Kategoriarkiv: Christianshavns 4 Kvadranter

Bydelens 4 kvadranter.

Forholdene på Christianshavns Torv til debat

Pandekager – Busstoppesteder og Socialt udsatte på lokaludvalgets dagsorden.

Formanden foreslår :

at Christianshavns Lokaludvalg drøfter forholdene på Christianshavns Torv særligt hvad angår 

  1. – de socialt udsattes brug af torvet, der er til gene for andre brugere af torvet
    – anvendelsen af torvet til boder o.l.
    – forholdene for buspassagerer, cyklister og fodgængere.
  2. at Christianshavns Lokaludvalg beslutter, hvordan det skal reagere på forholdene på Christianshavns Torv.

I dag har 4 udsalg fast tilladelse til salg fra stadepladser på Torvet. Mobile gadesalgsvogne må frit tage ophold, hvis de ikke generer, hvilket også gælder en Pandekagevogn ved metroens udgang. Musik er ikke tilladt, ej heller læskærme.

Christianshavns Torv skal være en åben plads, som er fleksibel og let tilgængelig, så Torveholdere i en bred forstand bliver ikke muligt med det nuværende Bystyre.

Christianshavnernet2004 om Torvet

Dronningensgade til debat

Sikker skolevej – endnu engang

VISION for Bådsmandsstræde / Dronningensgade og Sankt Annægade til debat i lokaludvalget

Dronningensgade med Døtreskolen og Frelser Kirken’s hegn

Vi  [Prospekt Dronningensgade Udvalget] ønsker med en omlægning af Dronningsgade at nedbryde grænsen mellem skole, offenlige byrum, kirke og by. Vores vision er at:

  • skabe sikre skolevej
  • skabe et samlingsrum for bydelens udsatte, turister, familier og børn
  • forgrønne en trafikåre
  • klimasikre og regnvandshåndtere lokalt

Prospekt Dronningensgade udtalelse

Her i Christianshavnergården kan vi konstatere, at prospektet ikke har nogen fordele for vores ejendom. Til gengæld har det nogle ulemper:

Vi der bor i Dronningensgade-opgangene har ikke selv børn, men lever alligevel med støj fra to skolegårde – både til gården og til gaden. Det vil selvfølgelig ikke være nogen fordel for os at få larmen endnu tættere på med inddragelsen af gaden. Vi ønsker desuden ikke at gøre gaden yderligere attraktiv for alkoholikere, gadehandlere og musikanter. Vi tvivler også på, at projektet slet ikke vil koste parkeringspladser.

Vi har altså ingen personlig interesse i projektet, men kan heller ikke støtte det på børnenes vegne. Vores gade kaldes i folkemunde ”dødsruten”, fordi der færdes nogle meget store branderter på vej til og fra Christiania, og fordi det er her den 19-årige Kurram Waqar for nogle år siden blev slået ihjel med køller. Vi mener klart ikke at gaden er en egnet legeplads for børn.

Christianshavnergården

Det virker også som om, man prøver at bygge et projekt op omkring legepladsen i kirkehaven. Men udlånet af kirkehaven er midlertidigt, og ikke noget man kan bygge et projekt op om. Det er lodret imod menighedsrådets beslutning, at kirkehaven er tegnet ind i prospektet

Vi er altså imod – men har dog stor forståelse for Døttreskolens problemer. Vi mener blot ikke de kan løses her i vores alt for overfyldte og belastede gade.

Vi har ikke forholdt os til de nye planer for Bådsmandsstræde.

Med venlig hilsen

Jette Arendrup,
Repræsentant for Christianshavnergården i Prospekt Dronningensgade Udvalget

Ny genbo til Søkvæsthuset

Lukas Graham har erhvervet ejendommen  i Overgaden neden Vandet og Bådsmandsstræde med kig til Søkvæsthuset.

Ejendommen på 138 m2 og en grund på 437 m3 blev sat til salg for 38 mio. kr., men er solgt for 60.000 kr. pr m2, eller 26,5 mio. kroner.

Bygningen tilhørte ejendommen Tegnestuen Vandkunsten frem til 2007, hvor de flyttede til Krudtløbsvej på Holmen.

Solgt til Lukas Graham i oktober 2017
Vandkunsten hørte frem til 2007 i den sorte bygning på adressen. Se de 437 m2 til26,5 mio på Boliga

Brians hjørne

Brians hjørne er kendt som et friareal som opstod i tilknytning til boldspildbanen i Prinsessegade.

Brian var hjemløs, og om dagen holdt han til  i Burmeistersgade på hjørnet til Prinsessegade på den tomt som blev en realitet sidst i 1970’erne, da ejendommen på stedet blev revet ned.

Polemikken som opstod i kølvandet på Brians harmløse udfald mod bilister førte til, at hjørnet blev indhegnet, og langsomt er området tilfaldet Skolen, som nu udbygger Hallen fra 2000 i højden og i længden.

Brians hjørne er i 2017 på vej til at blive skolens forlængelse.
Tilbygningen til Christianshavns Skole tager til i højden og fjerner den sidste rest af friareal efter saneringen i 1970’erne.

 

Boldbanen  er i dag historie, og i 2017 vil Skolen  udslette den sidste rest af et friareal som kom til efter saneringerne.

Institutioner på Christianshavn

Billederne nedenfor er fra 2005, 2007 og 2013

Sylvester prægede i flere år facaden på Hjerter Dame

Først boldbanen, siden blev hele hjørnet fra Aladdin

Se billeder fra Heksekedlen. Området er i 2016 blevet renoveret

Det kan ikke være uden betragtlige omkostninger, at skifte byrummet ud konstant, og den ny bycykels  stativer har da heller ikke erstattet de gamle med opsigelsen af kontrakten med J C Decaux. 

og Hjerter Dame får fornyet deres udsigt.

Foldschack vil af med Pusher Street

Som en af de stærkeste fortalere i 15 år for et bilfrit Christiania, vil Knud Foldschack  nu af med Pusher Street.

Det historiske forløb kan læses på Christianshavnernet.dk

Knud Foldschack vil give Pusher Street tilbage til Staten. Det udtaler han til Berlingske.

Et køb til 3.500 kr. pr. m2 vil Foldschack idag forære tilbage til Staten i en tid hvor priserne pr. m2 på Christianshavn har passeret 40.000 kr. pr. m2. På Krøyers Plads betales endda langt mere. Det må derfor siges at være en god forretning. Fra Prinsessegade indgangen ned til omkring Café Nemo vil Staten få råderum, som kommunen får det på Amager Fælled, en smal tange som vil frigøre en del af området. Her kan Staten bygge til billigere priser end christianitterne.

Det som Knud Foldschack glemmer er, at Fristaden og Pusher Street hænger sammen, er en og samme sag. Ingen kan vel forestille sig et Pusher Street uden værtshuse eller omvendt. De er hinandens eksistensgrundlag. Det har det altid været sådan, og det vil det også  være i fremtiden. De “ny” og yngre christianitter har jo netop nedstemt at ville gribe ind overfor den kriminelle del.

Det hæmmer selvfølgelig normaliseringen, som ikke flytter sig ud af stedet, og det kan risikere at aktivere hjemfaldspligten, som Kommunen har så travlt med at udnytte overfor andre borgere.

Dengang Fristaden hørte under Staten ville Kommunen heller ikke gøre noget ved biltrafikken. Fristaden, som kontraktligt iflg. aftalen er bilfri, var alene et Statsligt anliggende. I dag er det kommunens anliggende, og det siden 2011, men kommunen gør ingenting.

Nu skal der iflg. Morten Kabell gøres noget ved biltrafikken i hele København, og det må omfatte bydelen Christianshavn. Det vil få konflikten mellem borgere, kommune og på Christianshavn mellem Fristaden og kommunen til at blusse op igen.

Det gælder ikke mindst cykelruten, som er en vittighed, og med en reguleret trafik i Prinsessegade, en stopklods for folk uden ærinde i området, så vil det især vil ramme hele Fristaden. Den trafikale problematik til milliardhandlen i Pusher Street, som kommunen indtil dato har negligeret, vil Fonden åbenbart ikke involveres i?

Søkvæsthuset

Sociale boliger og Hotel

Manden bag TIGER butikskonceptet har købt Søkvæsthuset. Bygningerne er i dag forladt af Orlogsmuseet. Prisen han har betalt for herligheden er på 161 mio. kroner. Tanken er at indrette bygningerne med sociale boliger, som vi endnu ikke ved ret meget om, et hotel og lokaler til erhverv.

Parcellen samlet er i alt 5 bygninger på 6241 m2. Hovedbygningen, døbt Søkvæsthuset med 19 historiske fag ud mod kanalen, er på 3528 m2. Hertil skal lægges havehuset på 2339 m2, portboligen på 98 m2, en gartnerbolig på 196 m2 og garager. Søetaten overtog bygningerne i 1776 til brug som sygehus for flåden, heraf navnet Søkvæsthuset.

Bådsmandsstrædefløjen rundt om hjørnet har haft en omskiftelig historie. Det skiftede fra sygehus til i 1817 at blive et nødfængsel. Tugthuset på Christianshavns Torv havde tugthusfangerne havde brændt af. De værste fanger blev henrettet, de mere medgørlige blev stuvet sammen i Kastellet, mens de “flinke” blev anbragt i sygehusfløjen.
Senere har bygningen tjent som elevskole for Søværnet og fra 1930’erne som Rigsarkivets fjerndepot. I 1989, efter en omfattende restaurering, åbnede Søkvæsthuset som Orlogsmuseum. Orlogsmuseet er en selvejende statslig institution under Kulturministeriet, hvis hovedopgave det er, at præsentere den danske flådes historie, og det er i dag lagt sammen med Tøjhusmuseet.
Komplekset i Ovengaden omfatter et lille porthus ud mod kanalen og i baggården en havefløj, hvor ægteparret skuespillerinden Johanne Luise Heiberg og forfatteren og teaterdirektøren Johan Ludvig Heiberg boede i 1800-tallet. Havehuset ud til Prinsessegade benyttes stadig af militæret, og haven har netop fået udpeget et træ som en af bydelens ikoniske vartegn.

Hvad mangler Christianshavn

Politiken har spurgt Morten Kabell fra EL som bor på Christianshavn :

Hvad synes du København mangler?

»Vi mangler flere og bredere cykelstier. Jeg bor på Torvegade på Christianshavn, og når jeg kigger ud af vinduet om morgenen, er der altid 10 biler, som holder i kø. Men samtidig er der nok 300 cyklister der holder for rødt lys. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor bilisterne skal fylde så meget, når der nu er så få af dem. Derudover mangler der flere almene boliger som almindelige mennesker med en almindelig løn kan betale sig fra. Der er rigeligt med boliger som koster 12-15 millioner«.

Nu holder der nok ikke 300 hundrede cyklister, de ville fylde en del mere end 10 meter cykelsti. Men der holder mange både biler og cyklister. Bilerne i kø er heller ikke 10 biler, da de ofte holder i lange køer på begge sider af Knippelsbro. Fodgængere er der også en hel del af.

Problemet er selvfølgelig pladsen, og det er uforståeligt, at trafikken til Christiania, som fylder rigtig meget i gadebilledet dagen lang, stadig har adgang til området via Prinsessegade. Dem kunne Kabell nemt flytte til Kløvermarksvej.

Det samme gælder cyklisterne i Torvegade. De burde for en stor dels vedkommende ledes over Inderhavnsbroen. En cyklist fra det østlige Amager som skal over Kongens Nytorv vil få en kortere afstand end via Knippelsbro, som er vejen til Rådhuspladsen, Holmens Kanal og Købmagergade. En del af dem som skal på job i Holbergsgade vil sikkert vælge Inderhavnsbroen, og fravælge Knippelsbro.

Så det er manipulation med tallene, og det er hykleri at italesætte trængsel på Torvegade som ikke eksisterer, for at skabe endnu mere trængsel end der allerede er.

Og almene boliger er ikke specifikt en mangelvare på Christianshavn.

I Lejerbos boliger i Den Gule Misundelse, Det Hvide snit, og på Bodenhoffs Plads, samt med KAB i Prinsessegade og AAB i Burmeistersgade repræsenterer de tilsammen vel omkring 800 boliger, måske flere, men det synes ikke at styrke det lokale sammenhold synderligt.

Til sammenligning har E/F Aladdin 368 primært små to vær. ejerlejligheder.

København, en by uden infrastruktur

Havnetunneller

Ikke kun én tunnel men to trafik tunneller kan være på vej i København. Forundersøgelserne til den langsgående tunnel er langt om længe gået igang, og nu foreslår de Radikale en tunnel mere, som skal gå fra Bispeengen til Amager, én tunnel som skal aflaste trafikken ind over Rådhuspladsen.

Det er en gåde, at politikerne i København i 4 årtier har valgt at lade den gennemkørende og kraftigt stigende trafik passere gennem Bredgade og Store Kongensgade, og over Langebro via H C Andersens Boulevard.

I de samme 4 årtier har de byget og bygget, klisteret Havnen til med kontorejendomme, hoteller og eksklusive boliger. Lufthavnen modtager flere og flere, det samme gør Amager, og pendler trafikken er helt naturligt fulgt med, en trafik en metro cityring ikke afhjælper, og aldrig kan løse.

EL, SF og S er uenige om tunnellerne, og måske denne spittelse kan få indflydelse på det kommende kommunalvalg, og byens fremtidige udvikling.

I 2017 er byen en smeltedigel af eksklusive og kostbare lejligheder, med en nærmest ikke eksisterende infrastruktur, og hvis man ikke lige bor på et luksushotel midt i byen, eller en gammel nedslidt lejlighed, så er det næsten umuligt at komme rundt i København. Hvor dette kaos finder sit leje er det svært at vide i dag.

Busbetjening

Fra søndag fortsætter linje 9A – bussen til Christianshavn og Holmen – til Refshaleøen, og beboerne på især Margretheholmen får en hurtigere adgang til havnerundfarten ved Nyholm, institutionerne i Prinsessegade og metro.

Desværre løser den ikke op for den manglende busbetjening i Aladdin, hvor mange af beboerne har rigtig lang gåafstand til et stoppested. Fra at have en lokal betjening, er bussen tilsyneladende flyttet ud i Prinsessegade for altid.

Linje 37 får vendeplads på Forlandet ved Amagerværket.

Copenhagen Street Food

Slots- og Kulturstyrelsen har den 19.08 2016 søgt om en tilladelse til midlertidigt at indrette Grønlandske Handels Plads, Strandgade 95 med en mindre scene og et madmarked.

Skibscontainere påtænkes indrettet med café’er og madboder, som er oppe i tiden, til ude servering. Om nogle af spisestederne fra Copenhagen Street Food vil være interesserede i en midlertidig stadeplads på omkring 2 år er i skrivende stund uvist.

Et projekt uden en scene er godkendt i BR den 7. marts

Skolepolitikken ligger i ruiner

København mangler skoler.

Det er gået op for poltikkerne, at de har glemt at bygge ny skoler til de mange borgere som har slået sig ned i de ny bydele.

Et projekt tæt på Benzinøen er blevet skrottet, da der skulle være eksplosionsfare, så nu skal der bygges i Holmbladsgade.

Christianshavns Skole i Prinsessegade

 

Christianshavns skole vil dermed komme under yderligere pres udefra, men det giver ikke mening, at børn fra fjerne bydele skal valfarte med metro til Christianshavns skole.

Apropos, så burde skolen forlængst have været flyttet til en ny og mere moderne skole med moderne faciliteter i stedet for hele tiden at bygge om og bygge nyt. Først en idrætshal, som skæmmer miljøet, og nu et Science Lab som er vedtaget.

Mange af de lokale beboere vælger alligevel en skole udenfor bydelen.