Fra mødet i TMF den 8. marts 2016. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

1. at Teknik- og Miljøudvalget drøfter indhold og retning for en ny arkitekturpolitik for København.

Problemstilling

Flere og flere flytter til København og flere bor i byen hele livet igennem. Det stiller nye krav til byen fx skal der bygges flere boliger. Kommuneplan 2015 peger på, at København vil blive tættere.

Når byen skal skybrudssikres på grund af klimaudfordringerne, bliver byrum og gader omdannet. Samtidig er der en stigende interesse blandt københavnere og andre interessenter for at involvere sig i byens udvikling og brugen af byens arealer.

Derfor er der behov for at skærpe retningen i forhold til den nuværende politik fra 2010 (jf. bilag 2). En tydelig arkitektonisk retning for udformningen af byrum og bygninger skal adressere byens udfordringer og mål. Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte problemstillinger, som kan bidrage til retningen for den kommende arkitekturpolitik.

Løsning

København huser som landets hovedstad dansk arkitektur i verdensklasse. Med den rette tilgang er det muligt også fremadrettet at skabe en grøn og tæt boligby med høj arkitektonisk kvalitet, hvor mennesket er i centrum. Arkitekturpolitikken skal give retning for det fysiske miljø, så det bidrager til indfrielsen af visionen i Fællesskab København om at møde byens udfordringer og sikre, at København også er en fantastisk by i 2025. Det vil sige en by med mere liv, kant og ansvar. En by som tager udgangspunkt i mennesker og danner rammen om det gode liv for københavnerne og brugere af byen. 

Det fysiske miljø bidrager på flere måder til indsatserne i Fællesskab København:

En levende by skabes blandt andet ved at forholde sig arkitekturpolitisk til, hvordan det fysiske miljø bidrager til en bedre hverdag i byrummet. 

En cykelrute gennem byen kan blive til mere end transport. Den kan blive til cykeloplevelser og til muligheder for at mennesker stopper op og opholder sig i byen. Bynatur kan blive til sanselige oplevelser, der skaber stemning, identitet og opholdsmuligheder. 

En by med kant kræver, at der fortsat er fokus på bydelenes egenart og sammenhængene mellem bydelene. Samtidig skal byen følge med udviklingen og det liv københavnerne lever. Det kræver et mere fleksibelt og dynamisk København. 

I en by med kant er bygninger og byrum forskellige, de er varierede og har sjæl og historie. Arkitekturpolitikken skal være et redskab til at sikre denne forskellighed og derved styrke de lokale forhold og fortællinger. Arkitekturpolitikken kan også være med til at skabe rammer for kreativ brug af byen, hvor midlertidige løsninger kan give læring til brug for den mere permanente udvikling af bydele og projekter.

I en ansvarlig by må det fysiske miljø forholde sig til ressourcespørgsmålet – fx bygningers levetid, rammer for fællesarealer og deleordninger og energiforbrug. Det er blandt andet afgørende for at indfri målsætningen om at blive CO2-neutral i 2025.

Livskvaliteten i den enkeltes hjem kan blive højnet med dagslys og ikke elektrisk lys, der koster i CO2-regnskabet. Arkitekturpolitikken kan således inspirere til renovering af byens bygninger fx med brug af dagslyset.

 Retningen for den nye arkitekturpolitik 

Den kommende arkitekturpolitik foreslås at tage udgangspunkt i, at arkitekturen i byen tænkes ud fra den menneskelige skala. Her er det centrale, hvad arkitekturen gør ved de mennesker, som bor i eller bruger byen.  Arkitekturen er således med til at påvirke livet i byen, så det fx opleves trygt, godt og attraktivt. 

Arkitekturpolitikken forventes at sætte retning for de kommende års udvikling af byens fysiske miljø samt omfatte de principper, der skal medvirke til at sikre denne retning. Politikken skal desuden sætte retning for design i byens rum og dermed afløse kommunens designpolitik for byrum fra 2011. Arkitekturpolitikkens retning skal danne grundlag for dialog med de eksterne aktører som fx rådgivere og bygherrer, så de kan agere i forhold til politikken. 

Med udgangspunkt i politikken vil der blive udarbejdet et antal administrationsgrundlag, der beskriver retningslinjer på konkrete områder, som retningslinjer for Miljø i Byggeri og Anlæg eksempelvis gør det i dag. De nye administrationsgrundlag og den nye politik forventes således samlet set at være mere konkret end den eksisterende. 

Arkitekturpolitikken vil fungere som den samlede fortælling og indeholde de vigtigste principper for, hvordan politikerne i København ønsker at byen udvikler sig fysisk i de kommende år. Administrationsgrundlagene vil udgøre referencepunkter for forvaltningens arbejde med blandt andet byrum, almene boliger og lokalplaner.

Spørgsmål til drøftelse  

Forvaltningen har udarbejdet en liste over mulige temaer, som vil indgå i arbejdet med den kommende politik, se bilag 1. Desuden bliver byen påvirket af forskellige tendenser. I Fællesskab København står der, at ”København vil og skal ikke være den samme by i 2025. Med 100.000 flere københavnere i 2025 skal vi klare mere på den samme plads og arbejde mere for at holde sammen på byen både fysisk og socialt.” 

En tættere by giver både muligheder og udfordringer. Ved at bo tættere kan skabes nærhed til fx institutioner og indkøbsfaciliteter og en tæt by kan nemmere betjenes effektivt med bæredygtige transportformer. Der kan desuden skabes en kritisk masse for mangfoldighed i kultur og oplevelser. Der er imidlertid også udfordringer i en tættere by. Eksempelvis kan kvaliteten og mængden af dagslys i byrum og bygninger blive reduceret, og højhuse vil have indflydelse på byens samlede udtryk. København er kendetegnet ved at være en homogen, lav by, men højhuse er et muligt svar på behovet for flere boliger. Selvom placering af højhuse fastsættes i kommuneplanen, bør det overvejes i forhold til arkitekturpolitikken, da højhuse påvirker den lokale egenart og har indflydelse på byens samlede udtryk. 

I de kommende år forandres byen med klimatilpasningsplanen, som er byens største anlægsopgave nogensinde. Det er en præmis, som arkitekturpolitikken må forholde sig til. Byens veje og parker bliver bygget om over de kommende 20 år. Det vil have en stor indflydelse på byens fysiske udtryk. En kommende arkitekturpolitik skal også favne disse forandringer, og andre tendenser, som påvirker dansk arkitektur.

Udvalgets drøftelse af følgende centrale spørgsmål vil bidrage til at sætte retning på en ny arkitekturpolitik: 

1. Københavnerne skal opholde sig mere i rummene mellem bygningerne, men de samme rum skal håndtere cykelparkering, skybrud og handel. Er der nogen funktioner eller hensyn, som skal vægtes særligt højt
2. Dagslys har stor indflydelse på menneskers trivsel. Med 100.000 flere københavnere inden 2025 skal vi bo og arbejde på mindre plads. Skal de nuværende krav til bebyggelsestæthed bevares, eller kan der nogle steder arbejdes med højere tæthedsgrader? Hvordan sikrer vi i en situation med ønsker om øget tæthed, at dagslys understøtter ønsket om mere livskvalitet og mere ophold i byens rum? 

Videre proces

På baggrund af drøftelsen vil forvaltningen udarbejde en arkitekturpolitik, med henblik på godkendelse af et samlet oplæg til arkitekturpolitik i efteråret 2016. Teknik- og Miljøforvaltningen vil udarbejde administrationsgrundlag for udvalgte emner. Forvaltningen planlægger at inddrage relevante eksterne aktører i formuleringen af den kommende arkitekturpolitik, eksempelvis professionelle aktører som Dansk Arkitekturcenter og Dansk Byggeri, men også lokale iværksættere og ildsjæle samt lokaludvalgene.