Nyholm

Nyholm

Marinestation Holmen på Nyholm er efter Holmen er blevet forladt fortsat et sø militært område.

Oprindeligt blev hele Holmen kaldt for Nyholm, men undervejs i historien er dette blevet ændret. I dag betragtes Nyholm som en Ø, som var en del af Orlogsværftet Holmen.

Nyholm  blev til, da de mange træskibe, som i 1600 tallet blev bygget på Slotsholmen og Bremerholm (i dag kendt som Gammelholm), udgjorde en brand- og sundhedsfare for København.

I 1680 begyndte flåden som en konsekvens at flytte udenfor byen. Først til Arsenaløen, og derefter til Nyholm. Ansvarlig for planen var general-admiral-løjtnant Niels Juel.

I 1748 fremlagde flådens øverste chef  Frederik Danneskiold-Samsøe, en plan for flådens fremtid på Nyholm, som blev retningsgivende for udviklingen, men den var for dyr at realisere,

Batteriet Sixtus er i dag blevet friseret

Danneskiold-Samsøe’sønske var at samle flådens aktiviteter på Nyholm. Også de ansatte værftsarbejdere skulle bo på Nyholm, men ikke kun i billig kvartersindkvarterings boliger, men i attraktive bygninger, hvilket Holmens arkitektur og  bygninger er udtryk for den dag i dag.

Der var også planer om boliger til matroser, til aflastning for Nyboder, men de fleste planer blev ved tanken. Planerne var for kostbare.

Mastekranen er bygget i 1749 af meget svært tømmer. Arkitekten var Philip de Lange, som i sin levetid nåede at bygge en del bygninger for flåden, hvoraf mange stadig findes i dag. Kranen er i dag sammen med Fregatten Jylland et af de meget få overlevende vidnesbyrd om de mesterlige konstruktionsprincipper, som Holmens ”tømmermænd” beherskede.

Kranen fungerede på en tid, hvor man ikke rådede over moderne motorkraft. Derfor klarede man sig med ”hånd og magt”. På hver side af kranen var der opstillet et par gangspil, hvor Holmens mandskab med de bare næver drev kranspillet rundt.

Nyholm huser fortsat uddannelserne af flådens søofficerer og Forsvarets Dykkerskole. Området er åben for offentligheden fra solopgang til solnedgang. Man kan tage en spadseretur rundt og kigge på bygningerne eller kigge på den karakteristiske Mastekran.

 

XX

 

  1. Fregatten Peder Skram
  2. Ubåden Sælen

XX

 

XX

Skriv et svar

Christianshavn en bydel i forandring