Kategoriarkiv: Borgernes penge

Københavns Kommune brug og misbrug af borgernes skattekroner

Ny anklager om embedsmisbrug

Livet på Københavns Rådhus

Beskæftigelses borgmester Anna Mee Allerslev afviser, at det er embedsmisbrug, når hun anvender ansatte i forvaltningen til at udføre hendes private gøremål.

BT afslører, at en mailkorrespondance på 84 mail i forbindelse med hendes bryllup viser, at personalet på hendes vegne udover at skulle tage stilling til kagegafler, fade, skåle, vaser, servietter, bordplaner, serveringsvogne, eller stort set bryluppets afvikling ned i den mindste detalje, også blev pålagt, at skræddersy selve arrangementet og deadline for tilmelding, som voksede i antal gæster fra 200 til350 eller flere.

Borgmesteren ville slippe så billigt som muligt, hvilket med hendes handlinger er gået op for offentligheden, og selve bryllupsbudgettet blev med hjælp fra en skatteborger betalt embedsassistance reduceret med 11.995 kr.

Personalet svarede Anna Mee Allerslev tilbage undervejs , at hendes krav krævede mandetimer i forvaltningen, hvilket hun mener er inkluderet i lejen 65.000 kroner, som hun nu skulle have betalt.

Læs hele udredningen på BT

Nu er brugen af borgmesterens brug af sin chauffør også bragt på bane i sagen, som skulle have været brugt privat til brylluppet. Vi følger sagen

👰Borgmester på tynd is

Føljetonen om borgmester Anna Mee Allerslev fortsætter med forstærket styrke.
På Chr.dk tager vi Tyren ved hornene

BT oplyser, at borgmesteren som privatperson har undladt at oplyse SKAT om Øens Murerfirmas udlåning af et gratis festlokale, hvilket hun er pligtig til.

Hun skal ikke stå til regnskab for en god vens tjenester, er hendes kommentar.

Det er vel snart et spørgsmål om hun fortsat kan være kandidat for de Radikale til kommunevalget, sådan som sagerne omkring hendes forståelse af en borgmesters ansvar og forpligtigelser har udviklet sig. En simpel sag om gaver, som alle ved Skat har som fast inventar på selvangivelsen, er åbenbart en regel borgmesteren ikke kender til, en uvidenhed som nu langsomt ruller sig ud for offentligtheden.

Og vi har næppe hørt hele historien.

Læs BT om Skat og Øens Murerfirma, som tilsynedelande har tætte forretningsforbindelser til borgmesteren.

 

👰Historien om 6 fl. vin

De Radikales borgmester Anna Mee Allerslev popper op med en ny uheldig sag i medierne.

På sin 30 års fødselsdag har en leverandør til Københavns Kommune set det formålstjenesteligt at udlåne firmaets festlokaler til hendes private fest.

På Chr.dk tager vi Tyren ved hornene

Mine private venner, og betalingen på 6 flasker vin, har ikke noget med mit arbejde som københavnsk borgmester at gøre, siger hun, men hvem er egentlig den private ven, Øens Murerfirma.

TAP 1 et nyt musiksted på  Raffinaderivej.

Citat : 

De nye koncertomgivelser får beliggenhed ude nær Kløvermarken (på Kløverparken) og kommer til at kunne rumme ca. 5.000 publikummer – et antal der ligger nær Tap1’s forhenværende rummelighed på ca. 6.000.

»Vi vil gerne hermed bekræfte, at Tap1 er på vej mod Amager, nærmere de gamle spritfabrikker. Det er dog ikke korrekt, at Tap1 har købt den 60.000 m2 store grund. Det har derimod Øens Invest, Jan Elving som Tap1 er nået til enighed med i en langsigtet aftale om drift af en af de gamle bygninger på området. Sammen har Tap1 & Øens Invest, Jan Elving gennem længere tid været i dialog med Københavns kommune. På kommunen er der bred opbakning til projektet og det tegner positivt for det fremtidige Tap1«, skriver spillestedet på deres Facebook-side og uddyber med, at de håber at slå dørene op omkring årsskifter.

Murstensallergi

Frank Jensen citeres for i dagens aviser, den 20.09.17, at have ændret holdning. Byggeplanerne skal om muligt flyttes til Vejlands Allé. Opdateres.

Amager Fælled igen igen

Som forsvar for at bulldoze naturen på Amager Fælled til fordel for beton beskylder Overborgmester Frank Jensen sine egne borgere for at lide af murstensallergi. Kilde TV 2 Lorry.

Byen må aldrig, udtaler borgmesteren, opdeles  i reservater til de rige, og ghettoer til de fattige, men hvad er det borgmesteren har sikret København? En stærk opdelt by!

En by som stavnsbinder de fleste københavnere i deres bolig, i 2 og 3 værelses spekulationsboliger, i reservaterfor de rige, også kaldt rigmandsghettoer, og den indre by til turister, som i dag er lukket af for byens borgere, for at afvikle et af årets mange events, et halv marathonløb.

Sammen med By & Havn, som han er chef for, har overbormesteren netop sikret enklaver og ghettodannelser. Nu skal der skal bygges familieboliger til LO familier på AmagerFælled, på et tidspunkt hvor familierne søger ud af byen, mens byen mangler studieboliger og endnu flere billige boliger til singler.

Men det er  ikke er byggerierne, eller boligernes størrelse, som bekymrer borgmesteren. Københavnernes problem  er luftforureningen, og derfor skal busserne udskiftes, og andre diesel drevne køretøjer ud af byen.

Det med København, som en by med et åbent ansigt for dens borgere, med pladser, byrum og parker til 500.000 indbyggere, er ikke en del af borgmesterens vision eller virkelighed.

I Ørestad bygges der i højden. Typisk 3 og 4 vær. familieboliger. Hvordan det hele ender vides ikke, men undervejs i processen har Ørestad ikke været en succes.

Der skal bygges tæt og i højden, og vi forstår ikke det åbenbart indlysende, at det er vigtigere med højhuse end tudser på en mark. Det er vigtigere at bo tæt end i et rækkehus, men det er så det vi nu skal opleve på Amager Fælled. LO familien skal have et fristed, ellers forsvinder den.

Trekanten på Christianshavn er i dag bebygget med beton, og har samtidig gjort et område langs Refshalevej stort set uanvendeligt for christianshavnere.

Denne byudvikling kan kaldes for borgmesterens beton-allergi, som sker på bekostning af grønne og rekreative områder.

Det bedste eksempel er den grove udnyttelse er havnen, som ingen københavnere for alvor har fået eller får glæde af, mens de der bor lever temmelig isoleret. 

Politikere i BR holder fest på skatteborgernes regning

EB bringer i dagens avis på nettet en artikel som påviser, at den radikale borgmester Anna Mee Allerslev fejrede sit bryllup med en bryllupsreception stort set gratis på Rådhuset. Det skulle have kostet 65.000 kroner for en enkelt dag, men Rådhuslokalet blev brugt i en hel weekend. Episoden har efterfølgende fået en del omtale på TV2 Lorry.
Se siden bydelens Rendez Vous.
Hjørnet langs kanalen til Brobergsgade synes at have fået en vis succes som café.

Rendyrket stalinisme

Københavns kommune giver dig en hånd til din personlige fallit.

Hjemfaldspligten gælder for 1200 borgere i København, som i god tro havde købt til et sæt gamle regler, som i 2017 over en nat blev ændret. Borgerne blev nu pludselig gældsat med krav om store tilbagebetalingsbeløb, hjemfaldspligten blev halveret, samtidig med kommunen den selvsamme dag – få timer inden de ny reglers ikrafttræden – solgte ud af den almene sektor boligmasse med et stort tab for kommunekassen til følge. Skatteborgerne mistede ved den lejlighed + 200 millioner kroner.

Læs TV2 Lorry.

Hortens afgørelse : Ankestyrelsen anmodes om at efterprøve juridisk vurdering af frikøbsordning

København, et sort hul

Er der styr på den sociale udvikling i København?

Som led i en forbedret helhedsindsats for byens socialt udsatte familier viser et notat, bestilt og stilet til Anna Mee Allerslev, de Radikales Beskæftigelse- og Intergrationsborgmester, at 187 storfamilier i Tingbjerg modtager 82,6 mio. kroner om året af kommunen i tilskud.

I gennemsnit modtager hver familie et tilskud på 443.000 kr., men i praksis modtager 50 ud af de 187 familier mere end 600.000 kr. hver. Hvem betaler disse tilskud. Det gør skatteborgerne i København, hvor kun kun borgere i rigmandsghettoer kan matche denne indtægt………! Kilde TV 2 Lorry.

Borgmesteren synes det er mange penge, men sådan er det vist bare?

Læs avisens blogger om forvaltningen. København sender byens borgere ned i et sort hul.

Københavnermode

Eller er det bare en københavner dille.

Københavns Kommune har langt de fleste kontanthjælpsmodtagere. I aldersgruppen fra 18 år til 64 år er 8 ud af 10 ægtepar borgere på kontanthjælp med ikke vestlig baggrund, og de fleste synes at have gjort opholdet på en midlertidig ydelse til en permanet levevej. De seneste tal er fra 2015.

Berlingske skriver :

Hvis medlemmerne af Borgerrepræsentationen skulle være i tvivl om forholdene, bør de læse en undersøgelse fra oktober 2016, som viser, at København havde »markant« flere borgere end andre kommuner, der har modtaget kontanthjælp i mere end ti år. Intet andet sted i landet er man i nærheden af Københavns niveau.

Borgmester Anna Mee Allerslev udtaler, at vi kigger på det, men det har kommunen gjort i mange år uden der er sket ret meget.

Hvem betaler så prisen for forvaltningens skandaløse indsats? Ja det gør i første række kontanthjælpsmodtagerne selv, mens samfundet påtager sig den økonomisk byrde, hvor et system fastholder borgere i en urealistisk permanent virkelighed.

Hvor mange taler vi om, ja vi taler vel om nogle tusinde personer, som synes at blive flere og flere.

Burka og Nigab på mode

Anna Mee gik imod et forbud, som deler vandene, og hvor der har været polemik omkring de Radikales holdning, som vi ikke kender.

En Burka eller Niqab klædt kvinde står næppe i første række for at få et job…….. Og dog

Selskabet bag Amager Fælled

By & Havn bygger flere betalings p-huse i Ørestad

Og apropos, så er det By & Havn som har ansvar for udviklingen af Kalvebod Brygge, ikke alene Søren Pind. Udviklingen er et resultatet af vedtagelser i BR, herunder Amager Fælled, som var en en del af den oprindelige Ørestad og metroplanlægningen.

Fra ledelsesberetning 2016 hentet på By & Havns hjemmeside

1. Året i hovedtræk

2016 var på mange måder et godt år for By & Havn. Mange milepæle blev nået, og resultatet på 839 mio. kr. før markedsværdiregulering af gæld var det bedste i selskabets historie. Baggrunden for det gode resultat er primært udviklingen på ejendomsmarkedet, hvor efterspørgslen efter selskabets produkter stadig er høj. Samtidig har selskabets driftsindtjening også i 2016 været bedre end forventet.

Som følge af den hurtige udvikling på ejendomsmarkedet er der stort set udsolgt af lokalplanlagte byggeretter til boliger både i Nordhavn, i Sydhavnen og i Ørestad. Aktuelt går det også bedre for salget af erhvervsgrunde, og selskabet forventer i 2017 at kunne offentliggøre flere større grundsalg til erhvervsvirksomheder både i Ørestad og i Nordhavn. For at kunne imødekomme efterspørgslen afholdt selskabet i løbet af 2016 tre konkurrencer om masterplaner. Det drejer sig om Kronløbsøen, Christiansholm (Papirøen) og Ørestad Fælled Kvarter (Amager Fælled, red.), der tilsammen rummer mere end 330.000 etagemeter bolig og erhverv. Områderne ventes udviklet over de kommende 5-10 år afhængig af efterspørgslen i markedet.

Udviklingen af de mange nye byområder i By & Havns regi sker ud fra forretningsmæssige principper. Der lægges i den forbindelse også vægt på at tænke bæredygtighed ind i udviklingen. Derfor certificerer By & Havn alle nye bydele efter standarden DGNB for at kunne sikre, måle og dokumentere, at udviklingen sker bæredygtigt.

I Ørestad har der været meget høj aktivitet i løbet af 2016. Foruden By & Havns arbejde med bl.a. nye veje, cykelstiforbindelse over motorvejen og igangsætning af etablering af endnu et parkeringshus er en del boligbyggeri blevet afsluttet, og beboere er flyttet ind. Hertil kommer, at Københavns nye skøjtehal blev indviet, og Royal Arena skød i vejret og blev indviet i februar 2017.

I Århusgadekvarteret i Indre Nordhavn begynder et nyt bykvarter efterhånden at tegne sig tydeligt. En del beboere flyttede ind i 2016 og endnu flere vil følge i 2017. Beboerne og naboer fra andre områder har taget godt imod P-hus Lüders og Konditaget Lüders, der rummer 485 parkeringspladser og aktiviteter på taget.

De mange byområder, der udvikles, indebærer behov for ny infrastruktur i form af veje, forsyningsledninger, parkeringsanlæg mv. I 2016 investerede selskabet for 467 mio. kr. i infrastruktur. I 2016 blev investeringen i et parkeringsanlæg i Indre Nordhavn afsluttet, mens et nyt i Ørestad blev igangsat. Parkeringsanlæggene finansieres af brugerne gennem abonnements- eller timebetaling. I løbet af 2016 steg den samlede omsætning fra parkeringsaktiviteterne med mere end 20 pct.

Selskabet har også investeret i udvikling af sine lejemål, der både omfatter lager-, areal- og kontorlejemål. En del af lagerlejemålene skal udvikles i takt med, at havneområderne omdannes til moderne byområder. I den periode, hvor byomdannelsen står på, forventes en mindre nedgang i udlejningsaktiviteterne, men på længere sigt vurderes pakhusene at udgøre en god forretningsmæssig mulighed for selskabet. De omdannede lejemål er med til at gøre byområderne både afvekslende og attraktive for de kommende beboere.

I de kommende år ventes investeringsniveauet yderligere forøget – bl.a. for at gennemføre en flytning af containerterminalen fra Levantkaj til den yderste del af Nordhavn. Flytningen ventes gennemført i 2020 og er en forudsætning for udvikling af næste etape af Nordhavn til blandede byformål.

Trods de nåede milepæle og det gode resultat er der stadig mange år til, før selskabets egenkapital er positiv – måske helt op til 20 år fra nu. Selskabet vil derfor fortsat have stor fokus på ikke blot de forretningsområder, der retter sig mod salg til ejendomsmarkedet, men også på de forretningsområder, der løbende bidrager til en god driftsindtjening. På den måde er selskabet bedre rustet i det tilfælde, at ejendomsmarkedet igen stagnerer.

Forretningsområderne Havnedrift, Parkering og Udlejning har i de senere år øget deres nettopengestrøm

og dermed medvirket til, at selskabet nu løbende kan betale sine nettorenteudgifter fra den løbende drift. Ved selskabets stiftelse var de årlige nettorenteudgifter næsten 500 mio. kr. højere end pengestrømmen fra driften. Den forbedrede pengestrøm fra driften har været og vil fremad være væsentlig for at nå selskabets langsigtede økonomiske mål. Det er en forudsætning, at denne positive pengestrøm fra driften fastholdes, hvis selskabet skal leve op til de økonomiske forudsætninger, der lå til grund for Principaftalen mellem Staten og Københavns Kommune fra 2014, der primo 2015 førte til en ændring af selskabets stiftelsesgrundlag.

Kommunale skandaler

Kommunale Skandaler – Nyt hashtag

Den generelle tendens i København er, at Kommunen får flere og flere borgere, og bystyret vælter sig i penge, hører til blandt landets rigeste kommuner, men de fattige borgere bliver fattigere.

TMF måler udviklingen på boligernes størrelse, andelen af lavtlønnede uden for arbejdsmarkedet, ikke uddannede borgere, og borgere af ikke vestlig herkomst. Tallene viser det går den gale vej.  Andelen uden tilknytning til arbejdsmarkedet er steget med 1,6% fra 11,8% i 2011 til 13,4% i 2015. I de særligt udsatte områder er det gået endnu værre. Mellem 2011 og 2015 var stigningen på 3,6%, og mere end hver femte stod uden for arbejdsmarkedet.

Det er også TMF som står for gravearbejderne, og det må siges at være en skandale, at byen de næste 18 – 25 år kan forventes fortsat at være et byggerod. Det har stået på i de sidste 15 år, og det varer mindst lige så længe. En københavner bruger snart et helt liv på byens byggerod.

En anden skandale kan man læse om i disse dage. Borgere som flere gange er erklæret 100% uarbejdsdygtige fastholdes som arbejdsduelige i kontanthjælpssystemet. Den radikale borgmester nægter dem førtidspension, og siger det er regeringens skyld. Redaktionen er bekendt med at P-København slet ikke vil have handicappede ansat, så det går godt i Hovedstaden.

For ikke at tale om den megen blæst der er omkring byens sociale institutioner. Vi samler fremover byens skandaler op under Kommunale Skandaler.

Helgoland et koldt gys

Hvilken forskel er der på at bade i de gratis Havnebade med livreddere og Helgoland!

Privatiseringen af Helgoland er et glimrende udtryk for hvor langt der er mellem politikerne, forvaltningerne og borgerne. Grådigheden har nok engang fået overtaget. Hvor historien lander vides ikke i skrivende stund.

Foreløbig er taksten for at bade i Øresund sat ned fra 1.400 kroner til 300 kroner for en sommersæson. Det obligatoriske medlemsskab af foreningen Det Kolde Gys er sløjfet, men badning om vinteren er forbudt.

Det er efterfølgende oplyst, at Det Kolde Gys finder, at bøsser og trækkerdrenge fylder, så derfor er en begrænsning nødvendig. Borgmesteren fra DF synes imidlertid at få indført fri adgang for alle om sommeren, og Gyset's 4.700 medlemmer får lov at drive badeanstalten om vinteren.