Kategoriarkiv: Bydelen Christianshavn

Christianshavns Torv, Kvadranterne, Refshalevej, Skoler, Kirker, Institutioner og Beboerhus

Møde i Beboerhuset

Lokaludvalget afholder sammen med Task Force Pusher Street et dialogmøde den 20. september,

Onsdag den 20. september kl. 19.30-21.30 inviterer Christianshavns Lokaludvalg i samarbejde med Task Force Pusher Street og lokalpolitiet til dialogmøde.

På mødet orienterer politiet om de seneste og kommende tiltag i lokalområdet. Derefter er der debat, kommentarer og spørgsmål.

Mødet holdes i Salen i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34. Undervejs vil der blive serveret kaffe, te og vand.

Foldschack vil af med Pusher Street

Som en af de stærkeste fortalere i 15 år for et bilfrit Christiania, vil Knud Foldschack  nu af med Pusher Street.

Det historiske forløb kan læses på Christianshavnernet.dk

Knud Foldschack vil give Pusher Street tilbage til Staten. Det udtaler han til Berlingske.

Et køb til 3.500 kr. pr. m2 vil Foldschack idag forære tilbage til Staten i en tid hvor priserne pr. m2 på Christianshavn har passeret 40.000 kr. pr. m2. På Krøyers Plads betales endda langt mere. Det må derfor siges at være en god forretning. Fra Prinsessegade indgangen ned til omkring Café Nemo vil Staten få råderum, som kommunen får det på Amager Fælled, en smal tange som vil frigøre en del af området. Her kan Staten bygge til billigere priser end christianitterne.

Det som Knud Foldschack glemmer er, at Fristaden og Pusher Street hænger sammen, er en og samme sag. Ingen kan vel forestille sig et Pusher Street uden værtshuse eller omvendt. De er hinandens eksistensgrundlag. Det har det altid været sådan, og det vil det også  være i fremtiden. De “ny” og yngre christianitter har jo netop nedstemt at ville gribe ind overfor den kriminelle del.

Det hæmmer selvfølgelig normaliseringen, som ikke flytter sig ud af stedet, og det kan risikere at aktivere hjemfaldspligten, som Kommunen har så travlt med at udnytte overfor andre borgere.

Dengang Fristaden hørte under Staten ville Kommunen heller ikke gøre noget ved biltrafikken. Fristaden, som kontraktligt iflg. aftalen er bilfri, var alene et Statsligt anliggende. I dag er det kommunens anliggende, og det siden 2011, men kommunen gør ingenting.

Nu skal der iflg. Morten Kabell gøres noget ved biltrafikken i hele København, og det må omfatte bydelen Christianshavn. Det vil få konflikten mellem borgere, kommune og på Christianshavn mellem Fristaden og kommunen til at blusse op igen.

Det gælder ikke mindst cykelruten, som er en vittighed, og med en reguleret trafik i Prinsessegade, en stopklods for folk uden ærinde i området, så vil det især vil ramme hele Fristaden. Den trafikale problematik til milliardhandlen i Pusher Street, som kommunen indtil dato har negligeret, vil Fonden åbenbart ikke involveres i?

Almene boliger

Alment byggeri er måske nødvendigt, men efter vor opfattelse ikke ønskværdigt.

Beboerne i et alment byggeri har som udgangspunkt ikke noget til fælles udover de mangler en bolig (ofte billig og tilskudsberettiget). Det er således ikke en homogen beboerskare som sættes sammen.

I København er de almene boliger dyrere i drift, end almene boliger i resten af landet. Ikke som følge af grundpriserne, men en varieret beboersammensætning med forskellige boligsociale forudsætninger spiller sammen med krav om serviceniveau, og har indflydelse på driften. Ejendomswatch.

En almen bolig på Christianshavn, om det er AAB, KAB eller Lejerbo, er da absolut heller ikke billig, men alligevel populær på grund af beliggenheden tæt på Volden, Kanalen og City.

Det er således ikke lokalmiljø eller atmosfæren, som er trækplaster. Det er alene beliggenheden, hvor sammenholdet er historie i en arbejderbydel, som er transformeret til et velhaver kvarter.

Boformen kræver ikke den store investering. Det er en lejebolig til at betale, men resultatet er ofte en beboersammensætning som er uden kontakt med hinanden og nærmiljøet. Lige børn leger bedst, siges det, og kan aflæses i leg, fritidsaktiviteter og skolevalg. Eller boformen bliver omvendt et samlingspunkt for ligesindede, som udvikler et stærkt sammenhold, ofte betegnet som en ghetto, da det primært er indvandrere som finder sammen.

Så begrebet mangfoldighed har ikke hold i virkeligheden, og det giver ikke mening, at sige at direktøren skal bo side om side med rengøringsassisten, for det sker ikke. Mangfoldighed i byen er et kommunalt værktøj, et begreb uden indhold. Der er jo en grund til, at arbejderboligernes beboere sad på Værtshus hos Emma i Huset på Christianshavn.

Fordelene er alene boligselskabernes, hvor  flere skal deles om at betale regningen, når folk flytter, eller måske flygter fra en misligholdt bolig og istandsættelse, i en ofte ejendom ofte placeret i triste omgivelser med en måske mangelfuld og ildelugtende renovation. For ikke at nævne opgange og udearealer i omgivelser der som regel signalerer en generel misligholdelse.

Det skribentens erfaringer, at det alene er boligselskaberne som har fordel af de mange penge som anvendes på denne form for byggeri, så at placere 7 almene boligejendomme midt i et rækkehuskvarter eller omvendt er ikke ensbetydende med en mangfoldig livskvalitet.

Foldschack blander sig i Bandedebatten

Fri hash og høstfester skal løse problemet.

Den idylliske kriminalitet på Christiania er på vej ud af kontrol som følge af banderne, mener Foldschack

Læs Politiken den 16. august.

Københavns kommune og politiet sætter ind med ny tiltag.

Børn af forældre som er bandemedelemmer er i fare for at blive ny bandemedlemmer, og hjemmebesøg er en del af en ny indsats, men er af gammel dato.

Denne form for indsat blev i 2011, af en nu afgået sagsmedarbejder  i et telefonisk indspark i Lars Triers udsendelse  om bander den 7. august, skrottet politisk. En indsats som bar frugt på landsplan, som ingen af de tilstedeværende kendte noget til!

København ligger som København har redt

Søren Pind bringer et indlæg på hans blog i Berlingske, og retter fokus mod de almene byggerrier, og vi har tilbøjelighed til at give ham ret.

Og Rozenkrantz Theil imødegår kritikken.

Bandedebatten

* 13. august: Politiet modtager klokken 23.07 en anmeldelse om et skyderi ved Mimersgade.

* 12. august: To tilfældige mænd bliver ramt ved Den Røde Plads på Ydre Nørrebro. To personer på en knallert kom kørende til stedet, og passageren på bagsædet affyrede seks til otte skud mod de to ofre. 

* 11. august: Politiet rykker ud til en anmeldt skudepisode i Københavns Nordvest-kvarter. Ingen bliver umiddelbart ramt. Politiet finder et stykke derfra en bil med et skudhul i.

* 10. august: Torsdag aften bliver der skudt hele tre steder i København. Et af skyderierne sker i Nordvest, hvor en tilsyneladende tilfældig 27-årig mand var i skudlinjen. Kun mandens knallert bliver dog ramt. De to andre skudepisoder torsdag skete i Tingbjerg og i Korsgade på Nørrebro.

* 9. august: Omkring klokken 22 bliver en tilfældig familiebil beskudt omkring Mjølnerparken. Politiet ved ikke, hvorfor der blev skudt, men betragter episoden som banderelateret.

* 8. august: En vildfaren kugle ender i en sofa i en lejlighed på Lundtoftegade, mens en person var til stede i lejligheden. Personen har ingen banderelationer, og politiet mener, at det var tilfældigt, at netop denne lejlighed blev beskudt.

* 5. august: Kort efter midnat bliver en 19-årig mand skudt i benet i Mimersgade på Nørrebro. Offeret var en tilfældig mand, der intet har at gøre med bandekonflikten.
* 4. august: En 17-årig dreng bliver det tilfældige offer, da to mænd på knallert skyder ham i foden i Tingbjerg.

* 4. august: Der bliver kort før klokken 13 affyret skud mellem to biler på Rovsingsgade i København. En bliver ramt. Politiet mener, at der er tale om "en bytter" efter et skyderi i samme gade 25. juli.

* 2. august: En 24-årig mand bliver ramt i ballen, da to mænd på en knallert åbner ild i krydset mellem Tomsgårdsvej-Tuborgvej og Frederiksborgvej.

* 1. august: To mænd på knallert affyrer flere skud på Nørrebrogade. En mand bliver ramt i den ene balle.

* 28. juli: Flere skud bliver affyret i Mjølnerparken. Tre biler, men ingen personer bliver ramt.

* 25. juli: En 26-årig mand bliver ramt af to skud i benet, da en bil stopper op i Rovsinggade, og en mand affyrer 8-10 skud. Kort efter bliver to mænd på 23 og 29 år anholdt i Mjølnerparken. De bliver dagen efter varetægtsfængslet.

* 14. juli: Der er skyderi i Mimersgade. Politiet finder efterfølgende afskudte hylstre, og dagen efter finder politiet et skudhul i en kaffebar på Heimdalsgade.

* 16. juni: Ukendte personer affyrer skud fra en knallert på Frederiksborgvej. To af skuddene rammer ruder i en kiosk og i en lejlighed. Ingen bliver ramt.

* 13. juni: På Gadelandet i Husum kommer to personer på en knallert kørende forbi en gruppe personer om eftermiddagen. Den ene affyrer mindst 12 skud mod gruppen. Politiet mener, at der er tale om "en bytter" for et skyderi samme morgen på Bogtrykkervej.

* 13. juni: Der bliver skudt på Bogtrykkervej i Nordvestkvarteret nær Tagensbo Skole natten til 13. juni. Politiet finder flere patronhylstre, men ingen gerningsmænd eller nogen ramte.
Kilder: Københavns Politi og Ritzau.

/ritzau/ 14. august

Er fri hash vejen frem?

Lars Trier gjorde sit ypperste i sit program på 24/7 om mandagen for at påvise, at fri hash vil dæmme op for bandekriminaliteten. Lars Trier, cand. scient. pol fra KU i 2003, er nabo til Christiania, og han brugte Christiania som eksempel på en forfejlet narkopolitik.

Mere af det samme, som vi har hørt på i årevis. Milliarderne fra hashsalg skal i de kommunale lommer, og banderne ophører (udsultes, red.).

Han havde den 7. august inviteret flere gæster, sikkert for at få bekræftet denne tese, men ingen var enig med ham.

Trine Bramsen fra S kunne endog oplyse om, at i Colorado, USA, hvor de har haft et forsøg med fri hash i 5 år, er netop udkommet en rapport om resultaterne, som siger, at kriminaliteten efter frigivelsen er steget. I Holland skulle resultater vise det samme.

Frank Jensen er interviewet til Politiken den 13. august, og han finder ikke det forebyggende arbejde har slået fejl.

Hvis ikke Frank Jensen kan se, at bandernes aktivitet hænger sammen med den kriminelle hashandel som forbundne kar, så er han blind.

Arnestedet er Pusher Street på Christiania, og der eksisterer ikke noget som er mere eller mindre kriminelt. Tillades det kriminelle miljø på Christiania, som kommunen jo nærmest har babysittet, så eskalerer udviklingen.

Det havde været så meget nemmere at tackle problemerne i 2004, end det er i 2016. Det er jo de unge fra dengang, mange sikkert med erfaringer fra gadekampe, som i dag hærger i gaderne.

Læs også TV 2 Lorry : Vær far inden det er for sent.

Trafikomlægning nødvendig

Hoteller på Christianshavn

Der findes ikke hoteller i bydelen, undtaget Artic Janus og Cph Living på to skibe ved kaj, men for tiden er 3 adresser i spil.

Et hotel forventes i Søkvæsthuset, et på Christiansholm, og et i Ørkenfortet. Måske endnu et er i støbeskeen. Det stiller krav til infrastrukturen.

Hoteller har brug for busser og taxier, og de er i forvejen en pestilens for borgerne i bydelen.

Denne mertrafik vil sammen med ny trafik til Christiansholm, Kuglegården og Arsenaløen øges på bydelens ømtålelige strækninger, og de i dag kendte spærringer langs kanalen må ophæves, for ellers bliver det nærmest umuligt at betjene de planlagte aktiviteter.

 

Bydelens bænke

Langs kanalen, på Volden og flere andre steder på Christianshavn indrammer den kendte københavnerbænk miljøet. Den er næsten uundværlig for enhver christianshavner.

Nu er københavnerbænken blevet udsat, ikke for hærværk, men som en anden ladcykel betragtes den som et salgsobjekt for tyve, og i 2017 er der i byen forsvundet 45 københavnerbænke.

Bænkene synes at være sat til salg på internettet. Kilde TV 2 Lorry

Søkvæsthuset

Sociale boliger og Hotel

Manden bag TIGER butikskonceptet har købt Søkvæsthuset. Bygningerne er i dag forladt af Orlogsmuseet. Prisen han har betalt for herligheden er på 161 mio. kroner. Tanken er at indrette bygningerne med sociale boliger, som vi endnu ikke ved ret meget om, et hotel og lokaler til erhverv.

Parcellen samlet er i alt 5 bygninger på 6241 m2. Hovedbygningen, døbt Søkvæsthuset med 19 historiske fag ud mod kanalen, er på 3528 m2. Hertil skal lægges havehuset på 2339 m2, portboligen på 98 m2, en gartnerbolig på 196 m2 og garager. Søetaten overtog bygningerne i 1776 til brug som sygehus for flåden, heraf navnet Søkvæsthuset.

Bådsmandsstrædefløjen rundt om hjørnet har haft en omskiftelig historie. Det skiftede fra sygehus til i 1817 at blive et nødfængsel. Tugthuset på Christianshavns Torv havde tugthusfangerne havde brændt af. De værste fanger blev henrettet, de mere medgørlige blev stuvet sammen i Kastellet, mens de “flinke” blev anbragt i sygehusfløjen.
Senere har bygningen tjent som elevskole for Søværnet og fra 1930’erne som Rigsarkivets fjerndepot. I 1989, efter en omfattende restaurering, åbnede Søkvæsthuset som Orlogsmuseum.

Orlogsmuseet er en selvejende statslig institution under Kulturministeriet, hvis hovedopgave det er, at præsentere den danske flådes historie, og det er i dag lagt sammen med Tøjhusmuseet.

Komplekset i Ovengaden omfatter et lille porthus ud mod kanalen og i baggården en havefløj, hvor ægteparret skuespillerinden Johanne Luise Heiberg og forfatteren og teaterdirektøren Johan Ludvig Heiberg boede i 1800-tallet. Havehuset ud til Prinsessegade benyttes stadig af militæret, og haven har netop fået udpeget et træ som en af bydelens ikoniske vartegn.

Gengivelse af Lokaludvalgets svar på trafikken

Teknik- og Miljøudvalget

Christianshavns Lokaludvalg skal hermed kommentere Trafiktaellinger  den af forvaltningen udarbejdede analyse af den trafikale udvikling på Holmen og i Prinsessegade efter nedlæggelse af busslusen. (Bilag 7 til sagen ”Endelig vedtagelse af lokalplan Christiansholm (Papirøen) med tillæg til Kommuneplan 2015, Christianshavn, Fællesindstilling”.

Det fremgår, at analysen skal ses i sammenhæng med de planlagte og mulige byudviklingsprojekter for Holmen.

En embedsmand fra Teknik- og Miljøforvaltningen har på et møde den 27. marts 2017 i lokaludvalgets arbejdsgruppe Byplan, Trafik og Havn gennemgået indholdet af analysen.

Nedlæggelsen af busslusen har som ventet og frygtet medført en markant øgning af trafikken, så der nu kører 5.700 biler i døgnet gennem Prinsessegade ved Skt. Annæ Gade, hvilket er en øgning på 10 pct., mens trafikken på Danneskiold-Samsøes Allé ved Philip de Lange Allé nu udgør 1.900 biler i døgnet, hvilket er en øgning på godt 110 pct. I Prinsessegade forventes biltrafikken som følge af byudviklingen at blive øget yderligere til 6.450, hvilket er op mod 25 pct. flere biler i forhold til trafikken før nedlæggelsen af busslusen.

Som det nævnes i analysen ville biltrafikken formentligt være blevet øget endnu mere, hvis Inderhavnsbroen ikke var åbnet med en positiv effekt for antallet af gående og cyklende. Hver dag er der mere end 12.000 cyklister, der benytter broen, og det nævnes, at cykeltrafikken på Holmen er steget fra 7.500 til 11.000, hvilket er en øgning med næsten 50 pct.

Holmen ligger nu i et kvarters gåafstand fra Metrostationen på Kongens Nytorv og i et kvarters cykelafstand til Østerport Station. Der synes at være et meget stort potentiale for blød transport. I analysen gisnes om, at der er sket en overflytning af trafikanter fra bil til cykel og gang, og at overflytningen er sket bredt blandt gæster til Operaen, beboere og ansatte. Lokaludvalget savner en nærmere kortlægning af gang- og cykeltrafikken.

Christianshavns Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K christianshavnslokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 60 37 80 58 EAN nr. 5798009800077

30-03-2017

Sagsnr. 2017-0138962

Dokumentnr. 2017-0138962-1

 

Christianshavn Lokaludvalg er en uafhængig lokal forsamling, der er oprettet af Københavns Kommune. Lokaludvalget fungerer som bindeled mellem københavnerne i bydelen og politikerne på Københavns Rådhus.

Det skal være trygt og sikkert at færdes på Christianshavn. Der skal være sikre skoleveje, og ældre skal kunne færdes uden frygt for at blive kørt ned. Trafikstøj og partikeludledning bør begrænses.

De hidtil gennemførte tiltag med trafiksanering af Prinsessegade, etablering af bump på Danneskiold-Samsøes Allé samt den forestående forlængelse af buslinje 9 A til Margretheholm er ikke tilstrækkelige til at sikre bylivet og trygheden for de bløde trafikanter i Prinsessegade og på Holmen.

Den bedste løsning er, at busslusen genetableres, så den gennemkørende biltrafik – i lighed med hvad der kendes fra hollandske kanalbyer – begrænses mest muligt. Hvis der ikke kan opnås politisk flertal for en sådan beslutning, er det helt afgørende, at der sættes et arbejde i gang for at fremme nogle af de tiltag, som er beskrevet analysens sidste afsnit.

Lokaludvalget kan således tilslutte sig, at der er behov for at se nærmere på en række yderligere tiltag:

  •   Sikre cykelstier fra Margretheholm til skolerne i Prinsessegade. Forholdene ved Børnebyen er helt uacceptable. Med de mange cyklister på vejen mellem Margretheholm og Prinsessegade er der behov for cykelstier i begge sider af vejen. Det lange stræk indbyder trods de ny bump til hurtig kørsel, hvor en del – busser, biler og motorcykler – kører med hjulet i højre cykelkantbane.Yderligere dæmpning af hastighed ved indsnævring af kørebane – især ved broerne – samt indførsel af 30 km/t zone. Begrænsninger i adgang for bilister og i bilparkeringsmuligheder som det er ved at ske på Refshalevej. Brug af støjdæmpende asfalt.
  •   Forbedring af den kollektive trafik med indførsel af elbusser samt fremme af delebilsordninger.Holmen er en spændende og attraktiv bydel, som vil blive yderligere udviklet i de kommende år. Trafikforholdene udgør – med Prinsessegade som det grelleste eksempel – en voldsom udfordring, som bør tages meget alvorligt fra politisk hold.Analysen viser med tydelighed, at fjernelsen af busslusen har haft negative konsekvenser.Lokaludvalget finder det nødvendigt, at der iværksættes en nærmere analyse af trafikforholdene med inddragelse af alle typer af trafikanter og med angivelse af trafikken ved spidsbelastninger i myldretid og ved events. Der vil som angivet i analysen skulle udarbejdes konkrete

Side 2 af 3

forslag til yderligere trafikforbedringer, og disse tiltag bør gennemføres i takt med byudviklingen på Holmen.

Lokaludvalget medvirker gerne til dette helt nødvendige arbejde. Med venlig hilsen