Kategoriarkiv: Kommentarer

Uglens kommentarer. Fra vor egen verden,

Forklaring på nedbruddet

En skjult fil havde fundet sig en anonym hyggekrog på siden i 2016, og den aktiverede støj i november, og den 1. december udløste den et massivt angreb af tilmeldinger. Den var generende for andre sider på samme server, og i al sin enkelhed skulle den skjulte fil lokaliseres og fjernes sammen med de uønskede tilmeldinger.

Borgmestre i arbejdstøjet

Fordelingen af borgmesterposterne er endnu ikke på plads.

Men vi ved, at førstevælgere til borgmesterposterne, Enhedslisten, Socialdemokratiet og  Alternativet alle har valgt, at fravælge det område som de satte fokus på i valgkampen, og hvorfra de har fået deres stemmer, nemlig Integration og Beskæftigelse for byens mest udsatte, som nu skal klares af Venstre, som synes at være de eneste som tager ansvar.

Det er for nemt at vinde et valg på først at kritisere kommunens behandling af de svage borgere, for bagefter at vælge lænestolen, fordi det er sjovere at få succes med at beslutte cykelstier og gøgl, end det er at tage ansvar.

Skal vi dømme ud fra mediernes omtale af problematikken, så føler rigtig mange af partiernes egne vælgere sig også svigtet af dem de har stemt på, så S, EL og Alternativet synes at gå svære tider i møde.

Nedbrud

Vi har været ramt af nedbrud, tilsyneladende et hackerangreb, og med kun et par dage til valget er det slut med Valgavisen i denne omgang.

Christianshavnernet beskæftiger sig med byplanlægningen i Københavns Havn, metro og By & Havn.

Altinget har bragt en artikel 

By & Havn er lille rentestigning fra økonomisk kollaps i milliardklassen.

En artikel som uddyber de synspunkter vi har fremsat på denne side, at byplanlægningen er styret af økonomien i metroen.

Forhandlinger og resultater af kommunevalget vil blive gjort tilgængelige på siden Indblik, som også har omtale af de tidligere valg.

Søvnmangel

Den skygger når jeg sover

Det står galt til i borgmester Morten Kabell’s soveværelse. En altan en etage højere oppe skygger for hans søvn, og søvnmangel har en borgmester ikke tid til. BT bringer denne forfærdelige nyhed, og vi spørger os selv om, hvormange mon er udsat for denne indgriben i privatlivets fred på Christianshavn, med det talrige antal altaner, som er klistret på snart sagt enhver ledig husfacade de sidste par år.

Projektet havde været på beboermøder gennem 2 år, hvilket Morten Kabell godt vidste, da han spurgte, da han gav udtryk for, at hans henvendelse nok ikke hjalp  noget, da projektet allerede var godkendt…..

Den sammenhængende by

Valgflæsk eller boligpolitik

Flere skattepenge skal hældes i  “Den almene boligsektor”.

Hvis København og andre store byer i Danmark udvikler sig til et sted, hvor folk med små og mellemstore indkomster har svært ved at få råd til at bo, så mister landet sin sammenhængskraft, siger S formand Mette Frederiksen.

Men hvad med de borgere som slet ikke vil bo dyrt?

Pengene til nedsatte huslejer i de store byer som København, er i tusind kroners klassen, og skal tages fra de midler man netop har tilført sektoren ved at give dem billigere renter gennem en Statsgaranteret lånoptagning.

Socialdemokratiets forslag er ledsaget af et regnestykke, hvor det fremgår, at 500 millioner om året vil give en huslejenedsættelse på cirka 9.000 kroner om året i gennemsnit til alle almene boliger opført efter år 2000. Det svarer til godt 750 kroner om måneden.

Men er det ikke misbrug af borgernes penge og valgflæsk, for hvordan sikrer men sammenhængskraften ved at gøre lejeboliger 750 kroner billigere? Det svarer til, hvad nogle stiger om året, men måske boligsikringen betaler gildet.

Det fyger med analyser uden en sammenhængende mening.

 

Forvaltningen frikender sig selv i byudviklingen

Opsummering 2017 af boligpolitikken

Forvaltningens notat til debat i BR : Boliger 2000 – 2016

Skal København have flere små boliger?

KK skriver : København har gennem de seneste 20-30 år (1987 – 2017) gennemgået en markant udvikling, hvor det er lykkedes at transformere byen fra en nedslidt industriby til en moderne metropol baseret på viden og service. Det er ikke mindst lykkedes at gøre København til et attraktivt sted at bo og arbejde, hvilket har været med til at genoprette kommunens økonomi.

Det er en sandhed med modifikationer. København var ikke mere nedslidt i 1970 end den er i dag. Så det er vrøvl. Men bevares, byen er ikke længere en industriby med en aktiv havn, som har medført forandringer af byrum.

Tilbage i 1970’erne blev boliger i brokvarterer totalsaneret, men siden dengang er byen ikke fornyet meget. Omvendt har afvikling af told og udviklingen i havnedrift frigjort godsarealer og 43 km kaj. Kommunen har således på en række forladte lokaliteter, men meget attraktive, og centralt beliggende lokaliteter, kunne bygge nyt. Først i Frihavnen og Langelinie, derefter Overborgmester Jens Kramers Ørestads projekt på Kalvebod Fælled, som 25 år efter endnu ikke er færdigt, og fra 2000 i den resterende del af Københavns Havn.

Københavns økonomi skrantede i 1980’erne, og i 1990’erne solgte København ud af sine mange boliger til en Statsgaranteret mindstepris, som viste sig at ligge over salgsprisen. Regningen blev derfor sendt til skatteborgerne, som sikrede Københavns indtægter ved at betale for afviklingsselskabet TORs underskud.

Københavns billige boliger blev solgt for en slik, og er i dag en af årsagerne til ejerboligernes prisflugt. Kalvebod Brygge i Havnen blev også ofret på det økonomiske alter i 1990’erne, hvor et misk mask af domiciler præger kajarealet.

Ejerskabet til arealerne i Københavns Havn blev først efter en retssag afklaret i 2004, hvor udfaldet blev afgjort til Statens fordel. Jens Kramer Mikkelsen havde på det tidspunkt afløst Hummelmose som formand i Københavns Havns bestyrelse, og han måtte affinde sig med resultatet.

I 1992 fik Jens Kramer Mikkelsen grønt lys til Ørestaden, og til at oprette Ørestadsselskabet, som gennem grundsalg skulle finansiere Amagermetroen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det lykkedes imidlertid ikke, og efterfølgende var manøvren, at lægge værdierne i arealudviklingsselskabetselskabet  i 2007, som hurtigt efter i 2008 blev til By og Havn.

Amagermetroens manglende indtægter og gæld blev flyttet over i By & Havn, som også overtog ejerskabet af Københavns Havn A/S, og metroen på den måde fik tilført ny værdier. Med en vedtagelse af af City Ring projektet fik Amagermetroen samtidig tilført flere passagerer .

KK skriver : Boligpolitikken har været et centralt strategisk element i den udvikling, som har fundet sted. Den har haft fokus på at skabe rammer for flere større og attraktive boliger gennem byfornyelse (familieboliger var byens fokus jf. opgørelsen i 2005, red.) og udvikling af nye byområder.

Fonden til billige boliger opgjorde i 2005  : Der er i København knap 280.000 boliger til byens 500.000 indbyggere. Knap halvdelen af boligerne er enten 1 eller 2 værelses, og ca. 30% var 3 værelser. Kun lidt over 20% af boligerne havde 4 værelser og derover. Mange boliger var stadig uden toilet og bad.

Derfor fokus på familieboliger, som manglede i København. I 2014 var der 301.000 boliger iflg. Kommunens nøgletal (PDF på 80 sider). Heraf står 4% tomme da de er uden bopælspligt.

Produktionen af nye boliger har dog ikke kunne følge med den høje befolkningsvækst. Det har været med til at skabe grundlag for stigende boligpriser for både små, mellemstore og store boliger.

Stat og kommune var enige om at dedikere indtægterne fra grundsalg i By & Havn til metro, men Forvaltningen  vender nok engang problematikken på hovedet, for det er ikke ”befolkningstilvæksten” som har skabt byens problemer, det er beslutningerne om dyr metro, og mangel på passagerer.

Københavns kommune har ikke i sig selv brug flere indbyggere. Byen burde være spredt ud i hele Hovedstadsområdet, og letbaner havde været langt mere økonomiske, så det skyldes den kommunale planlægning, styret af metroens finansiering som har medført domiciler og million dyre boliger bygget i  guldgruben Københavns Havn.

Med Sydhavnsbenet trak Staten sig ud af konstruktionen By & Havn, og Københavns Kommune blev 95% ejer af selskabet, som har gjort sig selv til, en privatretlig kommunal aktør som har millionindtægter fra p-huse, og anden ejendomsaktivitet. En stat i staten.

Det er først og fremmest By & Havns grundsalg til højestbydende, som har presset grundpriserne op, og dermed boligpriserne i vejret. Københavns Havn har været et guldæg for spekulanter, hvor grådigheden har ingen ende ville tage, mens kommunen blindt har skrevet under.

Enkelte andre områder er transformeret eller på vej til at blive det fx Carlsberg, og i Valby på Grønttorvet, hvor priser og projekter er nogle andre. F.L. Smidt Maskinfabrik, samt en række af Nørrebros ældre industriområder er også under forandring. Om disse tiltag har gjort et nedslidt København til en moderne metropol, og et bedre sted at bo og arbejde, er forvaltningens udlægning, for ikke alle har samme opfattelse. Der har fra dag et været den opfattelse, at der flere steder er tale om en mislykket, og en uskøn byplanlægning i Havnen, og i disse dage kan man høre om problemer med I T Universitetet og Nørre Campus, som forsinkes 3 år og en fordyrelse på 1 milliard.

Christianshavnernet.dk har skrevet om boligpolitikken, og er af den opfattelse, at københavnerne er blevet snydt for rekreative byrum på bekostning af den kommunale boligpolitik.

Fremtiden er at bo på mindre plads.

 KK Nøgletal : Siden 1995 er byens indbyggertal vokset med 23%, og i 2015 havde byen 580.000 indbyggere mod 471.300 i 1995. Tallet forventes at stige på 10 års sigt til op mod 700.000, men er vist under revision.

I 2000’erne blev der indarbejdet bestemmelser om nye boligers størrelse (snit 96 m2.) i kommune- og lokalplaner, der skulle sikre etablering af større boliger, bl.a. til børnefamilier. Der var samtidig fokus på at fremme sammenlægning af mindre lejligheder til større boliger. 

Ønsket om at tilvejebringe flere større boliger er blevet indfriet og København oplever en markant befolkningsvækst, der strukturelt set er drevet af børnefamilier. Samtidig sker der også en stor vækst i andre familietyper, fx singler og unge par, som efterspørger mindre og mellemstore boliger. 

Den store efterspørgsel efter boliger i København har været medvirkende årsag til, at priserne på boliger er steget de seneste år. Det har skabt en bekymring for om der etableres tilstrækkelig mange boliger og om de boliger, som opføres, har den rigtige størrelse. Der har særligt været fokus på behovet for mindre boliger.

Singler er nok mere tilbøjelige til at tage metroen, end en familie med småbørn!

KK : I januar 2017 er der ca. 307.700 boliger i Københavns Kommune. Der er 138.700 boliger under 70 m2, hvilket svarer til 45 %. Boliger mellem 50-69 m2 er fortsat den mest udbredte boligtype, idet de udgør en tredjedel af alle boliger.

Modeller som fremmer flere mindre boliger

Beskrivelse af modeller, som kommunen kan bruge for at skabe muligheder for flere mindre boliger:

  • Aflysning af bestemmelser om boligstørrelse
  • En større del af etagearealet undtages fra beregningen af gennemsnittet
  • Øget fleksibilitet koblet med krav om minimum andel større boliger og maksimum andel mindre boliger
  • Krav til gennemsnitlig boligstørrelse nedsættes til 85 m2
  • Ændring af mindste boligstørrelse i den eksisterende by fra 65 m2 til 50 m2

Modellerne vil i flere tilfælde kunne kombineres. Modellerne anbefales af forvaltningen til Kommuneplan 2019.

Dette indlæg er skrevet for at imødegå forvaltningens historieløse og rosenrøde argumentation i deres oplæg til at ændre kurs for den fremtidige byudvikling.

Indlæg samles i rubrikken Politik

Nøgletal for København

Status for boligsituationen

I 2005 var der i København knap 280.000 boliger til byens 500.000 indbyggere. Knap halvdelen af boligerne er enten 1 eller 2 værelses, og ca. 30% var 3 værelser. Kun lidt over 20% af boligerne havde 4 værelser og derover.

I 2014 var der 301.000 boliger iflg. Kommunens nøgletal (PDF på 80 sider). Heraf står 4% tomme da de er uden bopælspligt.

’Jeg har svært ved at pege på én vellykket ny bydel i København’

I 2005 var omkring 1/3 af boligerne under 60 m2, der var fortsat 17% med installationsmangler, og ca. 1/3 af boligerne var fra før 1920.

40.000 boliger manglede stadig bad.

S-svinget i Prinsessegade

 

Prisen for en ejerbolig, som udgjorde 20% af markedet, steg på 10 år steget fra 5.000 kroner pr. m2 til ca. 23.000 kroner pr. m2. I 2017 er prisen visse steder steget til + 40.000 kr. pr.m2.

I 2006 var der i København 25.000 ledige boliger salgslisten. Kilde Christianshavnernet.

I 2017 er byens indbyggertal vokset. En politik om billige boliger er slået fejl, men der er bygget en del familieboliger på omkring de på 90 – 120 m2, men den ældre boligmasse er ikke for alvor fornyet, og de mange studerende og single kulturen øver pres på flere mindre lejemål.

Politikere i BR holder fest på skatteborgernes regning

EB bringer i dagens avis på nettet en artikel som påviser, at den radikale borgmester Anna Mee Allerslev fejrede sit bryllup med en bryllupsreception stort set gratis på Rådhuset. Det skulle have kostet 65.000 kroner for en enkelt dag, men Rådhuslokalet blev brugt i en hel weekend. Episoden har efterfølgende fået en del omtale på TV2 Lorry.
Se siden bydelens Rendez Vous.
Hjørnet langs kanalen til Brobergsgade synes at have fået en vis succes som café.

Op til kommunevalget et rødt budget

Et rødt budgetforlig for næste års pengeforbrug i København er indgået den 7. september.

I en pressemeddelelse skriver forligspartierne, at det især er skoler, daginstitutioner, boliger til ældre- og handicappede, cykelstier og sportsanlæg, som vil blive tilgodeset.

Der er er således afsat penge til en moderniseringsplan for byens 1.931 plejeboliger, samt til sportsfaciliteterne i Svanemøllehallen, Ryparkens Idrætsanlæg og Sundby Stadion.

Der er ikke afsat midler til Amager Fælled, som forventes bebygget med 260.000 etagemeter,  heraf skal de 178.000 etagemeter være til ny boliger, 25% af dem almene.

Det ville være ønskværdigt, men det bliver ikke tilfældet, at området blev anvendt til studieboliger, hvis det virkelig skal bebygges. Området ligger tæt på det nybyggede KU, men så mister metroselskabet penge, så der er mange hensyn at tage.

De studerende kan se frem til containerboliger som over natten blev tilladt etableret på Refshaleøen, men de rækker næppe, og ligger noget længere væk.

Udover mangel på studieboliger har København ikke boligmangel, for ingen naturlov bestemmer vi skal være flere, men det mener Kommunen, og By & Havn monopolisere med metrobyggeriet byens udvikling.

Socialdemokratiet aviser at det er et problem, og mener byen har brug for flere boliger, for de kan ikke løbe fra gælden på 20 mia. i Amagermetroen, som er nedslidt før tid, som kræver flere passagerer i metroen. I dag har København en gældspost på op mod 40 mia. kroner, som ingen taler om.
.

Banderne i Kbh

Den manglende indsats mod den tiltagende kriminalitet i København sætter i disse dage sine spor.

Unge drenge på knallerter skyder uden nogen form for motiv tilfældige borgere, primært andre unge, ned på gaden.

Politiet opfordrer til påpasselighed, hvis man bevæger sig udendørs.

Det er en konsekvens af en manglende kommunal indsats i de forskellige bydele de sidste mindst 15 år .

Vi savner et svar på hvad kommunen vil stille op, og ikke bare henvisninger til politiet, som vi har for vane de gør gang på gang.

Kommunen er selv en del af problemet.