Kategoriarkiv: Byrum

Ophold- og mødesteder langs 43 km kaj i Københavns Havn, Indre by og Vesterbro

Trængsel i København

En trafikal borgerkrig

Det er ikke kun bilister i København som ønsker bedre forhold. Det samme gælder cyklister. En ny Kantar Gallup-måling for Berlingske viser, at et flertal af københavnere ønsker bilisterne ud a byen. Det indre København skal spærres af, men hvad er det indre københavn?

Det bliver uden tvivl et vigtigt spørgsmål i valgkampen, men hvis byen skal spærres af for borgere med bil, hvad så med ministerier, domiciler, hoteller, turisme, instutioner, erhverv etc. etc.

Trafikproblemerne er politisk selvskabte problemer, da der intet er gjort ved den københavnske infrastruktur i årtier.

NB. Og så vil ihærdige folk have Formel 1 racerløb langs Havnen over Knippelsbro og Langebro. Byen har i forvejen en lang række events som spærrer beboerne på Christianshavn inde, men borgerne tæller ikke meget i dette lotteri om at vinde turisternes gunst.

Københavnerene har 120.000 biler eller 16.000 flere end i 2010

Trafikomlægning nødvendig

Hoteller på Christianshavn

Der findes ikke hoteller i bydelen, undtaget Artic Janus og Cph Living på to skibe ved kaj, men for tiden er 3 adresser i spil.

Et hotel forventes i Søkvæsthuset, et på Christiansholm, og et i Ørkenfortet. Måske endnu et er i støbeskeen. Det stiller krav til infrastrukturen.

Hoteller har brug for busser og taxier, og de er i forvejen en pestilens for borgerne i bydelen.

Denne mertrafik vil sammen med ny trafik til Christiansholm, Kuglegården og Arsenaløen øges på bydelens ømtålelige strækninger, og de i dag kendte spærringer langs kanalen må ophæves, for ellers bliver det nærmest umuligt at betjene de planlagte aktiviteter.

 

Københavns befolkning

Statistisk kontor oplyser :

I løbet af 1. kvartal 2017 steg Københavns folketal fra 602.481 til 606.057, en stigning på 3.576 personer mod en stigning i 1. kvartal 2016 på 2.750.

Fødte og døde

I 1. kvartal 2017 blev der født 2.454 børn og der døde 1.063 personer. Sammenlignet med 1. kvartal 2016 er antallet af fødte steget med 133, og antallet af døde er steget med 55. Nettovirkningen af fødte og døde – det såkaldte fødselsoverskud – blev på 1.391 mod 1.313 i 1. kvartal 2016. Fødselsoverskuddet er hermed lidt større end i samme periode sidste år.

Flytninger indland

I løbet af 1. kvartal 2017 flyttede 11.448 personer til København fra andre kommuner, hvilket er 857 flere end i 1. kvartal 2016. Samtidig flyttede i 1. kvartal 2017 i alt 10.866 personer fra København til andre kommuner, 304 flere end i tilsvarende kvartal i 2016.
Nettotilflytningen over for andre kommuner blev på 582 i 1. kvartal 2017 mod 19 i 1. kvartal 2016.

Flytninger udland

I 1. kvartal 2017 flyttede 5.332 personer til København fra udlandet og 3.701 personer flyttede fra København til udlandet. I forhold til 1. kvartal 2016 er tilflytninger fra udlandet faldet med 3 og fraflytninger til udlandet er faldet med 135 personer. Nettotilflytningen over for udlandet blev på 1.631 i 1. kvartal 2017 mod 1.499 i 1. kvartal 2016.
Den samlede nettotilflytning til København i 1. kvartal 2017 blev på 2.213 mod 1.518 i 1. kvartal i 2016.

Selskabet bag Amager Fælled

By & Havn bygger flere betalings p-huse i Ørestad

Og apropos, så er det By & Havn som har ansvar for udviklingen af Kalvebod Brygge, ikke alene Søren Pind. Udviklingen er et resultatet af vedtagelser i BR, herunder Amager Fælled, som var en en del af den oprindelige Ørestad og metroplanlægningen.

Fra ledelsesberetning 2016 hentet på By & Havns hjemmeside

1. Året i hovedtræk

2016 var på mange måder et godt år for By & Havn. Mange milepæle blev nået, og resultatet på 839 mio. kr. før markedsværdiregulering af gæld var det bedste i selskabets historie. Baggrunden for det gode resultat er primært udviklingen på ejendomsmarkedet, hvor efterspørgslen efter selskabets produkter stadig er høj. Samtidig har selskabets driftsindtjening også i 2016 været bedre end forventet.

Som følge af den hurtige udvikling på ejendomsmarkedet er der stort set udsolgt af lokalplanlagte byggeretter til boliger både i Nordhavn, i Sydhavnen og i Ørestad. Aktuelt går det også bedre for salget af erhvervsgrunde, og selskabet forventer i 2017 at kunne offentliggøre flere større grundsalg til erhvervsvirksomheder både i Ørestad og i Nordhavn. For at kunne imødekomme efterspørgslen afholdt selskabet i løbet af 2016 tre konkurrencer om masterplaner. Det drejer sig om Kronløbsøen, Christiansholm (Papirøen) og Ørestad Fælled Kvarter (Amager Fælled, red.), der tilsammen rummer mere end 330.000 etagemeter bolig og erhverv. Områderne ventes udviklet over de kommende 5-10 år afhængig af efterspørgslen i markedet.

Udviklingen af de mange nye byområder i By & Havns regi sker ud fra forretningsmæssige principper. Der lægges i den forbindelse også vægt på at tænke bæredygtighed ind i udviklingen. Derfor certificerer By & Havn alle nye bydele efter standarden DGNB for at kunne sikre, måle og dokumentere, at udviklingen sker bæredygtigt.

I Ørestad har der været meget høj aktivitet i løbet af 2016. Foruden By & Havns arbejde med bl.a. nye veje, cykelstiforbindelse over motorvejen og igangsætning af etablering af endnu et parkeringshus er en del boligbyggeri blevet afsluttet, og beboere er flyttet ind. Hertil kommer, at Københavns nye skøjtehal blev indviet, og Royal Arena skød i vejret og blev indviet i februar 2017.

I Århusgadekvarteret i Indre Nordhavn begynder et nyt bykvarter efterhånden at tegne sig tydeligt. En del beboere flyttede ind i 2016 og endnu flere vil følge i 2017. Beboerne og naboer fra andre områder har taget godt imod P-hus Lüders og Konditaget Lüders, der rummer 485 parkeringspladser og aktiviteter på taget.

De mange byområder, der udvikles, indebærer behov for ny infrastruktur i form af veje, forsyningsledninger, parkeringsanlæg mv. I 2016 investerede selskabet for 467 mio. kr. i infrastruktur. I 2016 blev investeringen i et parkeringsanlæg i Indre Nordhavn afsluttet, mens et nyt i Ørestad blev igangsat. Parkeringsanlæggene finansieres af brugerne gennem abonnements- eller timebetaling. I løbet af 2016 steg den samlede omsætning fra parkeringsaktiviteterne med mere end 20 pct.

Selskabet har også investeret i udvikling af sine lejemål, der både omfatter lager-, areal- og kontorlejemål. En del af lagerlejemålene skal udvikles i takt med, at havneområderne omdannes til moderne byområder. I den periode, hvor byomdannelsen står på, forventes en mindre nedgang i udlejningsaktiviteterne, men på længere sigt vurderes pakhusene at udgøre en god forretningsmæssig mulighed for selskabet. De omdannede lejemål er med til at gøre byområderne både afvekslende og attraktive for de kommende beboere.

I de kommende år ventes investeringsniveauet yderligere forøget – bl.a. for at gennemføre en flytning af containerterminalen fra Levantkaj til den yderste del af Nordhavn. Flytningen ventes gennemført i 2020 og er en forudsætning for udvikling af næste etape af Nordhavn til blandede byformål.

Trods de nåede milepæle og det gode resultat er der stadig mange år til, før selskabets egenkapital er positiv – måske helt op til 20 år fra nu. Selskabet vil derfor fortsat have stor fokus på ikke blot de forretningsområder, der retter sig mod salg til ejendomsmarkedet, men også på de forretningsområder, der løbende bidrager til en god driftsindtjening. På den måde er selskabet bedre rustet i det tilfælde, at ejendomsmarkedet igen stagnerer.

Forretningsområderne Havnedrift, Parkering og Udlejning har i de senere år øget deres nettopengestrøm

og dermed medvirket til, at selskabet nu løbende kan betale sine nettorenteudgifter fra den løbende drift. Ved selskabets stiftelse var de årlige nettorenteudgifter næsten 500 mio. kr. højere end pengestrømmen fra driften. Den forbedrede pengestrøm fra driften har været og vil fremad være væsentlig for at nå selskabets langsigtede økonomiske mål. Det er en forudsætning, at denne positive pengestrøm fra driften fastholdes, hvis selskabet skal leve op til de økonomiske forudsætninger, der lå til grund for Principaftalen mellem Staten og Københavns Kommune fra 2014, der primo 2015 førte til en ændring af selskabets stiftelsesgrundlag.

Er byens visioner brugbare?

Bystyret har tilsyneladende opgivet at forbedre den eksisterende infrastruktur, og lægger yderligere afgifter på den fri bevægelighed

Morten Kabell har med forvaltningen TMF planer om at indskrænke borgernes ret til yderligere frit at kunne færdes i København ved at pålægge flere bydele afgifter.

Er det en brugbar vej at fortsætte beskatningen med parkeringsafgifter? Hvilke konsekvenser har denne politik?

Vort bud er, at det hæmmer den fri bevægelighed mellem bydelene, ikke mindst udenfor den ordinære arbejdstid. Gøremål til og fra skoler, sport og institutioner, og flere obligatoriske smutærinder som fx lægebesøg midt på dagen stresser da de bliver besværlige.

Om det får indflydelse på pendler trafikken, som siges at være målet, vides ikke, men en københavner med bopæl på Amager kan ikke længere arbejde og rejse omkostningsfrit til Vanløse eller vice versa.

Dagligdagen bliver mere besværlig og tilgodeser borgere uden forpligtigelser.

Den kommende metroring løser kun delvist problemerne, for med mindre en virksomhed ligger stationsnært, som det er tilfældet med metrobenet til Vestamager, KU, DR og City, løser den ikke nødvendigvis et transportbehov tværs gennem byen. De fleste vil fortsat være afhængig af tillægstransport.

Visionen kunne være, at få virksomheder til flytte stationsnært, men hvad er stationsnært? Ørestad kan af nogle betragtes som stationsnært, men er 600 eller 700 meter stationsnært?

Det er åbenbart, at indføres der betalingsparkering i hele byen, så isoleres en bydels beboere yderligere, som det i mange år har været tilfældet for mange christianshavnere – fra venner og bekendte, fra gæster og nødvendige gøremål – og mange stavnsbindes til deres eget kvarter.

Bydelen Ørestad -om det er Nord, City eller Syd har ikke en selvstændig identitet, og beboerne tordner mod de høje p-afgifter. Folk har brug for deres bil.

I Nordhavn har TV 2 Lorry reportager, hvor flere overvejer at flytte væk af samme grund.

I dagens Berlingske kan man læse at københavnske børnefamilier nærmest står i kø for at komme ud af byen.

Søkvæsthuset

Sociale boliger og Hotel

Manden bag TIGER butikskonceptet har købt Søkvæsthuset. Bygningerne er i dag forladt af Orlogsmuseet. Prisen han har betalt for herligheden er på 161 mio. kroner. Tanken er at indrette bygningerne med sociale boliger, som vi endnu ikke ved ret meget om, et hotel og lokaler til erhverv.

Parcellen samlet er i alt 5 bygninger på 6241 m2. Hovedbygningen, døbt Søkvæsthuset med 19 historiske fag ud mod kanalen, er på 3528 m2. Hertil skal lægges havehuset på 2339 m2, portboligen på 98 m2, en gartnerbolig på 196 m2 og garager. Søetaten overtog bygningerne i 1776 til brug som sygehus for flåden, heraf navnet Søkvæsthuset.

Bådsmandsstrædefløjen rundt om hjørnet har haft en omskiftelig historie. Det skiftede fra sygehus til i 1817 at blive et nødfængsel. Tugthuset på Christianshavns Torv havde tugthusfangerne havde brændt af. De værste fanger blev henrettet, de mere medgørlige blev stuvet sammen i Kastellet, mens de “flinke” blev anbragt i sygehusfløjen.
Senere har bygningen tjent som elevskole for Søværnet og fra 1930’erne som Rigsarkivets fjerndepot. I 1989, efter en omfattende restaurering, åbnede Søkvæsthuset som Orlogsmuseum.

Orlogsmuseet er en selvejende statslig institution under Kulturministeriet, hvis hovedopgave det er, at præsentere den danske flådes historie, og det er i dag lagt sammen med Tøjhusmuseet.

Komplekset i Ovengaden omfatter et lille porthus ud mod kanalen og i baggården en havefløj, hvor ægteparret skuespillerinden Johanne Luise Heiberg og forfatteren og teaterdirektøren Johan Ludvig Heiberg boede i 1800-tallet. Havehuset ud til Prinsessegade benyttes stadig af militæret, og haven har netop fået udpeget et træ som en af bydelens ikoniske vartegn.

Københavns Kassebeholdning

Parkeringsindtægter

I en debat om parkeringsindtægter er det oplyst, at Københavns Kommune har en disponibel kassebeholdning i første kvartal 2017 på 10 milliarder kr.

Der pågår for tiden samtaler i regeringen, hvor Amnitzbøl vil sikre at parkeringsindtægter ikke kan genanvendes til andet end trafik.

I dag afleverer København 80 mio. kroner af indtægterne til Staten, som følge af et loft. P-indtægterne udgør 300 til 400 mio. kr. og tilføres den kommunale kasse, og totalt synes de at udgøre et ret stort beløb af den disponible kassebeholdning.

By og Havn har sin egen kasse som ikke indgår i regnskabet.

Genhusning af Chr. Skole

GENHUSNING UNDER BYGGERI PÅ CHRISTIANSHAVNS

SKOLE
NYHEDSBREV – MARTS 2017

Ny genhusningsplan. Kuglegården-Base Camp

På baggrund af undersøgelser og dialog med skolens ledelse har forvaltningen besluttet at opstille pavilloner ved Basecamp som genhusning for 8 klasser, som en del af den samlede genhusningsplan for skolen. Placeringen her vil give optimal adgang til Holmens grønne arealer og idrætsfaciliteter og stadig være i kort afstand til Hovedskolen og fritidsinstitutionen i Børnebyen, hvilket er vægtet højt. Ejeren af Basecamp har tilkendegivet, at vi kan leje arealet og der er derfor sat gang i at få de formelle godkendelser og aftaleforhold på plads. Det vil dermed betyde en samlet genhusningsløsning fra skolestart 2017 med kommende 0. årgang i Børnebyens fritidshjemslokaler og 1. og 2. årgang i pavilloner ved Basecamp.

I forhold til fritidsinstitutionen skal børnene fra 0.-2. årgang være i fritidsinstitutionen i Børnebyen og 3. årgang i Brobergsgade.

Pavillonerne er af samme type som de nuværende på Filialen, der rummer 2 klasselokaler. Disse vil blive nedtaget i forbindelse med at byggeriet påbegyndes på Filialen med opførelse af ny bygning og renovering og ombygning af de gamle.

Forvaltningen har arbejdet med forskellige genhusningsløsninger for de i alt 12 klasser, der skal genhuses under byggeriet på skolen, der forventes igangsat til sommer. Udgangspunktet for genhusningen har været at undgå for stor en spredning af skolen, samt at gøre brug af de nybyggede lokaler i Børnebyen samtidig med, at der sikres de bedst mulige forhold for elever og personale under byggeprocessen. Undervejs i forløbet har der været afholdt en workshop med skolebestyrelse, forældreråd, ledelser og lokaludvalg, som har budt ind med idéer til genhusning, hvoraf nogle var nye og nogle allerede var i forvaltningens søgelys. Idéerne er blevet nærmere undersøgt, herunder muligheden for at opstille pavilloner ved Basecamp på Holmen.

Under byggeriets 1. etape vil hovedbygningen på Hovedskolen være den eneste der vil være i brug. Her vil være lokaler til 3.-9. årgang.
I byggeriets 2. etape vil de nye lokaler ved Hovedskolen være færdige, samt den nye og de gamle bygninger på Filialen, mens hovedbygningen på Hovedskolen renoveres og ombygges. Der vil fortsat være behov for at 12 klasser er genhuset i henholdsvis Børnebyen og i pavillonerne ved Basecamp.

Orienteringsmøde

Der vil blive holdt orienteringsmøde om byggeprocessen og genhusningen d. 26. april kl. 17-18.30 for forældre. Her vil også blive vist projektet for den ’nye’ flotte skole efter renovering, ombygning og udvidelse.

Yderligere information

Spørgsmål kan rettes til Eksekvering af Byggesager i Børne- og Ungdomsforvaltningen på zl2h@buf.kk.dk.

Kilde. Børne- og Ungdomsforvaltningen/Eksekvering af Byggesager samt skoleledelsen på Christianshavns Skole og ledelsen af fritidsinstitutionen