Bydelsplanen

Se Bydelsplanen indsendt til KK. nummer 2

Christianshavnergården i Sankt Annægade på hjørnet af Ovengaden Oven Vandet vil privatisere kanalen med en terrasse på vand da ejendommen er fredet, og der kan ikke etableres andre balkoner på facaden.

Christianshavnergården ønsker privat vandterrasse i kanalen ved Sankt Annægade

Kanalen er ikke nok for beboere, som vil have rettigheder som husbåde og restauranter.

 

Bydelsplan Christianshavn

En bydelsplan efter en forudbestemt skabelon, som skal fylde 25 sider, skal indsendes med udgangen af marts måned til Københavns Kommune.

Bydelsplanen er udarbejdet i en ikke nærmere kendt arbejdsgruppe, og skal vedtages på et lokaludvalgsmøde den 29. marts, men planen er af uransagelige årsager kun tilgængelig for en snæver kreds, og ikke for bydelens indbyggere.

Københavns udvikling II

Udvikling fortsat fra Københavns Udvikling I
9. Udviklingen af Ørestad Syd kan fortsætte i første del af planperioden og forventes at strække sig ud over planperioden.
  • 10. Amager Fælled bykvarter ved Sundby Station kan påbegyndes i første del af planperioden

    11. Ved Ringbanen m.m.:

    Omdannelse af de stationsnære industriarealer i Valby (Grønttorvet, Torveporten, områderne ved Ny Ellebjerg Station m.fl.) kan ske i første del af planperioden. Udviklingen af en del af Grønttorvets areal kan først påbegyndes i anden del af planperioden. Udbygningen af området forventes at strække sig ud over planperioden

    12. Arealerne i Valby Idrætspark kan udbygges i første del af planperioden

    13. Omdannelse af erhvervsarealer ved Kulbanevej kan tidligst ske i anden del af planperioden. Omdannelsen er bl.a. afhængig af de igangværende planovervejelser om udvidelsen af banekapaciteten mellem København og Ringsted

14. Centeromdannelsen ved Vanløse Station forventes afsluttet i første del af planperioden

15. Omdannelsen af arealerne langs Rovsingsgade og ved Ryparken Station kan ske i første del af planperioden

16. Østre Gasværk kan udvikles i første del af planperioden

Nordøstamager :

17. På Nordøstamager kan omdannelsen af de tidligere industriområder på de stationsnære arealer ved Øresundsvej og Strandlodsvej videreføres i første del af planperioden. Et areal mellem Amagerbanens trace og Amager Strandvej kan først udvikles i anden del af planperioden

18. Kløverparken og Forlandet er udpeget som perspektivområder.

19. På den sydlige del af Prøvestenen kan der i første del af planperioden etableres nye havnerelaterede virksomheder samt rekreative arealer og en stor lystbådehavn

20. Refshaleøen er udpeget som perspektivområde, hvor en ændret anvendelse først kan finde sted efter planperioden. Dele af Margretheholm kan dog omdannes i første del af planperioden

Carlsbergområdet:

  1. 21. Omdannelsen af Carlsbergområdet kan påbegyndes i første del af planperioden. En mindre del af området kan først udvikles i anden del af planperioden. Udbygningen af området forventes at strække sig ud over planperioden

    Der er udpeget 5 særlige byomdannelsesområder i henhold til Planlovens § 11, som er indarbejdet i kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen. Områderne :

    A. Århusgadeområdet i Nordhavn inklusiv Marmormolen

    B. Carlsberg

    C. Grønttorvet

    D. Sydhavnen

    E. Artillerivej Syd

    F. Et areal ved Dybbølsbro Station

    Der er opstillet en række kriterier, der er lagt til grund for prioriteringen i rækkefølgeplanlægningen:

    • Udvikling af de stationsnære områder og områder med stor beliggenheds-værdi bør prioriteres højt
    • Udviklingen bør fremme tætte bykvarterer med et levende og alsidigt byliv
    • Udviklingen bør tilgodese ønsket om et differentieret boligudbud
    • Investeringer i større servicefaciliteter bør underbygges af hurtig boligudbygning
    • Udbygningstakten i et område bør være høj, hvis udbygningen kræver større infrastrukturinvesteringer
    • Udvikling af potentielle udbygningsområder uden højklasset infrastruktur bør foreløbigt udskydes

Københavns udvikling I

Vi har læst Strategien fra 2009 for byens udvikling frem til 2020, og gengiver dele af den her.

Københavns Kommunes byudvikling skal fortrinsvis ske gennem omdannelse og fortætning af eksisterende, nedslidte områder til moderne funktionsblandede bydele og bykvarterer.

Der skal sikres mangfoldighed og kvalitet i byomdannelsen ved at anlægge en helhedsbetragtning på udviklingen. De historiske og arkitektoniske værdier skal bruges aktivt til at skabe identitet og kvalitet. Der skal desuden planlægges for byrum, aktiviteter, institutioner, kollektiv transport m.v.

Byomdannelse af regional betydning skal koordineres med udbygningen af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur, herunder særligt den kollektive trafikbetjening.

Alle arealer til byomdannelse og byudvikling er eksisterende byzone. Endvidere muliggør gældende planlægning en hel eller delvis overførsel af Midterbassinet og Kronløbsbassinet til byzone.

Stationsnær betyder metro indenfor en afstand på 500 til 600 meter.

Kommuneplanen øger mulighederne for fortætning (højhuse, red.), særligt i stationsnære byområder, hvor bebyggelsesprocenten kan komme op på 185. De nye bedre muligheder for fortætning skal øge grundlaget for den kollektive trafik, skabe byliv med en blanding af forskellige funktioner og god økonomi i byudviklingen. Der indføres endvidere nye parkeringsnormer, som bl.a. skal medvirke til at give bilister det sidste skub over i den kollektive trafik.

Rækkefølgeplanlægningen opdeles i 2009 til 2014 og 2015 – 2020. En del af strategien er i 2016 ført ud i livet.

1. De stationsnære havnearealer i Århusgadeområdet kan omdannes i første del af planperioden. Et havneareal langs Kalkbrænderiløbskaj og et areal langs den nordlige side af Orientbassinet kan omdannes i anden del af planperioden

2. Resten af Nordhavn udlægges som perspektivområde.(efter 2020 red.) I planlægningen af en kommende byudvikling skal indgå undersøgelser af en højklasset (skinnebåren) kollektiv trafikbetjening af området. (Et metroben til Nordhavn er igangsat, red.)

3. De tidligere industri- og havnearealer i Sydhavnen kan omdannes i første del af planperioden. (Byggerierne er næsten udført).

4. Omdannelsen af de tidligere industriarealer på den sydligste del af Islands Brygge (Artillerivej Syd) kan ske i første del af planperioden

5. Godsbanegården på Vesterbro fastholdes som perspektiv område. Et areal ved Dybbølsbro kan dog omdannes i første del af planperioden. (Her er det besluttet at bygge en IKEA, red.)

6. Området syd for Øresundsbanen i Kongens Enghave fastholdes som perspektivområde

Ørestad:

7. Ørestad Nord forventes fuldt udbygget i første del af planperioden. Faste batteri nord for Njalsgade kan udvikles i første del af planperioden. (Bryggens Bastion er netop besluttet igangsat, red.).

8. Udbygningen af Ørestad City Center kan fortsætte i første del af planperioden

fortsættes

Christianshavn i dag

Denne beskrivelse er oplæg til bydelsplan

Christianshavn i dag 

I dag er situationen, livsomstændighederne og befolkningssammensætningen på Christianshavn en anden (henviser til en historisk indledning, red.). Industriarbejdspladserne er enten nedlagt eller udflyttet og afløst af vidensarbejde i finanssektoren, ministerier og uddannelsesinstitutioner, samt en række forskellige kreative erhverv. 

61 % af christianshavnerne har en videregående uddannelse. Til sammenligning har 57 % af den samlede københavnske befolkning en videregående uddannelse. Dog har knap en fjerdedel (24 %) af christianshavnerne grundskolen som højeste uddannelse. Tallet er lavere end gennemsnittet for København, der ligger på 27 %. 

Boligprisernes himmelflugt er medvirkende til den store befolkningsudskiftning. Kort sagt: Akademikere, studerende og den kreative klasse afløser den traditionelle arbejder. Hjemløse og flaskesamlere må nøjes med gaden. 

Christianshavn tæller tre restauranter med Michelin-stjerner og tre væresteder til fattige, psykisk syge og hjemløse. Det illustrerer meget godt kontrasterne i bydelen.

Med de nye bydele er Christianshavns befolkning vokset fra et lavpunkt i 1980ene på 8.300 indbyggere til nu knap 13.000 i (2017). En udvikling der forstærkes af urbaniseringen af Refshaleøen, Christiansholm og i fremtiden sikkert også Nyholm. 

Den kraftige byudvikling medfører pres på boliger, institutioner og infrastruktur. Samtidig betyder den store befolkningsudvikling og udskiftning et pres på sammenhængskraften i bydelen.

Sammen med en forholdsvis stor ind-pendling til offentlige arbejdspladser og studerende til skolerne, samt en stor gennemkørende trafik i Torvegade er Christianshavn også et belastet område med utilstrækkelig infrastruktur

Alt på Christianshavn er resultater af beslutninger. I begyndelsen var det en konges beslutning, senere kapitalistiske og demokratiske beslutninger. Nogle er gode og andre dårlige. Men alt kan diskuteres og påvirkes. Og det er der mange borgere gør.

Christianshavn har altid forandret sig. Ved at inddrage borgerne i udviklingen og på forskellig vis at øge sammenhængskraften, er en vel balanceret, bæredygtig udvikling af hele Christianshavn en fortsat mulighed.

Historiske billeder fra Beboerhuskampen.

Den historiske udvikling på siderne Christianshavn, Holmen og Bastionerne øverst.

Eksisterende forhold

Bydelsplanen i hovedtræk

Lokaludvalgets temaer (forkortet af red.): 

  1. Boliger
  2. Sociale og Sundhedsforhold
  3. Børn og Unge / skoler og institutioner
  4. Trafikforhold og byudvikling
  5. Klima og Miljø. 
  1. Mangfoldighed er truet af gentrificering. Bydelen er præget boliger uden bopælspligt, korttidsudlejning, ikke kun AirBnB, og mennesker på gennemrejse uden engagement. Priserne stiger og truer det almene byggeri og ældreboliger.
  2. Der mangler pleje- ældre- og familieboliger. Folk flytter eller tvinges væk. Fokus på sundhedshuse.
  3. Der skal skabes overblik over antallet af utilpassede børn og unge, af ensomhed, og der skal skabes bedre idrætsforhold. Skolen skal udvides eventuelt skal Søkvæsthuset tages i brug.
  4. Byrummene skal gøres mere (handicap-) tilgængelige. Fortove og lyssignaler.
  5. Et grønnere Christianshavn med plads til mere kunst, kultur, idræt og fritidsfaciliteter, en svømmehal, havnebad, Byens Hus, grønne pladser og meget mere.
Caféerne Luna & Wilder

 En omfangsrig dosmerseddel, hvor udgangspunktet er, at beboerne på Holmen, Margretheholm og Refshaleøen, som står for befolkningsvæksten, deler interesser med de venstreorienterede på Christianshavn

Torpedo Hallen

 Kan det virkelig undre nogen, at interessen for lokalpolitiske forhold er så ringe som den er!

Holmen