Kategoriarkiv: Bolig, Ny bolig

Byggeaktivitet

Den sammenhængende by

Valgflæsk eller boligpolitik

Flere skattepenge skal hældes i  “Den almene boligsektor”.

Hvis København og andre store byer i Danmark udvikler sig til et sted, hvor folk med små og mellemstore indkomster har svært ved at få råd til at bo, så mister landet sin sammenhængskraft, siger S formand Mette Frederiksen.

Men hvad med de borgere som slet ikke vil bo dyrt?

Pengene til nedsatte huslejer i de store byer som København, er i tusind kroners klassen, og skal tages fra de midler man netop har tilført sektoren ved at give dem billigere renter gennem en Statsgaranteret lånoptagning.

Socialdemokratiets forslag er ledsaget af et regnestykke, hvor det fremgår, at 500 millioner om året vil give en huslejenedsættelse på cirka 9.000 kroner om året i gennemsnit til alle almene boliger opført efter år 2000. Det svarer til godt 750 kroner om måneden.

Men er det ikke misbrug af borgernes penge og valgflæsk, for hvordan sikrer men sammenhængskraften ved at gøre lejeboliger 750 kroner billigere? Det svarer til, hvad nogle stiger om året, men måske boligsikringen betaler gildet.

Det fyger med analyser uden en sammenhængende mening.

 

Fri huslejefastsættelse

I år optager KU mere end 7.000 studerende, mange fra Provinsen. Det betyder IKKE, at andre 7.000 flytter ud, men det betyder der mangler flere og flere boliger, og det får priserne til at stige. Boligportal.dk har iflg. Politiken beregnet, at huslejen i København i gennemsnit er steget med 51 procent fra 2010 til 2016. I samme periode er lejen i de almene boliger blot steget 17 procent.

»Der er mange studerende om få billige ungdomsboliger :

og en kortlægning viser, at en ungdomsbolig på 39 m2 i det almene byggeri, og dem skulle der være 3.300 af i København, kan fås for godt 2.900 kr. om måneden, mens en tilsvarende ungdomsbolig på det private marked koster mere end 5.300 kr. Dem er der 5.000 af.

Andre boligformer er de ny containerboliger, forældrekøb, kollegier, andelsboliger og privat værelsesudlejning, men der er mangel på det hele.

Singlers boligmuligheder

Singleliv

I løbet af de seneste 20 år er antallet af single-husstande i København faldet fra 194.000 til 177.000 i dag, viser tal fra Danmarks Statistik.

Langt de fleste, 13.000, er i iflg. statistikken  kvinder. Kun 4.000 mænd figurerer. En del af forklaringen er, iflg. EDC, at København er blevet en meget dyr by for enlige.

Hvilket den også er for familier, red.

Nybyggede boliger i København er iflg. EDC i dag også for store til at singler, som ikke kan betale en 3 værelses på 90 m2. Kravet til nybyggeri er på 95 m2 i snit, men skal i KP 19 nedsættes til 85 m2, red.

og lægger man finansieringen til, så kræver en toværelses lejlighed på Nørrebro med “bruserløsning” i håndvasken en indtægt på min. en halv mio. kr. og så skal man selv komme med udbetalingen på 5 %.

Det kan godt være, at  en “senior sales manager” og en akademisk hustru kan betale prisen, eller den studerende med støtte hjemmefra fra far og mor til et forældrekøb med et afdragsfrit F5-lån og en rente omkring 0 kan betale, mener EDC.

Men for at kunne sælge igen til samme pris, så skal man finde et andet og lige så vellønnet par, og i øvrigt håbe, at renten ikke stiger. Singlerne har ikke råd. Og hvad med politibetjente, sygeplejersker og lærerne? Ja, og hvad med folk i  lavtløn’s skalaen?

Jeg ved det: Historien om singlerne er blot en detalje, men djævlen ligger i detaljen. I så fald er der mange djævle på spil, når det drejer sig om boligmarkedet.

Jeg nævner i flæng:

  • Salgspriserne på parcelhuse faldt med 0,2 pct. fra august til september.
  • Salgstider på ejerlejligheder i Hovedstaden er steget.
  • Priserne i Danmarks dyreste kommune, Frederiksberg, er faldet tre måneder i træk.
  • Nedslaget på ejerlejligheder stiger i hele landet undtagen Syddanmark.
  • I Aarhus-området, hvor jeg bor, begynder der at komme flere prisafslag på ejerlejligheder. Samtidig begynder boliger, der har liebhaverkarakter, eller som er bare lidt dyrere end gennemsnittet, at hænge usolgte i markedet. Vi taler ikke kun måneder, men år.

Der tegner sig et billede af, at boligmarkedet på flere områder toppede i 2015. Jeg er som bekendt ikke pessimist, men realist med pil nedad, og derfor ser jeg flere advarselslys på det ophedede boligmarked i storbyer

Har København plads?

CPH Village – containerboliger på Refshaleøen.

Et par tusinde studerende – 2300 – har skrevet sig op til at bo i 88 containere på 20 m2 klar til indflytning den 1. november.

Listen er nu lukket, men søgningen understreger behovet, som her og nu er på omkring 10.000 studieboliger. CPH Village vil så hurtigt som muligt udbygge til 2.000 boliger af samme slags. på

På Refshaleøen må de stå i 10 år, og huslejen skulle ligge på omkring 4.000 kroner, så det kan ikke siges at være en billig løsning.

Containerbyen fuldt udbygget betyder en belastning af trafikken, ikke mindst cykelstierne på Christianshavn, med op til flere tusinde flere brugere, som skal tur / retur i det daglige.

Hotel Aladdin

E/F Aladdin i Benenden synes at være blevet et eftertragtet Hotel.

Flere lejligheder er annonceret til udlejning. Denne i Sofiegade

En anden i Burmeistersgade. Appartement in Copenhagen

Endnu en 2 værelses på nettet til 100€ pr. dag. En ny form for investering er at modernisere de  2 værelses boliger, som det nu også synes at ske i E/F Aladdin.

Efterfølgende bruges de møbleret til privat udlejning. Det konflikter vist med bopælspligten.

Vi er tilfældigt stødt på en ny bolig. http://www.apartmentincopenhagen.com/apartments/christianshavn-the-maritime-neighbourhood-510/burmeistergade-close-to-christiania-1/

men der er på nettet annonceret flere boliger. Tidshorisonten er ofte dagsudlejning, uge-, weekend- eller langtidsudlejning, og man kan for tiden også finde et værelse til den beskedne pris på 5.000 kr. om måneden.

Udlejning på Christianshavn er tilsyneladende blevet Big Business, og flere har bemærket at udskiftningen af beboere i flere boliger synes at være høj. Hvorfor også betale for et kommende, sikkert dyrt Hotel i Søkvæsthuset, hvis man kan få en moderniseret 2 værelses til mindre end det halve.

Familiehandler topper

Boligmarkedet i København

I de første 6 måneder af 2017 steg antallet af familiehandler, en metode som anvendes til at overdrage værdier i en familie, til 731 lejligheder i Hovedstaden. Mere end to en halv gange flere boliger end i samme periode for fem år siden.

I en familiehandel kan forældre sælge en bolig fordelagtigt til søn eller datter, – 15% under den offentlige vurdering, som ligger under markedsprisen -,  som ad den vej kan komme ind på boligmarkedet.

Ny boligboble uundgåelig

Priserne på ny boligprojekter i København suser i vejret

Regeringen har aflyst skrappere regler på lånemarkedet, prisen er steget med 10 % på et kvartal, og visse steder er den nu oppe på 42.000 kroner pr.m2 i København.

Kommunen vil have boligkvadratmeterne sat ned, for flere i byen er singler og det betyder færre har råd til at købe til de høje priser, og de som køber risikerer at blive stavnsbundet eller i værste fald, hvis renterne stiger, eller betingelserne for lån ændres ret meget, at gå i betalingsstandsning.

En nedadgående regulering af priserne på ejerlejligheder er på sigt iflg. ChrHavn.dk umulig at undgå.

Børnefamilier flygter fra Storbyen

Siden 2011 er 20% af børnefamilierne i byen flyttet eller flygtet længere ud. På landet er livet  roligere, der findes boliger med mere plads til billigere priser, i ofte fredfyldte omgivelser havet tæt på og frisk luft. Naboskabet skulle også være bedre. Kilde KL.

KP 15 er vrøvl

BOLIGER NOK TIL ALLE DÆMPER PRISSTIGNINGER iflg. KP 15.

Men er det gået som kommunen forventede i:

Det er socialt bæredygtigt at sikre, at der er boliger til alle, bl.a. ved at modvirke kraftige prisstigninger. Derfor skal boligudbuddet i København matche efterspørgslen. Med den for ventede befolkningstilvækst på 100.000 nye københavnere er der behov for 45.000 nye boliger, heraf 6.000 ungdomsboliger, frem mod år 2027.

Priserne stiger, så planen virker ikke!

PL ANEN ER KL AR

Med de områder, der allerede er udlagt til by­udvikling i København, er der sikret tilstræk­kelig plads til nybyggeri af boliger. Der er en rummelighed i den eksisterende by på ca. 8.000 ­-10.000 nye boliger og i de nye byviklingsområder på ca. 40.000 boliger. Det er ønskværdigt for beboerne, at de enkelte by­ områder færdiggøres inden for en overskuelig tid, så de ikke skal bo på en byggeplads i mange år. (Ørestad har foreløbig været en byggeplads i 25 år, red.) Det er også sundt for kommunens økonomi kun at skulle tilvejebringe infrastruktur i form af veje, skoler, børneinstitutioner, idræts­ faciliteter og grønne områder mv., hvor der er et befolkningsmæssigt grundlag. Der fore­tages derfor kun mindre justeringer af kom­ munens rækkefølgeplan. En del af grundlaget for kommuneplanlægningen i Københavns Kommune er analysen om kollektiv infrastruk­ tur i København fra 2013. Analysen viser, hvordan byudvikling og udbygning af infra­ struktur hænger sammen. Analysen viser end­ videre, at hvis befolkningsvæksten fortsæt­ter, og hvis der tilvejebringes nansiering til infrastruktur, så vil der blive brug for at ind­ drage ere perspektivområder til byudvikling, herunder Ydre Nordhavn, Godsbaneterrænet og Refshaleøen. Analysen skal opdateres frem mod Kommuneplan 2019. Byggeriet af de første ca. 30.800 boliger kan gå i gang, så snart bygherrerne er parate, fordi kommunen alle­ rede har vedtaget lokalplaner, som muliggør byggeriet.

Set i bakspejlet er KP 15 en gang vrøvl

Københavnere skal bo på mindre plads

København skal udbygges med flere små boliger til Singler og Studererne.

I januar 2017  er der ca. 307.700 boliger i Københavns Kommune, hvor de  138.700 boliger, eller 45%, er mindre end 70 m2,

Boliger på 50 m2 til 69 m2 er fortsat den mest udbredte boligtype, og udgør (33 %) en tredjedel af alle boliger i København.

Forvaltningen konkluderer jf. notatet i forrige indlæg, at byen i dag har rigeligt med familieboliger, og der skal fremover bygges mindre boliger, max 85 m2 istedet for 96 m2,  og flere små 1 vær. og 2 vær. boliger, som skal tilfredsstille singlekulturen.

Det skal dog først besluttes i BR, men forslaget tyder på, at nogle mål i udviklingen ikke er nået! Hvad det er kommunen har så travlt med, det ved kun kommunen.

Mål for udviklingen af København i KP 15

København vokser, og det er vores ambition, at det sker på en bæredygtig måde ­ både socialt, økonomisk og miljømæssigt. Målet er en grøn og sammenhængende by, som kan rumme en forventet befolkningsvækst på 100.000 nye københavnere frem mod år 2027.

  • 45.000 nye boliger i 2027, svarende til 3.750 boliger pr. år
  • Fordeling af den kørende tra k i København med mindst 1/3 på cykel, mindst 1/3 med kollektiv trafik og højst 1/3 med bil
  • Mindst 3/4 af væksten i trafikken skal være grøn
  • Mindst 1/2 af den kørende trafik til arbejde eller uddannelse i Københavns Kommune skal ske på cykel

Singleliv

I 2012 levede 43,2% af det samlede indbyggertal i Københavns Kommune alene

Forvaltningen frikender sig selv i byudviklingen

Opsummering 2017 af boligpolitikken

Forvaltningens notat til debat i BR : Boliger 2000 – 2016

Skal København have flere små boliger?

KK skriver : København har gennem de seneste 20-30 år (1987 – 2017) gennemgået en markant udvikling, hvor det er lykkedes at transformere byen fra en nedslidt industriby til en moderne metropol baseret på viden og service. Det er ikke mindst lykkedes at gøre København til et attraktivt sted at bo og arbejde, hvilket har været med til at genoprette kommunens økonomi.

Det er en sandhed med modifikationer. København var ikke mere nedslidt i 1970 end den er i dag. Så det er vrøvl. Men bevares, byen er ikke længere en industriby med en aktiv havn, som har medført forandringer af byrum.

Tilbage i 1970’erne blev boliger i brokvarterer totalsaneret, men siden dengang er byen ikke fornyet meget. Omvendt har afvikling af told og udviklingen i havnedrift frigjort godsarealer og 43 km kaj. Kommunen har således på en række forladte lokaliteter, men meget attraktive, og centralt beliggende lokaliteter, kunne bygge nyt. Først i Frihavnen og Langelinie, derefter Overborgmester Jens Kramers Ørestads projekt på Kalvebod Fælled, som 25 år efter endnu ikke er færdigt, og fra 2000 i den resterende del af Københavns Havn.

Københavns økonomi skrantede i 1980’erne, og i 1990’erne solgte København ud af sine mange boliger til en Statsgaranteret mindstepris, som viste sig at ligge over salgsprisen. Regningen blev derfor sendt til skatteborgerne, som sikrede Københavns indtægter ved at betale for afviklingsselskabet TORs underskud.

Københavns billige boliger blev solgt for en slik, og er i dag en af årsagerne til ejerboligernes prisflugt. Kalvebod Brygge i Havnen blev også ofret på det økonomiske alter i 1990’erne, hvor et misk mask af domiciler præger kajarealet.

Ejerskabet til arealerne i Københavns Havn blev først efter en retssag afklaret i 2004, hvor udfaldet blev afgjort til Statens fordel. Jens Kramer Mikkelsen havde på det tidspunkt afløst Hummelmose som formand i Københavns Havns bestyrelse, og han måtte affinde sig med resultatet.

I 1992 fik Jens Kramer Mikkelsen grønt lys til Ørestaden, og til at oprette Ørestadsselskabet, som gennem grundsalg skulle finansiere Amagermetroen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det lykkedes imidlertid ikke, og efterfølgende var manøvren, at lægge værdierne i arealudviklingsselskabetselskabet  i 2007, som hurtigt efter i 2008 blev til By og Havn.

Amagermetroens manglende indtægter og gæld blev flyttet over i By & Havn, som også overtog ejerskabet af Københavns Havn A/S, og metroen på den måde fik tilført ny værdier. Med en vedtagelse af af City Ring projektet fik Amagermetroen samtidig tilført flere passagerer .

KK skriver : Boligpolitikken har været et centralt strategisk element i den udvikling, som har fundet sted. Den har haft fokus på at skabe rammer for flere større og attraktive boliger gennem byfornyelse (familieboliger var byens fokus jf. opgørelsen i 2005, red.) og udvikling af nye byområder.

Fonden til billige boliger opgjorde i 2005  : Der er i København knap 280.000 boliger til byens 500.000 indbyggere. Knap halvdelen af boligerne er enten 1 eller 2 værelses, og ca. 30% var 3 værelser. Kun lidt over 20% af boligerne havde 4 værelser og derover. Mange boliger var stadig uden toilet og bad.

Derfor fokus på familieboliger, som manglede i København. I 2014 var der 301.000 boliger iflg. Kommunens nøgletal (PDF på 80 sider). Heraf står 4% tomme da de er uden bopælspligt.

Produktionen af nye boliger har dog ikke kunne følge med den høje befolkningsvækst. Det har været med til at skabe grundlag for stigende boligpriser for både små, mellemstore og store boliger.

Stat og kommune var enige om at dedikere indtægterne fra grundsalg i By & Havn til metro, men Forvaltningen  vender nok engang problematikken på hovedet, for det er ikke ”befolkningstilvæksten” som har skabt byens problemer, det er beslutningerne om dyr metro, og mangel på passagerer.

Københavns kommune har ikke i sig selv brug flere indbyggere. Byen burde være spredt ud i hele Hovedstadsområdet, og letbaner havde været langt mere økonomiske, så det skyldes den kommunale planlægning, styret af metroens finansiering som har medført domiciler og million dyre boliger bygget i  guldgruben Københavns Havn.

Med Sydhavnsbenet trak Staten sig ud af konstruktionen By & Havn, og Københavns Kommune blev 95% ejer af selskabet, som har gjort sig selv til, en privatretlig kommunal aktør som har millionindtægter fra p-huse, og anden ejendomsaktivitet. En stat i staten.

Det er først og fremmest By & Havns grundsalg til højestbydende, som har presset grundpriserne op, og dermed boligpriserne i vejret. Københavns Havn har været et guldæg for spekulanter, hvor grådigheden har ingen ende ville tage, mens kommunen blindt har skrevet under.

Enkelte andre områder er transformeret eller på vej til at blive det fx Carlsberg, og i Valby på Grønttorvet, hvor priser og projekter er nogle andre. F.L. Smidt Maskinfabrik, samt en række af Nørrebros ældre industriområder er også under forandring. Om disse tiltag har gjort et nedslidt København til en moderne metropol, og et bedre sted at bo og arbejde, er forvaltningens udlægning, for ikke alle har samme opfattelse. Der har fra dag et været den opfattelse, at der flere steder er tale om en mislykket, og en uskøn byplanlægning i Havnen, og i disse dage kan man høre om problemer med I T Universitetet og Nørre Campus, som forsinkes 3 år og en fordyrelse på 1 milliard.

Christianshavnernet.dk har skrevet om boligpolitikken, og er af den opfattelse, at københavnerne er blevet snydt for rekreative byrum på bekostning af den kommunale boligpolitik.

Fremtiden er at bo på mindre plads.

 KK Nøgletal : Siden 1995 er byens indbyggertal vokset med 23%, og i 2015 havde byen 580.000 indbyggere mod 471.300 i 1995. Tallet forventes at stige på 10 års sigt til op mod 700.000, men er vist under revision.

I 2000’erne blev der indarbejdet bestemmelser om nye boligers størrelse (snit 96 m2.) i kommune- og lokalplaner, der skulle sikre etablering af større boliger, bl.a. til børnefamilier. Der var samtidig fokus på at fremme sammenlægning af mindre lejligheder til større boliger. 

Ønsket om at tilvejebringe flere større boliger er blevet indfriet og København oplever en markant befolkningsvækst, der strukturelt set er drevet af børnefamilier. Samtidig sker der også en stor vækst i andre familietyper, fx singler og unge par, som efterspørger mindre og mellemstore boliger. 

Den store efterspørgsel efter boliger i København har været medvirkende årsag til, at priserne på boliger er steget de seneste år. Det har skabt en bekymring for om der etableres tilstrækkelig mange boliger og om de boliger, som opføres, har den rigtige størrelse. Der har særligt været fokus på behovet for mindre boliger.

Singler er nok mere tilbøjelige til at tage metroen, end en familie med småbørn!

KK : I januar 2017 er der ca. 307.700 boliger i Københavns Kommune. Der er 138.700 boliger under 70 m2, hvilket svarer til 45 %. Boliger mellem 50-69 m2 er fortsat den mest udbredte boligtype, idet de udgør en tredjedel af alle boliger.

Modeller som fremmer flere mindre boliger

Beskrivelse af modeller, som kommunen kan bruge for at skabe muligheder for flere mindre boliger:

  • Aflysning af bestemmelser om boligstørrelse
  • En større del af etagearealet undtages fra beregningen af gennemsnittet
  • Øget fleksibilitet koblet med krav om minimum andel større boliger og maksimum andel mindre boliger
  • Krav til gennemsnitlig boligstørrelse nedsættes til 85 m2
  • Ændring af mindste boligstørrelse i den eksisterende by fra 65 m2 til 50 m2

Modellerne vil i flere tilfælde kunne kombineres. Modellerne anbefales af forvaltningen til Kommuneplan 2019.

Dette indlæg er skrevet for at imødegå forvaltningens historieløse og rosenrøde argumentation i deres oplæg til at ændre kurs for den fremtidige byudvikling.

Indlæg samles i rubrikken Politik

Gadens parlament

Når folket viser tænder

Vi har netop set hvordan det gik Amager Fælled. Da bulldozerne blev sat ind tog tudserne magten fra den politiske elite. Tudserne overlevede, men det gjorde politikerne ikke, og kun LA tordner, hvor Heidi i en skinger tone skriver, at politikerleden vil blive større, når de på denne måde løber fra deres aftaler.

HT Terminalen fik også en kort levetid.

Nu må vi vente og se, hvem som får regningen for dette legendariske tilbagetog, da der blev skabt endnu et hul i den slukne metrokasse.

Christiansholm

Og nu får vi se, om det hele gentager sig med Copenhagen Street Food på Christiansholm, hvor en folkelig protest mod at bygge 300 – 400 ligegyldige boliger på Christiansholm, som ingen har råd til at bo i, er under opsejling.

Københavnerene finder det absurd, at et populært og folkeligt mødested, placeret centralt i Havnen, skal bruges til noget så ligegyldigt som boliger, 25% af dem almene, et Luksus Hotel uden infrastruktur, og en svømmehal som sikkert aldrig bliver bygget. Kilde Politiken.

Folkets protester kunne redde tudse liv på Amager Fælled, men kan de også redde Københavns måske mest tåbelige beslutning i mands minde, om at placere et By & Havn fyrtårn på  den absolut bedst placerede matrikel i Havnen?

Nøgletal for København

Status for boligsituationen

I 2005 var der i København knap 280.000 boliger til byens 500.000 indbyggere. Knap halvdelen af boligerne er enten 1 eller 2 værelses, og ca. 30% var 3 værelser. Kun lidt over 20% af boligerne havde 4 værelser og derover.

I 2014 var der 301.000 boliger iflg. Kommunens nøgletal (PDF på 80 sider). Heraf står 4% tomme da de er uden bopælspligt.

’Jeg har svært ved at pege på én vellykket ny bydel i København’

I 2005 var omkring 1/3 af boligerne under 60 m2, der var fortsat 17% med installationsmangler, og ca. 1/3 af boligerne var fra før 1920.

40.000 boliger manglede stadig bad.

S-svinget i Prinsessegade

 

Prisen for en ejerbolig, som udgjorde 20% af markedet, steg på 10 år steget fra 5.000 kroner pr. m2 til ca. 23.000 kroner pr. m2. I 2017 er prisen visse steder steget til + 40.000 kr. pr.m2.

I 2006 var der i København 25.000 ledige boliger salgslisten. Kilde Christianshavnernet.

I 2017 er byens indbyggertal vokset. En politik om billige boliger er slået fejl, men der er bygget en del familieboliger på omkring de på 90 – 120 m2, men den ældre boligmasse er ikke for alvor fornyet, og de mange studerende og single kulturen øver pres på flere mindre lejemål.