Kategoriarkiv: Bolig

Boligmarkedet og Byggeaktivitet

Salget af ejerlejligheder i Kbh K styrtdykker

Flere flytter fra København

Der er nu flere, der flytter ud af København end til hovedstaden. Det viser en opgørelse fra Dansk Byggeri. I 2018 flyttede 42.600 mennesker til København – men 44.000 valgte at skifte københavneradressen ud med noget uden for byen. Undersøgelsen handler om til- og fraflytning i de danske kommuner, og hovedstadens indbyggertal er alligevel stigende. Det skyldes blandt andet en høj fødselsrate og tilflytning fra udlandet. Antallet af fødsler i København er så højt, at det er med til at drive indbyggertallet i vejret – trods høj fraflytning. LORRY 15. juli 2019.

Salget af projektboliger er i 2019 på det laveste niveau i mange år, og generelt er ejerboligmarkedet sløjt i København.

En opgørelse på Boligsen.dk viser, at der fra marts 2017 til marts 2018 er solgt 36% færre ejerlejligheder i Indre By/Christianshavn.

Projektsalget er halveret.

Distrikt Brønshøj – Husum topper listen med minus 45%, Amager Øst (Amager Strand) – 34%, Amager Vest minus 25% og Vesterbro minus 39%.

Kun Frederiksberg med minus 4% holder skansen. Det er boliger på + 95 m2 som det især er gået udover.

Kommunen har dermed fået noget at tænke over, da der samtidig er mangel på skoler og institutionspladser i årene frem. Forklaringen skulle være, at københavnere føder flere børn end forventet, men den virker lidt søgt, da de er planlagt for mindst 7 år siden. Det tyder på, at vi igen skal udsættes for en omgang HOVSA løsninger med barakker og pavilloner, som har kendetegnet Christianshavn i rigtig mange år.

Almene lejere de mest ensomme

Læs hele artiklen i Fagbladet

Privatisering af kaj arealerne er flittig brugt på langs med kanalen og havnen på Christianshavn. Det Hvide Snit, en almen boligbebyggelse på Christianshavn, har opsat hegn i Strandgade. Den gule misundelse det samme ud til kanalen. Også Krøyers plads og Galionsvej på Holmen forsøger at privatisere. Sagerne er for tiden under behandling i Københavns Kommune, men iflg. Amagerbladet er bystyret magtesløst.

Læs artiklen på Amagerbladet.

Beboere i almene boligafdelinger deltager ikke meget i de fælles aktiviteter, og helt præcis føler 11,7 procent af beboerne i almene boligorganisationer sig ensomme næsten hele tiden eller ofte.

Det tilsvarende tal for folk i ejerbolig er 5,3 procent, mens det for beboere i privat lejebolig og beboere i andelsbolig er henholdsvis 8,9 procent og 9,0 procent.

Den sammenhængende by

Valgflæsk eller boligpolitik

Flere skattepenge skal hældes i  “Den almene boligsektor”.

Hvis København og andre store byer i Danmark udvikler sig til et sted, hvor folk med små og mellemstore indkomster har svært ved at få råd til at bo, så mister landet sin sammenhængskraft, siger S formand Mette Frederiksen.

Men hvad med de borgere som slet ikke vil bo dyrt?

Pengene til nedsatte huslejer i de store byer som København, er i tusind kroners klassen, og skal tages fra de midler man netop har tilført sektoren ved at give dem billigere renter gennem en Statsgaranteret lånoptagning.

Socialdemokratiets forslag er ledsaget af et regnestykke, hvor det fremgår, at 500 millioner om året vil give en huslejenedsættelse på cirka 9.000 kroner om året i gennemsnit til alle almene boliger opført efter år 2000. Det svarer til godt 750 kroner om måneden.

Men er det ikke misbrug af borgernes penge og valgflæsk, for hvordan sikrer men sammenhængskraften ved at gøre lejeboliger 750 kroner billigere? Det svarer til, hvad nogle stiger om året, men måske boligsikringen betaler gildet.

Det fyger med analyser uden en sammenhængende mening.

 

Fri huslejefastsættelse

I år optager KU mere end 7.000 studerende, mange fra Provinsen. Det betyder IKKE, at andre 7.000 flytter ud, men det betyder der mangler flere og flere boliger, og det får priserne til at stige. Boligportal.dk har iflg. Politiken beregnet, at huslejen i København i gennemsnit er steget med 51 procent fra 2010 til 2016. I samme periode er lejen i de almene boliger blot steget 17 procent.

»Der er mange studerende om få billige ungdomsboliger :

og en kortlægning viser, at en ungdomsbolig på 39 m2 i det almene byggeri, og dem skulle der være 3.300 af i København, kan fås for godt 2.900 kr. om måneden, mens en tilsvarende ungdomsbolig på det private marked koster mere end 5.300 kr. Dem er der 5.000 af.

Andre boligformer er de ny containerboliger, forældrekøb, kollegier, andelsboliger og privat værelsesudlejning, men der er mangel på det hele.

Singlers boligmuligheder

Singleliv

I løbet af de seneste 20 år er antallet af single-husstande i København faldet fra 194.000 til 177.000 i dag, viser tal fra Danmarks Statistik.

Langt de fleste, 13.000, er i iflg. statistikken  kvinder. Kun 4.000 mænd figurerer. En del af forklaringen er, iflg. EDC, at København er blevet en meget dyr by for enlige.

Hvilket den også er for familier, red.

Nybyggede boliger i København er iflg. EDC i dag også for store til at singler, som ikke kan betale en 3 værelses på 90 m2. Kravet til nybyggeri er på 95 m2 i snit, men skal i KP 19 nedsættes til 85 m2, red.

og lægger man finansieringen til, så kræver en toværelses lejlighed på Nørrebro med “bruserløsning” i håndvasken en indtægt på min. en halv mio. kr. og så skal man selv komme med udbetalingen på 5 %.

Det kan godt være, at  en “senior sales manager” og en akademisk hustru kan betale prisen, eller den studerende med støtte hjemmefra fra far og mor til et forældrekøb med et afdragsfrit F5-lån og en rente omkring 0 kan betale, mener EDC.

Men for at kunne sælge igen til samme pris, så skal man finde et andet og lige så vellønnet par, og i øvrigt håbe, at renten ikke stiger. Singlerne har ikke råd. Og hvad med politibetjente, sygeplejersker og lærerne? Ja, og hvad med folk i  lavtløn’s skalaen?

Jeg ved det: Historien om singlerne er blot en detalje, men djævlen ligger i detaljen. I så fald er der mange djævle på spil, når det drejer sig om boligmarkedet.

Jeg nævner i flæng:

  • Salgspriserne på parcelhuse faldt med 0,2 pct. fra august til september.
  • Salgstider på ejerlejligheder i Hovedstaden er steget.
  • Priserne i Danmarks dyreste kommune, Frederiksberg, er faldet tre måneder i træk.
  • Nedslaget på ejerlejligheder stiger i hele landet undtagen Syddanmark.
  • I Aarhus-området, hvor jeg bor, begynder der at komme flere prisafslag på ejerlejligheder. Samtidig begynder boliger, der har liebhaverkarakter, eller som er bare lidt dyrere end gennemsnittet, at hænge usolgte i markedet. Vi taler ikke kun måneder, men år.

Der tegner sig et billede af, at boligmarkedet på flere områder toppede i 2015. Jeg er som bekendt ikke pessimist, men realist med pil nedad, og derfor ser jeg flere advarselslys på det ophedede boligmarked i storbyer

Har København plads?

CPH Village – containerboliger på Refshaleøen.

Et par tusinde studerende – 2300 – har skrevet sig op til at bo i 88 containere på 20 m2 klar til indflytning den 1. november.

Listen er nu lukket, men søgningen understreger behovet, som her og nu er på omkring 10.000 studieboliger. CPH Village vil så hurtigt som muligt udbygge til 2.000 boliger af samme slags. på

På Refshaleøen må de stå i 10 år, og huslejen skulle ligge på omkring 4.000 kroner, så det kan ikke siges at være en billig løsning.

Containerbyen fuldt udbygget betyder en belastning af trafikken, ikke mindst cykelstierne på Christianshavn, med op til flere tusinde flere brugere, som skal tur / retur i det daglige.

Hotel Aladdin

E/F Aladdin i Benenden synes at være blevet et eftertragtet Hotel.

Flere lejligheder er annonceret til udlejning. Denne i Sofiegade

En anden i Burmeistersgade. Appartement in Copenhagen

Endnu en 2 værelses på nettet til 100€ pr. dag. En ny form for investering er at modernisere de  2 værelses boliger, som det nu også synes at ske i E/F Aladdin.

Efterfølgende bruges de møbleret til privat udlejning. Det konflikter vist med bopælspligten.

Vi er tilfældigt stødt på en ny bolig. http://www.apartmentincopenhagen.com/apartments/christianshavn-the-maritime-neighbourhood-510/burmeistergade-close-to-christiania-1/

men der er på nettet annonceret flere boliger. Tidshorisonten er ofte dagsudlejning, uge-, weekend- eller langtidsudlejning, og man kan for tiden også finde et værelse til den beskedne pris på 5.000 kr. om måneden.

Udlejning på Christianshavn er tilsyneladende blevet Big Business, og flere har bemærket at udskiftningen af beboere i flere boliger synes at være høj. Hvorfor også betale for et kommende, sikkert dyrt Hotel i Søkvæsthuset, hvis man kan få en moderniseret 2 værelses til mindre end det halve.

Familiehandler topper

Boligmarkedet i København

I de første 6 måneder af 2017 steg antallet af familiehandler, en metode som anvendes til at overdrage værdier i en familie, til 731 lejligheder i Hovedstaden. Mere end to en halv gange flere boliger end i samme periode for fem år siden.

I en familiehandel kan forældre sælge en bolig fordelagtigt til søn eller datter, – 15% under den offentlige vurdering, som ligger under markedsprisen -,  som ad den vej kan komme ind på boligmarkedet.

Ny boligboble uundgåelig

Priserne på ny boligprojekter i København suser i vejret

Regeringen har aflyst skrappere regler på lånemarkedet, prisen er steget med 10 % på et kvartal, og visse steder er den nu oppe på 42.000 kroner pr.m2 i København.

Kommunen vil have boligkvadratmeterne sat ned, for flere i byen er singler og det betyder færre har råd til at købe til de høje priser, og de som køber risikerer at blive stavnsbundet eller i værste fald, hvis renterne stiger, eller betingelserne for lån ændres ret meget, at gå i betalingsstandsning.

En nedadgående regulering af priserne på ejerlejligheder er på sigt iflg. ChrHavn.dk umulig at undgå.

Børnefamilier flygter fra Storbyen

Siden 2011 er 20% af børnefamilierne i byen flyttet eller flygtet længere ud. På landet er livet  roligere, der findes boliger med mere plads til billigere priser, i ofte fredfyldte omgivelser havet tæt på og frisk luft. Naboskabet skulle også være bedre. Kilde KL.

KP 15 er vrøvl

BOLIGER NOK TIL ALLE DÆMPER PRISSTIGNINGER iflg. KP 15.

Men er det gået som kommunen forventede i:

Det er socialt bæredygtigt at sikre, at der er boliger til alle, bl.a. ved at modvirke kraftige prisstigninger. Derfor skal boligudbuddet i København matche efterspørgslen. Med den for ventede befolkningstilvækst på 100.000 nye københavnere er der behov for 45.000 nye boliger, heraf 6.000 ungdomsboliger, frem mod år 2027.

Priserne stiger, så planen virker ikke!

PL ANEN ER KL AR

Med de områder, der allerede er udlagt til by­udvikling i København, er der sikret tilstræk­kelig plads til nybyggeri af boliger. Der er en rummelighed i den eksisterende by på ca. 8.000 ­-10.000 nye boliger og i de nye byviklingsområder på ca. 40.000 boliger. Det er ønskværdigt for beboerne, at de enkelte by­ områder færdiggøres inden for en overskuelig tid, så de ikke skal bo på en byggeplads i mange år. (Ørestad har foreløbig været en byggeplads i 25 år, red.) Det er også sundt for kommunens økonomi kun at skulle tilvejebringe infrastruktur i form af veje, skoler, børneinstitutioner, idræts­ faciliteter og grønne områder mv., hvor der er et befolkningsmæssigt grundlag. Der fore­tages derfor kun mindre justeringer af kom­ munens rækkefølgeplan. En del af grundlaget for kommuneplanlægningen i Københavns Kommune er analysen om kollektiv infrastruk­ tur i København fra 2013. Analysen viser, hvordan byudvikling og udbygning af infra­ struktur hænger sammen. Analysen viser end­ videre, at hvis befolkningsvæksten fortsæt­ter, og hvis der tilvejebringes nansiering til infrastruktur, så vil der blive brug for at ind­ drage ere perspektivområder til byudvikling, herunder Ydre Nordhavn, Godsbaneterrænet og Refshaleøen. Analysen skal opdateres frem mod Kommuneplan 2019. Byggeriet af de første ca. 30.800 boliger kan gå i gang, så snart bygherrerne er parate, fordi kommunen alle­ rede har vedtaget lokalplaner, som muliggør byggeriet.

Set i bakspejlet er KP 15 en gang vrøvl

Københavnere skal bo på mindre plads

København skal udbygges med flere små boliger til Singler og Studererne.

I januar 2017  er der ca. 307.700 boliger i Københavns Kommune, hvor de  138.700 boliger, eller 45%, er mindre end 70 m2,

Boliger på 50 m2 til 69 m2 er fortsat den mest udbredte boligtype, og udgør (33 %) en tredjedel af alle boliger i København.

Forvaltningen konkluderer jf. notatet i forrige indlæg, at byen i dag har rigeligt med familieboliger, og der skal fremover bygges mindre boliger, max 85 m2 istedet for 96 m2,  og flere små 1 vær. og 2 vær. boliger, som skal tilfredsstille singlekulturen.

Det skal dog først besluttes i BR, men forslaget tyder på, at nogle mål i udviklingen ikke er nået! Hvad det er kommunen har så travlt med, det ved kun kommunen.

Mål for udviklingen af København i KP 15

København vokser, og det er vores ambition, at det sker på en bæredygtig måde ­ både socialt, økonomisk og miljømæssigt. Målet er en grøn og sammenhængende by, som kan rumme en forventet befolkningsvækst på 100.000 nye københavnere frem mod år 2027.

  • 45.000 nye boliger i 2027, svarende til 3.750 boliger pr. år
  • Fordeling af den kørende tra k i København med mindst 1/3 på cykel, mindst 1/3 med kollektiv trafik og højst 1/3 med bil
  • Mindst 3/4 af væksten i trafikken skal være grøn
  • Mindst 1/2 af den kørende trafik til arbejde eller uddannelse i Københavns Kommune skal ske på cykel

Singleliv

I 2012 levede 43,2% af det samlede indbyggertal i Københavns Kommune alene