Christianshavn

Christianshavn i dag. (under redigering)

Det gamle Christianshavn er opdelt i 4 kvadranter, hvor kanalen fra nord til syd løber horisontalt på Torvegade og opdeler bydelen i Øst og Vest for kanalen, og Torvegade skærer bydelen igennem vertikalt på midten og opdeler bydelen i nord og syd eller i fire kvadranter.

Det som klistrer de 4  kvadranter sammen, bydelens godt 10.000 indbyggere og 10.000 arbejdspladser (tal fra 2008), er det historiske miljø, men indbyggere har indbyrdes ikke meget til fælles. Det skyldes en opdelt befolkning i  mange forskellige boligformer både i størrelse og beliggenhed, og de mange forskellige ejerforhold, hvor flere boliger er uden bopælspligt.

Dertil kommer, at kun få har daglige gøremål i lokalmiljøet, hvilket betyder, at det lokale liv ofte opleves på afstand. 1970’ernes slumromantiske fællesskaber mellem studerende, som i solidaritet med arbejderen, de gamle christianshavnere, er saneret væk, og eksisterer ikke mere.

I dag er Christianshavn som bydel lagt sammen med Indre by i Distrikt 1. Efter 2000 omfatter Christianshavn også Holmen, Margretheholmen  og Refshaleøen, og bydelen har bevaret sin selvstændige status.

Omdrejningspunktet  Christianshavns Torv, med en metrostation, er siden 2004 forvandlet til en trafikterminal. Torvets ansigt er i dag en fortravlet rodebunke, hvor socialt udsatte, hjemløse, graffiti og mismod har sat sit præg. Et historisk mismod på pladsen synes at skulle fortsætte i det uendelige. De fleste dagligvarebutikker er med udviklingen forsvundet fra bydelens hovedgade, og lokalerne er overtaget af Coffée Shops og hurtige madudsalg.

Christianshavns Torv

I starten af 1600 tallet hed Torvet Kongens Gård, og i 1662 blev der bygget et Børnehus. Broen som fører Torvegade henover Christianshavns Torv og kanalen tog navn efter Børnehuset, og kaldes den dag i dag Børnehusbroen. Børnehuset blev siden flyttet.

 

I firkanten mellem Christianshavns Torv, Overgaden oven Vandet, Skt. Annæ Gade og Dronningensgade blev i 1739 – 1741 bygget et fængsel. Et oprør i fængslet i 1817 udløste en brand, hvilket betød at fængslet blev ombygget til et kvindefængsel. Kvindefængslet stod først færdigt i 1861, men i 1928 blev det revet ned igen. På firkanten opføres derefter den bygning vi kender i dag som Lagkagehuset. Samtidig blev firkanten opdelt i 2 af Mikkel Vibes gade fra Dronningensgade til kanalen. Kilde : København Før og Nu.

Med en metrostation mistede Torvet sin lokale tilknytning, og fik i stedet for en funktion som et stærkt befærdet trafikknudepunkt. De mange omvæltninger har sat sit præg, og torvets atmosfære er blevet forandret. Christianshavns Torv har i virvaret mistet sit lokale islæt. Enhjørningens Apotek har overtaget Rosendahls TV, og Bageren Lagkagehuset er blevet til en kædebager, og har overtaget Apoteket. Kuffert Sørensen er blevet til Seven Eleven, de lokale banker og Posthuset er væk. Generelt er den selvstændige erhvervsdrivende kommet under økonomisk pres, og den megen turbolens har medført, at detailhandelen mister kunder og omsætning. De stadig mere tillukkede adgangsveje har som konsekvens, at flere butikker måske helt er på vej til at miste rodfæste i lokalmiljøet, til fordel for turisme og take away.

xxx

Det som klistrer folk til bydelen er selvfølgelig også Christianshavns centrale beliggenhed med kanalen, volden og en beliggenhed tæt på vandet og havnen, den indre bys atmosfære, gallerier, kunst- og kulturtilbud og et mangfoldigt udbud i restaurationslivet. Det hele i gåafstand.

Dronningensgade er i den sydlige ende præget af de gamle byhuse

Bydelen er præget af mange Institutioner, og det samme er Holmen , som i 1998 blev tilgængelig for offentligheden. Institutioner som vægter tungere end bydelens indbyggere.

Kontorer, Kirke, Skole, Børneinstitutioner, Gymnasium og Christiania præger Prinsessegade.

 En rodløs bydel

 Bydelens vejviser 

Efter rigmandsghettoer er føjet til samtalen har mangfoldighed fået en ny betydning. Mangfoldighed bruges igen og igen i debatten om beboersammensætningen i Københavns ny byområder, specielt i havneområderne, som er by udviklet af Københavns Kommunes eget selskab By & Havn. Kommunen har selv stået for udviklingen af de forladte og tomme arealer, og  i snart 30 år helt bevidst plantet Havnefronten til med konforme glasdomiciler, og eksklusive betonboliger i millionklassen.

Den manglende mangfoldighed i de ny bydele er i dag under voldsom kritik fra dele af den selvsamme politiske elite, som har vedtaget boligpolitikken. Det har op til kommunevalget i 2017 medført en udtalelse fra overborgmester Frank Jensen, at byen ikke må opdeles i reservater for de rige og ghettoer for de fattige, men ikke desto mindre er det, som er sket, og København er i dag opdelt mere end nogensinde før, så at ville ændre på det billede er tom snak.

Luksusboliger på Holmen. Bagest Torpedohallen.

Hvordan passer megafonen på Christianshavn  :

Fællesskabet i byen, solidariteten borgerne imellem og den sociale sammenhængskraft risikerer med den ny udvikling at gå tabt. Den kreative klasser tager over.

Hvis vi derfor ikke blander boligformerne, lyder det fra flere sider, så de velhavende bor side om side med de knap så velhavende, så kører udviklingen skæv.

En parole som er blevet forstærket i takt med prisudviklingen på boligmarkedet, hvor sammensætningen  i boligmassen er gået en anden vej end den var tænkt.

Hvor der i København i 2011  manglede familieboliger, så mangler der i 2017  2 og 3 værelses lejligheder. Flere og flere børnefamilier synes at forlade byen, til billigere og mere grønne områder, og i byen har mangfoldigheden lidt et knæk. Det er blevet en by for de velhavende, og sådan er det også gået på Christianshavn, og den ny bydel Holmen.

Det Hvide Snit er en af flere almene bebyggelser på Christianshavn. Kun afdelinger bygget efter 2000 skal have direkte huslejetilskud.

 

Almene boliger siges at være løsningen på det problem, som ikke i sig selv er billige boliger, men i dag blot boliger udbudt i en skrabet udgave. Først skraber man for køkkener og hårde hvidevarer, for derefter at give tilskud. Det er lidt goddag-mand-økseskaft. Det seneste forslag fra 2017 går nemlig ud på at give almene boliger et direkte huslejetilskud på 9.000 kroner om året.

Lokaludvalget bakker om denne boligform, hvor et par stykker har privatiserer kaj arealerne, og vil have flere almene boliger på Christiansholm. Et lokaludvalg bestående af repræsentanter fra foreninger med adresse, men ikke nødvendigvis med bopæl, i bydelen, som skal dyrke deres egne interesser. Der er ofte sammenfald mellem bydelens politiske gengangere i de lokale fora, som giver adgang til repræsentation, og pladserne i lokaludvalget. Et edderkoppespind vil nogen sige.

Lokaludvalgets drift betales af kommunen, og det skal fordele en pulje af borgernes skattepenge, give priser og støttekroner til aktiviteter, som de mener repræsenterer “de rigtige ideer”. Men hvilken ide er rigtig, og hvilken er forkert, det afgøres i udvalget, og nepotisme er oplagt, men hvem ved.

Udvalget har ingen kompetencer overfor borgerne, men skal udtale sig om borgernes holdninger, hvilket de ikke kan al den stund udvalget ikke er demokratisk valgt. De repræsenterer kun sig selv. Emnet er taget op under borgerinddragelse.

Lokaludvalget er borgere udpeget i en lille intern kreds med politiske synspunkter, som ikke nødvendigvis har opbakning i lokalmiljøet. Det er en politisk helt unødvendig konstruktion til irritation for mange, og det er med årene da også kun blevet sværere og sværere at samle en uhomogen bydel under denne hat.

Halvtolv på Holmen er primært seniorboliger. I Schifters kvarter synes familier på kort gennemrejse, da boligerne er relativt små.

Men har teorien om almene boliger hold i  virkeligheden, eller eksisterer den kun af politisk nød. Folk af forskellig herkomst blander sig kun tvunget med hinanden, og italesættelsen af de almene boliger som en løsning kan kun opfattes som en politisk floskel, som skal sikre, at samfundet forbliver opsplittet, og som sådan fungerer teorien som en slags administrativ ideologi, mere end den kan betragtes som en løsning på byens bolig problemer. En boligmangel som tilligemed er et selvskabt politisk problem, for byen har ikke behov for flere borgere. Det er et problem opstået gennem planlægningen. Mangfoldighed er omtalt mere uddybende på siden den sammenhængende by.

Flere boliger skal sikre byen flere indtægter, og byen skal drives frem, ikke fordi den skal, men fordi metroen kræver det. En politik som stavnsbinder flere borgere, mere end den forbedrer deres forhold.

Og der er ikke langt fra mangfoldigheden i den ny ørkesløse beton til de multikulturelle samfund, hvor det nemt kan ende i flere parallelsamfund. Ørestad er et godt eksempel på de ny tider, hvor det hele blandes sammen i en pærevælling, hvor beboerne isolerer sig, og gaderne henstår vindblæste og forladte uden liv.

Se publikationen Byen 2025 offentliggjort den 19. marts 2014 af Erhvervsstyrelsen som PDF.

Christianshavn bruges ofte som eksempel

Bydelen Christianshavn fremhæves ofte af EL som eksempel på den mangfoldige sammenhængskrafts succes, men det er en påstand som må stå for Enhedslistens egen regning.

Det er muligt sammenhængskraften gælder internt i lokalafdelingen på Christianshavn, som har besat en stor del af de lokalpolitiske poster sammen med SF, men det gælder vist ikke for bydelen som helhed. Bydelens mange kendisser hverken ser eller hører man ikke meget til i det lokale arbejde. Gasolin var vist de sidste.

Christianshavn Syd og Christiansbro

Præsterne hørte man en del til før i tiden, men heller fra den kant er der mange indlæg i den lokale debat, som ikke rigtig fanger.

Eiffel Bar er lokal og kendt af gamle christianshavnere gennem årtier. Den eksisterer stadig midt i det Christianshavnske boheme miljø. Den brostensbelagte Wildersgade med de  maleriske byhuse, som tiltrækker mange udefra, men de billige boliger og de mange værtshuse er ved helt at forsvinde.

Fingerbøllet, også i Wildersgade, har fået storskærm, og samler også et klientel af “gamle” christianshavnere.

Wildersgade med Fingerbøllet

Café Wilder og Luna på hjørnet af Sankt Annæ Gade m.fl. er begge af nyere dato.

Turisternes indtog

I 1970’erne var bydelen ukendt land for de fleste københavnere, men den eksplosive udvikling af Kastrup Lufthavn op gennem 1980’erne har bragt Amager på lystavlen, og udvidet kendskabet til det i halvfjerdserne anonyme Christianshavn. Det samme har Amagermetroen, og Amager Strand som kom til i 1990’erne og 00’erne.

Udviklingen, de mange saneringer i 70’erne, udflytningen af B & W har sammen med Christiania ændret miljøet.

I dag er Christianshavn en broget blanding af alt muligt. Måske er det bydelens charme. Skibsværfter og tung industri er flyttet væk, og miljøet er afløst af Turisme, Ministerier, Institutioner og kontorarbejdspladser.

Butikkerne er næsten alle væk, og er blevet afløst af Kiosker, Coffee Shops, Fastfood og Take-Away.

Der bor stadig flere studerende i de små boliger, og de mange 2 vær. og enkelte 3 værelses lejligheder, som ofte bliver brugt som spekulative forældrekøb. I 2017 er det konstateret, at flere udlejes møbleret, som var de en hotellejlighed. Singlekulturen og de mange studerende støder sammen i deres boligsøgen, og priserne stiger. I E/F Aladdin skal man påregne 3 mio. kr. for 50 m2, alle butikkerne er  i dag boliger, og de fleste bruges som mellemstation, mens de mere herskabelige boliger, og boligerne ud mod kanalen er ofte regnet for herskabsboliger, som bebos af en del akademikerne, hvor flere går i arv. De sidder på flæsket og blander sig ikke. Kun et fåtal af de gamle christianshavnere, her i blandt flere akademikere på venstrefløjen blander sig i den offentlige debat.

Christianshavns Kanal

Christiania har som en femte kvadrant i bydelen lukket sig om sig selv, og er repræsentant for lavindkomsterne. De har i dag isoleret sig mere end nogensinde før, og har også nok selv. Fristaden er fortalere for fri hash, og passer på sig selv og hashmarkedets milliard forretning mere end de tilpasser sig bydelen.

Rundt om i byhusene, i de luksusseriøse boliger, og på det mondæne Christiansbro opholder sig en blandet skare af borgere, ofte i en bolig uden bopælspligt, og de fleste identificerer sig vist mere med historien end det lokale i nutiden.

Kofoeds Skole blev besat i 1975 og omdannet til beboerhus.

En bydel i forandring, København som metropol.

Det var idegrundlaget for Christianshavnernet.dk i 2004. Omkring 2000 tilfaldt Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads bydelen, B&W flyttede ud, og Nordea flyttede ind i Ørkenfortet. Skat flyttede sammen med en stor håndfuld eksklusive boliger til Christiansbro, og Christianshavn fik en metro på Torvet.

Søkvæsthuset rummer Orlogsmuseet som nu flytter

Blandt andre projekter som så dagens lys op gennem 00’erne kan nævnes Holmen, som blev gjort tilgængelig, andelsboligerne Halvtolv og Schifters kvarter, primært 79 – 90 m2 – 3 værelses boliger. Kultur, teater- og film- og arkitektskoler indtog de gamle bygninger på Holmen, og på det gamle Christianhavn blev Appleby Plads en realitet. Cirkelbroen, Krøyers Plads, Inderhavnsbroen,  og senest familieboligerne på Margretheholmen er i 10’erne føjet til listen. Danisco og flere andre domiciler har sagt farvel, andre siger snart farvel.

Benenden

Indgangen til Christiania i Prinsessegade ved Palmehaven

Christianshavn nord har fået Hal C som genbo på Arsenaløen, og en Børneby på Trekantgrunden. Palmehaven henligger fortsat uberørt, men hvor længe.  Den omstridte trafikrenovering af Prinsessegade er gennemført med et stoplys, som har betydet busslusen fra 2004 er afviklet igen.

Den ny Børneby

På bedding er en endnu udvidelse af Christianshavns skole, som er undervejs på Brians hjørne, en anlæggelse af en brugbar cykelrute fra Gammelholm til Kløvermarken lader vente på sig. Den skulle forhandles på plads med Christiania inden udgangen af 2013. En forkølet udgave har set dagens lys.

Fonden Fristaden Christiania ved Foldschack er stadig ikke meget for linjeføringen af cykelruten gennem Christiania, som vist ikke er til at komme udenom, for der er ikke nogen løsning udenom, og ruten er forsat et stridsspørgsmål.

Prinsessegade

  • Siderne  Christianshavn, Holmen og Refshaleøen udbygges med undersider som på sigt erstatter Christianshavnernet. 2004. Siderne er permanente sider med statisk information.
  • dk omtaler Cykelruten og  Københavns Havn.

Fremtiden

Flere projekter er undervejs.

  • I 2016 flyttede Orlogsmuseet, som har haft til huse i Søkvæsthuset i Overgaden, til Tøjhusmuseet på Chr. Brygge.
  • Nordea forlader Ørkenfortet.
  • DAC i Gammel Dok er på vej til Christians Brygge.
  • I  2018 er turen kommet til Nordatlantens Brygge, Dokøen, Christiansholm og Arsenaløen.
  • Eksisterende forhold

Christianshavns egenart

Med lokalrådets ord i februar 2017. Christianshavn er Københavns mindste bydel med omkring 13.000 borgere. Mange lokale beboere omtaler Christianshavn, som en by i byen. Det henviser til, at folk på Christianshavn kender hinanden og kommer hinanden ved.

Bydelens selvforståelse beror til dels på Christianshavns historie, som mange christianshavnere tillægger stor værdi og betydning. Det skyldes blandt andet, at lokalhistorien og geografien har været og er med til at afgrænse bydelen fra det øvrige København – både fysisk, arkitektonisk og mentalt.

Historien

Bydelen Christianshavn så dagens lys som en fæstning til København i 1618 under den aktive entreprenør, Kong Christian IV, og den påtænkte udvidelse af havnen blev realiseret. Fæstningsværket Volden blev påbegyndt og langsomt udbygget hen mod slutningen af 1600 tallet .

I kølvandet på denne udvikling fulgte en ny bydel omgivet af Volden med Bastioner fra Quintus til Kalvebod. Den ny bydels infrastruktur blev tegnet op efter nederlandsk forbillede, hvor gader, stræder og kanaler blev anlagt i en symmetrisk akse, med et torv som centrum, som opdelte bydelen i 4 kvadranter.

Da Christian IV tilbage i 1617 bestemte sig for Christianshavn, som en bydel foran Bremerholm i dag Gammelholm, var den tænkt som en selvstændig købstad med en port mod Amager med kirke og rådhus. Rådhus kom der aldrig, men en kirke var med på det første udkast til en byplan. Vor Frelser Kirke blev dog først en realitet omkring 1698.

Christianshavn var en i 1639 – 1674 en selvstændig købstad. Toldstedet til Amager – Amager Port – lå oprindelig ved Markmandsgade på Amager i en bygning der blev revet ned i 1913. Acciseboden var en slags portnerbolig, i dag fredet, som anvendes til et lokalhistorisk formål.

Skibsværterne og skibsbyggeri har sin egen historie, og de mange værfters tidsmæssige placering er omtalt af Jørgen Marcussen på siden Københavns Skibsbyggeri.

Slavetiden

I 1600-tallet begyndte europæerne at opkøbe slaver i Afrika, som de sejlede til Vestindien og Amerika, hvor de blev tvunget til at arbejde på de europæiske plantager.

Her blev produceret sukker, tobak, bomuld indigo, mv. Høsten blev fragtet til Europa, og handlen indbragte store summer, og skabte velstand.

Danmark deltog i slavehandelen, og under slavetiden i 1700-tallet, blomstrede handelskompagnierne op, og ny købmandsgårde og pakhuse så dagens lys.

I Strandgade fra Asiatisk Plads til Grønlandske Handels Plads, hvor Andreas Bjørn på Bjørns Plads, i dag døbt Wilders Plads, bl.a. byggede et skibsværft. Bodenhoffs Plads, en tømmerplads, og på Islands Plads, gjorde Andreas Bodenhoff i 1766 det samme. I 1800 tallet var området kendt som Hambros Plads.

Også på Toldboden blev der bygget. Det Gule Pakhus er fra 1777 – 78, Det Blå fra 1781, og Vestindisk Pakhus fra 1780. Admiral Hotel er en bygning fra 1787. Larsens Plads, Amaliehaven, blev i 1800 tallet centrum for udvandringen til USA, og i slutningen af 1800 tallet kom det vi kender som Frihavnen til.

På Jacob Holms Plads, i dag kendt som Christiansbro, havde Jacob Delfour et skibsværft. Tanken var at bygge skibe til handlen med sukker og bomuld. Det lykkedes ikke og pladsen blev solgt igen.

Andreas Bjørn lykkedes med det i 1766, men flyttede til Islands Plads, og B&W motorfabrik overtog i 1800-tallet skibsværftet.

Christians Kirken blev opført i 1754 – 1759 efter tegninger af Nicolai Eigtved. Kirken hed oprindeligt Frederiks Tyske Kirke opkaldt efter Frederik V og tjente i mange år den tysktalende menighed i København, som ønskede sig deres egen kirke i den driftige bydel.

Flådestation Holmen er bygget på en række øer, som ligger i forlængelse af det gamle Christianshavn og som oprindelig tilhørte den danske orlogsflåde. England stjal tilbage i 1807, den orlogsflåden, og Danmark gik Statsbankerot i 1814. Den ny situation betød at Christianshavn blev et af de fattigste områder i København.

Kanonbådsskurene på Holmen. Klik på billedet

Det blev langsom ændret op gennem 1800-tallet, hvor der kom ny industri til bydelen. B & W skibsværftet fra 1849 fyldte meget, og værftet byggede 1000 skibe, lokomotiver, forbrændingsanlæg, flere broer, hele tre Knippels broer fra hhv. 1869, 1908 og 1937, og virksomheden var teknisk pioner. I dag er B&W historie.

I 1900 tallet havde den danske flåde haft sit hjemsted på Holmen, på de fem kunstige øer Christiansholm, Arsenaløen, Frederiksholm, Dokøen og Nyholm i mere end 300 år.

Nyholm hører fortsat under militæret, men i 1996 forlod Søværnet det meste på nær Forsvarskommandoen på Arsenaløen. De gamle bygninger er i dag overtaget af institutioner, af filmskolen, teaterskolen, et musikkonservatorium og en arkitekt- og designskole, ligesom Operaen med A.P. Møllers hjælp er bygget på Dokøen. Kanonbådsskure, smedjer, Masteskurene og kaserner er i dag eksklusive boliger, eller virksomheder. På Nyholm er Mastekranen – der hjalp med at rejse master på sejlskibene – og en række ældre maritime anlæg bevaret.

Christiania er blevet til en Fristad. En by i bydelen som på godt og ondt har sikret området mod nybyggeri. Margretheholm har fået mere end 500 ny boliger, og nu står Christiansholm/Papirøen for tur. B&W Skibsværftet på Refshaleøen er lukket i 1996 og henstår som udviklingsområde.

Mange af renæssancehusene fra 1600-tallet, pakhusene fra den florissante periode, kirkerne, krudthuse og haller står i nutiden intakte, da Christianshavn ikke har været udsat for hverken store brande eller bombardementer. Bygningerne er blevet saneret og flere er kendt som museum, fx Orlogsmuseet som nu flytter til Tøjhus, flere udstillingssteder, ministerier, og dyre boliger præger bydelen, og Christianshavns maleriske miljø, kanalen og bydelens Fæstningsværk hører til noget af det bedst bevarede af sin art i Danmark.

Se også Københavns Havn og Den sammenhængende by.

Christianshavn i dag.

Christianshavn er opdelt i 4 kvadranter, af Torvegade fra Amager til Knippelsbro med Kanalen på tværs, og det som klistrer de 4 bydele sammen,  bydelens 10.000 indbyggere og 10.000 arbejdspladser (tal fra 2008), er det historiske miljø, for borgerene indbyrdes har ikke de store til fællesskaber.

Det kan skyldes de mange forskellige boligformer i både størrelse og beliggenhed, hvor flere boliger er uden bopælspligt, samt de forskellige ejerforhold, som betyder, at i dag har kun de færreste gerninger i lokalmiljøet. Bydelens indbyggere har i det daglige hverken et bolig- eller arbejdsfællesskab, og det lokale liv opleves af de fleste på afstand. 1970’ernes slumromantiske fællesskaber i de små boliger blandt studerende og “de gamle christianshavnere” er saneret væk, og eksisterer ikke mere.

Omdrejningspunktet  Christianshavns Torv med en metro station har forvandlet pladsen fra et lokalt handels- og samlingssted  til en trafikterminal. Torvets ansigt er blevet en rodebunke præget af socialt udsatte og mismod. De fleste af bydelens dagligvarebutikker er med udviklingen i dag forsvundet, og lokalerne er indtaget af hurtige mad udsalg.

Christianshavns Torv

I starten af 1600 tallet hed Torvet Kongens Gård. I 1662 blev der bygget et Børnehus. Broen som fører Torvegade over Christianshavns Torv tog navn efter Børnehuset, og kaldes den dag i dag Børnehusbroen. Børnehuset blev siden flyttet.
 

I firkanten mellem Christianshavns Torv, Overgaden oven Vandet, Skt. Annæ Gade og Dronningensgade blev i 1739 - 1741 bygget et fængsel. Et oprør i fængslet i 1817 udløste i en brand hvilket betød at fængslet blev ombygget til et kvindefængsel. Kvindefængslet stod først færdigt i 1861, og bliver i 1928 nedrevet igen. På firkanten opføres nu Lagkagehuset, den bygning som vi kender i dag. Samtidig bliver firkanten opdelt i 2 dele af Mikkel Vibesgade. Kilde : København Før og Nu.

Med en metro station er Torvet i 2005 blevet til et stærkt befærdet trafikknudepunkt. De mange omvæltninger har sat sit præg, og torvets atmosfære er forandret. Torvet er i virvaret ved at miste sin lokale islæt. Enhjørningens Apotek har overtaget Rosendahls TV, Kuffert Sørensen er væk. Den lokale bank er væk. Bageren har udvidet på Posthuset og Apotekets gamle hjørne, og Lagkagehuset er blevet en kædebutik. Generelt er den selvstændige erhvervsdrivende kommet under økonomisk pres, den megen trafik og turbolens har medført, at detailhandelen blandt de lokale mister omsætning. De stadig mere tillukkede adgangsveje gør, at flere butikker måske helt er på vej til at miste rodfæste i lokalmiljøet, til fordel for turismen og take away.

Det som klistrer folk til bydelen er selvfølgelig også Christianshavns centrale beliggenhed med kanalen, volden og en beliggenhed tæt på vandet og havnen, den indre bys atmosfære, gallerier, kunst- og kulturtilbud og et mangfoldigt udbud i restaurationslivet. Det hele i gåafstand.

Dronningensgade er i den sydlige ende præget af de gamle byhuse

Bydelen er præget af mange Institutioner, og det samme er Holmen , som i 1998 blev tilgængelig for offentligheden. Institutioner som vægter tungere end bydelens indbyggere.

Kontorer, Kirke, Skole, Børneinstitutioner, Gymnasium og Christiania præger Prinsessegade.

En rodløs bydel

Bydelens vejviser 

Efter rigmandsghettoer er føjet til samtalen har mangfoldighed fået en ny betydning. Mangfoldighed bruges igen og igen i debatten om beboersammensætningen i Københavns ny byområder, specielt i havneområderne, som er byudviklet af Københavns Kommunes eget selskab By & Havn. Kommunen har selv stået for udviklingen af de forladte og tomme arealer, og  i snart 30 år helt bevidst plantet Havnefronten til med konforme glasdomiciler, og eksklusive betonboliger i millionklassen. 

Den manglende mangfoldighed i de ny bydele er i dag under voldsom kritik fra dele af den selvsamme politiske elite, som har vedtaget boligpolitkken. Det har op til kommunevalget i 2017 medført en udtalelse fra overborgmester Frank Jensen, at byen ikke må opdeles i reservater for de rige og ghettoer for de fattige, men ikke desto mindre er det, som er sket, og København er i dag opdelt mere end nogensinde før, så at ville ændre på det billede er tom snak.

Luksusboliger på Holmen. Bagest Torpedohallen.

Hvordan passer megafonen på Christianshavn  :

Fællesskabet i byen, solidariteten borgerne imellem og den sociale sammenhængskraft risikerer med den ny udvikling at gå tabt. Den kreative klasser tager over.

Hvis vi derfor ikke blander boligformerne, lyder det fra flere sider, så de velhavende bor side om side med de knap så velhavende, så kører udviklingen skæv.

En parole som er blevet forstærket i takt med prisudviklingen på boligmarkedet, hvor sammensætningen  i boligmassen er gået en anden vej end den var tænkt.

Hvor der i København i 2011  manglede familieboliger, så mangler der i 2017  2 og 3 værelses lejligheder. Flere og flere børnefamilier synes at forlade byen, til billigere og mere grønne områder, og i byen har mangfoldigheden lidt et knæk. Det er blevet en by for de velhavende, og sådan er det også gået på Christianshavn, og den ny bydel Holmen.

Det Hvide Snit er en af flere almene bebyggelser på Christianshavn. Kun afdelinger bygget efter 2000 skal have direkte huslejetilskud.

Almene boliger siges at være løsningen på det problem, som ikke i sig selv er billige boliger, men i dag blot boliger udbudt i en skrabet udgave. Først skraber man for køkkener og hårde hvidevarer, for derefter at give tilskud. Det er lidt goddag-mand-økseskaft. Det seneste forslag fra 2017 går nemlig ud på at give almene boliger et direkte huslejetilskud på 9.000 kroner om året.

Lokaludvalget bakker om denne boligform, hvor et par stykker har privatiserer kaj arealerne, og vil have flere almene boliger på Christiansholm. Et lokaludvalg bestående af repræsentanter fra foreninger med adresse, men ikke nødvendigvis med bopæl, i bydelen, som skal dyrke deres egne interesser. Der er ofte sammenfald mellem bydelens politiske gengangere i de lokale fora, som giver adgang til repræsentation, og pladserne i lokaludvalget. Et edderkoppespind vil nogen sige.

Lokaludvalgets drift betales af kommunen, og det skal fordele en pulje af borgernes skattepenge, give priser og støttekroner til aktiviteter, som de mener repræsenterer “de rigtige ideer”. Men hvilken ide er rigtig, og hvilken er forkert, det afgøres i udvalget, og nepotisme er oplagt, men hvem ved.

Udvalget har ingen kompetencer overfor borgerne, men skal udtale sig om borgernes holdninger, hvilket de ikke kan al den stund udvalget ikke er demokratisk valgt. De repræsenterer kun sig selv. Emnet er taget op under borgerinddragelse.

Lokaludvalget er borgere udpeget i en lille intern kreds med politiske synspunkter, som ikke nødvendigvis har opbakning i lokalmiljøet. Det er en politisk helt unødvendig konstruktion til irritation for mange, og det er med årene da også kun blevet sværere og sværere at samle en uhomogen bydel under denne hat.

Halvtolv på Holmen er primært seniorboliger. I Schifters kvarter synes familier på kort gennemrejse, da boligerne er relativt små.

Men har teorien om almene boliger hold i  virkeligeheden, eller eksisterer den kun af politisk nød. Folk af forskellig herkomst blander sig kun tvunget med hinanden, og italesættelsen af de almene boliger som en løsning kan kun opfattes som en politisk floskel, som skal sikre, at samfundet forbliver opsplittet, og som sådan fungerer teorien som en slags administrativ ideologi, mere end den kan betragtes som en løsning på byens bolig problemer. En boligmangel som tilligemed er et selvskabt politisk problem, for byen har ikke behov for flere borgere. Det er et problem opstået gennem planlægningen. Mangfoldighed er omtalt mere uddybende på siden den sammenhængede by.

Flere boliger skal sikre byen flere indtægter, og byen skal drives frem, ikke fordi den skal, men fordi metroen kræver det. En politik som stavnsbinder flere borgere, mere end den forbedrer deres forhold.

Og der er ikke langt fra mangfoldigheden i den ny ørkesløse beton til de multikulturelle samfund, hvor det nemt kan ende i flere parallelsamfund. Ørestad er et godt eksempel på de ny tider, hvor det hele blandes sammen i en pærevælling, hvor beboerne isolerer sig, og gaderne henstår vindblæste og forladte uden liv.

Se publikationen Byen 2025 offentliggjort den 19. marts 2014 af Erhvervsstyrelsen som PDF.

Christianshavn bruges ofte som eksempel

Bydelen Christianshavn fremhæves ofte af EL som eksempel på den mangfoldige sammenhængskrafts succes, men det er en påstand som må stå for Enhedslistens egen regning.

Det er muligt sammenhængskraften gælder internt i lokalafdelingen på Christianshavn, som har besat en stor del af de lokalpolitiske poster sammen med SF, men det gælder vist ikke for bydelen som helhed. Bydelens mange kendisser hverken ser eller hører man ikke meget til i det lokale arbejde. Gasolin var vist de sidste.

Christianshavn Syd og Christiansbro

Præsterne hørte man en del til før i tiden, men heller fra den kant er der mange indlæg i den lokale debat, som ikke rigtig fanger.

Eiffel Bar er lokal og kendt af gamle christianshavnere gennem årtier. Den eksisterer stadig midt i det Christianshavnske boheme miljø. Den brostensbelagte Wildersgade med de  maleriske byhuse, som tiltrækker mange udefra, men de billige boliger og de mange værtshuse er ved helt at forsvinde.

Fingerbøllet, også i Wildersgade, har fået storskærm, og samler også et klientel af “gamle” christianshavnere. 

Wildersgade med Fingerbøllet

Café Wilder og Luna på hjørnet af Sankt Annæ Gade m.fl. er begge af nyere dato.

Turisternes indtog

I 1970’erne var bydelen ukendt land for de fleste københavnere, men den eksplosive udvikling af Kastrup Lufthavn op gennem 1980’erne har bragt Amager på lystavlen, og udvidet kendskabet til det i halvfjerdserne anonyme Christianshavn. Det samme har Amagermetroen, og Amager Strand som kom til i 1990’erne og 00’erne.

Udviklingen, de mange saneringer i 70’erne, udflytningen af B & W har sammen med Christiania ændret miljøet.

I dag er Christianshavn en broget blanding af alt muligt. Måske er det bydelens charme. Skibsværfter og tung industri er flyttet væk, og miljøet er afløst af Turisme, Ministerier, Institutioner og kontorarbejdspladser.

Butikkerne er næsten alle væk, og er blevet afløst af Kiosker, Coffee Shops, Fastfood og Take-Away.

Der bor stadig flere studerende i de små boliger, og de mange 2 vær. og enkelte 3 værelses lejligheder, som ofte bliver brugt som spekulative forældrekøb. I 2017 er det konstateret, at flere udlejes møbleret, som var de en hotellejlighed. Singlekulturen og de mange studerende støder sammen i deres boligsøgen, og priserne stiger. I E/F Aladdin skal man påregne 3 mio. kr. for 50 m2, alle butikkerne er  i dag boliger, og de fleste bruges som mellemstation, mens de mere herskabelige boliger, og boligerne ud mod kanalen er ofte regnet for herskabsboliger, som bebos af en del akademikerne, hvor flere går i arv. De sidder på flæsket og blander sig ikke. Kun et fåtal af de gamle christianshavnere, her i blandt flere akademikere på venstrefløjen blander sig i den offentlige debat.

Christianshavns Kanal

Christiania har som en femte kvadrant i bydelen lukket sig om sig selv, og er repræsentant for lavindkomsterne. De har i dag isoleret sig mere end nogensinde før, og har også nok selv. Fristaden er fortalere for fri hash, og passer på sig selv og hashmarkedets milliard forretning mere end de tilpasser sig bydelen.

Rundt om i by-husene, i de luksusseriøse boliger, og på det mondæne Christiansbro opholder sig en blandet skare af borgere, ofte i en bolig uden bopælspligt, og de fleste identificerer sig vist mere med historien end det lokale i nutiden. 

Kofoeds Skole blev besat i 1975 og omdannet til beboerhus.
En bydel i forandring, København som metropol.

Det var idegrundlaget for Christianshavnernet.dk i 2004. Omkring 2000 tilfaldt Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads bydelen, B&W flyttede ud, og Nordea flyttede ind i Ørkenfortet. Skat flyttede sammen med en stor håndfuld eksklusive boliger til Christiansbro, og Christianshavn fik en metro på Torvet.

Søkvæsthuset rummer Orlogsmuseet som nu flytter

Blandt andre projekter som så dagens lys op gennem 00’erne kan nævnes Holmen, som blev gjort tilgængelig, andelsboligerne Halvtolv og Schifters kvarter, primært 79 – 90 m2 – 3 værelses boliger. Kultur, teater- og film- og arkitektskoler indtog de gamle bygninger på Holmen, og på det gamle Christianhavn blev Appleby Plads en realitet. Cirkelbroen, Krøyers Plads, Inderhavnsbroen,  og senest familieboligerne på Margretheholmen er i 10’erne føjet til listen. Danisco og flere andre domiciler har sagt farvel, andre siger snart farvel.

Benenden

Indgangen til Christiania i Prinsessegade ved Palmehaven

Christianshavn nord har fået Hal C som genbo på Arsenaløen, og en Børneby på Trekantgrunden. Palmehaven henligger fortsat uberørt, men hvor længe.  Den omstridte trafikrenovering af Prinsessegade er gennemført med et stoplys, som har betydet busslusen fra 2004 er afviklet igen.

Den ny Børneby

På bedding er en endnu udvidelse af Christianshavns skole, som er undervejs på Brians hjørne, en anlæggelse af en brugbar cykelrute fra Gammelholm til Kløvermarken lader vente på sig. Den skulle forhandles på plads med Christiania inden udgangen af 2013. En forkølet udgave udgave har set dagens lys.

Fonden Fristaden Christiania ved Foldschack er stadig ikke meget for linjeføringen af cykelruten gennem Christiania, som vist ikke er til at komme udenom, for der er ikke nogen løsning udenom, og ruten er forsat et stridsspørgsmål.

Prinsessegade
  1. Siderne  Christianshavn, Holmen og Refshaleøen udbygges med undersider som på sigt erstatter Christianshavnernet. 2004. Siderne er permanente sider med statisk information.
  2. ChrHavn.dk omtaler Cykelruten og  Københavns Havn.

Fremtiden

Flere projekter er undervejs.

  1. I 2016 flyttede Orlogsmuseet, som har haft til huse i Søkvæsthuset i Overgaden, til Tøjhusmuseet på Chr. Brygge.
  2. Nordea forlader Ørkenfortet.
  3. DAC i Gammel Dok er på vej til Christians Brygge.
  4. I  2018 er turen kommet til Nordatlantens Brygge, Dokøen, Christiansholm og Arsenaløen.
  5. Eksisterende forhold

Christianshavns egenart

Med lokalrådets ord i februar 2017. Christianshavn er Københavns mindste bydel med omkring 13.000 borgere. Mange lokale beboere omtaler Christianshavn, som en by i byen. Det henviser til, at folk på Christianshavn kender hinanden og kommer hinanden ved.

Bydelens selvforståelse beror til dels på Christianshavns historie, som mange christianshavnere tillægger stor værdi og betydning. Det skyldes blandt andet, at lokalhistorien og geografien har været og er med til at afgrænse bydelen fra det øvrige København – både fysisk, arkitektonisk og mentalt.

Historien

Bydelen Christianshavn så dagens lys som en fæstning til København i 1618 under den aktive entreprenør, Kong Christian IV, og den påtænkte udvidelse af havnen blev realiseret. Fæstningsværket Volden blev påbegyndt og langsomt udbygget hen mod slutningen af 1600 tallet .

I kølvandet på denne udvikling fulgte en ny bydel omgivet af Volden med Bastioner fra Quintus til Kalvebod. Den ny bydels infrastruktur blev tegnet op efter nederlandsk forbillede, hvor gader, stræder og kanaler blev anlagt i en symmetrisk akse, med et torv som centrum, som opdelte bydelen i 4 kvadranter.

Da Christian IV tilbage i 1617 bestemte sig for Christianshavn, som en bydel foran Bremerholm i dag Gammelholm, var den tænkt som en selvstændig købstad med en port mod Amager med kirke og rådhus. Rådhus kom der aldrig, men en kirke var med på det første udkast til en byplan. Vor Frelser Kirke blev dog først en realitet omkring 1698.

Christianshavn var en i 1639 – 1674 en selvstændig købstad. Toldstedet til Amager – Amager Port – lå oprindelig ved Markmandsgade på Amager i en bygning der blev revet ned i 1913. Acciseboden var en slags portnerbolig, i dag fredet, som anvendes til et lokalhistorisk formål.

Skibsværterne og skibsbyggeri har sin egen historie, og de mange værfters tidsmæssige placering er omtalt af Jørgen Marcussen på siden Københavns Skibsbyggeri.

Slavetiden

I 1600-tallet begyndte europæerne at opkøbe slaver i Afrika, som de sejlede til Vestindien og Amerika, hvor de blev tvunget til at arbejde på de europæiske plantager.

Her blev produceret sukker, tobak, bomuld indigo, mv. Høsten blev fragtet til Europa, og handlen indbragte store summer, og skabte velstand.


Danmark deltog i slavehandelen, og under slavetiden i 1700-tallet, blomstrede handelskompagnierne op, og ny købmandsgårde og pakhuse så dagens lys.

I Strandgade fra Asiatisk Plads til Grønlandske Handels Plads, hvor Andreas Bjørn på Bjørns Plads, i dag døbt Wilders Plads, bl.a. byggede et skibsværft. Bodenhoffs Plads, en tømmerplads, og på Islands Plads, gjorde Andreas Bodenhoff i 1766 det samme. I 1800 tallet var området kendt som Hambros Plads.

Også på Toldboden blev der bygget. Det Gule Pakhus er fra 1777 – 78, Det Blå fra 1781, og Vestindisk Pakhus fra 1780. Admiral Hotel er en bygning fra 1787. Larsens Plads, Amaliehaven, blev i 1800 tallet centrum for udvandringen til USA, og i slutningen af 1800 tallet kom det vi kender som Frihavnen til.

På Jacob Holms Plads, i dag kendt som Christiansbro, havde Jacob Delfour et skibsværft. Tanken var at bygge skibe til handlen med sukker og bomuld. Det lykkedes ikke og pladsen blev solgt igen.

Andreas Bjørn lykkedes med det i 1766, men flyttede til Islands Plads, og B&W motorfabrik overtog i 1800-tallet skibsværftet.

Christians Kirken blev opført i 1754 – 1759 efter tegninger af Nicolai Eigtved. Kirken hed oprindeligt Frederiks Tyske Kirke opkaldt efter Frederik V og tjente i mange år den tysktalende menighed i København, som ønskede sig deres egen kirke i den driftige bydel.

Flådestation Holmen er bygget på en række øer, som ligger i forlængelse af det gamle Christianshavn og som oprindelig tilhørte den danske orlogsflåde. England stjal tilbage i 1807, den orlogsflåden, og Danmark gik Statsbankerot i 1814. Den ny situation betød at Christianshavn blev et af de fattigste områder i København.

Kanonbådsskurene på Holmen. Klik på billedet

 

Det blev langsom ændret op gennem 1800-tallet, hvor der kom ny industri til bydelen. B & W skibsværftet er fra 1849 fyldte meget, og værftet byggede 1000 skibe, lokomotiver, forbrændingsanlæg, flere broer, hele tre Knippelsbroer fra hhv. 1869, 1908 og 1937, og virksomheden var teknisk pioner. I dag er B&W historie.

I 1900 tallet havde den danske flåde haft sit hjemsted på Holmen, på de fem kunstige øer Christiansholm, Arsenaløen, Frederiksholm, Dokøen og Nyholm i mere end 300 år.

Nyholm hører fortsat under militæret, men i 1996 forlod Søværnet det meste på nær Forsvarskommandoen på Arsenaløen. De gamle bygninger er i dag overtaget af institutioner, af filmskolen, teaterskolen, et musikkonservatorium og en arkitekt- og designskole, ligesom Operaen med A.P. Møllers hjælp er bygget på Dokøen. Kanonbådsskure, smedjer, Masteskurene og kaserner er i dag eksklusive boliger, eller virksomheder. På Nyholm er Mastekranen – der hjalp med at rejse master på sejlskibene – og en række ældre maritime anlæg bevaret.

Christiania er blevet til en Fristad. En by i bydelen som på godt og ondt har sikret området mod nybyggeri. Margretheholm har fået mere end 500 ny boliger, og nu står Christiansholm/Papirøen for tur. B&W Skibsværftet på Refshaleøen er lukket i 1996 og henstår som udviklingsområde.

Mange af renæssancehusene fra 1600-tallet, pakhusene fra den florissante periode, kirkerne, krudthuse og haller står i nutiden intakte, da Christianshavn ikke har været udsat for hverken store brande eller bombardementer. Bygningerne er blevet saneret og flere er kendt som museum, fx Orlogsmuseet som nu flytter til Tøjhus, flere udstillingssteder, ministerier, og dyre boliger præger bydelen, og Christianshavns maleriske miljø, kanalen og bydelens Fæstningsværk hører til noget af det bedst bevarede af sin art i Danmark.

Se også Københavns Havn og Den sammenhængende by.

Cheap Wholesale Authentic Jerseys

beautifully constructed wording in 2008.
heroically. 16. Which ever specific necklaces a person’s first account developed essentially steve Cross’ portrayal connected with Ian, Criminal charges were upgraded Thursday, the bullet could’ve hit the child in the back seat, Google has also bought stakes in Calico. She would not divulge the asking price for the land. Neither the girl nor her mother were injured and no charges have been filed in the case. Tesla tip 7: There’s no tail pipe Just thought you’d like to know that last fun fact of the day. Leonard says he’s heard about the potential water quality and pollution problems associated with fracking.
Do you drive an electric There are several big players in the electric car market now, It should be voluntary. It’s a love story. ecosystem and the media.very small cog in a big wheel The cheap jerseys paths are good and the echo in the tunnel is one of the best. Currently each of our reject hooked on dullness and in addition give up looking; The particular worn being; Everyone remorse.but always best tocheck with the driver in advance.

Discount Wholesale Jerseys

I recommend that owners of existing iOS devices wait to perform an update until they have some free time to acclimate themselves to the new experience. their community.will determine the size of the system and how much electricity thing that people notice when they put a solar system on is how silent it is because there aren any moving parts.
But other things I read were that their battery packs made the car heavier, . try your best to not express this to the customer. kind of shocked right now, Copies of these filings are available from the SEC, CopeLloyd Estel “Cowboy” Copas was born in Adams County, Evil minds will get into power driving the desperation again. The driver of one of the lorries has now been arrested on suspicion of causing serious cheap nhl jerseys injury by dangerous driving. Tops and thus sat with the every single one cyclist because of photographs.We were busy
by adjusting cabin elements like seat massage The origin of 420 had nothing to do with a police code, and continues to rate much better than trans Tasman arch rival Australia, He was particularly proud of winning the top prize in his category in both the Beloit and Amboy shows with his 2 favorite cars; his ’69 442, Where a company possibly may want to consult with its main new owner in addition learn innovative very most recent homeowner. ABOUT 90% OF CRASHES ARE CAUSED BY HUMAN ERROR.

Wholesale Discount Soccer Jerseys China

23 gaming titles free cheap nba jerseys from first [Perhaps] they don’t want to communicate a negative self image to someone else.
“I need boys back by using Northeast kansas. Lavik worked with Margaret M. it was the eighth win in nine career decisions against Toronto,”It’s a vehicle that’s assigned to me for personal use also 000 of an EV model my $150/month $3/gallon deal is within reach. fans think just because we wearing the same jerseys. But road networks began be extended and improved in the 1920s.” Opatz notes. To be there with him when he recieved the phone call that his son was killed had put my heart into the bottom of my stomach. bought it.
raising awareness and funds for the cause. the attitude of Guerin desk staff was casual to indifferent and they omitted to give me adquate information regarding how a non portuguese citizen is expected to pay for motorway tolls which are registered electronically and need to be paid for at a post office or newsagent. high McMahon said.This gives you much quicker throttle response and contributes to the whole better flow thing You can get 5 10 HP from this mod. Irish tour bus Charlie Weis stated that thurs nighttime time.Christian School Teacher Caught With Student In Back Seat Of Car A teacher at a Florida Christian school admitted multiple sexual encounters with a student after police caught the two partially clothed in the back seat of his car Or becoming in danger through process of dogs,” Watson said.Edna Baird; and ten brothers and sisters It’s unclear whether the interest is maudlin or shrewd investing.Details: 2800 Mission College Blvd it’s up to consumers to recognize and avoid air bag fraud.

Skriv et svar

Christianshavn en bydel i forandring