Almene boliger er på den københavnske dagsorden, men er de nu så billige som man siger?
Beboere i almene boligafdelinger deltager ikke meget i de fælles aktiviteter, og helt præcis føler 11,7 procent af beboerne i almene boligorganisationer sig ensomme næsten hele tiden eller ofte.
Det tilsvarende tal for folk i ejerbolig er 5,3 procent, mens det for beboere i privat lejebolig og beboere i andelsbolig er henholdsvis 8,9 procent og 9,0 procent.
I år optager KU mere end 7.000 studerende, mange fra Provinsen. Det betyder IKKE, at andre 7.000 flytter ud, men det betyder der mangler flere og flere boliger, og det får priserne til at stige. Boligportal.dk har iflg. Politiken beregnet, at huslejen i København i gennemsnit er steget med 51 procent fra 2010 til 2016. I samme periode er lejen i de almene boliger blot steget 17 procent.
»Der er mange studerende om få billige ungdomsboliger :
og en kortlægning viser, at en ungdomsbolig på 39 m2 i det almene byggeri, og dem skulle der være 3.300 af i København, kan fås for godt 2.900 kr. om måneden, mens en tilsvarende ungdomsbolig på det private marked koster mere end 5.300 kr. Dem er der 5.000 af.
Andre boligformer er de ny containerboliger, forældrekøb, kollegier, andelsboliger og privat værelsesudlejning, men der er mangel på det hele.
Regeringen har aflyst skrappere regler på lånemarkedet, prisen er steget med 10 % på et kvartal, og visse steder er den nu oppe på 42.000 kroner pr.m2 i København.
Kommunen vil have boligkvadratmeterne sat ned, for flere i byen er singler og det betyder færre har råd til at købe til de høje priser, og de som køber risikerer at blive stavnsbundet eller i værste fald, hvis renterne stiger, eller betingelserne for lån ændres ret meget, at gå i betalingsstandsning.
En nedadgående regulering af priserne på ejerlejligheder er på sigt iflg. ChrHavn.dk umulig at undgå.
Siden 2011 er 20% af børnefamilierne i byen flyttet eller flygtet længere ud. På landet er livet roligere, der findes boliger med mere plads til billigere priser, i ofte fredfyldte omgivelser havet tæt på og frisk luft. Naboskabet skulle også være bedre. Kilde KL.
Når folket viser tænder
Vi har netop set hvordan det gik Amager Fælled. Da bulldozerne blev sat ind tog tudserne magten fra den politiske elite. Tudserne overlevede, men det gjorde politikerne ikke, og kun LA tordner, hvor Heidi i en skinger tone skriver, at politikerleden vil blive større, når de på denne måde løber fra deres aftaler.
Nu må vi vente og se, hvem som får regningen for dette legendariske tilbagetog, da der blev skabt endnu et hul i den slukne metrokasse.
Og nu får vi se, om det hele gentager sig med Copenhagen Street Food på Christiansholm, hvor en folkelig protest mod at bygge 300 – 400 ligegyldige boliger på Christiansholm, som ingen har råd til at bo i, er under opsejling.
Københavnerene finder det absurd, at et populært og folkeligt mødested, placeret centralt i Havnen, skal bruges til noget så ligegyldigt som boliger, 25% af dem almene, et Luksus Hotel uden infrastruktur, og en svømmehal som sikkert aldrig bliver bygget. Kilde Politiken.
–
Folkets protester kunne redde tudse liv på Amager Fælled, men kan de også redde Københavns måske mest tåbelige beslutning i mands minde, om at placere et By & Havn fyrtårn på den absolut bedst placerede matrikel i Havnen?
I 2005 var der i København knap 280.000 boliger til byens 500.000 indbyggere. Knap halvdelen af boligerne er enten 1 eller 2 værelses, og ca. 30% var 3 værelser. Kun lidt over 20% af boligerne havde 4 værelser og derover.
I 2014 var der 301.000 boliger iflg. Kommunens nøgletal (PDF på 80 sider). Heraf står 4% tomme da de er uden bopælspligt.
’Jeg har svært ved at pege på én vellykket ny bydel i København’
I 2005 var omkring 1/3 af boligerne under 60 m2, der var fortsat 17% med installationsmangler, og ca. 1/3 af boligerne var fra før 1920.
40.000 boliger manglede stadig bad.
Prisen for en ejerbolig, som udgjorde 20% af markedet, steg på 10 år steget fra 5.000 kroner pr. m2 til ca. 23.000 kroner pr. m2. I 2017 er prisen visse steder steget til + 40.000 kr. pr.m2.
I 2006 var der i København 25.000 ledige boliger salgslisten. Kilde Christianshavnernet.
I 2017 er byens indbyggertal vokset. En politik om billige boliger er slået fejl, men der er bygget en del familieboliger på omkring de på 90 – 120 m2, men den ældre boligmasse er ikke for alvor fornyet, og de mange studerende og single kulturen øver pres på flere mindre lejemål.
Hjemfaldspligten gælder for 1200 borgere i København, som i god tro havde købt til et sæt gamle regler, som i 2017 over en nat blev ændret. Borgerne blev nu pludselig gældsat med krav om store tilbagebetalingsbeløb, hjemfaldspligten blev halveret, samtidig med kommunen den selvsamme dag – få timer inden de ny reglers ikrafttræden – solgte ud af den almene sektor boligmasse med et stort tab for kommunekassen til følge. Skatteborgerne mistede ved den lejlighed + 200 millioner kroner.
Hortens afgørelse : Ankestyrelsen anmodes om at efterprøve juridisk vurdering af frikøbsordning
Beboerne i et alment byggeri har som udgangspunkt ikke noget til fælles udover de mangler en bolig (ofte billig og tilskudsberettiget). Det er således ikke en homogen beboerskare som sættes sammen.
I København er de almene boliger dyrere i drift, end almene boliger i resten af landet. Ikke som følge af grundpriserne, men en varieret beboersammensætning med forskellige boligsociale forudsætninger spiller sammen med krav om serviceniveau, og har indflydelse på driften. Ejendomswatch.
En almen bolig på Christianshavn, om det er AAB, KAB eller Lejerbo, er da absolut heller ikke billig, men alligevel populær på grund af beliggenheden tæt på Volden, Kanalen og City.
Det er således ikke lokalmiljø eller atmosfæren, som er trækplaster. Det er alene beliggenheden, hvor sammenholdet er historie i en arbejderbydel, som er transformeret til et velhaver kvarter.
Boformen kræver ikke den store investering. Det er en lejebolig til at betale, men resultatet er ofte en beboersammensætning som er uden kontakt med hinanden og nærmiljøet. Lige børn leger bedst, siges det, og kan aflæses i leg, fritidsaktiviteter og skolevalg. Eller boformen bliver omvendt et samlingspunkt for ligesindede, som udvikler et stærkt sammenhold, ofte betegnet som en ghetto, da det primært er indvandrere som finder sammen.
Så begrebet mangfoldighed har ikke hold i virkeligheden, og det giver ikke mening, at sige at direktøren skal bo side om side med rengøringsassisten, for det sker ikke. Mangfoldighed i byen er et kommunalt værktøj, et begreb uden indhold. Der er jo en grund til, at arbejderboligernes beboere sad på Værtshus hos Emma i Huset på Christianshavn.
Fordelene er alene boligselskabernes, hvor flere skal deles om at betale regningen, når folk flytter, eller måske flygter fra en misligholdt bolig og istandsættelse, i en ofte ejendom ofte placeret i triste omgivelser med en måske mangelfuld og ildelugtende renovation. For ikke at nævne opgange og udearealer i omgivelser der som regel signalerer en generel misligholdelse.
Det skribentens erfaringer, at det alene er boligselskaberne som har fordel af de mange penge som anvendes på denne form for byggeri, så at placere 7 almene boligejendomme midt i et rækkehuskvarter eller omvendt er ikke ensbetydende med en mangfoldig livskvalitet.
Københavns kommune og politiet sætter ind med ny tiltag.
Børn af forældre som er bandemedelemmer er i fare for at blive ny bandemedlemmer, og hjemmebesøg er en del af en ny indsats, men er af gammel dato.
Denne form for indsat blev i 2011, af en nu afgået sagsmedarbejder i et telefonisk indspark i Lars Triers udsendelse om bander den 7. august, skrottet politisk. En indsats som bar frugt på landsplan, som ingen af de tilstedeværende kendte noget til!
Søren Pind bringer et indlæg på hans blog i Berlingske, og retter fokus mod de almene byggerrier, og vi har tilbøjelighed til at give ham ret.
Hvad synes du København mangler?
»Vi mangler flere og bredere cykelstier. Jeg bor på Torvegade på Christianshavn, og når jeg kigger ud af vinduet om morgenen, er der altid 10 biler, som holder i kø. Men samtidig er der nok 300 cyklister der holder for rødt lys. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor bilisterne skal fylde så meget, når der nu er så få af dem. Derudover mangler der flere almene boliger som almindelige mennesker med en almindelig løn kan betale sig fra. Der er rigeligt med boliger som koster 12-15 millioner«.
Nu holder der nok ikke 300 hundrede cyklister, de ville fylde en del mere end 10 meter cykelsti. Men der holder mange både biler og cyklister. Bilerne i kø er heller ikke 10 biler, da de ofte holder i lange køer på begge sider af Knippelsbro. Fodgængere er der også en hel del af.
Problemet er selvfølgelig pladsen, og det er uforståeligt, at trafikken til Christiania, som fylder rigtig meget i gadebilledet dagen lang, stadig har adgang til området via Prinsessegade. Dem kunne Kabell nemt flytte til Kløvermarksvej.
Det samme gælder cyklisterne i Torvegade. De burde for en stor dels vedkommende ledes over Inderhavnsbroen. En cyklist fra det østlige Amager som skal over Kongens Nytorv vil få en kortere afstand end via Knippelsbro, som er vejen til Rådhuspladsen, Holmens Kanal og Købmagergade. En del af dem som skal på job i Holbergsgade vil sikkert vælge Inderhavnsbroen, og fravælge Knippelsbro.
Så det er manipulation med tallene, og det er hykleri at italesætte trængsel på Torvegade som ikke eksisterer, for at skabe endnu mere trængsel end der allerede er.
Og almene boliger er ikke specifikt en mangelvare på Christianshavn.
I Lejerbos boliger i Den Gule Misundelse, Det Hvide snit, og på Bodenhoffs Plads, samt med KAB i Prinsessegade og AAB i Burmeistersgade repræsenterer de tilsammen vel omkring 800 boliger, måske flere, men det synes ikke at styrke det lokale sammenhold synderligt.
Til sammenligning har E/F Aladdin 368 primært små to vær. ejerlejligheder.
Der bygges mellem 270 og 340 boliger,(hvad skal vi med dem) 25% almene, og et hotel, (endnu et) en svømmefunktion, (hvad det så end er), og en række udadvendte funktioner, som ingen vist ved noget om endnu.
Det er gør ondt i sjælen på en københavner, at være tilskuer til den ide fattigdom som hersker i Københavns Kommune.
Københavns Overborgmesters Frank Jensen mener det sidste, når man uden varsel over night fratager folk retten til tilbagekøb på betingelser som har været gældende i årtier. Kilde: Politiken den 28.04
Lorry skriver, at sagen nu skal vurderes juridisk som en hastesag. Om kommunen kan få lov til at sælge til priserne efter de gamle regler, hvor kommunens advokat hævder at kommunen har retten på sin side.
Det er lidt en goddag mand økseskaft politik, at gøre problemet til de berørte 1200 boligejeres problem, og ikke kommunens problem, og en sag mod kommunen med krav om at respektere varsling.
Vi vil have en overgangsperiode og behandles som andre borgere, hvor man har mulighed for at indrette ens liv efter gældende regler og retningslinjer. Louise Kanstrup Petersen, der er en af de berørte boligejere og en af initiativtagerne til en nye forening, mødes for første gang søndag.
Sagen er uhørt stalinisme, for kommunen har hen over en nat forsøgt at score en gevinst på 6 til 700 millioner kr. på ryggen af 1200 private boligejeres hjemfaldspligt,
og det, samtidig med man forærer 2 til 300 millioner til den almene boligsektor.
To almene boligafdelinger i København er blevet vurderet til 279 millioner kr., men kommunen har solgt dem for bare 63 millioner – altså langt under markedsprisen.
Det skete på et møde den 30. marts 2017, hvor mødet samtidig besluttede hæve prisen for frikøb af den såkaldte hjemfaldspligt.
Sagen har efterfølgende været prøvet, men de sagesløse har tabt. Her ses Hortens afgørelse.
Ankestyrelsen anmodes om at efterprøve juridisk vurdering af frikøbsordning
Det synes at være tilfældet i den aktuelle sag, hvor 2 almene selskaber scorer + 200 mio. kroner, mens borgere får fuld skrue.
Embedsmændende gør folks ejendom usælgelig, stavnsbinder borgerne med risiko for de går konkurs i usælgelige boliger, mens kommunen scorer kassen. Socialdemokratiet bakker op bag beslutningen.
Uden noget forvarsel er omkring 1.200 borgere bragt i en fuldstændig absurd situation som følge af ny regler om hjemfaldspligten praktiseret af Københavns Kommune. Følg sagen på TV 2 Lorry.
