Ny P-ordning på Refshalevej

Fra Københavns Kommune, citat :

Ny parkeringsordning på Refshalevej

27.02.2017
Fremover kan man ikke længere parkere lige så længe man vil på Refshalevej på den anden side af voldgraven til Christiania.

Københavns Kommune har efter dialog med Christiania, Christianias naboer og politiet besluttet oprette en tre timers-parkeringszone på landsiden af vejen og indføre standsningsforbud på vandsiden. 

Formålet er at skabe større tryghed, gøre det lettere for beboerne at finde en ledig parkeringsplads samt at forbedre forholdene for cyklister og for redningskøretøjer, som hidtil har haft svært ved at komme frem, fordi Refshalevej ofte er blokeret af parkerede biler. 

Rigtig mange udefrakommende bilister benytter nemlig muligheden for at parkere gratis på Refshalevej, der ligger lige uden for betalingszonen, hvorefter de tager videre ind i København over Christianshavn. Men dette har medført, at bilerne udefra optager pladserne for lokale christianshavnere og christianitter, som har brug for at parkere deres bil. Samtidig har der været flere tilfælde, hvor redningskøretøjer ikke kan komme frem, ligesom de parkerede biler spærrer for cyklisternes rute.  

Ubegrænset parkering med beboerlicens

Med en 3-timers parkeringszone vil der ske en større rotation blandt parkerede biler, mens lokale bilister, som har beboerlicens til Christianshavns p-zone, kan parkere tidsubegrænset. Ændringen betyder således, at hvis man som lokal plejer at parkere sin bil gratis på Refshalevej, skal man enten flytte bilen efter tre timer, eller man skal til at betale for parkeringen via en beboerlicens. Til gengæld gælder beboerlicensen til hele Christianshavn. 

Beboerlicens kan udstedes til borgere over 18 år, som opfylder to simple krav. Man skal have folkeregisteradresse inden for den zone, man ønsker licens til, og man skal eje den bil, man vil have licens til. Licenserne udstedes digitalt via pbutikken.kk.dk, og prisen afhænger af bilens miljøklasse. 

På landsiden og vandsiden

Forslaget til at ændre parkeringsordningen på Refshalevej er opstået som følge af den dialog, der har været mellem Christiania, Christianias naboer, politiet og Københavns Kommune efter skudepisoden på Christiania sidste år. Parterne har bl.a. deltaget i tryghedsvandringer, hvor behovet for de nye p-regler er blevet identificeret. 

Den nye p-zone oprettes på den del af Refshalevej, der ligger ud for størstedelen af Christiania – fra Prinsessegade til Kongebrovej. Tre-timers p-zonen kommer til at ligge på landsiden af vejen, mens der kommer standsningsforbud langs med vandet, så vandsiden holdes helt fri for biler (se vedhæftet kort).

Forskellen på et standsningsforbud og et parkeringsforbud er, at bilen ved et standsningsforbud slet ikke må holde stille på stedet, mens det ved parkeringsforbud er tilladt at holde stille nogle minutter, så passagerer kan stige af eller på, eller man kan læsse varer af og på bilen. Kommunen har i samråd med politiet vurderet, at standsningspåbuddet er nødvendigt for at øge trafiksikkerheden på Refshalevej. 

Teknik- og Miljøforvaltningen begynder at opsætte p-skilte om den nye ordning mandag d. 6. marts, og de nye regler træder i kraft fredag d. 10. marts.

Ollerup Efterskole i Vor Frelser

Ollerup Efterskoles store fælleskor i Vor Frelsers kirke torsdag d. 18. maj kl. 19.30

Ollerup Efterskole der i efteråret 2016 gik viralt med deres fortolkning af Bohemian Rhapsody, besøger København til en stor koncert i Vor Frelsers kirke på Christianshavn.

Det er en tradition at Ollerup Efterskole Sang og Musik holder en årlig koncert i København og i år går turen til Vor Frelsers kirke. Her vil skolens fælleskor præsentere en bred vifte af korværker både inden for klassisk og rytmisk genre. Blandt værkerne kan fx nævnes Queens ”Bohemian Rhapsody”, Polices ”Roxanne”, David Bowies ”Life on Mars” og store klassiske værker som Karl Jenkins ”Adiemus”, Franz Biebls ”Ave Maria” og Carl Orffs ”O Fortuna” fra Carmina Burana.

Ollerup Efterskole har 114 elever som alle kommer med en stor interesse for sang og musik og alle er en del af det store fælleskor, som på mange måder er skolens flagskib og skaber stor opmærksomhed og uforglemmelige oplevelser hvor de end spiller.

Skolen har tidligere på året været på turne i Tyskland og spillet for fulde huse. Korets kvaliteter ligger i den ungdommelige glæde med en klang som går i hjertet. Koret ledes af rytmisk korleder Kenneth Seeholdt og af klassisk korleder Poul Balslev der til daglig også er organist i Vor Frue kirke i Svendborg.

Dørene til kirken åbner ca. en time før koncerten.

Bydelsplanen

Se Bydelsplanen indsendt til KK.

Christianshavnergården i Sankt Annægade på hjørnet af Ovengaden Oven Vandet vil privatisere kanalen med en terrasse på vand da ejendommen er fredet, og der kan ikke etableres andre balkoner på facaden.

Christianshavnergården ønsker privat vandterrasse i kanalen ved Sankt Annægade
Private husbåde i forskellige størrelser har altid præget kaj pladser. Hvem husker ikke Fyrskibet som gik til bunds. Udlejning beror såvidt vi ved på aftaler indgået med matriklernes ejere i et samspil med de kommunale bestemmelser.

Kanalen er ikke nok for beboerne, som vil have rettigheder som husbåde og restauranter.

Christianshavns Bådudlejning blev i 1996 til Café og bådudlejning. Det har langsomt taget til i omfang og i dag er det næsten blevet til en restauration.

 

Lig fundet i vandet ved H/F Vennelyst

Er Volden et farligt sted.

Broen til Dyssen ved H/F Vennelyst Skærtorsdag er et lig fundet tæt på Syddyssens cykelrute. Liget er en svensker som er slået fordærvet og smidt i vandet ud for H/F Vennelyst, og iflg. politiet er det formodentlig en afstraffelse for at bo ulovligt i et af områdets kolonihavehuse.

 

 

 

Zoneforbud udvidet 1. april 2017

Københavns Politi kan nu idømme en person et zoneforbud på op til 1 km fra gerningsstedet, hvilket er en udvidelse fra de oprindelige 500 meter. Det er dog lovligt at færdes til og fra ens arbejdsplads, hvis den ligger i området.

Politiet kan give forbud til personer, som udviser en »utryghedsskabende adfærd« ved for eksempel åbenlys hashhandel i et boligområde, og Pusher Street er omdrejningspunktet for christianitterne og mindst 3 – 4000 christianshavnere.

Fra 1. april er bestemmelserne, som konsekvens af bandepakken, udvidet, og forbuddet kan nu også tildeles pushernes hjælpere eller vagter eller bandevagterne i boligområder. »Stikirenddrenge bidrager til utryghed.«

Et forbud tilsendes en i e-boks.

Foldschack og Fonden er selvfølgelig imod, og christianitterne er utrygge, da pusherne nu forveksler dem med kunderne – siger de.

Man kan kun undres over, hvorfor de ikke smider dem ud?

Bydelsplan Christianshavn

En bydelsplan efter en forudbestemt skabelon, som skal fylde 25 sider, skal indsendes med udgangen af marts måned til Københavns Kommune.

Bydelsplanen er udarbejdet i en ikke nærmere kendt arbejdsgruppe, og skal vedtages på et lokaludvalgsmøde den 29. marts, men planen er af uransagelige årsager kun tilgængelig for en snæver kreds, og ikke for bydelens indbyggere.

Langebro

Inderhavnsbroen ramt af succes

Er det time out på Christiania

Christianitternes baby vokser igen

Den 7. marts oplyser TV 2 Lorry, at hashsalget på Christiania i dag har reetableret sig 100%. Boderne er endnu ikke helt så fancy, men salget tangerer tidligere tiders.

Time out synes at være forbi.

Christianitterne gør denne gang ikke selv noget for at stoppe udviklingen. De vil hverken fjerne boderne og slet ikke hashen. Tvært-i-mod er svar på tiltale, at italesætte fri hash som den eneste gangbare løsning.

Politiet vil derfor søge nye veje, siger de, og i dag er der så fundet skjult optage udstyr. I stedet for at hjælpe politiet i deres opklaring, så afslører de igen metoderne, slår ud med deres rene uskyldige hænder, samtidig med de gør sig til  medskyldige i denne dybt kriminelle verden som koster liv.

En lille autonom prut

  1. Politikens overskrift om de flyvende brosten, romerlys og hærværket ved en fest i ungdomshuset på Dortheavej.
  2. På Christiania, i en tilsvarende situation med assistance udefra, havde Krysanthemumbomber været en del af artilleriet.
  3. Balladen kostede Nørrebro mange millioner af kroner. Den tidligere bz’er Gyda Heding, som stiller op for Enhedslisten, siger hun forstår vreden og er solidarisk.

Ungsdomshuset har advokat Foldschack som formand, også kendt fra Jagtvej 69 og Christiania Fonden, og han må føle sig som en glad mand for Gyda Hedings politiske udmelding.

Cigarkasse demonstrationen

Skatteborgerne i København har netop foræret 20 mio. kr. til Christiania, og det Åbne Rum modtager 1,6 mio. skattekroner i fast tilskud fra Kommunen om året.

I Ungdomshuset, som det er tilfældet på Christiania, er der efter festen fundet farligt kasteskyts, denne gang petanquekugler og møtrikker, og nu vil Kulturborgmester Carl Christian Ebbesen sikre, at Fonden Det Åbne Rum og brugerne i ungdomshuset lever op til de forpligtelser, som de er underlagt iflg. aftalen med kommunen.

Et tilsvarende krav har Kommunen ikke har stillet til Christiania Fonden, og områdets normalisering, hvor politiet må kæmpe en ensom kamp mod de kriminelle.

Foldschack mener om det kriminelle hashmarked, at det er som at tømme Øresund med en teske, at det ikke er hans bord men politiets, og om hærværket på Nørrebro, siger han, at havde han vidst noget, så havde det hele været klaret på 3 minutter.

Københavns Kultur-og Fritidborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) ser den redegørelse, Fonden Jagtvej 69 har lavet om forløbet ved onsdagens demonstration, som et partsindlæg, og afventer politiets.

I Fondens redegørelsen står der blandt andet: “De brugere, der var til stede fra Ungdomshuset prøvede med det samme og igennem hele forløbet, at få stoppet balladen.”

Det kan ikke komme bag på nogen, at Foldschack frasiger sig ansvar, det har han som speciale, men borgmesteren har svært ved at tro på den udlægning, og Kultur-og Fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen siger:

Jeg synes det virker mærkeligt, at man har fundet kastekyts i form af petanquekugler og møtrikker, svarende til dem der blev skudt afsted med slangebøsser, i Ungdomshuset.  Det er svært at tro, at de ting ikke var der inden demonstrationen begyndte, og at brugerne ikke har haft noget med det der skete at gøre. Det virker usandsynligt,

I Fondens redegørelsen kan man læse:

“De brugere, der var til stede fra Ungdomshuset prøvede med det samme og igennem hele forløbet, at få stoppet balladen.”

Advokat Knud Foldschack fra Fonden Jagtvej 69 har været med til at udarbejde redegørelsen. Han afviser, at nogle af brugerne af det nye Ungdomshus på Dortheavej har deltaget i urolighederne.

Fonden – Vi har talt med en række brugere af huset, med naboer i området og med lokaludvalget, alle afviser at nogle af brugerne af Ungdomshuset deltog i balladen. Kilde TV 2 Lorry.

 

Torvegade

Cykelplanen til 1,8 mia. kroner forventer en stigning i cykeltrafik på mindst 25% frem mod år 2025

Cyklisme i dag er fart i mange forskellige hastigheder. El-cykler, ladcykler og den traditionelle cykel cykles i en blanding med knallerter, turister på en bycykel og af børn, unge, ældre, gamle og cykelbude med eller uden hjelm. Obligatorisk tilbehør er en iPod eller mobiltelefon.

Torvegade i dag

Inderhavnsbroen er en del af christianshavnercykelruten, og den bruges på en hverdag iflg. Kbhs. Kommune af 17.800 cyklister.

Torvegade har til sammenligning i morgenmyldretiden 2.850 cyklister pr. time ind mod centrum. Derfor skal den have bredere cykelstier.

En sikker- og grøn- rute via Christianshavn til cyklister og en ny bro skulle aflaste den overbelastede cykeltrafik i Torvegade. Det er så ikke tilfældet i denne omgang. Det er uforståeligt.

Cykelstien i Torvegade er jf. cykelplanen i gennemsnit 2,1 m bred, svarende til en smal 2-sporet cykelsti. Cykelstien bør have 3 spor, hvilket betyder den skal udvides til en bredde fra 2,8 meter til 3,5 meter x 2.

Et af de travle kryds i myldretiden

Hvormange cyklister som skal til fra Amager via Inderhavnsbroen fortæller planen ikke noget om. Christiania har som bekendt saboteret den, og den omtales slet ikke. En forbedring af ruten på Trangravsvej til Prinsessegade er dog med i planen.

Strækningen har top prioritet, hvad angår cykelstiudvidelser.

Christianshavn i dag

Denne beskrivelse er oplæg til bydelsplan

Christianshavn i dag 

I dag er situationen, livsomstændighederne og befolkningssammensætningen på Christianshavn en anden (henviser til en historisk indledning, red.). Industriarbejdspladserne er enten nedlagt eller udflyttet og afløst af vidensarbejde i finanssektoren, ministerier og uddannelsesinstitutioner, samt en række forskellige kreative erhverv. 

61 % af christianshavnerne har en videregående uddannelse. Til sammenligning har 57 % af den samlede københavnske befolkning en videregående uddannelse. Dog har knap en fjerdedel (24 %) af christianshavnerne grundskolen som højeste uddannelse. Tallet er lavere end gennemsnittet for København, der ligger på 27 %. 

Boligprisernes himmelflugt er medvirkende til den store befolkningsudskiftning. Kort sagt: Akademikere, studerende og den kreative klasse afløser den traditionelle arbejder. Hjemløse og flaskesamlere må nøjes med gaden. 

Christianshavn tæller tre restauranter med Michelin-stjerner og tre væresteder til fattige, psykisk syge og hjemløse. Det illustrerer meget godt kontrasterne i bydelen.

Med de nye bydele er Christianshavns befolkning vokset fra et lavpunkt i 1980ene på 8.300 indbyggere til nu knap 13.000 i (2017). En udvikling der forstærkes af urbaniseringen af Refshaleøen, Christiansholm og i fremtiden sikkert også Nyholm. 

Den kraftige byudvikling medfører pres på boliger, institutioner og infrastruktur. Samtidig betyder den store befolkningsudvikling og udskiftning et pres på sammenhængskraften i bydelen.

Sammen med en forholdsvis stor ind-pendling til offentlige arbejdspladser og studerende til skolerne, samt en stor gennemkørende trafik i Torvegade er Christianshavn også et belastet område med utilstrækkelig infrastruktur

Alt på Christianshavn er resultater af beslutninger. I begyndelsen var det en konges beslutning, senere kapitalistiske og demokratiske beslutninger. Nogle er gode og andre dårlige. Men alt kan diskuteres og påvirkes. Og det er der mange borgere gør.

Christianshavn har altid forandret sig. Ved at inddrage borgerne i udviklingen og på forskellig vis at øge sammenhængskraften, er en vel balanceret, bæredygtig udvikling af hele Christianshavn en fortsat mulighed.

Historiske billeder fra Beboerhuskampen.

Den historiske udvikling på siderne Christianshavn, Holmen og Bastionerne øverst.

Eksisterende forhold

Bydelsplanen i hovedtræk

Lokaludvalgets temaer (forkortet af red.): 

  1. Boliger
  2. Sociale og Sundhedsforhold
  3. Børn og Unge / skoler og institutioner
  4. Trafikforhold og byudvikling
  5. Klima og Miljø. 
  1. Mangfoldighed er truet af gentrificering. Bydelen er præget boliger uden bopælspligt, korttidsudlejning, ikke kun AirBnB, og mennesker på gennemrejse uden engagement. Priserne stiger og truer det almene byggeri og ældreboliger.
  2. Der mangler pleje- ældre- og familieboliger. Folk flytter eller tvinges væk. Fokus på sundhedshuse.
  3. Der skal skabes overblik over antallet af utilpassede børn og unge, af ensomhed, og der skal skabes bedre idrætsforhold. Skolen skal udvides eventuelt skal Søkvæsthuset tages i brug.
  4. Byrummene skal gøres mere (handicap-) tilgængelige. Fortove og lyssignaler.
  5. Et grønnere Christianshavn med plads til mere kunst, kultur, idræt og fritidsfaciliteter, en svømmehal, havnebad, Byens Hus, grønne pladser og meget mere.
Caféerne Luna & Wilder

 En omfangsrig dosmerseddel, hvor udgangspunktet er, at beboerne på Holmen, Margretheholm og Refshaleøen, som står for befolkningsvæksten, deler interesser med de venstreorienterede på Christianshavn

Torpedo Hallen

 Kan det virkelig undre nogen, at interessen for lokalpolitiske forhold er så ringe som den er!

Holmen