Kategoriarkiv: Hvem flytter ind, og hvem flytter ud

Københavns befolkningsvækst og prisudvikling.

Salget af ejerlejligheder i Kbh K styrtdykker

Flere flytter fra København

Der er nu flere, der flytter ud af København end til hovedstaden. Det viser en opgørelse fra Dansk Byggeri. I 2018 flyttede 42.600 mennesker til København – men 44.000 valgte at skifte københavneradressen ud med noget uden for byen. Undersøgelsen handler om til- og fraflytning i de danske kommuner, og hovedstadens indbyggertal er alligevel stigende. Det skyldes blandt andet en høj fødselsrate og tilflytning fra udlandet. Antallet af fødsler i København er så højt, at det er med til at drive indbyggertallet i vejret – trods høj fraflytning. LORRY 15. juli 2019.

Salget af projektboliger er i 2019 på det laveste niveau i mange år, og generelt er ejerboligmarkedet sløjt i København.

En opgørelse på Boligsen.dk viser, at der fra marts 2017 til marts 2018 er solgt 36% færre ejerlejligheder i Indre By/Christianshavn.

Projektsalget er halveret.

Distrikt Brønshøj – Husum topper listen med minus 45%, Amager Øst (Amager Strand) – 34%, Amager Vest minus 25% og Vesterbro minus 39%.

Kun Frederiksberg med minus 4% holder skansen. Det er boliger på + 95 m2 som det især er gået udover.

Kommunen har dermed fået noget at tænke over, da der samtidig er mangel på skoler og institutionspladser i årene frem. Forklaringen skulle være, at københavnere føder flere børn end forventet, men den virker lidt søgt, da de er planlagt for mindst 7 år siden. Det tyder på, at vi igen skal udsættes for en omgang HOVSA løsninger med barakker og pavilloner, som har kendetegnet Christianshavn i rigtig mange år.

Ny befolkningstal

Befolkningen i København

– I løbet af 2. kvartal 2017 faldt folketallet i København med 691 fra 606.057 til 605.366 personer.

– I løbet af 2. kvartal 2017 blev der født 2.479 børn og der døde 870 personer, fødselsoverskuddet blev dermed på 1.609.

– I 2. kvartal 2017 flyttede 12.645 til København og 14.912 personer flyttede fra København.

Bydelen Christianshavn har i 2017 iflg. lokaludvalget inklusive Holmen, Margretheholmen og Refshaleøen 13.085 borgere.

Hotel Aladdin

E/F Aladdin i Benenden synes at være blevet et eftertragtet Hotel.

Flere lejligheder er annonceret til udlejning. Denne i Sofiegade

En anden i Burmeistersgade. Appartement in Copenhagen

Endnu en 2 værelses på nettet til 100€ pr. dag. En ny form for investering er at modernisere de  2 værelses boliger, som det nu også synes at ske i E/F Aladdin.

Efterfølgende bruges de møbleret til privat udlejning. Det konflikter vist med bopælspligten.

Vi er tilfældigt stødt på en ny bolig. http://www.apartmentincopenhagen.com/apartments/christianshavn-the-maritime-neighbourhood-510/burmeistergade-close-to-christiania-1/

men der er på nettet annonceret flere boliger. Tidshorisonten er ofte dagsudlejning, uge-, weekend- eller langtidsudlejning, og man kan for tiden også finde et værelse til den beskedne pris på 5.000 kr. om måneden.

Udlejning på Christianshavn er tilsyneladende blevet Big Business, og flere har bemærket at udskiftningen af beboere i flere boliger synes at være høj. Hvorfor også betale for et kommende, sikkert dyrt Hotel i Søkvæsthuset, hvis man kan få en moderniseret 2 værelses til mindre end det halve.

Ny boligboble uundgåelig

Priserne på ny boligprojekter i København suser i vejret

Regeringen har aflyst skrappere regler på lånemarkedet, prisen er steget med 10 % på et kvartal, og visse steder er den nu oppe på 42.000 kroner pr.m2 i København.

Kommunen vil have boligkvadratmeterne sat ned, for flere i byen er singler og det betyder færre har råd til at købe til de høje priser, og de som køber risikerer at blive stavnsbundet eller i værste fald, hvis renterne stiger, eller betingelserne for lån ændres ret meget, at gå i betalingsstandsning.

En nedadgående regulering af priserne på ejerlejligheder er på sigt iflg. ChrHavn.dk umulig at undgå.

Børnefamilier flygter fra Storbyen

Siden 2011 er 20% af børnefamilierne i byen flyttet eller flygtet længere ud. På landet er livet  roligere, der findes boliger med mere plads til billigere priser, i ofte fredfyldte omgivelser havet tæt på og frisk luft. Naboskabet skulle også være bedre. Kilde KL.

Ny genbo til Søkvæsthuset

Lukas Graham har erhvervet ejendommen  i Overgaden neden Vandet og Bådsmandsstræde med kig til Søkvæsthuset.

Ejendommen på 138 m2 og en grund på 437 m3 blev sat til salg for 38 mio. kr., men er solgt for 60.000 kr. pr m2, eller 26,5 mio. kroner.

Bygningen tilhørte ejendommen Tegnestuen Vandkunsten frem til 2007, hvor de flyttede til Krudtløbsvej på Holmen.

Solgt til Lukas Graham i oktober 2017
Vandkunsten hørte frem til 2007 i den sorte bygning på adressen. Se de 437 m2 til26,5 mio på Boliga

Beboersammensætningen på Christiania

Seksogfyrre år gammel.

Ifølge oplysninger fra Bygningsstyrelsen var aldersfordelingen i 2006 som følger:

  • 18 pct. af christianitterne er under 18 år.
  • 5 pct. af christianitterne er i alderen 19-24.
  • 74 pct. af christianitterne er mellem 25 og 65 år.
  • Blandt disse er hele 68%mellem 40-65 år.
  • 3 pct. af christianitterne er ældre end 65 år.

Ifølge Christiania boede der officielt 645 personer over 18 år på Fristaden (uofficielt sikkert et par hundrede mere….). Bygningsstyrelsen skriver 630 voksne plus 130 børn.

I 2017  er 8% af christianitterne over 65 år (tal fra Københavns Kommune), og det skyldes ifølge Christianias talsmand, Risenga Manghezi, som udtaler til DR4, at der ikke er så stor udskiftning i beboer sammensætningen.

Kun få af de ældre christianitter har mulighed for at rykke videre, men det er vist et generelt problem gældende for rigtig mange af de ældre københavnere.

I dag er det imidlertid kun lidt under halvdelen af christianitterne eller 46%, som er mellem 40 og 65 år gamle mod 68% i 2006. Så en udskiftning må have fundet sted, og mellem linierne, så forstår man, at mange kun bor på Fristaden i få år.

Men hvis fristaden skal bestå på lang sigt, er der nødt til løbende at komme flere yngre christianitter til, som samtidig vil blive boende. Ifølge Risenga Manchezi fylder behovet for at gøre plads til flere nye beboere derfor også en del i diskussionerne i fristaden.

– Vi diskuterer for eksempel, om vi kan bygge ældreboliger eller oldekoller, så nogle af de ældre kan flytte sammen på smartere og færre kvadratmeter, så der kan blive plads til flere yngre beboere, siger han.

Der bor i dag omkring 646 borgere + børn på Christiania.

Nøgletal for København

Status for boligsituationen

I 2005 var der i København knap 280.000 boliger til byens 500.000 indbyggere. Knap halvdelen af boligerne er enten 1 eller 2 værelses, og ca. 30% var 3 værelser. Kun lidt over 20% af boligerne havde 4 værelser og derover.

I 2014 var der 301.000 boliger iflg. Kommunens nøgletal (PDF på 80 sider). Heraf står 4% tomme da de er uden bopælspligt.

’Jeg har svært ved at pege på én vellykket ny bydel i København’

I 2005 var omkring 1/3 af boligerne under 60 m2, der var fortsat 17% med installationsmangler, og ca. 1/3 af boligerne var fra før 1920.

40.000 boliger manglede stadig bad.

S-svinget i Prinsessegade

 

Prisen for en ejerbolig, som udgjorde 20% af markedet, steg på 10 år steget fra 5.000 kroner pr. m2 til ca. 23.000 kroner pr. m2. I 2017 er prisen visse steder steget til + 40.000 kr. pr.m2.

I 2006 var der i København 25.000 ledige boliger salgslisten. Kilde Christianshavnernet.

I 2017 er byens indbyggertal vokset. En politik om billige boliger er slået fejl, men der er bygget en del familieboliger på omkring de på 90 – 120 m2, men den ældre boligmasse er ikke for alvor fornyet, og de mange studerende og single kulturen øver pres på flere mindre lejemål.

Rune Engelbrecht om Amager Fælled

Indlæg på Altinget om AmagerFælled

Byens overborgmester sætter betonbyggeri over padder, tudser og natur.

Måske er det fordi metroen har lommesmerter, og en for borgerne ukendt regning venter efter kommunevalget!(red.)

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur, og han har i et indlæg den 4.09 argumenteret med en række påstande  om boliger på AmagerFælled, som gengives nedenfor. Han er medlem af Etisk Råd og af hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening.

Han svarer Frank Jensens afvisning af hans påstande i et nyt indlæg om beton spin bragt i Altinget den 13. september.

Der udspiller sig en naturkrig af stor principiel betydning på Amager Fælled i denne tid, hvor Socialdemokratiet og et spinkelt flertal i Borgerrepræsentationen vil begrave natur af national værdi under 260.000 etagemeter beton…..

Socialdemokratiets miljøordfører i Borgerrepræsentationen, Jakob Hougaard, afviser for eksempel på de sociale medier at »bevare nogle totalt ligegyldige svampe eller biller på et tilgroet område af fælleden.«

1. S-PÅSTAND: Overborgmesteren bebudede for nylig, at det medfører en mangel på »2 milliarder kroner« at standse byggeriet, fordi det skal finansiere penge, der allerede er brugt på metroen.(3)

FAKTA: MÅSKE. Ingen kender det eksakte beløb, men speederen trædes i bund i denne tid. På blot tre uger har overborgmesteren for eksempel skruet beløbet en halv milliard kroner i vejret. Tidligere i august sagde han således: »Vi skal have de 1,5 milliarder kroner i kassen, som er blevet brugt på at finansiere vores metrobyggeri.«(4) Og tre måneder tidligere kunne man læse i en folketingsbetænkning, at der »mangler 1 milliarder kroner i metro-regnskabet.«(5)

1, 1½ eller 2 milliarder kroner?

2. S-PÅSTAND: »Ingen har peget på, hvor de manglende penge skal komme fra,« hvorfor det indebærer andre forringelser, hvis byggeriet aflyses, hævder Frank Jensen i et lækket budskab til sine partitropper.(6)

FAKTA: FORKERT. Der behøver ikke spares en krone på skoler eller hospitaler. De Radikale har for eksempel foreslået at betale kontant for Amager Fælled ud af Københavns Kommunes overskud, der i år beløber sig til 3,6 milliarder kroner, som skal fordeles i budgetforhandlingerne. Der er tale om nye penge – og meget mere end rigeligt til at finansiere en aflysning af byggeriet.(7)

3. S-PÅSTAND: Overborgmesteren understreger, at han står vagt om fredet natur: »Der skal ikke bygges boliger på den fredede del af Amager Fælled. Udover at være hamrende ulovligt ville det gå stik imod mit klare politiske mål.« Men som han tilføjer: Den gamle strandeng, der skal bebygges, »er ikke fredet.«(8)

FAKTA: NEJ, MEN … Området HAR teknisk set været fredet. Som led i den historiske aftale om Ørestaden blev alle politiske kneb imidlertid taget i brug for at forpurre og ultimativt annullere denne fredning, efter den var besluttet.

Gense eventuelt Deadline den 10. september 2017 med Krause Kjær ude af flippen i en diskussion om netop denne fredning.

De naturmæssigt vigtigste arealer på Amager Fælled er på grund af historisk vilkårlige grænsedragninger endt i byzonen frem for landzonen, men for et kvart århundrede siden hed det officielt fra både stat og kommune, at man skam alligevel ville beskytte disse ‘byzone’-naturarealer – alt imens man hemmeligt var i fuld gang med at udvikle Ørestad-ideen med ganske andre konsekvenser. Det opdagede daværende direktør for Danmarks Naturfredningsforening (DN), David Rehling, da en højtstående embedsmand i centraladministrationen røbede rævekagen i 1991.

Rehling var chokeret over manipulationen fra en kreds omkring daværende finansminister Henning Dyremose og overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (der i dag sjovt nok er direktør i selskabet bag det påtænkte byggeri, By & Havn). Rehling skriver: »Jeg var fuldstændig målløs. Det lå helt ud over mine forestillinger om, hvor svindlerisk ’de ansvarlige’ politikere og embedsmænd kunne optræde i et land som Danmark.«

Derfor fik vi Loven om Ørestaden med grønt lys til bebyggelse af dele af fælledens natur, det ellers var aftalt at beskytte.

DN skyndte sig at fremsætte en fredningssag vedrørende de ufredede naturarealer på Amager Fælled, også den gamle unikke strandeng, hvor Socialdemokratiet i dag vil placere 260.000 etagemeter beton. Overfredningsnævnet nåede endog lige akkurat af offentliggøre fredningen via Ritzau, men et kreativt lovgivningsarbejde annullerede med lynets hast det hele.

Rehling skriver: »Området var fredet i 18 timer. En danmarkshistorisk mindsterekord. For dagen efter vedtog SVK-partierne i Folketinget det genfremsatte lovforslag om Ørestaden. Forslaget indebar stadig en bebyggelse af Amager Fælleds naturarealer. Og for at det ikke skulle være løgn, indeholdt forslaget en nyindsat bestemmelse: ‘Verserende fredningssager for området bortfalder’.« (9)

Det er blandt andet resultatet af dette politiske svindelnummer, som Socialdemokraterne gentagne gange refererer højtideligt til som en historisk »aftale« om Ørestaden, de »ikke vil løbe fra«.

Summa summarum: Når området i dag ikke fortsat er fredet, skyldes det udspekulerede politiske greb, og derfor er det misvisende at henvise til en gammel aftale om byggeri på området.

4. PÅSTAND: »Altså med 100.000 flere københavnere, så er det 45.000 flere boliger, der skal bygges inden 2027« i København, hævder overborgmesteren som begrundelse for at fastholde de 2.000-2.500 boliger på Amager Fælled. (10)

FAKTA: TVIVLSOMT. Prognosen om behovet for 45.000 nye boliger er stærkt udfordret.

En mailkorrespondance, som Bryggebladet har fået aktindsigt i, viser, at By & Havn har presset på for at få byggeriet i gang så hurtigt som overhovedet muligt, for jo længere tid det tager, »jo større er risikoen for, at efterspørgslen på boliger når at aftage,« som chefen for Planlægning og Arkitektur i By & Havn, Rita Justesen, selv har påpeget bag kulisserne.(11)

En tidligere seniorrådgiver i byudvikling mener sågar, at boligbehovet er voldsomt overdrevet: »Det er en misvisende fortælling. Det er rigtigt, at Københavns befolkning vokser meget, men det er ikke rigtigt, at det medfører et tilsvarende byggebehov.« De 11.000 nye københavnere, der kom til byen i 2016, behøvede f.eks. kun 800-900 nye boliger, fordi 10.000 var nyfødte, og fortsætter udviklingen, vil der for eksempel i 2015-2027 kun være behov for 16-18.000 nye boliger, men man regner med hele 45.000 og har planlagt areal til 50.000.(12)

Det er altså ikke utænkeligt, at København sagtens kan undvære boligerne på Amager Fælled.

5. PÅSTAND: Den gamle strandeng, som Socialdemokraterne vil bebygge, kan ikke sammenlignes med »uberørt natur«, for den har været »brugt til losseplads« i årevis, hævder de københavnske socialdemokraters miljøordfører, Jakob Hougaard.(13)

FAKTA: FORKERT. Den gamle strandeng har aldrig været BRUGT som losseplads. Alligevel påstår Hougaard dette i diverse debatter, efter at han har fået fakta serveret flere gange.(14)

Overborgmesteren og By & Havn fortsætter til gengæld mere snedigt end Hougaard med at fremhæve, at strandengen har været »udlagt som losseplads« – men det er for at sende et budskab, der er irrelevant for naturen. Ordet UDLAGT er blot et røgslør over det faktum, at lossepladsen aldrig har været placeret dér. Der er engang blevet deponeret en bunke jord fra opførelsen af Psykiatrisk Hospital et enkelt sted på arealet, ingen losseplads.

Desuden: »uberørt natur« betyder ikke, at ingen har »rørt« ved naturen, men at arealet ikke har været opdyrket eller bebygget i cirka 5.000 år(15), hvis ikke ligefrem 6.000-7.000 år – og dét er ganske unikt. De militære øvelser og almindelige naturbesøg på arealet har ikke haft negativ natureffekt – det er opdyrkning og rydning til beton, der destruerer naturværdierne.

6. PÅSTAND: »Jeg er ingen naturekspert, men en strandeng kræver vel per definition en strand,« skriver Jakob Hougaard sarkastisk. (16)

FAKTA: JA, Hougaard er ingen naturekspert, men NEJ, der er en god forklaring på, at strandengen ikke ligger ved en strand.

Området er en GAMMEL strandeng, for indtil for få årtier siden har området ligget lige ud til Amagers vestkyst i tusindvis af år. Siden inddæmningen ligger den selvfølgelig ikke længere ved kysten, men det ændrer ikke ved, at der er tale om en gammel strandeng. På den vestlige del findes endnu kun nogle af de salttålende arter, som oprindelig er knyttet hertil, men strandoverdrevet på den østlige del af arealet har ikke har ændret sig nævneværdigt.

Der ER med andre ord paradoksalt nok tale om oprindelig dansk kystnatur midt i en dansk storby, påpeger lektor emeritus Peter Vestergaard, der er ekspert i strandenge.(17)

KONKLUSION
Overborgmester Frank Jensen er i færd med at destruere truede og fredede arter, og ved samme lejlighed begraver han enhver tillid til, at kommunens vedtagne programmer betyder det fjerneste i praksis. Som nævnt er det Københavns Kommunes officielle politik, at man er  »forpligtet til at bremse tilbagegangen af biodiversiteten« – men overborgmesterens 260.000 overflødige etagemeter beton gør det stik modsatte.

Københavns befolkning

Statistisk kontor oplyser :

I løbet af 1. kvartal 2017 steg Københavns folketal fra 602.481 til 606.057, en stigning på 3.576 personer mod en stigning i 1. kvartal 2016 på 2.750.

Fødte og døde

I 1. kvartal 2017 blev der født 2.454 børn og der døde 1.063 personer. Sammenlignet med 1. kvartal 2016 er antallet af fødte steget med 133, og antallet af døde er steget med 55. Nettovirkningen af fødte og døde – det såkaldte fødselsoverskud – blev på 1.391 mod 1.313 i 1. kvartal 2016. Fødselsoverskuddet er hermed lidt større end i samme periode sidste år.

Flytninger indland

I løbet af 1. kvartal 2017 flyttede 11.448 personer til København fra andre kommuner, hvilket er 857 flere end i 1. kvartal 2016. Samtidig flyttede i 1. kvartal 2017 i alt 10.866 personer fra København til andre kommuner, 304 flere end i tilsvarende kvartal i 2016.
Nettotilflytningen over for andre kommuner blev på 582 i 1. kvartal 2017 mod 19 i 1. kvartal 2016.

Flytninger udland

I 1. kvartal 2017 flyttede 5.332 personer til København fra udlandet og 3.701 personer flyttede fra København til udlandet. I forhold til 1. kvartal 2016 er tilflytninger fra udlandet faldet med 3 og fraflytninger til udlandet er faldet med 135 personer. Nettotilflytningen over for udlandet blev på 1.631 i 1. kvartal 2017 mod 1.499 i 1. kvartal 2016.
Den samlede nettotilflytning til København i 1. kvartal 2017 blev på 2.213 mod 1.518 i 1. kvartal i 2016.

Selskabet bag Amager Fælled

By & Havn bygger flere betalings p-huse i Ørestad

Og apropos, så er det By & Havn som har ansvar for udviklingen af Kalvebod Brygge, ikke alene Søren Pind. Udviklingen er et resultatet af vedtagelser i BR, herunder Amager Fælled, som var en en del af den oprindelige Ørestad og metroplanlægningen.

Fra ledelsesberetning 2016 hentet på By & Havns hjemmeside

1. Året i hovedtræk

2016 var på mange måder et godt år for By & Havn. Mange milepæle blev nået, og resultatet på 839 mio. kr. før markedsværdiregulering af gæld var det bedste i selskabets historie. Baggrunden for det gode resultat er primært udviklingen på ejendomsmarkedet, hvor efterspørgslen efter selskabets produkter stadig er høj. Samtidig har selskabets driftsindtjening også i 2016 været bedre end forventet.

Som følge af den hurtige udvikling på ejendomsmarkedet er der stort set udsolgt af lokalplanlagte byggeretter til boliger både i Nordhavn, i Sydhavnen og i Ørestad. Aktuelt går det også bedre for salget af erhvervsgrunde, og selskabet forventer i 2017 at kunne offentliggøre flere større grundsalg til erhvervsvirksomheder både i Ørestad og i Nordhavn. For at kunne imødekomme efterspørgslen afholdt selskabet i løbet af 2016 tre konkurrencer om masterplaner. Det drejer sig om Kronløbsøen, Christiansholm (Papirøen) og Ørestad Fælled Kvarter (Amager Fælled, red.), der tilsammen rummer mere end 330.000 etagemeter bolig og erhverv. Områderne ventes udviklet over de kommende 5-10 år afhængig af efterspørgslen i markedet.

Udviklingen af de mange nye byområder i By & Havns regi sker ud fra forretningsmæssige principper. Der lægges i den forbindelse også vægt på at tænke bæredygtighed ind i udviklingen. Derfor certificerer By & Havn alle nye bydele efter standarden DGNB for at kunne sikre, måle og dokumentere, at udviklingen sker bæredygtigt.

I Ørestad har der været meget høj aktivitet i løbet af 2016. Foruden By & Havns arbejde med bl.a. nye veje, cykelstiforbindelse over motorvejen og igangsætning af etablering af endnu et parkeringshus er en del boligbyggeri blevet afsluttet, og beboere er flyttet ind. Hertil kommer, at Københavns nye skøjtehal blev indviet, og Royal Arena skød i vejret og blev indviet i februar 2017.

I Århusgadekvarteret i Indre Nordhavn begynder et nyt bykvarter efterhånden at tegne sig tydeligt. En del beboere flyttede ind i 2016 og endnu flere vil følge i 2017. Beboerne og naboer fra andre områder har taget godt imod P-hus Lüders og Konditaget Lüders, der rummer 485 parkeringspladser og aktiviteter på taget.

De mange byområder, der udvikles, indebærer behov for ny infrastruktur i form af veje, forsyningsledninger, parkeringsanlæg mv. I 2016 investerede selskabet for 467 mio. kr. i infrastruktur. I 2016 blev investeringen i et parkeringsanlæg i Indre Nordhavn afsluttet, mens et nyt i Ørestad blev igangsat. Parkeringsanlæggene finansieres af brugerne gennem abonnements- eller timebetaling. I løbet af 2016 steg den samlede omsætning fra parkeringsaktiviteterne med mere end 20 pct.

Selskabet har også investeret i udvikling af sine lejemål, der både omfatter lager-, areal- og kontorlejemål. En del af lagerlejemålene skal udvikles i takt med, at havneområderne omdannes til moderne byområder. I den periode, hvor byomdannelsen står på, forventes en mindre nedgang i udlejningsaktiviteterne, men på længere sigt vurderes pakhusene at udgøre en god forretningsmæssig mulighed for selskabet. De omdannede lejemål er med til at gøre byområderne både afvekslende og attraktive for de kommende beboere.

I de kommende år ventes investeringsniveauet yderligere forøget – bl.a. for at gennemføre en flytning af containerterminalen fra Levantkaj til den yderste del af Nordhavn. Flytningen ventes gennemført i 2020 og er en forudsætning for udvikling af næste etape af Nordhavn til blandede byformål.

Trods de nåede milepæle og det gode resultat er der stadig mange år til, før selskabets egenkapital er positiv – måske helt op til 20 år fra nu. Selskabet vil derfor fortsat have stor fokus på ikke blot de forretningsområder, der retter sig mod salg til ejendomsmarkedet, men også på de forretningsområder, der løbende bidrager til en god driftsindtjening. På den måde er selskabet bedre rustet i det tilfælde, at ejendomsmarkedet igen stagnerer.

Forretningsområderne Havnedrift, Parkering og Udlejning har i de senere år øget deres nettopengestrøm

og dermed medvirket til, at selskabet nu løbende kan betale sine nettorenteudgifter fra den løbende drift. Ved selskabets stiftelse var de årlige nettorenteudgifter næsten 500 mio. kr. højere end pengestrømmen fra driften. Den forbedrede pengestrøm fra driften har været og vil fremad være væsentlig for at nå selskabets langsigtede økonomiske mål. Det er en forudsætning, at denne positive pengestrøm fra driften fastholdes, hvis selskabet skal leve op til de økonomiske forudsætninger, der lå til grund for Principaftalen mellem Staten og Københavns Kommune fra 2014, der primo 2015 førte til en ændring af selskabets stiftelsesgrundlag.