusgadekvarteret i Indre Nordhavn begynder et nyt bykvarter efterhånden at tegne sig tydeligt. En del beboere flyttede ind i 2016 og endnu flere vil følge i 2017. Beboerne og naboer fra andre områder har taget godt imod P-hus Lüders og Konditaget Lüders, der rummer 485 parkeringspladser og aktiviteter på taget.

De mange byområder, der udvikles, indebærer behov for ny infrastruktur i form af veje, forsyningsledninger, parkeringsanlæg mv. I 2016 investerede selskabet for 467 mio. kr. i infrastruktur. I 2016 blev investeringen i et parkeringsanlæg i Indre Nordhavn afsluttet, mens et nyt i Ørestad blev igangsat. Parkeringsanlæggene finansieres af brugerne gennem abonnements- eller timebetaling. I løbet af 2016 steg den samlede omsætning fra parkeringsaktiviteterne med mere end 20 pct.

Selskabet har også investeret i udvikling af sine lejemål, der både omfatter lager-, areal- og kontorlejemål. En del af lagerlejemålene skal udvikles i takt med, at havneområderne omdannes til moderne byområder. I den periode, hvor byomdannelsen står på, forventes en mindre nedgang i udlejningsaktiviteterne, men på længere sigt vurderes pakhusene at udgøre en god forretningsmæssig mulighed for selskabet. De omdannede lejemål er med til at gøre byområderne både afvekslende og attraktive for de kommende beboere.

I de kommende år ventes investeringsniveauet yderligere forøget – bl.a. for at gennemføre en flytning af containerterminalen fra Levantkaj til den yderste del af Nordhavn. Flytningen ventes gennemført i 2020 og er en forudsætning for udvikling af næste etape af Nordhavn til blandede byformål.

Trods de nåede milepæle og det gode resultat er der stadig mange år til, før selskabets egenkapital er positiv – måske helt op til 20 år fra nu. Selskabet vil derfor fortsat have stor fokus på ikke blot de forretningsområder, der retter sig mod salg til ejendomsmarkedet, men også på de forretningsområder, der løbende bidrager til en god driftsindtjening. På den måde er selskabet bedre rustet i det tilfælde, at ejendomsmarkedet igen stagnerer.

Forretningsområderne Havnedrift, Parkering og Udlejning har i de senere år øget deres nettopengestrøm

og dermed medvirket til, at selskabet nu løbende kan betale sine nettorenteudgifter fra den løbende drift. Ved selskabets stiftelse var de årlige nettorenteudgifter næsten 500 mio. kr. højere end pengestrømmen fra driften. Den forbedrede pengestrøm fra driften har været og vil fremad være væsentlig for at nå selskabets langsigtede økonomiske mål. Det er en forudsætning, at denne positive pengestrøm fra driften fastholdes, hvis selskabet skal leve op til de økonomiske forudsætninger, der lå til grund for Principaftalen mellem Staten og Københavns Kommune fra 2014, der primo 2015 førte til en ændring af selskabets stiftelsesgrundlag.

Kommunale skandaler

Kommunale Skandaler – Nyt hashtag

Den generelle tendens i København er, at Kommunen får flere og flere borgere, og bystyret vælter sig i penge, hører til blandt landets rigeste kommuner, men de fattige borgere bliver fattigere.

TMF måler udviklingen på boligernes størrelse, andelen af lavtlønnede uden for arbejdsmarkedet, ikke uddannede borgere, og borgere af ikke vestlig herkomst. Tallene viser det går den gale vej.  Andelen uden tilknytning til arbejdsmarkedet er steget med 1,6% fra 11,8% i 2011 til 13,4% i 2015. I de særligt udsatte områder er det gået endnu værre. Mellem 2011 og 2015 var stigningen på 3,6%, og mere end hver femte stod uden for arbejdsmarkedet.

Det er også TMF som står for gravearbejderne, og det må siges at være en skandale, at byen de næste 18 – 25 år kan forventes fortsat at være et byggerod. Det har stået på i de sidste 15 år, og det varer mindst lige så længe. En københavner bruger snart et helt liv på byens byggerod.

En anden skandale kan man læse om i disse dage. Borgere som flere gange er erklæret 100% uarbejdsdygtige fastholdes som arbejdsduelige i kontanthjælpssystemet. Den radikale borgmester nægter dem førtidspension, og siger det er regeringens skyld. Redaktionen er bekendt med at P-København slet ikke vil have handicappede ansat, så det går godt i Hovedstaden.

For ikke at tale om den megen blæst der er omkring byens sociale institutioner. Vi samler fremover byens skandaler op under Kommunale Skandaler.

Helgoland et koldt gys

Hvilken forskel er der på at bade i de gratis Havnebade med livreddere og Helgoland!

Privatiseringen af Helgoland er et glimrende udtryk for hvor langt der er mellem politikerne, forvaltningerne og borgerne. Grådigheden har nok engang fået overtaget. Hvor historien lander vides ikke i skrivende stund.

Foreløbig er taksten for at bade i Øresund sat ned fra 1.400 kroner til 300 kroner for en sommersæson. Det obligatoriske medlemsskab af foreningen Det Kolde Gys er sløjfet, men badning om vinteren er forbudt.

Det er efterfølgende oplyst, at Det Kolde Gys finder, at bøsser og trækkerdrenge fylder, så derfor er en begrænsning nødvendig. Borgmesteren fra DF synes imidlertid at få indført fri adgang for alle om sommeren, og Gyset's 4.700 medlemmer får lov at drive badeanstalten om vinteren.

Københavns Kassebeholdning

Parkeringsindtægter

I en debat om parkeringsindtægter er det oplyst, at Københavns Kommune har en disponibel kassebeholdning i første kvartal 2017 på 10 milliarder kr.

Der pågår for tiden samtaler i regeringen, hvor Amnitzbøl vil sikre at parkeringsindtægter ikke kan genanvendes til andet end trafik.

I dag afleverer København 80 mio. kroner af indtægterne til Staten, som følge af et loft. P-indtægterne udgør 300 til 400 mio. kr. og tilføres den kommunale kasse, og totalt synes de at udgøre et ret stort beløb af den disponible kassebeholdning.

By og Havn har sin egen kasse som ikke indgår i regnskabet.