Kategoriarkiv: Kommentarer

Uglens kommentarer. Fra vor egen verden,

Forvaltningen frikender sig selv i byudviklingen

Opsummering 2017 af boligpolitikken

Forvaltningens notat til debat i BR : Boliger 2000 – 2016

Skal København have flere små boliger?

KK skriver : København har gennem de seneste 20-30 år (1987 – 2017) gennemgået en markant udvikling, hvor det er lykkedes at transformere byen fra en nedslidt industriby til en moderne metropol baseret på viden og service. Det er ikke mindst lykkedes at gøre København til et attraktivt sted at bo og arbejde, hvilket har været med til at genoprette kommunens økonomi.

Det er en sandhed med modifikationer. København var ikke mere nedslidt i 1970 end den er i dag. Så det er vrøvl. Men bevares, byen er ikke længere en industriby med en aktiv havn, som har medført forandringer af byrum.

Tilbage i 1970’erne blev boliger i brokvarterer totalsaneret, men siden dengang er byen ikke fornyet meget. Omvendt har afvikling af told og udviklingen i havnedrift frigjort godsarealer og 43 km kaj. Kommunen har således på en række forladte lokaliteter, men meget attraktive, og centralt beliggende lokaliteter, kunne bygge nyt. Først i Frihavnen og Langelinie, derefter Overborgmester Jens Kramers Ørestads projekt på Kalvebod Fælled, som 25 år efter endnu ikke er færdigt, og fra 2000 i den resterende del af Københavns Havn.

Københavns økonomi skrantede i 1980’erne, og i 1990’erne solgte København ud af sine mange boliger til en Statsgaranteret mindstepris, som viste sig at ligge over salgsprisen. Regningen blev derfor sendt til skatteborgerne, som sikrede Københavns indtægter ved at betale for afviklingsselskabet TORs underskud.

Københavns billige boliger blev solgt for en slik, og er i dag en af årsagerne til ejerboligernes prisflugt. Kalvebod Brygge i Havnen blev også ofret på det økonomiske alter i 1990’erne, hvor et misk mask af domiciler præger kajarealet.

Ejerskabet til arealerne i Københavns Havn blev først efter en retssag afklaret i 2004, hvor udfaldet blev afgjort til Statens fordel. Jens Kramer Mikkelsen havde på det tidspunkt afløst Hummelmose som formand i Københavns Havns bestyrelse, og han måtte affinde sig med resultatet.

I 1992 fik Jens Kramer Mikkelsen grønt lys til Ørestaden, og til at oprette Ørestadsselskabet, som gennem grundsalg skulle finansiere Amagermetroen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det lykkedes imidlertid ikke, og efterfølgende var manøvren, at lægge værdierne i arealudviklingsselskabetselskabet  i 2007, som hurtigt efter i 2008 blev til By og Havn.

Amagermetroens manglende indtægter og gæld blev flyttet over i By & Havn, som også overtog ejerskabet af Københavns Havn A/S, og metroen på den måde fik tilført ny værdier. Med en vedtagelse af af City Ring projektet fik Amagermetroen samtidig tilført flere passagerer .

KK skriver : Boligpolitikken har været et centralt strategisk element i den udvikling, som har fundet sted. Den har haft fokus på at skabe rammer for flere større og attraktive boliger gennem byfornyelse (familieboliger var byens fokus jf. opgørelsen i 2005, red.) og udvikling af nye byområder.

Fonden til billige boliger opgjorde i 2005  : Der er i København knap 280.000 boliger til byens 500.000 indbyggere. Knap halvdelen af boligerne er enten 1 eller 2 værelses, og ca. 30% var 3 værelser. Kun lidt over 20% af boligerne havde 4 værelser og derover. Mange boliger var stadig uden toilet og bad.

Derfor fokus på familieboliger, som manglede i København. I 2014 var der 301.000 boliger iflg. Kommunens nøgletal (PDF på 80 sider). Heraf står 4% tomme da de er uden bopælspligt.

Produktionen af nye boliger har dog ikke kunne følge med den høje befolkningsvækst. Det har været med til at skabe grundlag for stigende boligpriser for både små, mellemstore og store boliger.

Stat og kommune var enige om at dedikere indtægterne fra grundsalg i By & Havn til metro, men Forvaltningen  vender nok engang problematikken på hovedet, for det er ikke ”befolkningstilvæksten” som har skabt byens problemer, det er beslutningerne om dyr metro, og mangel på passagerer.

Københavns kommune har ikke i sig selv brug flere indbyggere. Byen burde være spredt ud i hele Hovedstadsområdet, og letbaner havde været langt mere økonomiske, så det skyldes den kommunale planlægning, styret af metroens finansiering som har medført domiciler og million dyre boliger bygget i  guldgruben Københavns Havn.

Med Sydhavnsbenet trak Staten sig ud af konstruktionen By & Havn, og Københavns Kommune blev 95% ejer af selskabet, som har gjort sig selv til, en privatretlig kommunal aktør som har millionindtægter fra p-huse, og anden ejendomsaktivitet. En stat i staten.

Det er først og fremmest By & Havns grundsalg til højestbydende, som har presset grundpriserne op, og dermed boligpriserne i vejret. Københavns Havn har været et guldæg for spekulanter, hvor grådigheden har ingen ende ville tage, mens kommunen blindt har skrevet under.

Enkelte andre områder er transformeret eller på vej til at blive det fx Carlsberg, og i Valby på Grønttorvet, hvor priser og projekter er nogle andre. F.L. Smidt Maskinfabrik, samt en række af Nørrebros ældre industriområder er også under forandring. Om disse tiltag har gjort et nedslidt København til en moderne metropol, og et bedre sted at bo og arbejde, er forvaltningens udlægning, for ikke alle har samme opfattelse. Der har fra dag et været den opfattelse, at der flere steder er tale om en mislykket, og en uskøn byplanlægning i Havnen, og i disse dage kan man høre om problemer med I T Universitetet og Nørre Campus, som forsinkes 3 år og en fordyrelse på 1 milliard.

Christianshavnernet.dk har skrevet om boligpolitikken, og er af den opfattelse, at københavnerne er blevet snydt for rekreative byrum på bekostning af den kommunale boligpolitik.

Fremtiden er at bo på mindre plads.

 KK Nøgletal : Siden 1995 er byens indbyggertal vokset med 23%, og i 2015 havde byen 580.000 indbyggere mod 471.300 i 1995. Tallet forventes at stige på 10 års sigt til op mod 700.000, men er vist under revision.

I 2000’erne blev der indarbejdet bestemmelser om nye boligers størrelse (snit 96 m2.) i kommune- og lokalplaner, der skulle sikre etablering af større boliger, bl.a. til børnefamilier. Der var samtidig fokus på at fremme sammenlægning af mindre lejligheder til større boliger. 

Ønsket om at tilvejebringe flere større boliger er blevet indfriet og København oplever en markant befolkningsvækst, der strukturelt set er drevet af børnefamilier. Samtidig sker der også en stor vækst i andre familietyper, fx singler og unge par, som efterspørger mindre og mellemstore boliger. 

Den store efterspørgsel efter boliger i København har været medvirkende årsag til, at priserne på boliger er steget de seneste år. Det har skabt en bekymring for om der etableres tilstrækkelig mange boliger og om de boliger, som opføres, har den rigtige størrelse. Der har særligt været fokus på behovet for mindre boliger.

Singler er nok mere tilbøjelige til at tage metroen, end en familie med småbørn!

KK : I januar 2017 er der ca. 307.700 boliger i Københavns Kommune. Der er 138.700 boliger under 70 m2, hvilket svarer til 45 %. Boliger mellem 50-69 m2 er fortsat den mest udbredte boligtype, idet de udgør en tredjedel af alle boliger.

Modeller som fremmer flere mindre boliger

Beskrivelse af modeller, som kommunen kan bruge for at skabe muligheder for flere mindre boliger:

  • Aflysning af bestemmelser om boligstørrelse
  • En større del af etagearealet undtages fra beregningen af gennemsnittet
  • Øget fleksibilitet koblet med krav om minimum andel større boliger og maksimum andel mindre boliger
  • Krav til gennemsnitlig boligstørrelse nedsættes til 85 m2
  • Ændring af mindste boligstørrelse i den eksisterende by fra 65 m2 til 50 m2

Modellerne vil i flere tilfælde kunne kombineres. Modellerne anbefales af forvaltningen til Kommuneplan 2019.

Dette indlæg er skrevet for at imødegå forvaltningens historieløse og rosenrøde argumentation i deres oplæg til at ændre kurs for den fremtidige byudvikling.

Indlæg samles i rubrikken Politik

Nøgletal for København

Status for boligsituationen

I 2005 var der i København knap 280.000 boliger til byens 500.000 indbyggere. Knap halvdelen af boligerne er enten 1 eller 2 værelses, og ca. 30% var 3 værelser. Kun lidt over 20% af boligerne havde 4 værelser og derover.

I 2014 var der 301.000 boliger iflg. Kommunens nøgletal (PDF på 80 sider). Heraf står 4% tomme da de er uden bopælspligt.

’Jeg har svært ved at pege på én vellykket ny bydel i København’

I 2005 var omkring 1/3 af boligerne under 60 m2, der var fortsat 17% med installationsmangler, og ca. 1/3 af boligerne var fra før 1920.

40.000 boliger manglede stadig bad.

S-svinget i Prinsessegade

 

Prisen for en ejerbolig, som udgjorde 20% af markedet, steg på 10 år steget fra 5.000 kroner pr. m2 til ca. 23.000 kroner pr. m2. I 2017 er prisen visse steder steget til + 40.000 kr. pr.m2.

I 2006 var der i København 25.000 ledige boliger salgslisten. Kilde Christianshavnernet.

I 2017 er byens indbyggertal vokset. En politik om billige boliger er slået fejl, men der er bygget en del familieboliger på omkring de på 90 – 120 m2, men den ældre boligmasse er ikke for alvor fornyet, og de mange studerende og single kulturen øver pres på flere mindre lejemål.

Politikere i BR holder fest på skatteborgernes regning

EB bringer i dagens avis på nettet en artikel som påviser, at den radikale borgmester Anna Mee Allerslev fejrede sit bryllup med en bryllupsreception stort set gratis på Rådhuset. Det skulle have kostet 65.000 kroner for en enkelt dag, men Rådhuslokalet blev brugt i en hel weekend. Episoden har efterfølgende fået en del omtale på TV2 Lorry.
Se siden bydelens Rendez Vous.
Hjørnet langs kanalen til Brobergsgade synes at have fået en vis succes som café.

Op til kommunevalget et rødt budget

Et rødt budgetforlig for næste års pengeforbrug i København er indgået den 7. september.

I en pressemeddelelse skriver forligspartierne, at det især er skoler, daginstitutioner, boliger til ældre- og handicappede, cykelstier og sportsanlæg, som vil blive tilgodeset.

Der er er således afsat penge til en moderniseringsplan for byens 1.931 plejeboliger, samt til sportsfaciliteterne i Svanemøllehallen, Ryparkens Idrætsanlæg og Sundby Stadion.

Der er ikke afsat midler til Amager Fælled, som forventes bebygget med 260.000 etagemeter,  heraf skal de 178.000 etagemeter være til ny boliger, 25% af dem almene.

Det ville være ønskværdigt, men det bliver ikke tilfældet, at området blev anvendt til studieboliger, hvis det virkelig skal bebygges. Området ligger tæt på det nybyggede KU, men så mister metroselskabet penge, så der er mange hensyn at tage.

De studerende kan se frem til containerboliger som over natten blev tilladt etableret på Refshaleøen, men de rækker næppe, og ligger noget længere væk.

Udover mangel på studieboliger har København ikke boligmangel, for ingen naturlov bestemmer vi skal være flere, men det mener Kommunen, og By & Havn monopolisere med metrobyggeriet byens udvikling.

Socialdemokratiet aviser at det er et problem, og mener byen har brug for flere boliger, for de kan ikke løbe fra gælden på 20 mia. i Amagermetroen, som er nedslidt før tid, som kræver flere passagerer i metroen. I dag har København en gældspost på op mod 40 mia. kroner, som ingen taler om.
.

Banderne i Kbh

Den manglende indsats mod den tiltagende kriminalitet i København sætter i disse dage sine spor.

Unge drenge på knallerter skyder uden nogen form for motiv tilfældige borgere, primært andre unge, ned på gaden.

Politiet opfordrer til påpasselighed, hvis man bevæger sig udendørs.

Det er en konsekvens af en manglende kommunal indsats i de forskellige bydele de sidste mindst 15 år .

Vi savner et svar på hvad kommunen vil stille op, og ikke bare henvisninger til politiet, som vi har for vane de gør gang på gang.

Kommunen er selv en del af problemet.

Livets gang

Kommunen gør det og borgerne gør det. De rager til sig efter bedste evne. Færre og færre betaler skat med glæde, respekten for velfærdsstaten daler, da mange synes der svines med de fælles midler. Kommunen sælger havnen uden en masterplan til højstbydende, så prisen på en bolig stiger, og de såkaldte rigmandsghettoer, hvor ejendomsspekulanter skummer fløden, skyder op som paddehatte. Den kommunale service i flere forvaltninger halter efter lovgivningen, ansvarlige borgmestre skubber ansvaret fra sig, eller er i møder og svarer slet ikke. De politiske skandaler tager til. Sundhedsvæsnet er på hælene, Københavns infrastruktur er misligeholdt og trafikken i smadder, mens borgerne på sin side udlejer værelser til studerende, til overpriser, for at kunne betale huslejen. Endnu nogle tusinde står på spring i løbet af august til boliger som ikke findes. Det sviner overalt, og mange brokker sig over byrummene, de mange events og støj, men især over bilismen. Ansvarsforflygtigelsen for byen tager til, mange flytter ud, mens andre sælger deres hjem til turister, om det så er til, Bed and Breakfast eller til AirBNP, og hvem ved, om det kun er huslejen, og ikke ens forbrug af hash som skal finansieres, samtidig med banderne frit uddeler slik på legepladserne. Kommunale prioriteringer, dyre boliger, vejarbejder, sløseri med borgernes penge, kommunalt pengespild, fri hash, og deleøkonomi er blevet både byens vartegn og pestilens. Byggerierne i de ny bydele bliver i al ubemærkethed stadig højere, så der er plads til flere i byen, nogle bliver til højhuse, som giver plads til endnu flere, som alle skal bevæge sig på stadig mindre plads, til de stadig stigende priser. Provinsens forældrekøb presser ekstra på, så der er rift om de dyre boliger i den billige ende, og flere af byen oprindelige borgere bliver efterladt på perronen uden mulighed for at skabe sig en ordentlig tilværelse. Redigeret 30.07.2017

Har Socialdemokratiet udspillet sin rolle i København!

Kommunevalget

Overborgmester Frank Jensen er, for de fleste bosiddende i København, en anonym person. Han er en dyr kransekagefigur, som administrerer uden det rigtig fører til noget. Manglen på visioner er åbenlys, og magten synes at ligge andre steder. Det kommende kommunalvalg risikerer at udslette partiets indflydelse fuldstændigt, som det er set andre steder.

Målinger viser at EL og Alternativet står stærkt, og med de usikkerheder der er omkring valg i dag, så kan byen stå i en helt ny politisk situation i 2018. Måske det er et gode, at den københavnske udvikling får kant, så borgerne i byen får noget at forholde sig til?

Er byens visioner brugbare?

Bystyret har tilsyneladende opgivet at forbedre den eksisterende infrastruktur, og lægger yderligere afgifter på den fri bevægelighed

Morten Kabell har med forvaltningen TMF planer om at indskrænke borgernes ret til yderligere frit at kunne færdes i København ved at pålægge flere bydele afgifter.

Er det en brugbar vej at fortsætte beskatningen med parkeringsafgifter? Hvilke konsekvenser har denne politik?

Vort bud er, at det hæmmer den fri bevægelighed mellem bydelene, ikke mindst udenfor den ordinære arbejdstid. Gøremål til og fra skoler, sport og institutioner, og flere obligatoriske smutærinder som fx lægebesøg midt på dagen stresser da de bliver besværlige.

Om det får indflydelse på pendler trafikken, som siges at være målet, vides ikke, men en københavner med bopæl på Amager kan ikke længere arbejde og rejse omkostningsfrit til Vanløse eller vice versa.

Dagligdagen bliver mere besværlig og tilgodeser borgere uden forpligtigelser.

Den kommende metroring løser kun delvist problemerne, for med mindre en virksomhed ligger stationsnært, som det er tilfældet med metrobenet til Vestamager, KU, DR og City, løser den ikke nødvendigvis et transportbehov tværs gennem byen. De fleste vil fortsat være afhængig af tillægstransport.

Visionen kunne være, at få virksomheder til flytte stationsnært, men hvad er stationsnært? Ørestad kan af nogle betragtes som stationsnært, men er 600 eller 700 meter stationsnært?

Det er åbenbart, at indføres der betalingsparkering i hele byen, så isoleres en bydels beboere yderligere, som det i mange år har været tilfældet for mange christianshavnere – fra venner og bekendte, fra gæster og nødvendige gøremål – og mange stavnsbindes til deres eget kvarter.

Bydelen Ørestad -om det er Nord, City eller Syd har ikke en selvstændig identitet, og beboerne tordner mod de høje p-afgifter. Folk har brug for deres bil.

I Nordhavn har TV 2 Lorry reportager, hvor flere overvejer at flytte væk af samme grund.

I dagens Berlingske kan man læse at københavnske børnefamilier nærmest står i kø for at komme ud af byen.

E kold april i slud og regn

Dokøen
A.P. Møller Fonden som er ejer af Dokøen indgik i kommunens planer for Christiansholm. Fonden har i stedet ansøgt kommunen om tilladelse til at etablere en park og en parkeringskælder med ca. 350 p-pladser.

Ønsket om en offentlig tilgængelig park giver god mening, og på en god måde lægger en park afstand til de planlagte almene boliger, som skal bygges på Christiansholm. Sagen er under behandling.
Inderhavnsbroen udsat for kritik
En verdenskendt arkitekt udsætter broens design for voldsom kritik. Som han siger, hvis det er nødvendigt at sætte trafikskilte op på broen for at undgå færdselsulykker, så er det ikke design.

Også broens farbarhed i regnvejr og dens hældning er udsat for kritik. Broens overflade er glat for de mange cyklister, 16.000 i døgnet, og gør ofte livet usikkert for fodgængerene.

Et slag i luften.

Der er mange episoder på Christiania mellem gæster og christianitter, ofte voldelige, som omverdenen aldrig hører om. Fællesmødet vil iflg. Gadespejlet gribe ind og give karantæne til to AK81'ere, men det er endnu et tomt slag i luften.

Patrizia har et nyt boligprojekt klar på Applebys Plads.

Det nye projekt forventes opført i 2018, og består af 33 lejemål fordelt på 4.347 kvm. Projektet opføres i tilknytning til porteføljens største ejendom bestående af 116 lejligheder. De fem eksisterende ejendomme blev bygget mellem 1989 og 1997.

Havnebusserne

I 2016 tog 885.000 passagerer turen fra Teglholmen i Syd til Refshaleøen, hvilket er rekord. Et par ekstra stop på ruten er tiltrængt, og kan medvirke til en endnu mere rentabel drift.

Desværre er bus-bådene miljøsyndere. De udleder et halv ton partikler om året, og faktisk udleder 4 havnebusser 15 procent af den NOx og 65% af alle de partikler, som Movias busruter udleder. Det burde dog være muligt at opfinde nogle mere hensigtsmæssige pendlerfærger end de gule klodser HT opfandt i tidernes morgen.

Gadeløb, cykelløb, byfester, musikarrangementer og anden udendørs aktivitet skal spredes ud i byen, skal slutte tidligere for at være til mindre gene for borgerne i byen.

Sæsonen for alverdens arrangementer er begyndt, og det ser ud til, at flere events i de københavnske gader kobles på fra år til år, men nu vil kommunen sætte ind med et øget tilsyn og med skrappere krav til musikstøj, så festlighederne ikke bliver en belastning for byens borgere, lyder det fra Teknik- og Miljøforvaltningen.

Det er flotte ord i en by, som om sommeren er voldsomt generet af støj fra musik, de mange afspærringer ved alle mulige typer events, fra racerløb til homoparader er forhindringer for færdsel i den indre by.

En kommunal forskrift forventes at betyde et loft på det lydniveau som udøves, og at musikarrangementerne på byens pladser reduceres.

Desuden betyder forskriften, at sluttidspunktet for arrangementer, der ligger på aftener før hverdage, er rykket fra kl. 23 til 22, og at naboerne fremover skal varsles før lydprøver.

Et eksempel er Havneparken på Islands Brygge, hvor der bliver givet færre tilladelser til arrangementer med musik. Fremover højst 20 mod 26 i fjor.

Reglerne ved arrangementer som ikke er musikarrangementer udendørs er også blevet skærpet. Ingen musik må anvendes som underholdning på fx loppemarkeder og tilsvarende, for støjen skal dæmpes. Der gives fortsat tilladelse til levende musik ved de større arrangementer som fx Copenhagen maraton, hvor musikken er med til at gøre eventen til en folkefest, mener kommunen.

Det generelle tilsyn vil blive styrket, da der er ansat ekstra tilsynsfolk til at og ekstra støjvagter, som skal føre kontrol med musikarrangementer, udeserveringer og støjgener fra nattelivet. Ved de store arrangementer vil kommunens tilsynsfolk ofte være fysisk til stede for at sikre, at vilkårene for fx støjgrænser, den fysiske opstilling, renhold osv. bliver overholdt.

Marts 2017

Dialogmøder med Københavns Politi

Politiets Task Force ønsker en revision af dialogmøderne med bydelen om udviklingen på Christiania. Fremover skal møderne afholdes hver 6 måned, og noget tyder på en udskiftning af en eller flere af de nuværende aktører, som alle er interesseorganisationer. Kilde lokaluvalget.

Københavnerne på overførsel

56.900 modtog offentlige ydelser i 3. kvartal 2016, og dermed er der et overskud på 318 mio. på den kommunale konto.

Copenhagen Street Food

De 35 aktører med spisesteder på Christiansholm har ikke kunnet enes om Bispeengen til nyt madmarked. Et noget aparte tilbud kommunen har foreslået som alternativ. Den enkelte indehaver vil nu gå egne veje, hvilket betyder at markeder spredes ud i byen. Det er måske ikke en god løsning for Christiansholm, som synes at blive en kedelig affære, men det er godt for København.

Metro Cityringen

Københavns Overborgmester Frank Jensen nægter at udtale sig om den aktuelle økonomi i cityringen, hvor skatteborgerne i København hænger på eventuelle ekstra regninger.

Badelande

Religionsopdelte svømmehaller og badelande er ny toner. Gardiner og mørkelægning skal sikre en kønsopdeling. På badestranden er det Burkini beklædningen som er et diskussionsemne, bare en storm i et glas vand synes et flertal.

Bycyklen

Ny kritik blev fremsat af Københavns Kommunes bycykel, som konkurrerer med skattekroner om udlejning til hoteller og turister. Bycyklen er samtidig kommet i stormvejr, men synes at blive reddet i en konstruktion finansieret af SAXO bank, som er den største kreditor i GOBIKE.

Amager Bakke, et kommunalt selskab.

En redegørelse fra bestyrelsen om en eksplosion tilbage i februar er blevet afvist af politikerne. Dele af bestyrelsen har valgt at holde hånden over direktøren, og sagen henlægges. Også økonomien halter som en konsekvens af direktørens prognoser. Derfor skal der importeres affald for at gøre driften rentabel, og formanden for bestyrelsen i Amager Bakke (S i København) har som en konsekvens forsøgt at fyre den oplagt økonomisk uansvarlige ledelse, men han blev nedstemt. Han har derfor valgt at forlade sin post.

Danske Bank på Torvet lukker butikken den 7. maj

Som den sidste rækken af bank filialer lukker Danske Bank på torvet, som for få år siden husede sparekasserne SDS & Bikuben, som fusionerede med Nordea og Danske Bank, så Handelsbanken. Selv Nordea i Ørkenfortet er det snart slut med.

Københavnere lader sig skille

København har 600.000 indbyggere, og hver fjerde er gift. I 2016 valgte 3.000 københavnere at lade sig skille, og dermed har København igen  flest skilsmisser. Det skriver Berlingske.

Sidste år blev der ifølge Danmarks Statistik foretaget 16 skilsmisser pr. 1.000 gifte indbyggere på landsplan. I København er tallet 21. København har ligget helt i top hvert år, siden man begyndte at opgøre skilsmisser på byplan for ni år siden – lige på nær i 2012, et år hvor Læsølå nr. og København nr. 2.

Byens tilbud kan være årsag

Kultursociolog Emilia van Hauen mener, at forklaringen på de mange skilsmisser i Københavns skal findes i storbyens bevægelse. Et forholdsvist smalt geografisk område bevæger sig hele tiden i nye retninger. Det kan have en indflydelse på ægteskabet.

First movers eller trendsættere bor i storbyer

Storbymennesker bliver gennem denne bevægelig i langt højere grad påvirket af stimuli end folk på landet, og byens indbyggere er derfor mere åbne. De inspireres af bevægelighed indenfor kunst, kultur, uddannelse og økonomi, hvor mange tilbud gør flere til first movers, som igen er en udfordring for ægteskabet.

En lille autonom prut

  1. Politikens overskrift om de flyvende brosten, romerlys og hærværket ved en fest i ungdomshuset på Dortheavej.
  2. På Christiania, i en tilsvarende situation med assistance udefra, havde Krysanthemumbomber været en del af artilleriet.
  3. Balladen kostede Nørrebro mange millioner af kroner. Den tidligere bz’er Gyda Heding, som stiller op for Enhedslisten, siger hun forstår vreden og er solidarisk.

Ungsdomshuset har advokat Foldschack som formand, også kendt fra Jagtvej 69 og Christiania Fonden, og han må føle sig som en glad mand for Gyda Hedings politiske udmelding.

Cigarkasse demonstrationen

Skatteborgerne i København har netop foræret 20 mio. kr. til Christiania, og det Åbne Rum modtager 1,6 mio. skattekroner i fast tilskud fra Kommunen om året.

I Ungdomshuset, som det er tilfældet på Christiania, er der efter festen fundet farligt kasteskyts, denne gang petanquekugler og møtrikker, og nu vil Kulturborgmester Carl Christian Ebbesen sikre, at Fonden Det Åbne Rum og brugerne i ungdomshuset lever op til de forpligtelser, som de er underlagt iflg. aftalen med kommunen.

Et tilsvarende krav har Kommunen ikke har stillet til Christiania Fonden, og områdets normalisering, hvor politiet må kæmpe en ensom kamp mod de kriminelle.

Foldschack mener om det kriminelle hashmarked, at det er som at tømme Øresund med en teske, at det ikke er hans bord men politiets, og om hærværket på Nørrebro, siger han, at havde han vidst noget, så havde det hele været klaret på 3 minutter.

Københavns Kultur-og Fritidborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) ser den redegørelse, Fonden Jagtvej 69 har lavet om forløbet ved onsdagens demonstration, som et partsindlæg, og afventer politiets.

I Fondens redegørelsen står der blandt andet: “De brugere, der var til stede fra Ungdomshuset prøvede med det samme og igennem hele forløbet, at få stoppet balladen.”

Det kan ikke komme bag på nogen, at Foldschack frasiger sig ansvar, det har han som speciale, men borgmesteren har svært ved at tro på den udlægning, og Kultur-og Fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen siger:

Jeg synes det virker mærkeligt, at man har fundet kastekyts i form af petanquekugler og møtrikker, svarende til dem der blev skudt afsted med slangebøsser, i Ungdomshuset.  Det er svært at tro, at de ting ikke var der inden demonstrationen begyndte, og at brugerne ikke har haft noget med det der skete at gøre. Det virker usandsynligt,

I Fondens redegørelsen kan man læse:

“De brugere, der var til stede fra Ungdomshuset prøvede med det samme og igennem hele forløbet, at få stoppet balladen.”

Advokat Knud Foldschack fra Fonden Jagtvej 69 har været med til at udarbejde redegørelsen. Han afviser, at nogle af brugerne af det nye Ungdomshus på Dortheavej har deltaget i urolighederne.

Fonden – Vi har talt med en række brugere af huset, med naboer i området og med lokaludvalget, alle afviser at nogle af brugerne af Ungdomshuset deltog i balladen. Kilde TV 2 Lorry.

 

Nyt i februar 2017

Det nye TAP1  

TAPl åbner til sommer på Raffinaderivej 10 og vil kunne rumme alt fra musik events, konferencer, udstillinger middage til TV-shows, møder, messer m.m.

Kommunekassen

Bogføringen halter og kassen kan bruges af de ansatte som et tag selv bord. Kommunen afviser.

Bogføringen af udgifter og kontrollen med medarbejderes dankort halter i Københavns Kommune. Det konkluderer revisionsfirmaet Deloitte, der står bag en årlige revisionsrapport af kommunens regnskabsføring og interne kontroller. - Hvis man bare kan sætte et privat bilag ind, uden at nogle bemærker det, så er det klart, at det kan gå galt. Der forekommer svig i alle store organisationer, også i Københavns Kommune, og det skal man sikre bliver minimeret, siger han til DR. Kilde DR P4 København.

Kuglegården

Nyt tillæg for Lokalplan Holmen måske undervejs. Mogens de Linde ønsker at udbygge Kuglegården, og modernisere Base Camp.

Forsvarskommandoen på Arsenaløen købt af Mogens Linde

Flere flytter ud af København

Berlingske skrev den 18. februar:

De høje priser på det københavnske boligmarked får børnefamilier til at bytte storbylivet ud med hus og have. Udflytterne får nu huspriserne til at stige rundt om København.

København er i stigende grad multikulturel. Det fortæller de sidste tal, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Berlingske. Det fremgår, at 144.000 af  byens i dag 600.000 borgere eller 24% er indvandrere eller efterkommere af indvandrere mod 18% i 2004, hvor byen havde omkring 500.000 borgere. Anna  Mee Allerslev (født i Sydkorea i 1984), byens radikale borgmester for integration hilser den multikulturelle udvikling velkommen sålænge de ny borgere bidrager til fællesskabet.

Lokaludvalg.

Der arbejdes med ny, måske mere demokratiske regler, måske med direkte valg af bydelens borgere, hvilket skyldes et forslag om nedlæggelse af lokaludvalgene. Tilbage i 2010 var der en disput om borgernes indragelse. Borgermøderne var ikke i sig selv repræsentative, og er det stadig ikke. Kommunikationen ud til borgerne er forsøgt forbedret med undersøgelser på nettet, men konklusionerne er ofte drejet i den retning de lokalpolitiske tovholdere ønsker

Indkørslen til den ny Krøyers Plads

Nye boliger

Specielt bygges der meget Nordhavn og på Teglholmen. Der bygges så meget for tiden, at København fik 4.300 nye boliger, skriver Berlingske. Mange af dem i millionklassen. I Ørestad skyder almene +boliger op, og med den forslidte argumentation, at byen får 1.000 nu kun 10.000 ny borgere om året, og ikke 1.000 om måneden, hvor halvdelen stammer fra et fødselsoverskud, og den anden halvdel udgør en tilflytning fra udlandet, så er borgmester Frank Jensen glad.

Christiania

Natten til den 3. februar omkring klokken 02.15 blev en ung mand, kendt af politiet, stukket med en kniv i Prinsessegade foran Christiania. Manden er for nærværende under behandling på hospitalet.

Billedet linker til Christianshavns Torv

 

Cykelparkering

En undersøgelse viser, at kun 33% af borgerne i København er tilfreds med de eksisterende forhold, og kommunen vil nu kortlægge cykelparkeringen ned i detaljen for at forstå, hvor det går galt og hvorfor.

Palads bygningen må gerne rives ned til fordel for :

En Karré, tre tårne og et gårdrum med åbent kig til banegraven og en selvstændig tårnbygning nord for Vandværksviadukten. er det planen at bygge. I Stueetagerne udadvendte funktioner. I karréen opført i 24 m højde og de fire tårne i en højde på 50-100 m kontorer og måske boliger. Planerne er samlet på 75.000-81.000 etagemeter og har en bebyggelsesprocent på 400-430.