Refshaleøen rør på sig.

Efter CPH-Village har Kultur- og Fritidsforvaltningen ansøgt om etablering af en badezone i Søndre Refshalebassin den 1. februar 2018, som formodentlig skal ses i sammenhæng med det ny madsted “Reffen”

xx

Hvorvidt badestedet bliver til noget, er imidlertid ikke helt afklaret og afhænger af om der kan gives dispensation fra lokalplanen.

Historien

Refshaleøen er et af de største sammenhængende havneområder i København, hvor det tidligere skibsværft Burmeister & Wain, B+W lå på inddæmmet areal, opfyldt i 1870’erne i forbindelse med etablering af et dybere sejlløb gennem havnen.

En holstensk snedker Hans Heinrich Baumgarten indgik i 1846 i partnerskab med Carl Christian Burmeister, og på Christianshavn blev et værksted oprettet under navnet Baumgarten og Burmeister. I 1858 byggede dette værksted det første dansk byggede jerndampskib. Fortsættes nedenfor.

Ejendomsselskabet Refshaleøen

I Kommuneplan 2009 blev Refshaleøen gjort til et perspektivområde, hvilket betyder, at området først kan udvikles efter 2021. Frem til 2021 kan området derfor kun anvendes til kulturelle formål og kreativt igangsætteri.Refshaleøens ejendomsselskab arbejder for B&W's midlertidige anvendelse. Selskabet har prioriteret plads til værkstedsfælleskaber, gallerier og kreative erhverv. I 2013 dannede Refshaleøen rammerne for musikfestivalen Copenhell, en Green Day koncert og arrangementerne EDM 2013, Scandinavian Reggae Festival, MAD Symposium, Refshalen Musikfestival og Asteroiden Teaterfestival. I 2014 Melody Grand Prix, og siden Distortion. I 2017 skulle et nyt koncept for Street Food rykke ind på området. Kilde Refshaleøen.dk.

I 1861 trak Baumgarten sig ud og i 1865 indgik Burmeister kompagniskab med underdirektøren, William Wain. C.F. Tietgen foreslog i 1871, at selskabet blev til et A/S og i 1872 blev et skibsværft på Refshaleøen grundlagt. Selskabet byggede i 1897 en ny maskinfabrik på grunden på Christianshavn.

CPH-Village

På Refshaleøen er de første flytbare boliger den 1. november 2017 gjort klar til indflytning. Prisen for en containerbolig er 3.850 kroner, og for den pris får man havudsigt, eget værelse og køkken. Badeværelset deles med en anden, der har værelse i samme containerenhed.

Ifølge TMF skal opføres så mange midlertidige studieboliger som muligt, hvis de bidrager positivt til omgivelserne og byen, ligesom det er et krav, at der foreligger en exit-strategi.

CPH Village, som står bag den eksperimenterende container boligform, har planer om at bygge 2.000 tilsvarende boliger på arealer, hvor der ikke er aktuelle planer om nybyggeri.

Halvandet

Selskabet måtte rekonstrueres med regeringsindgreb i 1932 og blev opdelt i et fortsættende driftsselskab og et afviklingsselskab. I 1971 var selskabet atter i krise og blev delt i en værftsdel og en motor- og maskinfabrik, B&W Motor.

Selskabet kom i 1979 i likviditetsproblemer og måtte sælge halvdelen af B&W Diesel til den tyske M.A.N.-koncern. I 1980 blev den ny ejer Bonde Nielsen afsat, og selskabet gik konkurs. M.A.N. overtog B&W Diesel helt. Efter en ny rekonstruktion standsede selskabet betalingerne i 1995, og da en rekonstruktionsplan brød sammen gik værftet konkurs i 1996.

I den seneste kommuneplan er Refshaleøen med et areal på 50 ha udlagt som et perspektivområde de næste mange år.

Ritt Bjerregaard i Information august 2005.

København må være Europas heldigste by! Lige midt i hovedstaden ligger Refshaleøen som et ubebygget ingenmandsland mellem Holmen og Amager. En fantastisk beliggenhed med havnen til den ene side og Øresunds blå vande til den anden. Enhver arkitekt eller byplanlægger i Europa må blive grøn af misundelse ved tanken om de muligheder, vi har her.

Vi skal udnytte potentialet på Refshaleøen. Her skal Københavns flotteste og mest nyskabende bydel ligge. En ny chance for havnen. Ingen tvivl om, at der tidligere er spildt mange chancer i Havnen. Ved Frihavnen og Langelinie er der skabt atmosfæreforladte kvarterer uden bopælspligt i de ellers gode lejligheder. Og Kalvebod Brygge ved Fisketorvet bliver aldrig et spændende sted at gå en tur for at nyde udsigten. 

Jubii lægger navn til én af Danmarks største bygninger, hvor den gamle B&W-hal er døbt Jubii Hallen. Her kan der om vinteren ’slåes ud’, ’pottes’. o.s.v., hvis man er til golf-spillets glæder. Se Copenhagen In Door Golfcenter. Om sommeren er der mulighed for at afholde arrangementer i den helt store stil, da der er plads til op til 8.000 mennesker.

 Ritt Bjerregårds vision

De seneste år er der også sket spændene ting i Havnen. I Sydhavnen bliver der bygget varieret og spændende boligbyggeri til almindelige mennesker. Forbilledet er ‘Java Island’ i Amsterdam, og det kommer til at fungere flot. Men det er tankevækkende, at vi må til udlandet for at hente de gode ideer, nårder skal ske en udvikling af København ved havnefronten.

Refshaleøen er Københavns chance for at vise andre, hvordan man laver innovativ byudvikling. Det er succeskriteriet for Refshaleøen, at de om fem år kommer flokkende fra Amsterdan, Barcelona og Hamburg for at se, hvad danske arkitekter har fundet på. Det er min vision.

Erfaringer fra Ørestad kan bruges på godt og ondt Når vi skal rejse en ny bydel på Refshaleøen, kan vi på godt og ondt tage ved lære af erfaringerne fra Ørestaden. Der er nogle ting, som er gode i Ørestaden, som vi kan bruge. Og der er nogle mindre gode ting, som vi ikke bør gentage.

De gode ting i Ørestaden er skalaen, innovationen og de store armbevægelser. Der bliver ganske enkelt bygget højere, flottere og mere moderne end i de andre kvarterer i København. Det gælder både boligerne, hvor Plots VM-huse er en oplevelse. Og det gælder det fantastiske nye DR-byggeri, hvor Jean Nouvels koncerthus bliver enestående i Europa – og angiveligt med verdens bedste akustik.

Byplanlægningen i Ørestaden er derimod ikke et positivt forbillede. I Ørestaden har planlæggerne på klassisk modernistisk vis begyndt med den store plan. Fugleperspektivet. Først derefter har de bevæget sig ned på menneskenes skala. Resultatet er lange vindblæste arealer og boulevarder, som ikke indbyder til ophold. Det ligner noget, vi har set ført i Frankfurt eller Londons ‘Docklands’. Et levende laboratorium for byudvikling.

Loppemarked, se Markedskalenderen.

Når vi udvikler Refshaleøen, skal vi gøre det anderledes. Min vision er at droppe den store modernistiske plan. Lad os i stedet forsøge os med en friere og mere spontan byudvikling. Det er jo sådan, de fleste ‘rigtige’ byer er opstået. Jeg forestiller mig, at vi giver spændende arkitekter fra Danmark og udlandet frie tøjler på hver deres lille del af Refshaleøen. Her skal unge såvel som erfarne arkitekter have ansvar for opførelsen af boliger, institutioner, fritidstilbud og alt det andet, som hører sig til i en levende bydel.

Arkitekterne må selv finde frem til, hvordan deres projekter skal forbindes med hinanden. I sammenstødet mellem forskellige arkitektoniske ideer og udtryk tror jeg, at der kan ske nye og spændende ting. I modsætning til i Ørestaden skal københavnerne inddrages fra dag ét i processen. Det er jo beboerne, som i sidste ende skal have glæde af Københavns nye kvarter på Refshaleøen.

Der skal laves workshops, hvor professionelle arkitekter og byplanlæggere mødes i dialog med beboerne. Københavnerne går vildt op i deres by, og de har holdninger til den arkitektur, de er omgivet af. Det skal udnyttes. Jeg er sikker på, at arkitekter og byplanlæggere gerne ser deres ideer udfordret af de mennesker, som bor i København og kender den bedst.

Det nye kvarter på Refshaleøen kan på denne måde blive et levende laboratorium for udviklingen af København. Et by- og boligeksperimentarium hvor de dristigste arkitekter og planlæggere kan komme til med deres ideer – uden at vi glemmer de mennesker, som skal have glæde af bydelen.

Noma forventes at få adresse på Refshalevej i 2017 ved indkørslen til det gamle B& W Skibsværft.

Henvisninger

1. Link til Teaterøen – Halvandet
2. Christianshavnernet 2004 Tekst og billeder