Trængsel i København

En trafikal borgerkrig

Det er ikke kun bilister i København som ønsker bedre forhold. Det samme gælder cyklister. En ny Kantar Gallup-måling for Berlingske viser, at et flertal af københavnere ønsker bilisterne ud a byen. Det indre København skal spærres af, men hvad er det indre københavn?

Det bliver uden tvivl et vigtigt spørgsmål i valgkampen, men hvis byen skal spærres af for borgere med bil, hvad så med ministerier, domiciler, hoteller, turisme, instutioner, erhverv etc. etc.

Trafikproblemerne er politisk selvskabte problemer, da der intet er gjort ved den københavnske infrastruktur i årtier.

NB. Og så vil ihærdige folk have Formel 1 racerløb langs Havnen over Knippelsbro og Langebro. Byen har i forvejen en lang række events som spærrer beboerne på Christianshavn inde, men borgerne tæller ikke meget i dette lotteri om at vinde turisternes gunst.

Trafikomlægning nødvendig

Hoteller på Christianshavn

Der findes ikke hoteller i bydelen, undtaget Artic Janus og Cph Living på to skibe ved kaj, men for tiden er 3 adresser i spil.

Et hotel forventes i Søkvæsthuset, et på Christiansholm, og et i Ørkenfortet. Måske endnu et er i støbeskeen. Det stiller krav til infrastrukturen.

Hoteller har brug for busser og taxier, og de er i forvejen en pestilens for borgerne i bydelen.

Denne mertrafik vil sammen med ny trafik til Christiansholm, Kuglegården og Arsenaløen øges på bydelens ømtålelige strækninger, og de i dag kendte spærringer langs kanalen må ophæves, for ellers bliver det nærmest umuligt at betjene de planlagte aktiviteter.

 

Er byens visioner brugbare?

Bystyret har tilsyneladende opgivet at forbedre den eksisterende infrastruktur, og lægger yderligere afgifter på den fri bevægelighed

Morten Kabell har med forvaltningen TMF planer om at indskrænke borgernes ret til yderligere frit at kunne færdes i København ved at pålægge flere bydele afgifter.

Er det en brugbar vej at fortsætte beskatningen med parkeringsafgifter? Hvilke konsekvenser har denne politik?

Vort bud er, at det hæmmer den fri bevægelighed mellem bydelene, ikke mindst udenfor den ordinære arbejdstid. Gøremål til og fra skoler, sport og institutioner, og flere obligatoriske smutærinder som fx lægebesøg midt på dagen stresser da de bliver besværlige.

Om det får indflydelse på pendler trafikken, som siges at være målet, vides ikke, men en københavner med bopæl på Amager kan ikke længere arbejde og rejse omkostningsfrit til Vanløse eller vice versa.

Dagligdagen bliver mere besværlig og tilgodeser borgere uden forpligtigelser.

Den kommende metroring løser kun delvist problemerne, for med mindre en virksomhed ligger stationsnært, som det er tilfældet med metrobenet til Vestamager, KU, DR og City, løser den ikke nødvendigvis et transportbehov tværs gennem byen. De fleste vil fortsat være afhængig af tillægstransport.

Visionen kunne være, at få virksomheder til flytte stationsnært, men hvad er stationsnært? Ørestad kan af nogle betragtes som stationsnært, men er 600 eller 700 meter stationsnært?

Det er åbenbart, at indføres der betalingsparkering i hele byen, så isoleres en bydels beboere yderligere, som det i mange år har været tilfældet for mange christianshavnere – fra venner og bekendte, fra gæster og nødvendige gøremål – og mange stavnsbindes til deres eget kvarter.

Bydelen Ørestad -om det er Nord, City eller Syd har ikke en selvstændig identitet, og beboerne tordner mod de høje p-afgifter. Folk har brug for deres bil.

I Nordhavn har TV 2 Lorry reportager, hvor flere overvejer at flytte væk af samme grund.

I dagens Berlingske kan man læse at københavnske børnefamilier nærmest står i kø for at komme ud af byen.

Københavns Kassebeholdning

Parkeringsindtægter

I en debat om parkeringsindtægter er det oplyst, at Københavns Kommune har en disponibel kassebeholdning i første kvartal 2017 på 10 milliarder kr.

Der pågår for tiden samtaler i regeringen, hvor Amnitzbøl vil sikre at parkeringsindtægter ikke kan genanvendes til andet end trafik.

I dag afleverer København 80 mio. kroner af indtægterne til Staten, som følge af et loft. P-indtægterne udgør 300 til 400 mio. kr. og tilføres den kommunale kasse, og totalt synes de at udgøre et ret stort beløb af den disponible kassebeholdning.

By og Havn har sin egen kasse som ikke indgår i regnskabet.

Genhusning af Chr. Skole

GENHUSNING UNDER BYGGERI PÅ CHRISTIANSHAVNS

SKOLE
NYHEDSBREV – MARTS 2017

Ny genhusningsplan. Kuglegården-Base Camp

På baggrund af undersøgelser og dialog med skolens ledelse har forvaltningen besluttet at opstille pavilloner ved Basecamp som genhusning for 8 klasser, som en del af den samlede genhusningsplan for skolen. Placeringen her vil give optimal adgang til Holmens grønne arealer og idrætsfaciliteter og stadig være i kort afstand til Hovedskolen og fritidsinstitutionen i Børnebyen, hvilket er vægtet højt. Ejeren af Basecamp har tilkendegivet, at vi kan leje arealet og der er derfor sat gang i at få de formelle godkendelser og aftaleforhold på plads. Det vil dermed betyde en samlet genhusningsløsning fra skolestart 2017 med kommende 0. årgang i Børnebyens fritidshjemslokaler og 1. og 2. årgang i pavilloner ved Basecamp.

I forhold til fritidsinstitutionen skal børnene fra 0.-2. årgang være i fritidsinstitutionen i Børnebyen og 3. årgang i Brobergsgade.

Pavillonerne er af samme type som de nuværende på Filialen, der rummer 2 klasselokaler. Disse vil blive nedtaget i forbindelse med at byggeriet påbegyndes på Filialen med opførelse af ny bygning og renovering og ombygning af de gamle.

Forvaltningen har arbejdet med forskellige genhusningsløsninger for de i alt 12 klasser, der skal genhuses under byggeriet på skolen, der forventes igangsat til sommer. Udgangspunktet for genhusningen har været at undgå for stor en spredning af skolen, samt at gøre brug af de nybyggede lokaler i Børnebyen samtidig med, at der sikres de bedst mulige forhold for elever og personale under byggeprocessen. Undervejs i forløbet har der været afholdt en workshop med skolebestyrelse, forældreråd, ledelser og lokaludvalg, som har budt ind med idéer til genhusning, hvoraf nogle var nye og nogle allerede var i forvaltningens søgelys. Idéerne er blevet nærmere undersøgt, herunder muligheden for at opstille pavilloner ved Basecamp på Holmen.

Under byggeriets 1. etape vil hovedbygningen på Hovedskolen være den eneste der vil være i brug. Her vil være lokaler til 3.-9. årgang.
I byggeriets 2. etape vil de nye lokaler ved Hovedskolen være færdige, samt den nye og de gamle bygninger på Filialen, mens hovedbygningen på Hovedskolen renoveres og ombygges. Der vil fortsat være behov for at 12 klasser er genhuset i henholdsvis Børnebyen og i pavillonerne ved Basecamp.

Orienteringsmøde

Der vil blive holdt orienteringsmøde om byggeprocessen og genhusningen d. 26. april kl. 17-18.30 for forældre. Her vil også blive vist projektet for den ’nye’ flotte skole efter renovering, ombygning og udvidelse.

Yderligere information

Spørgsmål kan rettes til Eksekvering af Byggesager i Børne- og Ungdomsforvaltningen på zl2h@buf.kk.dk.

Kilde. Børne- og Ungdomsforvaltningen/Eksekvering af Byggesager samt skoleledelsen på Christianshavns Skole og ledelsen af fritidsinstitutionen

København, en by uden infrastruktur

Havnetunneller

Ikke kun én tunnel men to trafik tunneller kan være på vej i København. Forundersøgelserne til den langsgående tunnel er langt om længe gået igang, og nu foreslår de Radikale en tunnel mere, som skal gå fra Bispeengen til Amager, én tunnel som skal aflaste trafikken ind over Rådhuspladsen.

Det er en gåde, at politikerne i København i 4 årtier har valgt at lade den gennemkørende og kraftigt stigende trafik passere gennem Bredgade og Store Kongensgade, og over Langebro via H C Andersens Boulevard.

I de samme 4 årtier har de byget og bygget, klisteret Havnen til med kontorejendomme, hoteller og eksklusive boliger. Lufthavnen modtager flere og flere, det samme gør Amager, og pendler trafikken er helt naturligt fulgt med, en trafik en metro cityring ikke afhjælper, og aldrig kan løse.

EL, SF og S er uenige om tunnellerne, og måske denne spittelse kan få indflydelse på det kommende kommunalvalg, og byens fremtidige udvikling.

I 2017 er byen en smeltedigel af eksklusive og kostbare lejligheder, med en nærmest ikke eksisterende infrastruktur, og hvis man ikke lige bor på et luksushotel midt i byen, eller en gammel nedslidt lejlighed, så er det næsten umuligt at komme rundt i København. Hvor dette kaos finder sit leje er det svært at vide i dag.

Kommunalt milliardoverskud

Budget 2016 – 2017 i København gav et milliardoverskud

Indtægterne stammer fra ubrugte penge på 700 mio. kr. på sidste år budget, og salg af ejendomme for 270 mio. kroner.

Pengene fra salg af ejendomme er øremærkede til vedligehold af facader, renovering af vandsystem og udendørs belysning i Kødbyen. Til fjernevarmesystemer, andre tekniske installationer, forældede varmeanlæg, faldstammer og sikringstavler osv.

Partierne i BR har tildelt 534 mio. til renovering af 8 skoler, og nu mangler kun en renovering af Heibergskolen på Østerbro, som parterne vil finde penge til i budgetforhandlingerne i efteråret. Kommunen har 61 folkeskoler. En ny skole i Ørestad med svømmehal skulle være med i aftalen.

Nedlæggelse af 80 p-pladser i Indre By er også en del af aftalen.

Bycyklen konkurs

Firmaet Gobike ejer bycyklerne i København, og firmaet Gobike er i dag konkurs. Cyklerne, som er økonomisk kostbare i både anskaffelse og vedligeholdelse, synes at være udlejet til BikeShare Danmark.

Gobike har indgået en aftale med By og Pendlercykelfonden, som er en sammenslutning mellem Københavns- og Frederiksberg Kommune og DSB, som har til hensigt at Bikeshare varetager driften. Firmaet er med Gobikes konkurs under rekonstruktion.

Ingen eksterne investorer har villet sætte penge i projektet, heller ikke Saxo Bank som skulle have 40 mio. kroner i klemme eller Københavns Kommune, som har har konstrueret projektetet, og sat det på bedding.

Hvor meget det koster borgerne i København vides ikke, men måske det kan afhjælpe de mange problemer med de private cykel-udlejningsfirmaer, som er kommet under pres i kølvandet på den højtteknologiske model.

Politiken skriver, at Fonden vil drive selskabet BIKESHARE videre for driften er sund, men den vil vist ikke betale for cyklerne, som ejes af GOBIKE. Det harmonerer ikke og lyder absurd, for hvilken kurator vil nedskrive værdierne af de højtteknologiske cykler til fordel for kommunen som ikke vil betale!

Cyklerne kan bruges andre steder i Gobike, som driver et bycykelsystem i 4 lande, og det er under alle omstændigheder en kortsigtet og uansvarlig løsning, for ikke at sige en kompliceret konstruktion.

SAXO skulle have tilbudt at miste 80 mio. kr. så GOBIKE kunne fortsætte, men det tilbud har Fonden afvist,

Bycyklen er en økonomisk rodet affære