Tag-arkiv: Axeltorv

Pladsen foran Tivoli er under forandring. Fra hovedbanen til Vesterport.

Nyt i Juni

Amager Fælled

Området er kommet på dagsordenen, og By & Havns dispositioner gennem tiden kan risikere at koste S rigtig mange stemmer til kommunevalget, for boligbyggerriet er blevet et brændende varmt emne op til kommunevalget. Samtidig har navneændringen kastet brænde på bålet.

Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF lover nu, at de vil finde den halvanden milliard kroner, som det koster at bremse byggeriet, hvor S stædigt afviser. Pengene er brugt til metro, der skal ny penge til, og det vil de ikke hjælpe med.

Som socialdemokrater vil vi ikke finde pengene på det kommunale budget for det vil gå ud over kernevelfærd, daginstitutioner og skoler. Så problemet er der stadig: Hvor vil man finde de halvanden milliard kroner, udtaler Lars Weiss, Soc.dem.

Det  er sludder, for de flytter jo rundt på så mange andre områder i forvejen, se kommunens skandaler, og det burde være nemt for By & Havn selv, at finde en egen finansiering. De vælter sig i indtægter fra bl.a. parkering i samme Ørestad, men nej metroen kommer før alt anden byplanlægning, så den er måske også i økonomiske problemer!

En måling viser at EL og S lige nu er lige store, og for EL med en kandidat ingen kender og aldrig har hørt om. Det er absurd, men måske vi får en revolutionær marxist som borgmester til at styre den samlede udvikling.

Sluseholmen og Havnebryggen

To boligkarreer med 237 boliger som KPC skal opføre for Danica Ejendomme på 23.066 m2 er nu sat i gang. De forventes klar i 2019. På Islands Brygge skal NCC opføre yderligere 78 boliger for Pension Danmark.

Byggeriet består af 78 lejligheder fordelt på tre blokke. Lejlighederne varierer fra to- til fireværelses lejligheder fra 91 m2 til 170 kvm, og der bliver opført 92 p-pladser i parkeringskælder under terræn. Desuden opføres syv erhvervs- og butikslokaler på hver mellem cirka 100-150 kvm samt et supermarked på cirka 1000 kvm.

Fisketorvet

Også Fisketorvet skal have et nyt ansigt. Indkøbscentret skal åbnes op, have 15.000 m2 til ny butikker, med mulighed for udbygning af yderligere 32.000 m2 til kommerciel brug og metrostation.

I 2018 er planen:

  • Fisketorvet blev indviet i 2000.
  • Etagearealet fylder 51.000 m2, heraf er de 40.000 m2 butikker.
  • Udbyggelsen bliver på yderligere 70.000 m2, heraf de 15.000 m2 til flere butikker og 55.000 m2 til kontor- og hotelfaciliteter.

Debatten om Højhuse

Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har sagt principielt ja tak til udviklingen af højhusprojekterne på spidsen af Nordhavn og nej til forvaltningens anbefaling om at kassere projekterne.

Morten Kabell fra EL stemte nej, men var i mindretal. I Nordhavnen kan H.C. Andersen Adventure Tower på 280 m eller Great Northern på 330 m – formet som sejlene på et sejlskib – stadig blive en realitet.

Axel Tower får en restaurant på toppen, og eksklusive butikker i stuen. De mere københavner rettede aktiviteter, som ANVA og Scala var, er endegyldigt historie. Advokater flytter ind, og på toppen skal en luksus restaurant med udsigt konkurrere med det ny NIMB.

Posthusgrunden høringen med højhuse slutter i dag.

Orange æsler

I al stilhed har cykelinitiativet Donkey Republic med 800 cykler i København bidt Bycyklen i haserne. Cyklen tilbyder sig i byens cykelstativer som det mere simple valg af lejecykel i København. Donkey Bike

Redmolen i Nordhavn

PFA har fået tilladelse til at bygge endnu en ikonisk bygning, et nyt hovedsæde, som nu også begynder at præge den inderste del af Nordhavn,

IKEA

Byggeriet på Kalvebod Brygge forventes igangsat i 2018.

Helgoland

Sagen om fri badning fandt en mindelig aftale.

Ny skole

På Islands Brygge skal MT Højgaard opføre Ny Islands Brygge Skole, med plads til 784 elever, personale og en idrætshal. Byggeriet bliver på omkring 10.000 m2, og udearealerne på 4.000 m2, og ligger som en tilbygning til den eksisterende skole.

Nye Byrum

Iflg. Estate er et privat konsortium klar med et projekt, der vil rive Palads Teatret på Axeltorv ned.

Vi går efter at skabe et fantastisk byggeri, hvor vi kobler boliger til københavnerne og erhverv sammen med oplevelser i form af cafeer, restauranter, biograf og et lille teater. Der skal også være plads til en offentlig gårdhave, grønne tage – og  en hel række nye byrum omkring Vesterport station kan blive Københavns lige om lidt, siger Jesper Rasmussen. Talsmand for projektet og tidligere direktør i Bane Danmark og Carl Bro.

Det Stationsnære metro princip. Dette princip synes denne gang at blive indfriet.

Det er en spændende udvikling, når vores stationer i højere grad kan integreres og smelte sammen med det øvrige byrum og samtidig meget positivt, når DSB’s arealer kan bidrage til udviklingen af byen, siger underdirektør Jes Transbøl, DSB Ejendomme, som er ejer af området.

Vejene omkring Vesterport skal omlægges og stykket mellem Palads og S-banen lukkes for biltrafik. Det giver mulighed for at lave et nyt byrum mellem Tivoli og Ørstedparken, som har  indgang på Jarmers Plads.

En ny plads omkring den gamle Vesterport St. skal også se dagens lys. En lokalplan forventes at blive offentlig gjort snarest.

Axeltorv

DSB ejendomme har meldt ud , at de er interesserede i at nedrive Palads, den legendarisk bygning med musik og dans i 70’erne, i dag drevet af Nordisk film som biograf, for at bygge nyt i højden. Banegraven skal delvis overdækkes.

Ser man på udviklingen på og omkring Axeltorv, så falder det naturligt med en modernisering af hele området, så det kan spille bedre sammen, og den modernisering er allerede undervejs på Vesterport og omkring Tivoli.

Problemet med kommunen er det samme som altid. Der er ikke lavet en helhedsplan for området, de byplanlægger efter salamimetoden, så moderne højhuse blander sig i en pærevælling med nyt og gammelt på Axeltorv, omkring Frihedstøtten og ned forbi Hovedbanen.

Rådhuspladsen er også en blandet landhandel, og hvem ved hvordan det ender, og snart følger Posthusgrunden med flere hoteller, boliger og erhverv samt en Ikea. Det kører bare i Metropolen.

Rådhuspladsen ikke til salg

Mange af de ny bydele i havnen er små stenørkener, men Rådhuspladsen skal være en grøn oase. Den skal beplantes med træer, gøres borger venlig, have plads til en pølsemand, og i modsætning til bolig- og domicil arealerne i havnen, skal den være imødekommende.

Det same kan ikke siges om, det er Fordgrunden i Sydhavn med flere ny bolig projekter, og nabo til Ålborg Campus, om, det er Teglholmen eller om det er Engholmene, for de skal skaffe byen hård valuta.

Fx. skal det lavt bebyggede, i dag rekreative område, Christiansholm, også bebygges i højden, udnyttes maksimalt med 45.000 etagekvadratmeter til primært boliger, og omdannes til en betonklods kasket vendt mod Nyhavn.