Kategoriarkiv: Amager rundt

Amager Strand, Kastrup Havn, Scanport, Kastrup lystbådehavn, Kastrup Fortet, Den Blå Planet, Royal Arena og Ørestad Fælled.

Slutspil!

Strandengen

Overborgmester Frank Jensen er vendt 180°, og afstår fra de oprindelige byggeplaner om 3000 boliger på Amager Fælled.

I første omgang skal de flyttes ud mod Vejlands Allé, dér hvor der skulle ligge en campingplads. Vi ved endnu ikke hvad resultatet bliver, men strandengen er ude af billedet.

https://www.tv2lorry.dk/artikel/frank-jensen-freder-definitivt-strandengen

https://www.tv2lorry.dk/artikel/venstre-er-klar-til-aendre-plan-om-amager-faelled-byggeri

Amagerbrogade ensrettet

Amagerbrogade indsnævres

Christianshavnere som har indkøbsvaner på Amagerbrogade i bil må fremover en omvej for at kunne besøge butikkerne.

Amagerbrogade er spærret fra Christmas Møllers Plads og frem i en periode på omkring 6 måneder.

Arbejdet med at omdanne gaden til en slags stillegade sker i etaper, hvor kommunen arbejder sig ud af bymidten mod Sundby Plads.

Murstensallergi

Frank Jensen citeres for i dagens aviser, den 20.09.17, at have ændret holdning. Byggeplanerne skal om muligt flyttes til Vejlands Allé. Opdateres.

Amager Fælled igen igen

Som forsvar for at bulldoze naturen på Amager Fælled til fordel for beton beskylder Overborgmester Frank Jensen sine egne borgere for at lide af murstensallergi. Kilde TV 2 Lorry.

Byen må aldrig, udtaler borgmesteren, opdeles  i reservater til de rige, og ghettoer til de fattige, men hvad er det borgmesteren har sikret København? En stærk opdelt by!

En by som stavnsbinder de fleste københavnere i deres bolig, i 2 og 3 værelses spekulationsboliger, i reservaterfor de rige, også kaldt rigmandsghettoer, og den indre by til turister, som i dag er lukket af for byens borgere, for at afvikle et af årets mange events, et halv marathonløb.

Sammen med By & Havn, som han er chef for, har overbormesteren netop sikret enklaver og ghettodannelser. Nu skal der skal bygges familieboliger til LO familier på AmagerFælled, på et tidspunkt hvor familierne søger ud af byen, mens byen mangler studieboliger og endnu flere billige boliger til singler.

Men det er  ikke er byggerierne, eller boligernes størrelse, som bekymrer borgmesteren. Københavnernes problem  er luftforureningen, og derfor skal busserne udskiftes, og andre diesel drevne køretøjer ud af byen.

Det med København, som en by med et åbent ansigt for dens borgere, med pladser, byrum og parker til 500.000 indbyggere, er ikke en del af borgmesterens vision eller virkelighed.

I Ørestad bygges der i højden. Typisk 3 og 4 vær. familieboliger. Hvordan det hele ender vides ikke, men undervejs i processen har Ørestad ikke været en succes.

Der skal bygges tæt og i højden, og vi forstår ikke det åbenbart indlysende, at det er vigtigere med højhuse end tudser på en mark. Det er vigtigere at bo tæt end i et rækkehus, men det er så det vi nu skal opleve på Amager Fælled. LO familien skal have et fristed, ellers forsvinder den.

Trekanten på Christianshavn er i dag bebygget med beton, og har samtidig gjort et område langs Refshalevej stort set uanvendeligt for christianshavnere.

Denne byudvikling kan kaldes for borgmesterens beton-allergi, som sker på bekostning af grønne og rekreative områder.

Det bedste eksempel er den grove udnyttelse er havnen, som ingen københavnere for alvor har fået eller får glæde af, mens de der bor lever temmelig isoleret. 

Rune Engelbrecht om Amager Fælled

Indlæg på Altinget om AmagerFælled

Byens overborgmester sætter betonbyggeri over padder, tudser og natur.

Måske er det fordi metroen har lommesmerter, og en for borgerne ukendt regning venter efter kommunevalget!(red.)

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur, og han har i et indlæg den 4.09 argumenteret med en række påstande  om boliger på AmagerFælled, som gengives nedenfor. Han er medlem af Etisk Råd og af hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening.

Han svarer Frank Jensens afvisning af hans påstande i et nyt indlæg om beton spin bragt i Altinget den 13. september.

Der udspiller sig en naturkrig af stor principiel betydning på Amager Fælled i denne tid, hvor Socialdemokratiet og et spinkelt flertal i Borgerrepræsentationen vil begrave natur af national værdi under 260.000 etagemeter beton…..

Socialdemokratiets miljøordfører i Borgerrepræsentationen, Jakob Hougaard, afviser for eksempel på de sociale medier at »bevare nogle totalt ligegyldige svampe eller biller på et tilgroet område af fælleden.«

1. S-PÅSTAND: Overborgmesteren bebudede for nylig, at det medfører en mangel på »2 milliarder kroner« at standse byggeriet, fordi det skal finansiere penge, der allerede er brugt på metroen.(3)

FAKTA: MÅSKE. Ingen kender det eksakte beløb, men speederen trædes i bund i denne tid. På blot tre uger har overborgmesteren for eksempel skruet beløbet en halv milliard kroner i vejret. Tidligere i august sagde han således: »Vi skal have de 1,5 milliarder kroner i kassen, som er blevet brugt på at finansiere vores metrobyggeri.«(4) Og tre måneder tidligere kunne man læse i en folketingsbetænkning, at der »mangler 1 milliarder kroner i metro-regnskabet.«(5)

1, 1½ eller 2 milliarder kroner?

2. S-PÅSTAND: »Ingen har peget på, hvor de manglende penge skal komme fra,« hvorfor det indebærer andre forringelser, hvis byggeriet aflyses, hævder Frank Jensen i et lækket budskab til sine partitropper.(6)

FAKTA: FORKERT. Der behøver ikke spares en krone på skoler eller hospitaler. De Radikale har for eksempel foreslået at betale kontant for Amager Fælled ud af Københavns Kommunes overskud, der i år beløber sig til 3,6 milliarder kroner, som skal fordeles i budgetforhandlingerne. Der er tale om nye penge – og meget mere end rigeligt til at finansiere en aflysning af byggeriet.(7)

3. S-PÅSTAND: Overborgmesteren understreger, at han står vagt om fredet natur: »Der skal ikke bygges boliger på den fredede del af Amager Fælled. Udover at være hamrende ulovligt ville det gå stik imod mit klare politiske mål.« Men som han tilføjer: Den gamle strandeng, der skal bebygges, »er ikke fredet.«(8)

FAKTA: NEJ, MEN … Området HAR teknisk set været fredet. Som led i den historiske aftale om Ørestaden blev alle politiske kneb imidlertid taget i brug for at forpurre og ultimativt annullere denne fredning, efter den var besluttet.

Gense eventuelt Deadline den 10. september 2017 med Krause Kjær ude af flippen i en diskussion om netop denne fredning.

De naturmæssigt vigtigste arealer på Amager Fælled er på grund af historisk vilkårlige grænsedragninger endt i byzonen frem for landzonen, men for et kvart århundrede siden hed det officielt fra både stat og kommune, at man skam alligevel ville beskytte disse ‘byzone’-naturarealer – alt imens man hemmeligt var i fuld gang med at udvikle Ørestad-ideen med ganske andre konsekvenser. Det opdagede daværende direktør for Danmarks Naturfredningsforening (DN), David Rehling, da en højtstående embedsmand i centraladministrationen røbede rævekagen i 1991.

Rehling var chokeret over manipulationen fra en kreds omkring daværende finansminister Henning Dyremose og overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (der i dag sjovt nok er direktør i selskabet bag det påtænkte byggeri, By & Havn). Rehling skriver: »Jeg var fuldstændig målløs. Det lå helt ud over mine forestillinger om, hvor svindlerisk ’de ansvarlige’ politikere og embedsmænd kunne optræde i et land som Danmark.«

Derfor fik vi Loven om Ørestaden med grønt lys til bebyggelse af dele af fælledens natur, det ellers var aftalt at beskytte.

DN skyndte sig at fremsætte en fredningssag vedrørende de ufredede naturarealer på Amager Fælled, også den gamle unikke strandeng, hvor Socialdemokratiet i dag vil placere 260.000 etagemeter beton. Overfredningsnævnet nåede endog lige akkurat af offentliggøre fredningen via Ritzau, men et kreativt lovgivningsarbejde annullerede med lynets hast det hele.

Rehling skriver: »Området var fredet i 18 timer. En danmarkshistorisk mindsterekord. For dagen efter vedtog SVK-partierne i Folketinget det genfremsatte lovforslag om Ørestaden. Forslaget indebar stadig en bebyggelse af Amager Fælleds naturarealer. Og for at det ikke skulle være løgn, indeholdt forslaget en nyindsat bestemmelse: ‘Verserende fredningssager for området bortfalder’.« (9)

Det er blandt andet resultatet af dette politiske svindelnummer, som Socialdemokraterne gentagne gange refererer højtideligt til som en historisk »aftale« om Ørestaden, de »ikke vil løbe fra«.

Summa summarum: Når området i dag ikke fortsat er fredet, skyldes det udspekulerede politiske greb, og derfor er det misvisende at henvise til en gammel aftale om byggeri på området.

4. PÅSTAND: »Altså med 100.000 flere københavnere, så er det 45.000 flere boliger, der skal bygges inden 2027« i København, hævder overborgmesteren som begrundelse for at fastholde de 2.000-2.500 boliger på Amager Fælled. (10)

FAKTA: TVIVLSOMT. Prognosen om behovet for 45.000 nye boliger er stærkt udfordret.

En mailkorrespondance, som Bryggebladet har fået aktindsigt i, viser, at By & Havn har presset på for at få byggeriet i gang så hurtigt som overhovedet muligt, for jo længere tid det tager, »jo større er risikoen for, at efterspørgslen på boliger når at aftage,« som chefen for Planlægning og Arkitektur i By & Havn, Rita Justesen, selv har påpeget bag kulisserne.(11)

En tidligere seniorrådgiver i byudvikling mener sågar, at boligbehovet er voldsomt overdrevet: »Det er en misvisende fortælling. Det er rigtigt, at Københavns befolkning vokser meget, men det er ikke rigtigt, at det medfører et tilsvarende byggebehov.« De 11.000 nye københavnere, der kom til byen i 2016, behøvede f.eks. kun 800-900 nye boliger, fordi 10.000 var nyfødte, og fortsætter udviklingen, vil der for eksempel i 2015-2027 kun være behov for 16-18.000 nye boliger, men man regner med hele 45.000 og har planlagt areal til 50.000.(12)

Det er altså ikke utænkeligt, at København sagtens kan undvære boligerne på Amager Fælled.

5. PÅSTAND: Den gamle strandeng, som Socialdemokraterne vil bebygge, kan ikke sammenlignes med »uberørt natur«, for den har været »brugt til losseplads« i årevis, hævder de københavnske socialdemokraters miljøordfører, Jakob Hougaard.(13)

FAKTA: FORKERT. Den gamle strandeng har aldrig været BRUGT som losseplads. Alligevel påstår Hougaard dette i diverse debatter, efter at han har fået fakta serveret flere gange.(14)

Overborgmesteren og By & Havn fortsætter til gengæld mere snedigt end Hougaard med at fremhæve, at strandengen har været »udlagt som losseplads« – men det er for at sende et budskab, der er irrelevant for naturen. Ordet UDLAGT er blot et røgslør over det faktum, at lossepladsen aldrig har været placeret dér. Der er engang blevet deponeret en bunke jord fra opførelsen af Psykiatrisk Hospital et enkelt sted på arealet, ingen losseplads.

Desuden: »uberørt natur« betyder ikke, at ingen har »rørt« ved naturen, men at arealet ikke har været opdyrket eller bebygget i cirka 5.000 år(15), hvis ikke ligefrem 6.000-7.000 år – og dét er ganske unikt. De militære øvelser og almindelige naturbesøg på arealet har ikke haft negativ natureffekt – det er opdyrkning og rydning til beton, der destruerer naturværdierne.

6. PÅSTAND: »Jeg er ingen naturekspert, men en strandeng kræver vel per definition en strand,« skriver Jakob Hougaard sarkastisk. (16)

FAKTA: JA, Hougaard er ingen naturekspert, men NEJ, der er en god forklaring på, at strandengen ikke ligger ved en strand.

Området er en GAMMEL strandeng, for indtil for få årtier siden har området ligget lige ud til Amagers vestkyst i tusindvis af år. Siden inddæmningen ligger den selvfølgelig ikke længere ved kysten, men det ændrer ikke ved, at der er tale om en gammel strandeng. På den vestlige del findes endnu kun nogle af de salttålende arter, som oprindelig er knyttet hertil, men strandoverdrevet på den østlige del af arealet har ikke har ændret sig nævneværdigt.

Der ER med andre ord paradoksalt nok tale om oprindelig dansk kystnatur midt i en dansk storby, påpeger lektor emeritus Peter Vestergaard, der er ekspert i strandenge.(17)

KONKLUSION
Overborgmester Frank Jensen er i færd med at destruere truede og fredede arter, og ved samme lejlighed begraver han enhver tillid til, at kommunens vedtagne programmer betyder det fjerneste i praksis. Som nævnt er det Københavns Kommunes officielle politik, at man er  »forpligtet til at bremse tilbagegangen af biodiversiteten« – men overborgmesterens 260.000 overflødige etagemeter beton gør det stik modsatte.

Amager Fælled

Politiken skriver i dag, at der ikke er tale om 6% af fælleden som forsvinder, men 70%. Kommunen indregner Lossepladsen i tallene, men det område har ikke nogen bevaringsværdig natur.

Hele Amager Fælled alt inklusive er på 325 hektar, og trækker man vandrehjemmet, boldbaner, et område udlagt til campingplads og andet fra, kommer man ned under 275 hektar. Lokalplanen for det nye byggeri udlægger 40 hektar som projektområde. Det er cirka 15 procent af de 275 hektar.

Helgoland et koldt gys

Hvilken forskel er der på at bade i de gratis Havnebade med livreddere og Helgoland!

Privatiseringen af Helgoland er et glimrende udtryk for hvor langt der er mellem politikerne, forvaltningerne og borgerne. Grådigheden har nok engang fået overtaget. Hvor historien lander vides ikke i skrivende stund.

Foreløbig er taksten for at bade i Øresund sat ned fra 1.400 kroner til 300 kroner for en sommersæson. Det obligatoriske medlemsskab af foreningen Det Kolde Gys er sløjfet, men badning om vinteren er forbudt.

Det er efterfølgende oplyst, at Det Kolde Gys finder, at bøsser og trækkerdrenge fylder, så derfor er en begrænsning nødvendig. Borgmesteren fra DF synes imidlertid at få indført fri adgang for alle om sommeren, og Gyset's 4.700 medlemmer får lov at drive badeanstalten om vinteren.

Den føreløse Arena

Copenhagen Arena hedder Royal Arena

Men der er ikke meget royalt over betjeningen, som er mere førerløs end den føreløse metro.

Der er dog ikke meldt om trafikkaos under præmieren, udover at Metroselskabets eget skøn på 8.000 mennesker skulle vente i op til en time på en plads i metroen. I godt vejr kan det gå, men i frostvejr, regnvejr, blæsevejr som kendetegner Ørestad, kan det godt være en udfordring, for en ikke overdækket perron rummer ikke 8.000 gæster.

Der er derimod forlydender, at cykelparkeringen har været utilstrækkelig. Det flød med henstillede cykler over alt, og nu kommer der så en udmelding, at der heller ikke er taget højde for at folk har brug for en garderobe.

Nu om dage kan man ikke ikke henstille en cykel i Ørestad uden den er i risiko for at blive stjålet. Ørestad er hårdt ramt af cykeltyve, ikke mindst ladcykler er populære. Det samme gælder tilsyneladende overtøj.

Under koncerten fik folk stjålet deres overtøj i de royale garderober, som er føreløse og ubevogtede skabe eller knagerækker som i svømmehaller, hvor man i reglen møder op forberedt på forholdene.

Fakta lyder som en vittighed : Der er plads til 16.000 publikummer. De 4.900 pladser er ståpladser, og her kan man ikke lægge tøj fra sig. Royal Arena har i alt 1.341 aflåste garderobeskabe, bokse som kendes fra en banegård eller en svømmehal, og de kan kun benyttes med en royal app til en smartphone (hvis man har sådan en). Betaling sker med MobilePay. Der findes også en mere traditionel garderobe, men den er uden opsyn og på eget ansvar. Der findes kun personale til udskænkning af den royale øl.

Først til mølle får først malet

By & Havn (Københavns Kommune) skriver : Priser – beboere med P-licens. Som beboer i Ørestad er det muligt at købe et parkeringskort til brug i parkeringsanlæggene. Parkeringskortet giver ikke ret til at parkere på gæste- eller korttidsparkeringspladser. Prisen for et abonnement i Ørestad City og Syd er jf. aftalen til 954,- pr md. (pr. 1/4- 2016). Prisen er uanset, om man parkerer i p-hus eller på terræn.

Med Royal Arena er p-licensen annulleret. Først til mølle får først malet princippet er indført.

Beboerne i Ørestad har af By & Havn fået besked på, at deres P-licenser ikke gælder til de godt 300 P-pladser ved Royal Arena, når der er arrangement. Det er reserverede VIP pladser.

Og 300 pladser rækker som en skrædder i helvede når der forventes 3.000 biler og 16.000 gæster. Den i forvejen godt fyldte metro skal kunne aftage 6.000 flere i timen….. Og så er der busserne og lastbilerne og alle de andre på et sted som har været et trafikkaos under hele byggeperioden.

By & Havn oplyser, at det er planlagt sådan, at erhverv kan frit bruge p-pladserne om dagen, og beboerne har dem om natten. Ellers kan P-hus butikken ikke løbe rundt. Det er vist det eneste By & Havn projekt som giver overskud, så det siger i sig selv noget om planlægningen af en ny bydel, når man tænker på en udnyttelse som svarer til en planlagt overbelagt flyafgang.

Beboerne kan ikke forvente at kunne parkere tæt på deres bolig, og er der ikke plads må de køre igen. Sådan er det i København.

Lufthavnstrafikken

Nu melder kommunen ud, at folk skal tage metroen til koncerterne, og der  kan opstå trafikproblemer, samt, at der kan opstå kødannelser til lufthavnen. Folk opfordres til at tage hjemmefra i god tid, hvis de skal nå et fly under events, og events er kommet for at blive året rundt…..

Fremgang for metroen

METROENS PASSAGERTAL – ÅR FOR ÅR

2007 – 39,7 millioner
2008 – 46,6 millioner
2009 – 49,8 millioner
2010 – 52,5 millioner
2011 – 54,3 millioner
2012 – 54,2 millioner
2013 – 55,4 millioner
2014 – 55,9 millioner
2015 – 57,2 millioner
2016 – 60,9 millioner

Kilde TV 2 Lorry

Fremgangene de sidste par år hænger skyldes, at passagertallet til og fra Kastrup Lufthavn vokser og vokser.

Prognosen, som oprindelig blev lagt til grund for de økonomiske modeller, var på 77 mio. passagerer. Dette tal blev nedjusteret til 59 mio. for at blive nedjusteret til 44 mio.

I august 2004 blev prognosen justeret helt ned til 36 mio. passagerer, som blev den endelige prognose. I 2004 havde metroen 34 mio. passagerer men i 2012 har tallet inklusive trafik til lufthaven stabiliseret sig på omkring 54 mio. til 55 mio. passagerer.

Prognosen blev siden nedjusteret fra 78 mio. til 55 mio. passagerer, og i 2014 havde metroen, knap 56 mio. passagerer. I 2015 har metroen haft 57 mio. passagerer.

Kilde : Christianshavnernet

I 2017 er metroen så igen løbet ind i økonomiske problemer, da der er opstået tvivl om hvem der skal bygge hvad på stationerne. En ny milliard regning, samt en længere udsættelse af ibrugtagningen ligger igen og lurer.