Christianshavn, en bydel i forandring

Projekter

Flere projekter er gennemført siden metroen på Torvet i 2004, og andre er undervejs.
Torvet blev renoveret i 2013, men en fornyet debat er på bedding.

Projekter vedtaget  i 00’erne : Holmens ibrugtagning, Metro på Torvet,  Bycyklen, 700 boliger på Margretheholmen, Holmen- eller Inderhavnsbroen,  Cirkelbroen, og flere broer over kanalen og trangraven, Busslusen, Prinsessegade trafik, Cykelrute, Hal C og en Børneby.

Projekter som er undervejs i 2017 : Et nyt forslag om et Tværhus i Dronningensgade, DAC, Christiansholm og Kuglegården – Base Camp, samt Nordatlantens Brygge og Dokøen. På  tegnebrædtet er også ændringer på Søminen , Christanshavnscykelruten, Christianshavns Skole, og Søkvæsthuset, som for tiden er i høring.

  1. Fortiden
  2. Fremtiden

Søminedepotet

Søminedepotet ligger modsat Nyholm

Historien. I sammenhæng med Søværnets udflytning  fra Holmen blev en række ejendomme på Holmen, og den nordligste del af Christianshavns Vold omkring årsskiftet 1997/1998 besluttet overdraget til det statslige Freja med henblik på afhændelse. Det tidligere Søminedepot blev  i 1998 solgt for 1,8 mio.kr. (effektuering af betinget skøde indgået af Forsvarsministeriet i 1997), i 1999 blev Charlotte Amalies Bastion solgt til en pris på 3,5 mio.kr. og i 2002 blev Quinti Lynette solgt for  7,7 mio.kr. For områder og bygninger gælder de restriktioner, der følger af bl.a. fortidsmindeplaceringen, bygningsfredningslovgivning og lokalplansbestemmelser.

Det forlyder NOMA vil slå sine folder her.

Christianshavnscykelruten

Kommunen om christianshavnercykelruten.

Ansøgning om broer over Laboratoriegraven, Stadsgraven og Dyssegraven. En dispensation fra Naturbeskyttelsesloven til at etablere en gang- og cykelforbindelse samt stibro over Laboratoriegraven inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen er imødekommet. Læs dispensationsbeskrivelsen på Cykelrutens hjemmeside. Den kommunale side fra 2010 er nedtaget.

TMF 27. februar 2012, citat :

  1. På Trangravsvej (matr.nr. 410, lb.nr. 1), jf. Bilag 2, tinglyses, at den private fællesvej kan benyttes som offentlig gang- og cykelsti. Ejendommen tilhører By & Havn.
  2. På Arsenaløen ved Rugbyklubben (matr.nr. 591. lb.nr. 2), jf. Bilag 2a, eksproprieres privat grundareal til offentlig gang- og cykelsti. Endvidere eksproprieres det private afskårne skråningsareal frem til vandkanten, inkl. bolværk. Arealerne udskilles fra matriklen.
  3. På Arsenaløen ved den kommende Multihal (matr.nr. 616, lb.nr. 3), jf. Bilag 2a, sikres gang- og cykelstien ved tinglysning af en servitut, da grundejeren (Kultur- og Fritidsforvaltningen) ønsker råderet over skråningsarealet ud for den planlagte Multihal.
  4. På Arsenaløen ved Spejdercenter Holmen (matr.nr. 590, lb.nr. 4), jf. Bilag 2a, eksproprieres privat grundareal til offentlig gang- og cykelsti. Endvidere eksproprieres det private afskårne skråningsareal frem til vandkanten, inkl. bolværk. En del af arealet anvendes til fæste for broen over Laboratoriegraven. Arealerne udskilles fra matriklen.
  5. På Christianshavns Fritidshjems areal ved Kløvermarksvej (matr.nr. 23, lb.nr.5), jf. Bilag 2b, fastlægges stiarealet ved servitut, da det er beliggende inden for beskyttelseslinjen af det fredede voldanlæg. Ejendommen tilhører Børne- og Ungdomsforvaltningen.
  6. På Kløvermarken (matr.nr. 32, lb.nr. 6), jf. Bilag 2b, fastlægges Christianshavnsruten alene ved servitut, så matriklen kan fastholdes som et samlet areal og dermed sikre fleksibilitet i forhold til fremtidig brug. Ejendommen tilhører Kultur- og Fritidsforvaltningen.
  7. Ved udmundingen i Uplandsgade fastlægges gang- og cykelruten ved servitut på arealet tilhørende DSB Ejendomsudvikling (matr.nr. 610, lb.nr. 7) samt et areal tilhørende Kultur- og Fritidsforvaltningen (matr.nr. 369, lb.nr. 8), jf. Bilag 2b. Dette sker for ikke at dele ejendommene midt over, samt for at sikre fleksibilitet i den fremtidige disponering af ejendommene.
  8. Angående gang- og cykelrutens forløb gennem Christiania er der igangværende drøftelser med staten med henblik på indgåelse af en aftale, der sikrer rutens placering. Forvaltningen vil orientere udvalget, når aftalen foreligger i foråret 2012.

Kommunen udbød med frist til 20 marts 2012 i begrænset licitation med prækvalifikation. Hovedentreprise: ”Nyhavn Cykelforbindelse” og ”Christianshavnsruten.” Se Oversigtskort. Lokalråd og lokaludvalg ønsker slet ikke cykelruten, som de mener skal omlægges til Forlandet og Refshalevej med en nordligere stiføring.

Christianshavnerruten

Inderhavnens cykel-, gang- og løberute skal kobles på cykelruten ved Holmenbroen (linieføringen ses nederst på notatet Inderhavnen). Cykelruten er nærmest en trafikal forudsætning for Holmenbroen i dag døbt Inderhavnsbroen. På sigt strækker det samlede cykelrutenet sig fra Refshaleøen til Sluseholmen, men i første omgang mellem Kongens Nytorv og Havnegade langs med Diamanten på Christians Brygge til Bryggebroen, og retur via Olafur Eliassons bugtede projekt, som skal bygges i 2012, videre af Strandgade til Holmenbroen.

Ruten via Christiania

Anna Skau har skrevet om Bastionerne

Der blev i Økonomiudvalget fremsat forslag i februar 2008 om en etablering af ruten via Christiania i år 2008 til 2010, hvilket skete som et led i vedtagelsen af lokalplanen for Christiania. På det tidspunkt forventede kommunen, at den skulle i høring i august / september. Ruten blev anslået til en udgift på 20 mio. kroner. Projektet blev dog som følge af omstændighederne forsinket.

I 2011 har Christiania tilsluttet sig aftalen tilbudt af SES, og det må forventes projektet forhandles på plads med Fonden Fristaden Christiania. Iflg. kommunens hjemmeside juni 2011 forhindrer Christiania imidlertid fortsat, at de nødvendinge forundersøgelser kan gennemføres.

I april 2014 er cykelruten for alvor blevet en varm kartoffel. Et læserbrev om cykelrutens vej gennem Christiania har affødt voldsomme trusler mod skribenten. I juli 2014 er personen fundet, og bliver sigtet for handlingen.

Samtidig har en forfatter måtte droppe en planlagt bog om Pusher Street. Det er for risikofyldt et emne at skrive om, da det kan indebære en risiko for repressalier mod familien. Af ukendte grunde holder forvaltningen i København, og de respektive borgmestrer fortsat hånden under udviklingen, som de støtter økonomisk. 

Fonden Fristaden Christiania har siden Fonden overtog driften af Christiania været bemærkelsesværdig tavs. På P1 kunne man høre Foldschack den 03.10.2013  fortælle, at der er sket store fremskridt med lovliggørelsen, men der er lang vej endnu.

Trafik og et bilfrit Christiania er imidlertid endnu ikke en del af dagsordenen, og årsagen til det går langsom frem er et byggestop. Det er ikke Christiania, men omverdenen som er de skyldige i den langsommelige udvikling. Fonden fastholder sit NEJ til cykelruten, kalder den for en motorvej, som er til stor fare for christianitternes sikkerhed. Nu er det jo ikke fordi man elsker bæredygtig energi og vindmøller, at man holder af deres placering udtaler Foldschack til Politiken, og han sammenligner cykelruten med det at cykle på Strøget. Man må dog godt cykle, som man altid har gjort, og en alvorlig konflikt nærmer sig med stormskridt, for man kan vidst godt sige, at der ikke er nogen vej udenom.

Cykelruten og en forbedring af den eksisterende rute gennem Christiania er bindeled til Amager Strand, og de mange nybyggerier langs Krimsvej, og den er en vigtig forudsætning for brobyggerierne. En placering gennem Christiania er uundgåelig, for hvad skal man med en bro, hvis man ikke kan komme frem til den! Der er ikke nogen vej udenom. Foldschak siger, at Refshalevej skal være en cykelsti, men hvad har Refshalevej med Christiania at gøre? Gratis parkering for christianitterne, så det er et slag i luften.

Cykelmuligheden gennem Christiania er i dag en realitet, men det er ikke en cykelrute i almindelig forstand. Politiken i 2015 med foto af broen tilChristiania indgangen på Refshalevej.

På Christianshavn skal ruten føres via sommerfuglebroerne planlagt på Islands Plads i 2012 og Arsenaløen via Christiania til Kløvermarken og Amager Strand. Cykelruten til Kløvermarken via Christiania har været en realitet i mange år, men den trænger helt sikkert til en kærlig hånd og en mere direkte linieføring. Miljøet omkring ruten er imidlertid en kompleks størrelse. Det gælder også for Arsenaløen, hvor en Multihal er på bedding, og Christiania, som afviser at ville lægge areal til.

Lokaludvalget mener også, at det går udover Christiania, og de skriver i deres Høringssvar, at ca. 20 beboere på et borgermøde afholdt den 7. april 2010 i Beboerhuset var enige om dette. Denne udlægning er ikke i overensstemmelse med Christianshavnernets opfattelse, som selv var tilstede på mødet af samme grund, men det er korrekt, at der er problemer med linieføringen gennem Christiania, da det vil åbne Christiania op, og det er man ikke meget for. På borgermødet var der imidlertid maksimalt 15 tilhørere tilbage i salen efter pausen, hvor spørgsmålet var sat på dagsordenen, og på et spørgsmål fra salen om linieføringen, kom der slet ikke noget svar fra Lokaludvalgets formand. En enkelt tilhører vidste ikke, hvor Arsenaløen lå.

Lokaludvalget oplyste, at de til næste borgermøde i maj måned ville udarbejde et høringssvar. Dette svar fra maj måned tager imidlertid borgermødet i april til indtægt for synspunkter, som slet ikke kom frem under mødet, for der var ikke nogen egentlig diskussion, kun overfladisk information, og borgermødet tilkendegav da heller ikke nogen mening om cykelruten overhovedet, og det er et demokratisk problem. Københavns Kommune havde allerede i marts 2010 udgivet en brochure (Cykelruten 2010 42 MB, med mange detaljer & fotos). Den havde alle i lokaludvalget kendt til siden den 24. marts 2010. Det oplyser de i deres Høringssvar, men det blev ikke nævnt med et ord den 7. april.

Trekanten – Palmehaven – Trangraven

xxx

 Christianshavns Torv

Vi indsætter billeder og tekst løbende.

Søkvæsthusets have

xx

Metro Cityringen

København skal have mere metro.

På trods af store budgetoverskridelser og manglende passagerer i Ørestadsselskabets metro underskrev regeringen, Københavns og Frederiksberg kommuner den 2. december 2005 en aftale om at bygge Metro Cityringen.

Aftalen kommer ikke direkte til at koste kommunens borgere penge, forsikrer overborgmester Lars Engberg. Selv om passagerprognoserne for Metro Cityringen er lavet med de samme modeller, som lå til grund for prognoserne for den nuværende metro, og som forudså næsten dobbelt så mange passagerer, som metroen faktisk har, men Lars Engberg er ikke nervøs.

Modellerne indikerede 80 mio. passagerer, men i det første år 2004 havde den 34 mio. og først i 2016 har den 60 mio. primært båret af fremgangen i lufthavnen og flere boliger på Amager

– Der er lavet et rimeligt robust budget, siger han. De nye beregninger tager højde for, at det tager fem til seks år, før brugerne af kollektiv trafik og andre rejsende har vænnet sig til et nyt transportmiddel. Cityringen ventes derfor først at nå det nødvendige antal rejsende i 2023.

Efter skat har salget af Københavns Energi givet seks milliarder kroner. Heraf bruger vi de fem til metro cityring og havnevejen, så projekterne kommer ikke til at koste skattekroner, siger Lars Engberg.

Ringmetroen får 17 stationer, som skal forbinde Københavns City med Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg og Vesterbro. Med en linjeføring, hvor både Nørrebro station og Nørrebros Runddel får metro, vil 85 procent af Københavns borgere have metro inden for 600 meter. (Afstanden beskrives som stationsnær, red.)

Prisen anslås til 15 milliarder kroner (Uafhængige eksperter anslår den koster 20 – 25 mia.), hvoraf København bidrager med 4,8 mia. kr., Frederiksberg med 0,8 mia. kr. og staten med 4 mia. kr. De resterende 5,4 mia. kr. skal komme fra driften af cityringen.

Som et resultat af aftalen bliver Ørestadsselskabet splittet i to. Et metroselskab, der skal tage sig af driften af den kørende metro og anlæg af cityringen, og et byudviklingsselskab, der skal tage sig af byudvikling både i havnen og i Ørestad.

– Cityringen vil give den kollektiv trafik et kæmpe løft, og aftalen giver København en andel i byudviklingsarealerne i havnen. Det er meget positivt for København, siger Lars Engberg.

København betaler de 1,8 mia. kr. der ifølge den nye aftale skal bruges på en vej mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejens begyndelse ved Ryparken station. Kommunen får dog hjælp til finansieringen fra det ny byudviklingsselskab, der etableres i forbindelse med reorganiseringen af Ørestadsselskabet, som bidrager med 0,7 mia. kr. til vejen. Den ny vej skal gå langs Strandpromenaden og Strandvænget, i tunnel under Strandvejen og Ryvangs Allé og videre langs Ryparkens idrætsanlæg. Anlægsarbejdet skønnes at kunne gå i gang i 2008 og være færdigt i 2012.

Se også Den sammenhængende By

xx

 

Christianshavn en bydel i forandring