Kategoriarkiv: Københavnerliv

Livets gang. En månedlig oversigt

Har København plads?

CPH Village – containerboliger på Refshaleøen.

Et par tusinde studerende – 2300 – har skrevet sig op til at bo i 88 containere på 20 m2 klar til indflytning den 1. november.

Listen er nu lukket, men søgningen understreger behovet, som her og nu er på omkring 10.000 studieboliger. CPH Village vil så hurtigt som muligt udbygge til 2.000 boliger af samme slags. på

På Refshaleøen må de stå i 10 år, og huslejen skulle ligge på omkring 4.000 kroner, så det kan ikke siges at være en billig løsning.

Containerbyen fuldt udbygget betyder en belastning af trafikken, ikke mindst cykelstierne på Christianshavn, med op til flere tusinde flere brugere, som skal tur / retur i det daglige.

Er Singleliv Taberliv

Byen skal skabe rum for flere singler, som i denne artikel opfattes som tabere.

https://www.information.dk/debat/2011/05/singler-tabere

All the single ladies, all the single ladies – all the single ladies, all the single ladies. Now put your hands up – up in the club, we just broke up, I’m doing my own little thing’.  Sammen med adskillige andre singlekvinder har jeg stået med hænderne oppe til mangen en cocktailfest og skrålet Beyoncés omkvæd på repeat i en art fælles empowerment. Insisterende – eller nok snarere chantende som i en bøn. En bøn om ikke at blive blød om hjertet, når festen slutter. Om ikke at få æderen på i chili nuts og pizza med ekstra ost, fordi jeg alligevel skal hjem og sove alene. Ofte er der én, der siger: »Du er så sej, du ikke har skrevet til ham endnu!«. For nu har man lagt ham bag sig, og nu skal man til New York alene, og det bliver simpelthen så fedt bare at kunne give den gas og starte på et nyt kapitel uden kæreste. I’m doing my own little thing. Læs hele artiklen på linket øverst

Singleliv

I 2012 levede 43,2% af det samlede indbyggertal i Københavns Kommune alene, hvilket med et folketal 539.542 indbyggere er en stigning. I region Hovedstaden boede der i alt 500.000 singler, hvilket er fald fra 2008, hvor 630.000 blev oplyst at leve alene. Kilde Lorry for de 43,2 % den 04.6.2012.

I 2000 var der knap 410.000 singler mellem 30 og 59 år. I 2007 var det tal steget til knap 475.000, og i 2008 lever cirka 630.000 uden samlever. I 2008 levede 48 % i denne aldersgruppe en single tilværelse i København.

Januar 2009. Singler forventer alt for meget af boligen

Forventninger og økonomi mødes ikke altid for singler, som er henvist til at finde en bolig i yderområderne, hvis forventninger til både plads og økonomi skal mødes, viser en ny undersøgelse lavet af Nybolig.

Mange kvadratmeter til en lav pris og med den rigtige beliggenhed. Sådan lyder ønskelisten for singler. Men det kan sjældent lade sig gøre i de store byer. Det viser en undersøgelse, som Nybolig har lavet blandt singler. Singlerne skal ud på den østlige halvdel af Sjælland for at finde en bolig på ca. 70 m2 til den forventede pris. Det er især singler i alderen fra 30 til 62, der må gå på kompromis med deres ønsker. »De helt unge skal nok finde det, de vil have, og dem over 62 kan også. Men dem mellem 30 og 62 år og især dem, der har børn, må nok gå på kompromis i forhold til det, de gerne vil bo i. Hvis de er villige til at bosætte sig i en mindre by, så kan det i nogle tilfælde lade sig gøre,« udtaler Eva Nørgaard Petersen.

Bedst i forstæderne

Singlerne søger for det meste en bolig i prisintervallet mellem 500.000 til 1,5 million kroner, og knap halvdelen – 47 procent – af dem under 30 år søger i intervallet 500.000 og 750.000 kroner, hvilket i realiteten betyder en andelsbolig. Henholdsvis 32 procent og 29 procent af singlerne over 30 år med og uden børn leder i intervallet mellem 750.000 og 1,25 million kroner, og de ældste singler over 62 år leder i intervallet 1,25 til 2 millioner kroner. København og Frederiksberg tiltrækker flest singler.

Hotel Aladdin

E/F Aladdin i Benenden synes at være blevet et eftertragtet Hotel.

Flere lejligheder er annonceret til udlejning. Denne i Sofiegade

En anden i Burmeistersgade. Appartement in Copenhagen

Endnu en 2 værelses på nettet til 100€ pr. dag. En ny form for investering er at modernisere de  2 værelses boliger, som det nu også synes at ske i E/F Aladdin.

Efterfølgende bruges de møbleret til privat udlejning. Det konflikter vist med bopælspligten.

Vi er tilfældigt stødt på en ny bolig. http://www.apartmentincopenhagen.com/apartments/christianshavn-the-maritime-neighbourhood-510/burmeistergade-close-to-christiania-1/

men der er på nettet annonceret flere boliger. Tidshorisonten er ofte dagsudlejning, uge-, weekend- eller langtidsudlejning, og man kan for tiden også finde et værelse til den beskedne pris på 5.000 kr. om måneden.

Udlejning på Christianshavn er tilsyneladende blevet Big Business, og flere har bemærket at udskiftningen af beboere i flere boliger synes at være høj. Hvorfor også betale for et kommende, sikkert dyrt Hotel i Søkvæsthuset, hvis man kan få en moderniseret 2 værelses til mindre end det halve.

Familiehandler topper

Boligmarkedet i København

I de første 6 måneder af 2017 steg antallet af familiehandler, en metode som anvendes til at overdrage værdier i en familie, til 731 lejligheder i Hovedstaden. Mere end to en halv gange flere boliger end i samme periode for fem år siden.

I en familiehandel kan forældre sælge en bolig fordelagtigt til søn eller datter, – 15% under den offentlige vurdering, som ligger under markedsprisen -,  som ad den vej kan komme ind på boligmarkedet.

Ny boligboble uundgåelig

Priserne på ny boligprojekter i København suser i vejret

Regeringen har aflyst skrappere regler på lånemarkedet, prisen er steget med 10 % på et kvartal, og visse steder er den nu oppe på 42.000 kroner pr.m2 i København.

Kommunen vil have boligkvadratmeterne sat ned, for flere i byen er singler og det betyder færre har råd til at købe til de høje priser, og de som køber risikerer at blive stavnsbundet eller i værste fald, hvis renterne stiger, eller betingelserne for lån ændres ret meget, at gå i betalingsstandsning.

En nedadgående regulering af priserne på ejerlejligheder er på sigt iflg. ChrHavn.dk umulig at undgå.

Børnefamilier flygter fra Storbyen

Siden 2011 er 20% af børnefamilierne i byen flyttet eller flygtet længere ud. På landet er livet  roligere, der findes boliger med mere plads til billigere priser, i ofte fredfyldte omgivelser havet tæt på og frisk luft. Naboskabet skulle også være bedre. Kilde KL.

Ny anklager om embedsmisbrug

Livet på Københavns Rådhus

Beskæftigelses borgmester Anna Mee Allerslev afviser, at det er embedsmisbrug, når hun anvender ansatte i forvaltningen til at udføre hendes private gøremål.

BT afslører, at en mailkorrespondance på 84 mail i forbindelse med hendes bryllup viser, at personalet på hendes vegne udover at skulle tage stilling til kagegafler, fade, skåle, vaser, servietter, bordplaner, serveringsvogne, eller stort set bryluppets afvikling ned i den mindste detalje, også blev pålagt, at skræddersy selve arrangementet og deadline for tilmelding, som voksede i antal gæster fra 200 til350 eller flere.

Borgmesteren ville slippe så billigt som muligt, hvilket med hendes handlinger er gået op for offentligheden, og selve bryllupsbudgettet blev med hjælp fra en skatteborger betalt embedsassistance reduceret med 11.995 kr.

Personalet svarede Anna Mee Allerslev tilbage undervejs , at hendes krav krævede mandetimer i forvaltningen, hvilket hun mener er inkluderet i lejen 65.000 kroner, som hun nu skulle have betalt.

Læs hele udredningen på BT

Nu er brugen af borgmesterens brug af sin chauffør også bragt på bane i sagen, som skulle have været brugt privat til brylluppet. Vi følger sagen

KP 15 er vrøvl

BOLIGER NOK TIL ALLE DÆMPER PRISSTIGNINGER iflg. KP 15.

Men er det gået som kommunen forventede i:

Det er socialt bæredygtigt at sikre, at der er boliger til alle, bl.a. ved at modvirke kraftige prisstigninger. Derfor skal boligudbuddet i København matche efterspørgslen. Med den for ventede befolkningstilvækst på 100.000 nye københavnere er der behov for 45.000 nye boliger, heraf 6.000 ungdomsboliger, frem mod år 2027.

Priserne stiger, så planen virker ikke!

PL ANEN ER KL AR

Med de områder, der allerede er udlagt til by­udvikling i København, er der sikret tilstræk­kelig plads til nybyggeri af boliger. Der er en rummelighed i den eksisterende by på ca. 8.000 ­-10.000 nye boliger og i de nye byviklingsområder på ca. 40.000 boliger. Det er ønskværdigt for beboerne, at de enkelte by­ områder færdiggøres inden for en overskuelig tid, så de ikke skal bo på en byggeplads i mange år. (Ørestad har foreløbig været en byggeplads i 25 år, red.) Det er også sundt for kommunens økonomi kun at skulle tilvejebringe infrastruktur i form af veje, skoler, børneinstitutioner, idræts­ faciliteter og grønne områder mv., hvor der er et befolkningsmæssigt grundlag. Der fore­tages derfor kun mindre justeringer af kom­ munens rækkefølgeplan. En del af grundlaget for kommuneplanlægningen i Københavns Kommune er analysen om kollektiv infrastruk­ tur i København fra 2013. Analysen viser, hvordan byudvikling og udbygning af infra­ struktur hænger sammen. Analysen viser end­ videre, at hvis befolkningsvæksten fortsæt­ter, og hvis der tilvejebringes nansiering til infrastruktur, så vil der blive brug for at ind­ drage ere perspektivområder til byudvikling, herunder Ydre Nordhavn, Godsbaneterrænet og Refshaleøen. Analysen skal opdateres frem mod Kommuneplan 2019. Byggeriet af de første ca. 30.800 boliger kan gå i gang, så snart bygherrerne er parate, fordi kommunen alle­ rede har vedtaget lokalplaner, som muliggør byggeriet.

Set i bakspejlet er KP 15 en gang vrøvl

Københavnere skal bo på mindre plads

København skal udbygges med flere små boliger til Singler og Studererne.

I januar 2017  er der ca. 307.700 boliger i Københavns Kommune, hvor de  138.700 boliger, eller 45%, er mindre end 70 m2,

Boliger på 50 m2 til 69 m2 er fortsat den mest udbredte boligtype, og udgør (33 %) en tredjedel af alle boliger i København.

Forvaltningen konkluderer jf. notatet i forrige indlæg, at byen i dag har rigeligt med familieboliger, og der skal fremover bygges mindre boliger, max 85 m2 istedet for 96 m2,  og flere små 1 vær. og 2 vær. boliger, som skal tilfredsstille singlekulturen.

Det skal dog først besluttes i BR, men forslaget tyder på, at nogle mål i udviklingen ikke er nået! Hvad det er kommunen har så travlt med, det ved kun kommunen.

Mål for udviklingen af København i KP 15

København vokser, og det er vores ambition, at det sker på en bæredygtig måde ­ både socialt, økonomisk og miljømæssigt. Målet er en grøn og sammenhængende by, som kan rumme en forventet befolkningsvækst på 100.000 nye københavnere frem mod år 2027.

  • 45.000 nye boliger i 2027, svarende til 3.750 boliger pr. år
  • Fordeling af den kørende tra k i København med mindst 1/3 på cykel, mindst 1/3 med kollektiv trafik og højst 1/3 med bil
  • Mindst 3/4 af væksten i trafikken skal være grøn
  • Mindst 1/2 af den kørende trafik til arbejde eller uddannelse i Københavns Kommune skal ske på cykel

Singleliv

I 2012 levede 43,2% af det samlede indbyggertal i Københavns Kommune alene

Forvaltningen frikender sig selv i byudviklingen

Opsummering 2017 af boligpolitikken

Forvaltningens notat til debat i BR : Boliger 2000 – 2016

Skal København have flere små boliger?

KK skriver : København har gennem de seneste 20-30 år (1987 – 2017) gennemgået en markant udvikling, hvor det er lykkedes at transformere byen fra en nedslidt industriby til en moderne metropol baseret på viden og service. Det er ikke mindst lykkedes at gøre København til et attraktivt sted at bo og arbejde, hvilket har været med til at genoprette kommunens økonomi.

Det er en sandhed med modifikationer. København var ikke mere nedslidt i 1970 end den er i dag. Så det er vrøvl. Men bevares, byen er ikke længere en industriby med en aktiv havn, som har medført forandringer af byrum.

Tilbage i 1970’erne blev boliger i brokvarterer totalsaneret, men siden dengang er byen ikke fornyet meget. Omvendt har afvikling af told og udviklingen i havnedrift frigjort godsarealer og 43 km kaj. Kommunen har således på en række forladte lokaliteter, men meget attraktive, og centralt beliggende lokaliteter, kunne bygge nyt. Først i Frihavnen og Langelinie, derefter Overborgmester Jens Kramers Ørestads projekt på Kalvebod Fælled, som 25 år efter endnu ikke er færdigt, og fra 2000 i den resterende del af Københavns Havn.

Københavns økonomi skrantede i 1980’erne, og i 1990’erne solgte København ud af sine mange boliger til en Statsgaranteret mindstepris, som viste sig at ligge over salgsprisen. Regningen blev derfor sendt til skatteborgerne, som sikrede Københavns indtægter ved at betale for afviklingsselskabet TORs underskud.

Københavns billige boliger blev solgt for en slik, og er i dag en af årsagerne til ejerboligernes prisflugt. Kalvebod Brygge i Havnen blev også ofret på det økonomiske alter i 1990’erne, hvor et misk mask af domiciler præger kajarealet.

Ejerskabet til arealerne i Københavns Havn blev først efter en retssag afklaret i 2004, hvor udfaldet blev afgjort til Statens fordel. Jens Kramer Mikkelsen havde på det tidspunkt afløst Hummelmose som formand i Københavns Havns bestyrelse, og han måtte affinde sig med resultatet.

I 1992 fik Jens Kramer Mikkelsen grønt lys til Ørestaden, og til at oprette Ørestadsselskabet, som gennem grundsalg skulle finansiere Amagermetroen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det lykkedes imidlertid ikke, og efterfølgende var manøvren, at lægge værdierne i arealudviklingsselskabetselskabet  i 2007, som hurtigt efter i 2008 blev til By og Havn.

Amagermetroens manglende indtægter og gæld blev flyttet over i By & Havn, som også overtog ejerskabet af Københavns Havn A/S, og metroen på den måde fik tilført ny værdier. Med en vedtagelse af af City Ring projektet fik Amagermetroen samtidig tilført flere passagerer .

KK skriver : Boligpolitikken har været et centralt strategisk element i den udvikling, som har fundet sted. Den har haft fokus på at skabe rammer for flere større og attraktive boliger gennem byfornyelse (familieboliger var byens fokus jf. opgørelsen i 2005, red.) og udvikling af nye byområder.

Fonden til billige boliger opgjorde i 2005  : Der er i København knap 280.000 boliger til byens 500.000 indbyggere. Knap halvdelen af boligerne er enten 1 eller 2 værelses, og ca. 30% var 3 værelser. Kun lidt over 20% af boligerne havde 4 værelser og derover. Mange boliger var stadig uden toilet og bad.

Derfor fokus på familieboliger, som manglede i København. I 2014 var der 301.000 boliger iflg. Kommunens nøgletal (PDF på 80 sider). Heraf står 4% tomme da de er uden bopælspligt.

Produktionen af nye boliger har dog ikke kunne følge med den høje befolkningsvækst. Det har været med til at skabe grundlag for stigende boligpriser for både små, mellemstore og store boliger.

Stat og kommune var enige om at dedikere indtægterne fra grundsalg i By & Havn til metro, men Forvaltningen  vender nok engang problematikken på hovedet, for det er ikke ”befolkningstilvæksten” som har skabt byens problemer, det er beslutningerne om dyr metro, og mangel på passagerer.

Københavns kommune har ikke i sig selv brug flere indbyggere. Byen burde være spredt ud i hele Hovedstadsområdet, og letbaner havde været langt mere økonomiske, så det skyldes den kommunale planlægning, styret af metroens finansiering som har medført domiciler og million dyre boliger bygget i  guldgruben Københavns Havn.

Med Sydhavnsbenet trak Staten sig ud af konstruktionen By & Havn, og Københavns Kommune blev 95% ejer af selskabet, som har gjort sig selv til, en privatretlig kommunal aktør som har millionindtægter fra p-huse, og anden ejendomsaktivitet. En stat i staten.

Det er først og fremmest By & Havns grundsalg til højestbydende, som har presset grundpriserne op, og dermed boligpriserne i vejret. Københavns Havn har været et guldæg for spekulanter, hvor grådigheden har ingen ende ville tage, mens kommunen blindt har skrevet under.

Enkelte andre områder er transformeret eller på vej til at blive det fx Carlsberg, og i Valby på Grønttorvet, hvor priser og projekter er nogle andre. F.L. Smidt Maskinfabrik, samt en række af Nørrebros ældre industriområder er også under forandring. Om disse tiltag har gjort et nedslidt København til en moderne metropol, og et bedre sted at bo og arbejde, er forvaltningens udlægning, for ikke alle har samme opfattelse. Der har fra dag et været den opfattelse, at der flere steder er tale om en mislykket, og en uskøn byplanlægning i Havnen, og i disse dage kan man høre om problemer med I T Universitetet og Nørre Campus, som forsinkes 3 år og en fordyrelse på 1 milliard.

Christianshavnernet.dk har skrevet om boligpolitikken, og er af den opfattelse, at københavnerne er blevet snydt for rekreative byrum på bekostning af den kommunale boligpolitik.

Fremtiden er at bo på mindre plads.

 KK Nøgletal : Siden 1995 er byens indbyggertal vokset med 23%, og i 2015 havde byen 580.000 indbyggere mod 471.300 i 1995. Tallet forventes at stige på 10 års sigt til op mod 700.000, men er vist under revision.

I 2000’erne blev der indarbejdet bestemmelser om nye boligers størrelse (snit 96 m2.) i kommune- og lokalplaner, der skulle sikre etablering af større boliger, bl.a. til børnefamilier. Der var samtidig fokus på at fremme sammenlægning af mindre lejligheder til større boliger. 

Ønsket om at tilvejebringe flere større boliger er blevet indfriet og København oplever en markant befolkningsvækst, der strukturelt set er drevet af børnefamilier. Samtidig sker der også en stor vækst i andre familietyper, fx singler og unge par, som efterspørger mindre og mellemstore boliger. 

Den store efterspørgsel efter boliger i København har været medvirkende årsag til, at priserne på boliger er steget de seneste år. Det har skabt en bekymring for om der etableres tilstrækkelig mange boliger og om de boliger, som opføres, har den rigtige størrelse. Der har særligt været fokus på behovet for mindre boliger.

Singler er nok mere tilbøjelige til at tage metroen, end en familie med småbørn!

KK : I januar 2017 er der ca. 307.700 boliger i Københavns Kommune. Der er 138.700 boliger under 70 m2, hvilket svarer til 45 %. Boliger mellem 50-69 m2 er fortsat den mest udbredte boligtype, idet de udgør en tredjedel af alle boliger.

Modeller som fremmer flere mindre boliger

Beskrivelse af modeller, som kommunen kan bruge for at skabe muligheder for flere mindre boliger:

  • Aflysning af bestemmelser om boligstørrelse
  • En større del af etagearealet undtages fra beregningen af gennemsnittet
  • Øget fleksibilitet koblet med krav om minimum andel større boliger og maksimum andel mindre boliger
  • Krav til gennemsnitlig boligstørrelse nedsættes til 85 m2
  • Ændring af mindste boligstørrelse i den eksisterende by fra 65 m2 til 50 m2

Modellerne vil i flere tilfælde kunne kombineres. Modellerne anbefales af forvaltningen til Kommuneplan 2019.

Dette indlæg er skrevet for at imødegå forvaltningens historieløse og rosenrøde argumentation i deres oplæg til at ændre kurs for den fremtidige byudvikling.

Indlæg samles i rubrikken Politik

Ny genbo til Søkvæsthuset

Lukas Graham har erhvervet ejendommen  i Overgaden neden Vandet og Bådsmandsstræde med kig til Søkvæsthuset.

Ejendommen på 138 m2 og en grund på 437 m3 blev sat til salg for 38 mio. kr., men er solgt for 60.000 kr. pr m2, eller 26,5 mio. kroner.

Bygningen tilhørte ejendommen Tegnestuen Vandkunsten frem til 2007, hvor de flyttede til Krudtløbsvej på Holmen.

Solgt til Lukas Graham i oktober 2017
Vandkunsten hørte frem til 2007 i den sorte bygning på adressen. Se de 437 m2 til26,5 mio på Boliga

👍Byen som diffust vækstprojekt er ganske enkelt ikke til politisk diskussion.

Københavns byplanlægning

Altinget den 1. oktober 2017

 

KV17: Københavns byplanlægning bør være til diskussion, ikke et fait accompli

Indlæg på Altinget den 1. oktober af Kasper Lægring
Arkitekt MAA, ph.d.-studerende, KADK 👍

Citat Altinget 4. oktober 2016 : Boligordfører Kaare Dybvad (S) har gjort det klart, at ”det socialdemokratiske ideal altid vil være, at vi skal bygge nyt, og der skal bygges meget, for at gøre alle byer så tilgængelige som muligt for almindelige mennesker”👎

Et synspunkt københavnere aldrig har fået lov at tage stilling til, og som redaktionen her på stedet absolut ikke er enig i.