Med det kendskab vi her på stedet har til Christiania, så var det den ny generation som satte den gamle på plads i sidste uge, og ryddede Pusher Street, og det er der et par gode grunde til.   Den ene, at fri hash slet ikke er den fremtid som interesserer Fristadens ny generation mest, og dernæst en øget risiko for en annullering af aftalen. Denne risiko har sikkert overbevidst de gamle christianitter, for risikoen er højaktuel. Det er nemlig aftalt sådan, at en misligholdelse af aftalen betyder, at købsaftalen falder på gulvet, og ejendomsretten falder tilbage til Staten, og at sidde gentagne opfordringer fra politiet overhørig, at hjælpe politiet med at rydde Pusher Street og en lovliggørelse i den aktuelle situation, kan nemt opfattes som en misligholdelse, ikke mindst når en politimand skydes ned på klods hold med koldt blod under en rutine aktion i Pusher Street. Staten kan teoretisk set ikke undsige sig, at inaktive beboere på Fristaden i denne situation er eklatant udtryk for en misligholdelse af aftalen. Det sker så til stor ærgrelse for Fonden, som først slog ud med hånden og blot sagde, at den slags sker jo, det er våben i omløb, som er problemet, men hvor Foldschack alligevel efter nogle dage er ude at rose christianitterne for deres mod, samtidig med han plæderer for fri hash her og nu, hvilket interesserer ham langt mere end fremtiden for Fristaden. Foldschack har om nogen sagt, at Pusher Street ikke kan ryddes, selv om det tog christianitterne et halvt øjeblik. Han har sagt, at Pusher Street i debatten blandes sammen med Christiania, og han udtaler på den baggrund : at Christiania skal kanøfles som begreb, hvilket ikke er det indtryk man får når man i dag læser christianitterne om udviklingen set i bakspejlet. Det er op til politiet et rydde Pusher Street, det er ikke en opgave for Christiania, mener Foldschack, samtidig med at barrikaderne er blevet forstærket. Det har i lang tid været uklart hvad Christiania repræsenterer andet end en ghetto, som har lukket sig om sig selv, men Foldschack gentager, at den i dag nærmest hermetisk tillukkede og barrikadere Fristad er mere åben end nogensinde før, at normaliseringen siden 2012 er nærmest færdig, da alle hans papirer nu stemmer overens med Christianias papirer, og myndighedernes papirer, og det bekommer såmænd også vores alle sammens overborgmester fint, som har travlt med at viderebringe det samme budskab, dog i en mindre skinger tone. Det er svært at bekæmpe hash med disse bureaukrater ved roret, og når medierne giver taletid til disse holdninger, som ikke løser noget som helst, sker der ingenting. Det kan vi se med egne øjne. Der er ikke sket en dyt på Christiania i mange år, og Københavns Kommune handler heller ikke på dette område pro-aktivt eller med nogen dynamik, og det er for tiden svært at finde et lys for Københavns fremtid i enden af tunnellen, da byen i dag er overladt til turisme og festaber, som ikke efterlader meget rum til beboerne. Hvis nu man forestillede sig en hashbutik åbnede i Lagkagehuset på Christianshavn, det er det overborgmesteren i teorien forestiller sig, så ville den blive et permanent mål for banders aktivitet. Røveri, trusler, måske gidseltagning og rambukangreb, hvor medarbejdere, produktet i alle dens udgaver, og sikkert tilfældige forbipasserende vil blive levende objekter for en stigende kriminalitet. En butik skal derfor sikres, et lager skal bag lås og slå, og medarbejderne anonymiseres, for ellers går det som med fængselspersonale eller politibetjente, som opsøges i eget hjem eller udstilles på internettet. På en eller måde skal banderne nemlig nok sørge for at den fri hash bliver mere kostbar, og mere utilgængelig end den forbudte hash, og det bliver ikke kønt. Samtidig vil forbruget sikkert stige i takt med at sådanne udsalgssteder som en anden bagerbutik åbner i hele landet, så at frigøre hash som forsøg er ikke vejen frem. Og hvis det skulle lykkes at neddrosle det kriminelle netværk, hvem skal så have glæde af profitten, da forhåbentlig ikke kommunerne, som ofte hælder skatteborgernes millioner ud med badevandet.