Søkvæsthuset

Sociale boliger og Hotel

Manden bag TIGER butikskonceptet har købt Søkvæsthuset. Bygningerne er i dag forladt af Orlogsmuseet. Prisen han har betalt for herligheden er på 161 mio. kroner. Tanken er at indrette bygningerne med sociale boliger, som vi endnu ikke ved ret meget om, et hotel og lokaler til erhverv.

Parcellen samlet er i alt 5 bygninger på 6241 m2. Hovedbygningen, døbt Søkvæsthuset med 19 historiske fag ud mod kanalen, er på 3528 m2. Hertil skal lægges havehuset på 2339 m2, portboligen på 98 m2, en gartnerbolig på 196 m2 og garager. Søetaten overtog bygningerne i 1776 til brug som sygehus for flåden, heraf navnet Søkvæsthuset.

Bådsmandsstrædefløjen rundt om hjørnet har haft en omskiftelig historie. Det skiftede fra sygehus til i 1817 at blive et nødfængsel. Tugthuset på Christianshavns Torv havde tugthusfangerne havde brændt af. De værste fanger blev henrettet, de mere medgørlige blev stuvet sammen i Kastellet, mens de “flinke” blev anbragt i sygehusfløjen.
Senere har bygningen tjent som elevskole for Søværnet og fra 1930’erne som Rigsarkivets fjerndepot. I 1989, efter en omfattende restaurering, åbnede Søkvæsthuset som Orlogsmuseum.

Orlogsmuseet er en selvejende statslig institution under Kulturministeriet, hvis hovedopgave det er, at præsentere den danske flådes historie, og det er i dag lagt sammen med Tøjhusmuseet.

Komplekset i Ovengaden omfatter et lille porthus ud mod kanalen og i baggården en havefløj, hvor ægteparret skuespillerinden Johanne Luise Heiberg og forfatteren og teaterdirektøren Johan Ludvig Heiberg boede i 1800-tallet. Havehuset ud til Prinsessegade benyttes stadig af militæret, og haven har netop fået udpeget et træ som en af bydelens ikoniske vartegn.

Københavns Kassebeholdning

Parkeringsindtægter

I en debat om parkeringsindtægter er det oplyst, at Københavns Kommune har en disponibel kassebeholdning i første kvartal 2017 på 10 milliarder kr.

Der pågår for tiden samtaler i regeringen, hvor Amnitzbøl vil sikre at parkeringsindtægter ikke kan genanvendes til andet end trafik.

I dag afleverer København 80 mio. kroner af indtægterne til Staten, som følge af et loft. P-indtægterne udgør 300 til 400 mio. kr. og tilføres den kommunale kasse, og totalt synes de at udgøre et ret stort beløb af den disponible kassebeholdning.

By og Havn har sin egen kasse som ikke indgår i regnskabet.

Genhusning af Chr. Skole

GENHUSNING UNDER BYGGERI PÅ CHRISTIANSHAVNS

SKOLE
NYHEDSBREV – MARTS 2017

Ny genhusningsplan. Kuglegården-Base Camp

På baggrund af undersøgelser og dialog med skolens ledelse har forvaltningen besluttet at opstille pavilloner ved Basecamp som genhusning for 8 klasser, som en del af den samlede genhusningsplan for skolen. Placeringen her vil give optimal adgang til Holmens grønne arealer og idrætsfaciliteter og stadig være i kort afstand til Hovedskolen og fritidsinstitutionen i Børnebyen, hvilket er vægtet højt. Ejeren af Basecamp har tilkendegivet, at vi kan leje arealet og der er derfor sat gang i at få de formelle godkendelser og aftaleforhold på plads. Det vil dermed betyde en samlet genhusningsløsning fra skolestart 2017 med kommende 0. årgang i Børnebyens fritidshjemslokaler og 1. og 2. årgang i pavilloner ved Basecamp.

I forhold til fritidsinstitutionen skal børnene fra 0.-2. årgang være i fritidsinstitutionen i Børnebyen og 3. årgang i Brobergsgade.

Pavillonerne er af samme type som de nuværende på Filialen, der rummer 2 klasselokaler. Disse vil blive nedtaget i forbindelse med at byggeriet påbegyndes på Filialen med opførelse af ny bygning og renovering og ombygning af de gamle.

Forvaltningen har arbejdet med forskellige genhusningsløsninger for de i alt 12 klasser, der skal genhuses under byggeriet på skolen, der forventes igangsat til sommer. Udgangspunktet for genhusningen har været at undgå for stor en spredning af skolen, samt at gøre brug af de nybyggede lokaler i Børnebyen samtidig med, at der sikres de bedst mulige forhold for elever og personale under byggeprocessen. Undervejs i forløbet har der været afholdt en workshop med skolebestyrelse, forældreråd, ledelser og lokaludvalg, som har budt ind med idéer til genhusning, hvoraf nogle var nye og nogle allerede var i forvaltningens søgelys. Idéerne er blevet nærmere undersøgt, herunder muligheden for at opstille pavilloner ved Basecamp på Holmen.

Under byggeriets 1. etape vil hovedbygningen på Hovedskolen være den eneste der vil være i brug. Her vil være lokaler til 3.-9. årgang.
I byggeriets 2. etape vil de nye lokaler ved Hovedskolen være færdige, samt den nye og de gamle bygninger på Filialen, mens hovedbygningen på Hovedskolen renoveres og ombygges. Der vil fortsat være behov for at 12 klasser er genhuset i henholdsvis Børnebyen og i pavillonerne ved Basecamp.

Orienteringsmøde

Der vil blive holdt orienteringsmøde om byggeprocessen og genhusningen d. 26. april kl. 17-18.30 for forældre. Her vil også blive vist projektet for den ’nye’ flotte skole efter renovering, ombygning og udvidelse.

Yderligere information

Spørgsmål kan rettes til Eksekvering af Byggesager i Børne- og Ungdomsforvaltningen på zl2h@buf.kk.dk.

Kilde. Børne- og Ungdomsforvaltningen/Eksekvering af Byggesager samt skoleledelsen på Christianshavns Skole og ledelsen af fritidsinstitutionen

København, en by uden infrastruktur

Havnetunneller

Ikke kun én tunnel men to trafik tunneller kan være på vej i København. Forundersøgelserne til den langsgående tunnel er langt om længe gået igang, og nu foreslår de Radikale en tunnel mere, som skal gå fra Bispeengen til Amager, én tunnel som skal aflaste trafikken ind over Rådhuspladsen.

Det er en gåde, at politikerne i København i 4 årtier har valgt at lade den gennemkørende og kraftigt stigende trafik passere gennem Bredgade og Store Kongensgade, og over Langebro via H C Andersens Boulevard.

I de samme 4 årtier har de byget og bygget, klisteret Havnen til med kontorejendomme, hoteller og eksklusive boliger. Lufthavnen modtager flere og flere, det samme gør Amager, og pendler trafikken er helt naturligt fulgt med, en trafik en metro cityring ikke afhjælper, og aldrig kan løse.

EL, SF og S er uenige om tunnellerne, og måske denne spittelse kan få indflydelse på det kommende kommunalvalg, og byens fremtidige udvikling.

I 2017 er byen en smeltedigel af eksklusive og kostbare lejligheder, med en nærmest ikke eksisterende infrastruktur, og hvis man ikke lige bor på et luksushotel midt i byen, eller en gammel nedslidt lejlighed, så er det næsten umuligt at komme rundt i København. Hvor dette kaos finder sit leje er det svært at vide i dag.

Busbetjening

Fra søndag fortsætter linje 9A – bussen til Christianshavn og Holmen – til Refshaleøen, og beboerne på især Margretheholmen får en hurtigere adgang til havnerundfarten ved Nyholm, institutionerne i Prinsessegade og metro.

Desværre løser den ikke op for den manglende busbetjening i Aladdin, hvor mange af beboerne har rigtig lang gåafstand til et stoppested. Fra at have en lokal betjening, er bussen tilsyneladende flyttet ud i Prinsessegade for altid.

Linje 37 får vendeplads på Forlandet ved Amagerværket.

Faldende tilflytning til København

Befolkningen i København

Befolkning og bevægelser er opdateret med året 2016:

  • I løbet af 2016 steg folketallet i København fra 591.481 til 602.481.
  • I 2016 blev der født 10.091 børn og der døde 3.821 personer, fødselsoverskuddet blev dermed på 6.270.
  • Nettotilflytningen blev på 4.882 i 2016. Det er mindre end i 2015, hvor den var på 5.812.

Det er vist ikke 1000 tilflyttere om måneden, men 600, som udgøres af studerende og indvandrere.