Tag-arkiv: BR

Borgmestre i arbejdstøjet

Fordelingen af borgmesterposterne er endnu ikke på plads.

Men vi ved, at førstevælgere til borgmesterposterne, Enhedslisten, Socialdemokratiet og  Alternativet alle har valgt, at fravælge det område som de satte fokus på i valgkampen, og hvorfra de har fået deres stemmer, nemlig Integration og Beskæftigelse for byens mest udsatte, som nu skal klares af Venstre, som synes at være de eneste som tager ansvar.

Det er for nemt at vinde et valg på først at kritisere kommunens behandling af de svage borgere, for bagefter at vælge lænestolen, fordi det er sjovere at få succes med at beslutte cykelstier og gøgl, end det er at tage ansvar.

Skal vi dømme ud fra mediernes omtale af problematikken, så føler rigtig mange af partiernes egne vælgere sig også svigtet af dem de har stemt på, så S, EL og Alternativet synes at gå svære tider i møde.