Københavnermode

Eller er det bare en københavner dille.

København har langt de fleste kontanthjælpsmodtagere. I aldersgruppen 18 år til 64 år er 8 ud af 10 ægtepar på kontanthjælp borgere med ikke vestlig baggrund, og de synes at have gjort opholdet på en midlertidig ydelse til en permanet levevej. De seneste tal er fra 2015.

Berlingske skriver : Hvis medlemmerne af Borgerrepræsentationen skulle være i tvivl om forholdene, bør de læse en undersøgelse fra oktober 2016, som viser, at København havde »markant« flere borgere end andre kommuner, der har modtaget kontanthjælp i mere end ti år. Intet andet sted i landet er man i nærheden af Københavns niveau.

Borgmester Anna Mee Allerslev udtaler, at vi kigger på det, men det har kommunen gjort i mange år uden der er sket ret meget.

Hvem betaler prisen for denne manglende forvaltning? Ja det gør i første række kontanthjælpsmodtagerne selv, men samfundet påtager sig den økonomisk byrde de er, hvor et system fastholder borgere i en urealistisk virkelighed permanent.

Hvor mange, ja vi taler vel om nogle tusinde personer, som synes at blive flere og flere.

Burka og Nigab på mode

Anna Mee gik imod et forbud, og der har været lidt polemik omkring de Radikales holdning, som vi ikke kender.

Men en Burka klædt kvinde står næppe i række for at få et job……..

Selskabet bag Amager Fælled

By & Havn bygger flere betalings p-huse i Ørestad

Og apropos, så er det By & Havn som har ansvar for udviklingen af Kalvebod Brygge, ikke alene Søren Pind. Udviklingen er et resultatet af vedtagelser i BR, herunder Amager Fælled, som var en en del af den oprindelige Ørestad og metroplanlægningen.

Fra ledelsesberetning 2016 hentet på By & Havns hjemmeside

1. Året i hovedtræk

2016 var på mange måder et godt år for By & Havn. Mange milepæle blev nået, og resultatet på 839 mio. kr. før markedsværdiregulering af gæld var det bedste i selskabets historie. Baggrunden for det gode resultat er primært udviklingen på ejendomsmarkedet, hvor efterspørgslen efter selskabets produkter stadig er høj. Samtidig har selskabets driftsindtjening også i 2016 været bedre end forventet.

Som følge af den hurtige udvikling på ejendomsmarkedet er der stort set udsolgt af lokalplanlagte byggeretter til boliger både i Nordhavn, i Sydhavnen og i Ørestad. Aktuelt går det også bedre for salget af erhvervsgrunde, og selskabet forventer i 2017 at kunne offentliggøre flere større grundsalg til erhvervsvirksomheder både i Ørestad og i Nordhavn. For at kunne imødekomme efterspørgslen afholdt selskabet i løbet af 2016 tre konkurrencer om masterplaner. Det drejer sig om Kronløbsøen, Christiansholm (Papirøen) og Ørestad Fælled Kvarter (Amager Fælled, red.), der tilsammen rummer mere end 330.000 etagemeter bolig og erhverv. Områderne ventes udviklet over de kommende 5-10 år afhængig af efterspørgslen i markedet.

Udviklingen af de mange nye byområder i By & Havns regi sker ud fra forretningsmæssige principper. Der lægges i den forbindelse også vægt på at tænke bæredygtighed ind i udviklingen. Derfor certificerer By & Havn alle nye bydele efter standarden DGNB for at kunne sikre, måle og dokumentere, at udviklingen sker bæredygtigt.

I Ørestad har der været meget høj aktivitet i løbet af 2016. Foruden By & Havns arbejde med bl.a. nye veje, cykelstiforbindelse over motorvejen og igangsætning af etablering af endnu et parkeringshus er en del boligbyggeri blevet afsluttet, og beboere er flyttet ind. Hertil kommer, at Københavns nye skøjtehal blev indviet, og Royal Arena skød i vejret og blev indviet i februar 2017.

I Århusgadekvarteret i Indre Nordhavn begynder et nyt bykvarter efterhånden at tegne sig tydeligt. En del beboere flyttede ind i 2016 og endnu flere vil følge i 2017. Beboerne og naboer fra andre områder har taget godt imod P-hus Lüders og Konditaget Lüders, der rummer 485 parkeringspladser og aktiviteter på taget.

De mange byområder, der udvikles, indebærer behov for ny infrastruktur i form af veje, forsyningsledninger, parkeringsanlæg mv. I 2016 investerede selskabet for 467 mio. kr. i infrastruktur. I 2016 blev investeringen i et parkeringsanlæg i Indre Nordhavn afsluttet, mens et nyt i Ørestad blev igangsat. Parkeringsanlæggene finansieres af brugerne gennem abonnements- eller timebetaling. I løbet af 2016 steg den samlede omsætning fra parkeringsaktiviteterne med mere end 20 pct.

Selskabet har også investeret i udvikling af sine lejemål, der både omfatter lager-, areal- og kontorlejemål. En del af lagerlejemålene skal udvikles i takt med, at havneområderne omdannes til moderne byområder. I den periode, hvor byomdannelsen står på, forventes en mindre nedgang i udlejningsaktiviteterne, men på længere sigt vurderes pakhusene at udgøre en god forretningsmæssig mulighed for selskabet. De omdannede lejemål er med til at gøre byområderne både afvekslende og attraktive for de kommende beboere.

I de kommende år ventes investeringsniveauet yderligere forøget – bl.a. for at gennemføre en flytning af containerterminalen fra Levantkaj til den yderste del af Nordhavn. Flytningen ventes gennemført i 2020 og er en forudsætning for udvikling af næste etape af Nordhavn til blandede byformål.

Trods de nåede milepæle og det gode resultat er der stadig mange år til, før selskabets egenkapital er positiv – måske helt op til 20 år fra nu. Selskabet vil derfor fortsat have stor fokus på ikke blot de forretningsområder, der retter sig mod salg til ejendomsmarkedet, men også på de forretningsområder, der løbende bidrager til en god driftsindtjening. På den måde er selskabet bedre rustet i det tilfælde, at ejendomsmarkedet igen stagnerer.

Forretningsområderne Havnedrift, Parkering og Udlejning har i de senere år øget deres nettopengestrøm

og dermed medvirket til, at selskabet nu løbende kan betale sine nettorenteudgifter fra den løbende drift. Ved selskabets stiftelse var de årlige nettorenteudgifter næsten 500 mio. kr. højere end pengestrømmen fra driften. Den forbedrede pengestrøm fra driften har været og vil fremad være væsentlig for at nå selskabets langsigtede økonomiske mål. Det er en forudsætning, at denne positive pengestrøm fra driften fastholdes, hvis selskabet skal leve op til de økonomiske forudsætninger, der lå til grund for Principaftalen mellem Staten og Københavns Kommune fra 2014, der primo 2015 førte til en ændring af selskabets stiftelsesgrundlag.

Kommunale skandaler

Kommunale Skandaler – Nyt hashtag

Den generelle tendens i København er, at Kommunen får flere og flere borgere, og bystyret vælter sig i penge, hører til blandt landets rigeste kommuner, men de fattige borgere bliver fattigere.

TMF måler udviklingen på boligernes størrelse, andelen af lavtlønnede uden for arbejdsmarkedet, ikke uddannede borgere, og borgere af ikke vestlig herkomst. Tallene viser det går den gale vej.  Andelen uden tilknytning til arbejdsmarkedet er steget med 1,6% fra 11,8% i 2011 til 13,4% i 2015. I de særligt udsatte områder er det gået endnu værre. Mellem 2011 og 2015 var stigningen på 3,6%, og mere end hver femte stod uden for arbejdsmarkedet.

Det er også TMF som står for gravearbejderne, og det må siges at være en skandale, at byen de næste 18 – 25 år kan forventes fortsat at være et byggerod. Det har stået på i de sidste 15 år, og det varer mindst lige så længe. En københavner bruger snart et helt liv på byens byggerod.

En anden skandale kan man læse om i disse dage. Borgere som flere gange er erklæret 100% uarbejdsdygtige fastholdes som arbejdsduelige i kontanthjælpssystemet. Den radikale borgmester nægter dem førtidspension, og siger det er regeringens skyld. Redaktionen er bekendt med at P-København slet ikke vil have handicappede ansat, så det går godt i Hovedstaden.

For ikke at tale om den megen blæst der er omkring byens sociale institutioner. Vi samler fremover byens skandaler op under Kommunale Skandaler.

Helgoland et koldt gys

Hvilken forskel er der på at bade i de gratis Havnebade med livreddere og Helgoland!

Privatiseringen af Helgoland er et glimrende udtryk for hvor langt der er mellem politikerne, forvaltningerne og borgerne. Grådigheden har nok engang fået overtaget. Hvor historien lander vides ikke i skrivende stund.

Foreløbig er taksten for at bade i Øresund sat ned fra 1.400 kroner til 300 kroner for en sommersæson. Det obligatoriske medlemsskab af foreningen Det Kolde Gys er sløjfet, men badning om vinteren er forbudt.

Det er efterfølgende oplyst, at Det Kolde Gys finder, at bøsser og trækkerdrenge fylder, så derfor er en begrænsning nødvendig. Borgmesteren fra DF synes imidlertid at få indført fri adgang for alle om sommeren, og Gyset's 4.700 medlemmer får lov at drive badeanstalten om vinteren.

Københavns Kassebeholdning

Parkeringsindtægter

I en debat om parkeringsindtægter er det oplyst, at Københavns Kommune har en disponibel kassebeholdning i første kvartal 2017 på 10 milliarder kr.

Der pågår for tiden samtaler i regeringen, hvor Amnitzbøl vil sikre at parkeringsindtægter ikke kan genanvendes til andet end trafik.

I dag afleverer København 80 mio. kroner af indtægterne til Staten, som følge af et loft. P-indtægterne udgør 300 til 400 mio. kr. og tilføres den kommunale kasse, og totalt synes de at udgøre et ret stort beløb af den disponible kassebeholdning.

By og Havn har sin egen kasse som ikke indgår i regnskabet.

Distortion igen igen

En af Københavns mest afskyelige events er Distortion. Svineri, hærværk og støj følger i fodsporet på de mange dages fest.

Nu skal Distortion arrangementerne terrorsikres i de områder de hærger, og hvem mon skal betale. Hvis det står til Distortion, så skal de københavnske skatteborgere betale, ikke kun for oprydningen, men også for festen for ellers er der ikke råd til Distortion.

Fremkommelighed i bakgear

Den kollektive busbetjening i København

Først brugte Københavns Kommune  110 mio. kroner, og nu ønsker TMF ekstra 20 mio. kroner til ny teknik, som skal fremme fremkommeligheden.

For det har vist sig, at den gennemsnitlige rejsetid er steget en procent, og ikke faldet, og for linje 350 S er rejsetiden steget 30% på flere strækninger.

En rapport viser, at fem af 18 busstrækninger lever op til målene. Det tal er stort set uændret i forhold til 2015, så overordnet set er den ny teknik uden effekt eller har haft den stik modsatte effekt. Kilde: DR

Rendyrket Stalinisme

eller god forvaltningsskik

Københavns Overborgmesters Frank Jensen mener det sidste, når man uden varsel over night fratager folk retten til tilbagekøb på betingelser som har været gældende i årtier. Kilde: Politiken den 28.04

Lorry skriver, at sagen nu skal vurderes juridisk som en hastesag. Om kommunen kan få lov til at sælge til priserne efter de gamle regler, hvor kommunens advokat hævder at kommunen har retten på sin side.

Det er lidt en goddag mand økseskaft politik, at gøre problemet til de berørte 1200 boligejeres problem, og ikke kommunens problem, og en sag mod kommunen med krav om at respektere varsling.

Vi vil have en overgangsperiode og behandles som andre borgere, hvor man har mulighed for at indrette ens liv efter gældende regler og retningslinjer. Louise Kanstrup Petersen, der er en af de berørte boligejere og en af initiativtagerne til en nye forening, mødes for første gang søndag.

Sagen er uhørt stalinisme, for det er kommunen som hen over en nat har forsøgt at score en gevinst på 6 til 700 millioner kroner på ryggen af 1200 private boligejeres hjemfaldspligt, og det, samtidig med man forærer 2 til 300 millioner til den almene boligsektor.

Misundelse tager magten fra fornuften!

Er embedsværket i København drevet af misundelse til borgere som er omfattet af hjemfaldspligt.

Det synes at være tilfældet i den aktuelle sag, hvor 2  almene selskaber scorer + 200 mio. kroner, mens borgere får fuld skrue.

Embedsmændende gør folks ejendom usælgelig, stavnsbinder borgerne med risiko for de går konkurs i usælgelige boliger, mens kommunen scorer kassen. Socialdemokratiet bakker op bag beslutningen.

Uden noget forvarsel er omkring 1.200 borgere bragt i en fuldstændig absurd situation som følge af ny regler om hjemfaldspligten praktiseret af Københavns Kommune. Følg sagen på TV 2 Lorry.

Borgerne betaler 216 mio. til to boligselskaber

Hjemfaldspligten er en kommunal tilbagekøbsret.

Københavns Kommune kan efter en længere årerække købe en ejendom retur af ejeren. Tilbagekøbsprisen ligger langt under en ejendoms aktuelle værdi, men ejeren kan frikøbe sig fra hjemfaldspligten.

Det har to Boligselskaber netop gjort. To almene boligafdelinger vurderet til 279 mio. kroner er solgt af Københavns Kommune til 63 mio. kroner.

Den handel foregik på et møde den 30. marts i BR, hvor BR hævede prisen for frikøb for alle andre.

Indtil den 30. marts blev prisen for at frikøbe en ejendom baseret på den offentlige ejendomsvurdering fra 2012. Efter den 30. marts er prisen den aktuelle markedspris.

Borgere som har indgået en aftale før den 30. marts er også omfattet af de ny regler, men de gælder altså ikke de to almene boligselskaber.

 

Marts 2017

Dialogmøder med Københavns Politi

Politiets Task Force ønsker en revision af dialogmøderne med bydelen om udviklingen på Christiania. Fremover skal møderne afholdes hver 6 måned, og noget tyder på en udskiftning af en eller flere af de nuværende aktører, som alle er interesseorganisationer. Kilde lokaluvalget.

Københavnerne på overførsel

56.900 modtog offentlige ydelser i 3. kvartal 2016, og dermed er der et overskud på 318 mio. på den kommunale konto.

Copenhagen Street Food

De 35 aktører med spisesteder på Christiansholm har ikke kunnet enes om Bispeengen til nyt madmarked. Et noget aparte tilbud kommunen har foreslået som alternativ. Den enkelte indehaver vil nu gå egne veje, hvilket betyder at markeder spredes ud i byen. Det er måske ikke en god løsning for Christiansholm, som synes at blive en kedelig affære, men det er godt for København.

Metro Cityringen

Københavns Overborgmester Frank Jensen nægter at udtale sig om den aktuelle økonomi i cityringen, hvor skatteborgerne i København hænger på eventuelle ekstra regninger.

Badelande

Religionsopdelte svømmehaller og badelande er ny toner. Gardiner og mørkelægning skal sikre en kønsopdeling. På badestranden er det Burkini beklædningen som er et diskussionsemne, bare en storm i et glas vand synes et flertal.

Bycyklen

Ny kritik blev fremsat af Københavns Kommunes bycykel, som konkurrerer med skattekroner om udlejning til hoteller og turister. Bycyklen er samtidig kommet i stormvejr, men synes at blive reddet i en konstruktion finansieret af SAXO bank, som er den største kreditor i GOBIKE.

Amager Bakke, et kommunalt selskab.

En redegørelse fra bestyrelsen om en eksplosion tilbage i februar er blevet afvist af politikerne. Dele af bestyrelsen har valgt at holde hånden over direktøren, og sagen henlægges. Også økonomien halter som en konsekvens af direktørens prognoser. Derfor skal der importeres affald for at gøre driften rentabel, og formanden for bestyrelsen i Amager Bakke (S i København) har som en konsekvens forsøgt at fyre den oplagt økonomisk uansvarlige ledelse, men han blev nedstemt. Han har derfor valgt at forlade sin post.

Danske Bank på Torvet lukker butikken den 7. maj

Som den sidste rækken af bank filialer lukker Danske Bank på torvet, som for få år siden husede sparekasserne SDS & Bikuben, som fusionerede med Nordea og Danske Bank, så Handelsbanken. Selv Nordea i Ørkenfortet er det snart slut med.

Københavnere lader sig skille

København har 600.000 indbyggere, og hver fjerde er gift. I 2016 valgte 3.000 københavnere at lade sig skille, og dermed har København igen  flest skilsmisser. Det skriver Berlingske.

Sidste år blev der ifølge Danmarks Statistik foretaget 16 skilsmisser pr. 1.000 gifte indbyggere på landsplan. I København er tallet 21. København har ligget helt i top hvert år, siden man begyndte at opgøre skilsmisser på byplan for ni år siden – lige på nær i 2012, et år hvor Læsølå nr. og København nr. 2.

Byens tilbud kan være årsag

Kultursociolog Emilia van Hauen mener, at forklaringen på de mange skilsmisser i Københavns skal findes i storbyens bevægelse. Et forholdsvist smalt geografisk område bevæger sig hele tiden i nye retninger. Det kan have en indflydelse på ægteskabet.

First movers eller trendsættere bor i storbyer

Storbymennesker bliver gennem denne bevægelig i langt højere grad påvirket af stimuli end folk på landet, og byens indbyggere er derfor mere åbne. De inspireres af bevægelighed indenfor kunst, kultur, uddannelse og økonomi, hvor mange tilbud gør flere til first movers, som igen er en udfordring for ægteskabet.