Christianshavnernet.dk har siden 2004 været velbesøgt. Som nabo til Christiania har redaktionen i perioden 1973 til 2016 skrevet dagligt om udviklingen på Christianshavn – i Københavns Havn og om Metroen.
Den første udgave kan stadig ses her. Den blev udarbejdet i en tid hvor Internettet stadig var i sin vorden, og programmerne understøttes ikke længere.
Vi er blevet opmærksomme på, at 2004 udgaven med mange fotosider ikke viste alle. Fejlen skulle være rettet og skyldes flytning til ny server. En stavefejl i headeren har vi fortsat lidt problemer med.
B&W hovedsædet på Christiansbro blev i folkemunde døbt Ørkenfortet. B&W er forlængst fraflyttet, og Ørkenfortet har i en årerække fungeret som hovedsæde for Nordea.
Nordea er i dag også fraflyttet til ny lokaler Ørestad tæt på DR. I 2021 er bygningen under istandsættelse, og den skal fremover drives som hotel af NH Hotel Group, en hotelkæde med base i Madrid. NH afløser det oprindelig aftalte Hilton hotelprojekt.
Christianshavnernet fortsættes fremover på rasmuss.dk.
ATP har indgået en ny aftale om hoteldrift af Ørkenfortet med NH Hotel Group som skal erstatte aftalen med Hilton. NH driver 360 hoteller i 28 forskellige lande. Både rundt om i Europa og Latinamerika. Læs mere her om det ny hotel, som i 2021 er under opførelse.
Lille Mølle har haft en turbulent tid de senere år
LOLA åbnede dørene i november 2019 i Lille Mølle. De havde en god start, men i foråret 2020 lukkede covid-19 hurtigt restauranten ned.
I opstarten havde LOLA naturligt mange røde tal på bundlinjen, da de ny ejere havde foretaget store investeringer i restaurant og mandskab. I efteråret 2020 er det derfor nu blevet til et spørgsmål om overlevelse for denne nye restaurant på Christianshavns Vold.
Covid-19 virussen har lukket Christiania og de har gjort hashsalget til christianshavnernes problem. Selv, lukker de sig inde, og salget er bekvemt flyttet ud i bydelen, som fortsætter ufortrødent i alle bydelens gader og stræder, hvilket øger risikoen for tusinder af bydelens indbyggere, og de mange besøgende. Nu frygter politiet samtidig en narkokrig, da leverancerne ikke længere kan komme ind i landet.
Burmeistersgade ved udkørsel i Prinsessegade i 1960’erne fra tiden før Christiania og hashhandel.
»Intet marked uden købere. De tager stadig til området for at købe, så de gør sig ikke kun skyldige i at give penge til kriminelle organisationer. De øger også risikoen for at smitte sig selv og andre«, siger Lars Ole Karlsen, der opfordrer køberne til at blive hjemme.
Christiania: Det er ikke vores ansvar
Hulda Mader, talskvinde for Staden : Vi oplever, at narkohandlen nu fortsætter på den anden side af stadens grænser, hvilket hun også havde regnet med.
»Da vi lukkede, udsendte vi en pressemeddelelse, og samtidig blev politiet orienteret om vores beslutning. Vi var selvfølgelig klar over, at hashhandlen ville flytte et andet sted hen, og vi går ud fra, at politiet nok også regnede med det. Det har så vist sig, at vi havde ret. Handlen fortsætter på den anden side, og selvfølgelig går det ud over christianshavnerne nu, men det er ikke vores ansvar«, siger Hulda Mader.
»Vi har mere plads til at se på hinanden, nu hvor vi holder lukket. Før var det vældigt voldsomt med turister, da vi er en af de største turistattraktioner, så det gjorde det lidt svært at være beboer. Men nu er her stille og roligt, og det er dejligt, for så er vi mindre stressede, selvom årsagen til lukningen er frygtelig«, siger hun.
Hulda Mader er stærk tilhænger af lukningen, da Christiania ellers ville have været et område med stor smitterisiko på grund af de mange mennesker samlet på et mindre sted.
»Jeg synes, det var godt, vi lukkede, da de fleste, der besøgte os, ikke holdt afstand eller overholdt den anbefalede størrelse på grupper. Så Christiania kunne blive et sted, hvor folk smittede hinanden«, siger Hulda Mader.
»Vi skal jo selv opretholde lukningen, og det kan være lidt en belastning, at vi christianitter skal stå vagt. Vi er også ramt af, at vi ikke må holde møder, så da vi holdt mødet om lukningen var det i fri luft«, siger Hulda Mader.
Beboerne må selv tage ansvar
Beboerne skal selv sørge for, at andre mennesker ikke bevæger sig ind på Christianshavn. Så de går på vagt ved indgangene (til Christiania, red.) både nat og dag.
Privatisering af kaj arealerne er flittig brugt på langs med kanalen og havnen på Christianshavn. Det Hvide Snit, en almen boligbebyggelse på Christianshavn, har opsat hegn i Strandgade. Den gule misundelse det samme ud til kanalen. Også Krøyers plads og Galionsvej på Holmen forsøger at privatisere. Sagerne er for tiden under behandling i Københavns Kommune, men iflg. Amagerbladet er bystyret magtesløst.
Beboere i almene boligafdelinger deltager ikke meget i de fælles aktiviteter, og helt præcis føler 11,7 procent af beboerne i almene boligorganisationer sig ensomme næsten hele tiden eller ofte.
Det tilsvarende tal for folk i ejerbolig er 5,3 procent, mens det for beboere i privat lejebolig og beboere i andelsbolig er henholdsvis 8,9 procent og 9,0 procent.
Den søvnløse borgmester Morten Kabell fra Enhedslisten tæller for tiden Æsler om natten for at falde i søvn.
Den private cykelaktør Donkey, med den orange cykel, bevæger sig for tiden ind på et markedet for bycykler, som er borgmesterens kæledægge, og iflg. Politiken skulle han se rødt, for nu er der for mange bycykler?
På Christianshavns Torv er borgerne henvist til en kælder, mens bycyklerne har fine stativer i Dronningsgade. Men hvem er brugerne af bycyklen? Næppe christianshavnere.
Kun Københavns Kommune har lov til at afsætte plads i byrummet til bycyklen. Kommunen har investeret i cykler og GoBike, som vist er gået konkurs, i cykler til plus 40.000 kroner pr. stk.
Skal andre aktører på markedet, lidt som kommunens privatretlige selskab By & Havn, først betale (By & Havn fik arealerne gratis) for et areal, som de sikkert ikke kan tildeles, for derefter at betale for anlæg, og derefter for drift- og vedligeholdelse og, Hvor det er skatteborgerne som betaler kommunens projekt, så opnår det private Orange Donkey næppe borgmesterens godkendelse til at konkurrere med den kommunale bycykel.
Udviklingen er et godt eksempel på, at de københavnske politikere kløjs i den ene fadæse efter den anden på københavnernes regning.
Det forlyder i krogene, at Christiania ønsker at afspærre Fristaden, for at barrikadere sig mod de fremmede.
Fristaden har simpelthen fået nok. Det vælter ind med nysgerrige fra nær og fjern, som vil se Pusher Street.
Christianitterne vil ikke af med Pusher Street, men i stedet vil de fremover afvise både kunderne og alle andre, hvis de ikke først er forsynet med et turist- eller hashkøbervisum, eller et udenlandsk pas og betaler entré. Det er dyrt at være husejer af en skurvogn nu om dage.
Christianshavnere og andre naboer er over en vifte med i bunken sammen med andre gæster som fremover forbydes adgang til boligerne på Voldene. Hvis Vennelyst må låse af 24/24, så må Christiania osse.
Hvilke regler som skal gælde for den offentlige cykelrute vides ikke, måske en form for fysisk grænsekontrol, hvor man skal fremvise en slags kvittering på man er cyklens rigtige ejer sammen med identitetspapirer?
Fonden, som altid har ment at området var mere end åbent nok med hele 7 forskellige – pullert barrikaderede – indgange, som aftalen om normalisering kræver, da området skal være bilfrit og rekreativt, men nu også menneskefrit, skulle have indsendt en ansøgning til Bygningsstyrelsen, som overvejer at give tilladelse.