Indblik og Demokrati

Kommunevalget 2017

Tidligere valg. – Valget 2017 : Brug tagget Kommunevalg

Den lokale spidskandidat borgmester Anna Mee Allerslev blev det første offer. Læs historien på tagget kommunevalg. Demokratiet på Christianshavn

  • Lokaludvalget
  • Beboerhuset
  • Borgerinddragelsen m.fl.

Lokalrådet skriver om sig selv.

Christianshavns Lokalråd består af repræsentanter for mere end 40 lokale foreninger, heriblandt beboerforeninger, bådelaug, skoler, institutioner, menighedsråd samt lokale, politiske vælgerforeninger. Lokalrådets hjemmeside er ikke opdateret siden 2014.

Lokaludvalget skriver om sig selv.

Christianshavns Lokaludvalg er din lokale samarbejdspartner, når Christianshavn skal udvikles. Vi tager del i alle processer, der vedrører udviklingen af Christianshavn, og rådgiver Kommunen i forbindelse med den lokale byplanlægning. Vi sørger for, at idéer og ønsker fra Christianshavns borgere bliver hørt – det gælder alt fra kulturlivet til skoledistrikter, trafiksanering og anlægsprojekter i bydelen.

For at sikre en god borgerdialog afholder vi med jævne mellemrum borgermøder, og vi har også oprettet et borgerpanel, hvor vi ved hjælp af digitale spørgeskemaer kan spørge christianshavnerne til råds, når der er behov for det….. Vi har et stort netværk i bydelen (lokalrådets repræsentanter er gengangere i udvalget, red.) og et omfattende kendskab til bydelens projekter.

Beboerhuset

Genbesættelsen af Kofoeds Skole fandt sted i tilbage i begyndelsen af maj måned 1976, hvor den kommunale plan var at erstatte bygningen med et parkeringshus. Beboerhusforeningen, som dengang blev dannet på fundamentet af CB, Christianshavns Beboerforening, stod som selvejende institution med tilskud til lønninger de første 4 år for driften af Huset. Spisehuset, som eksisterer den dag idag, kom til verden i sommeren 1977.

I 1981, at blev driften formaliseret i kommunalt regi og lagt ind under KUC. Det splittede de aktive i for og imod. Københavns Ungdoms Centre har sin egen historie, og blev i 2011 lagt ind under Kultur og Fritidsforvaltningen. Forvaltningen har udgivet et forslag til fremtidens kulturpolitik i Kbh

Christianshavns Beboerhus er bydelens eneste kulturelle mødested, og Beboerhuset er bydelens omdrejningspunkt for de lokale mødeaktiviteter. Det være sig offentlige møder, politiske møder, lokalråd, lokaludvalg, og for Christianshavnerens redaktion, men også en del udenbys aktiviteter præger stedet.
Beboerhusets Formål :
Målgruppe : Alle borgere i Københavns Kommune i almindelighed og borgere på Christianshavn i særdeleshed.
Formand for lokaludvalget, i skrivende stund Poul Cohrt oplyser, at Kultur- og Fritidsforvaltningen med Pia Allerslev som borgmester har overtaget ansvaret for Beboerhuset i 2011. Fra den 1. januar 2014 ønsker forvaltningen at indgå en to årig kontrakt med Beboerhuset, hvor den gældende fire årige kontrakt udløber, og samtidig, at forvaltningen fremover at kunne opsige kontrakten med 6 måneders varsel. Beboerhuset er imidlertid ikke umiddebart indstillet på at virke under sådanne vilkår,  og møderne holdes da også uændret i Beboerhuset.

Borgmester Pia Allerslevs forslag til Kulturpolitik 2011. 

  • At opfylde væsentlige kulturelle, sociale og almene behov hos bydelens beboere og storbybefolkningen i almindelighed.
  • At være væksthus for kulturelle vækstlag og give borgerne mulighed for kulturelle udfoldelser skabt på egne præmisser.
  • At præsentere en vifte af lokale, regionale og internationale kulturelle udfordringer og fungere som katalysator for nye kulturelle aktiviteter.
  • At styrke lokalområdets kulturelle mangfoldighed ved at stimulere og udvikle kulturelle, sociale og politiske aktiviteter. ’Kultur’ forstået som de værdier, traditioner og livsformer som integrerer et samfund til et socialt fællesskab.
  • At udnytte 30 års erfaring med direkte brugerdemokrati og kollektiv ledelse til at udvikle huset i et aktivt samarbejde mellem bestyrelse, personale og brugere
  • At samarbejde med andre medborgerhuse og øvrige kulturelle institutioner om relevante tværgående kulturelle projekter af større omfang.

Læs kontraktens fulde ordlyd side 113 og frem.

Historien om Beboerhuset

Mere om Christianshavns Beboerforening CB, Spisehuset og CB’s blad Kanalen, som blev afløst af Beboerhusavisen, en forløber for bydelsavisen Christianshavneren.

Christiania

Mælebøtten
  1. Bygningsstyrelsen
  2. Retsinformation
  3. Retsinformations tillæg
  4. Forslag til lov 2012 – Martin Lidegaard
  5. Christianshavnernet.dk 2004 – Fremtiden
  6. Tag arkiv ChrHavns.dk

Christiania Beboersammensætningen. Tal fra SES 2012.

Der bor i alt 623 voksne med brugstilladelse på Christiania samt cirka 130 børn. Der er 92 virksomheder med brugstilladelse.

Ifølge oplysninger fra 2006 fra Københavns Kommune er beboernes aldersfordeling som følger:

18 pct. af christianitterne er under 18 år.
5 pct. af christianitterne er i alderen 19-24.
74 pct. af christianitterne er mellem 25 og 65 år. Blandt disse er 68 pct. 40-65 år. 3 pct. af christianitterne er ældre end 65 år.

Ifølge Christiania bor der cirka 645 personer over 18 år på Christiania.

Brugsafgift og brugsleje

Hver person og virksomhed med brugstilladelse på Christiania betaler 386 kr. om måneden til staten i brugsafgift til dækning af ejendomsskat og udgifter til bygningsmæssig personsikkerhed.

Hver person over 18 år betaler 1.800 kr. om måneden i brugsleje til Christianias fælleskasse. Beløbet er inklusiv brugsafgiften på 386 kr. til staten.
Denne brugsleje opkræves uden hensyn til indkomst, formue, boligstørrelse, beliggenhed og kvalitet.

Det betyder i praksis, at en person kan bo i en 100 m2 stor nyistandsat lejlighed i bygningen ”Fredens Ark” og betale en brugsleje på 1.800 kr. om måneden til Christianiafællesskabet, eller man kan bo i en 8 m2 bolig uden køkken, bad og toilet og betale det samme.

Beboernes indkomst og socioøkonomiske status

Godt 40 pct. af christianitterne over 18 år er uden for arbejdsstyrken. Den socioøkonomiske fordeling blandt beboere over 18 år er som følger:

42 pct. af beboerne er beskæftiget.
4 pct. af beboerne er registreret arbejdsløse.
12 pct. af beboerne er kontanthjælpsmodtagere.
11 pct. af beboerne er på førtidspension.
4 pct. af beboerne er tilmeldt en SU-berettiget uddannelse. 2 pct. af beboerne er folkepensionister.

Som det fremgår af figur 1 nedenfor, har størstedelen af beboerne på Christiania en indkomst under 150.000 kr. om året, mens den næststørste andel tjener mindre end 50.000 kr. om året. Der er således tale om et relativt lavt indkomstniveau blandt områdets beboere.

Beboernes uddannelsesniveau

Mere end 50 pct. af beboerne i alderen 16-66 år på Christiania har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse.

Efter grundskolen er det primært personer med erhvervsfaglige uddannelser, som bor på Christiania. Denne gruppe udgør knap 19 pct. af beboerne i alderen 16-66 år.

Godt 8 pct. af beboerne har gennemført en mellemlang videregående uddannelse. Godt 3 pct. af beboerne har gennemført en lang videregående uddannelse.

Beboernes biler

Ifølge Københavns Kommune er cirka 140 af Christianias beboere indehavere af en parkeringslicens. Dette tal stemmer overens med Christianiaudvalgets opgørelse over indregistrerede køretøjer på Christiania som i 2004 blev opgjort til 168 personkøretøjer. Det svarer til et bilejerskab på godt 190 pr. 1.000 beboere.

Christianshavn lokalt 

 Cykelruten er konfliktstof

Det kan ingen være tvivl om, på samme måde som sejlerne og Lejerbo er i konflikt med sommerfuglebroerne, og det københavnske cyklistforbund, som siden 2007 har insisteret på broer til Christianshavn og Holmen.

Kommer broerne, så kommer cykelruten, for cykelruten er selve broernes eksistensgrundlag. Hvis ikke cyklister fra Amager kan benytte sig af denne gennemfartsvej, så er brugsværdien alene forbeholdt de studerende på Holmen, og nogle få borgeres mulighed for at skyde genvej til Nyhavn.

Borgermøder.

Cykelruten i Beboerhuset på dagsordenen i maj 2010.

Som forventet skete der ikke nogen borgerinddragelse om cykelruten. På borgermødet afholdt den 7. april 2010 var den på dagsordenen, men blev knap berørt.

Lokaludvalgets formand kom alene med en orientering, som mest handlede om forholdene på Christiania, som er åbenlyst i mod, og det virkede på forsamlingen som om lokaludvalget ikke havde helt styr på projektet.

I lokaludvalgets høringssvar til kommunen kunne man ellers læse, at alle lokaludvalgets medlemmer på et afholdt møde den 24. marts 2010 var gjort bekendt med den kommunale brochure om projektet. En brochure, hvis eksistens end ikke blev nævnt på borgermødet.

Cykelruten på siden Projekter.

Der blev aldrig lavet nogen undersøgelse eller høring blandt beboerne, og selve Høringssvaret fik tilligemed den drejning, at borgermødet (ca. 15 tilstedeværende) blev taget til indtægt for en mening, de slet ikke gav udtryk for. En spurgte til linieføringen, uden at få svar. En anden spurgte, hvor ligger Arsenaløen? Ingen tilkendegav hverken holdning eller en mening til Christianshavnsruten, men er efterfølgende refereret for at have en, og det er et demokratisk problem. Den nordlige linieføring, som anbefales af lokalrådet og i Høringssvaret blev slet ikke omtalt på borgermødet.

Lokaludvalget var også utilfredse med vor udlægning, og de har rettet henvendelse til redaktionen herom. Desværre er den korrespondance bortkommet undervejs.

Høringssvar

Det må være de parter som er berørt af et projekt, som skal høres, og det er lokaludvalget som skal sørge for det sker. Det ligger i begrebet borgerinddragelse. Beslutninger burde ikke kunne tages hen over hovedet på borgerne i et forum, som består af en lille håndfuld udvalgte aktive i et lokaludvalg.

Christiania, omgivet af en lang række trøstesløse institutioner, har fra første færd været imod cykelruten. Det samme gælder sikkert institutionerne på Trekantgrunden og Arsenaløen, og Lejerbo på Islands Plads, som er imod broerne over kanalen.

Set i det perspektiv er Lokaludvalget en smart konstruktion, da de ingen reel opsøgende borgerinddragelse praktiseres. Det at aktivere de berørte parter omkring projektet er for lokaludvalget det samme som en by i Rusland.

Biblioteket

Det har forbedret sig siden 2011, men beslutninger om hvad borgerne mener, defineres i reglen til fordel for egne meninger. En flytning af biblioteket, som ønskes placeret på Christiansholm er et andet eksempel på misbrug af en undersøgelse.

Aladdin

Sikker skolevej & forgrønningsprojekt af Bodenhoffs Plads

Hvem er Christianias Naboer!

Christianshavnernet har forsøgt at finde relevante oplysninger om denne, for mange christianshavnere, ukendte forening. CH 1 linker til denne artikel i JP København (nedtaget), som beskriver foreningens idegrundlag. Information skrev i 2003 : Christianias naboer vil have Pusher Street nedlagt, så Christiania kan bevares

Foreningen har i marts 2005 tilsyneladende fornyet sin henvendelse til Strygejernet i Burmeistersgade, og rettet personlig henvendelse til afd. 68’s repræsentant i lokalrådet, uagtet afdelingen i 2003 takkede nej til medlemskab, da man ønskede en lokalt forankret dialog.

Foreningen Christianias Naboer er således anledning til uenighed blandt beboerne i Strygejernet og mere specifikt afd. 68, som tilsyneladende, i forhandlingerne om en lovliggørelse af Christiania, er udset til at skulle afgive deres gårdareal til nybyggeri. Det vides ikke om afd. 84 i Burmeistersgade, A/B Burmeistersgade-Bodenhoffs Plads, A/B Firkanten og A/B Prinsessegade 61 – 63 har modtaget henvendelser fra foreningen.

Oprindelig opstod foreningen Christianias Naboer som en konsekvens af lokalrådet ikke ønskede, at den af lokalrådet nedsatte Benendens trafikgruppe, udviklede sig til et diskussionsfora for Christiania trafikken. Lokalrådet ønskede denne diskussion opdelt i en Aladdindel og en Prinssegadedel.

Et borgermøde i Christianshavns Beboerhus om Vej og Parks forslag til trafikafvikling i Prinsessegade havde påvist, at der var stor uenighed mellem Vej og Park og lokalrådets forslag på den ene side, og beboernes meninger på den anden side, hvilket fik Vej og Park til at trække deres trafikforslag tilbage.

Lokalrådet om Erdkehlgraven

Lokaludvalget har drøftet (forkortet,red.) ”Fredens Havn”. Årsagen til drøftelsen var en artikel i Berlingske Tidende den 24. juli 2017, hvor man kunne få det indtryk, at Christianshavns Lokaludvalg accepterer forholdene i Erdkehlgraven. 

Lokaludvalget slog på mødet fast, at det ikke ønsker en bådby i Christianshavns vandområder. Vandområdet mellem Holmen, Refshalevej og Kongebrovej bør overflyttes til By & Havn og få en status som Stadsgraven. Området henligger som en losseplads med skibsvrag og affald, der udgør en stor forureningsrisiko og miljøtrussel. Området hører p.t. under flere forskellige myndigheder, som ikke lever op til tilsynet og heller ikke magter oprydningen, så området kan blive genetableret som rekreativt område. En samlet myndighed vil hurtigere kunne håndtere fremtidige uhensigtsmæssigheder.”

Skriv et svar

Christianshavn en bydel i forandring