Tag-arkiv: Byplanlægning

Planerne for Christiansholm kollapser

Projektet interesserer ikke Fonde

som skulle finansiere. Iflg. Politiken kan der ikke rejses økonomiske midler (et trecifret millionbeløb) tidsnok til at gennemføre planen om et internationalt kunstcenter.

Problemet er åbenlyst, at projektet ikke er forankret i en ide som er bæredygtig. 1000 m2 international kunst omgivet af en svømmehal og almene boliger på toppen!  Giver det mening?

Christiansholm, Københavns måske bedst placerede havneareal, er et godt eksempel på, hvordan forvaltningerne udtænker planer for byen København.

Det Hvide Snit

Byens volumensyge på Havnefronten er vigtigere end det ansigt og den identitet byen får i fremtiden, så det skal blive spændende at se om vi får Det Hvide Snit nummer to.

Forvaltningen frikender sig selv i byudviklingen

Opsummering 2017 af boligpolitikken

Forvaltningens notat til debat i BR : Boliger 2000 – 2016

Skal København have flere små boliger?

KK skriver : København har gennem de seneste 20-30 år (1987 – 2017) gennemgået en markant udvikling, hvor det er lykkedes at transformere byen fra en nedslidt industriby til en moderne metropol baseret på viden og service. Det er ikke mindst lykkedes at gøre København til et attraktivt sted at bo og arbejde, hvilket har været med til at genoprette kommunens økonomi.

Det er en sandhed med modifikationer. København var ikke mere nedslidt i 1970 end den er i dag. Så det er vrøvl. Men bevares, byen er ikke længere en industriby med en aktiv havn, som har medført forandringer af byrum.

Tilbage i 1970’erne blev boliger i brokvarterer totalsaneret, men siden dengang er byen ikke fornyet meget. Omvendt har afvikling af told og udviklingen i havnedrift frigjort godsarealer og 43 km kaj. Kommunen har således på en række forladte lokaliteter, men meget attraktive, og centralt beliggende lokaliteter, kunne bygge nyt. Først i Frihavnen og Langelinie, derefter Overborgmester Jens Kramers Ørestads projekt på Kalvebod Fælled, som 25 år efter endnu ikke er færdigt, og fra 2000 i den resterende del af Københavns Havn.

Københavns økonomi skrantede i 1980’erne, og i 1990’erne solgte København ud af sine mange boliger til en Statsgaranteret mindstepris, som viste sig at ligge over salgsprisen. Regningen blev derfor sendt til skatteborgerne, som sikrede Københavns indtægter ved at betale for afviklingsselskabet TORs underskud.

Københavns billige boliger blev solgt for en slik, og er i dag en af årsagerne til ejerboligernes prisflugt. Kalvebod Brygge i Havnen blev også ofret på det økonomiske alter i 1990’erne, hvor et misk mask af domiciler præger kajarealet.

Ejerskabet til arealerne i Københavns Havn blev først efter en retssag afklaret i 2004, hvor udfaldet blev afgjort til Statens fordel. Jens Kramer Mikkelsen havde på det tidspunkt afløst Hummelmose som formand i Københavns Havns bestyrelse, og han måtte affinde sig med resultatet.

I 1992 fik Jens Kramer Mikkelsen grønt lys til Ørestaden, og til at oprette Ørestadsselskabet, som gennem grundsalg skulle finansiere Amagermetroen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det lykkedes imidlertid ikke, og efterfølgende var manøvren, at lægge værdierne i arealudviklingsselskabetselskabet  i 2007, som hurtigt efter i 2008 blev til By og Havn.

Amagermetroens manglende indtægter og gæld blev flyttet over i By & Havn, som også overtog ejerskabet af Københavns Havn A/S, og metroen på den måde fik tilført ny værdier. Med en vedtagelse af af City Ring projektet fik Amagermetroen samtidig tilført flere passagerer .

KK skriver : Boligpolitikken har været et centralt strategisk element i den udvikling, som har fundet sted. Den har haft fokus på at skabe rammer for flere større og attraktive boliger gennem byfornyelse (familieboliger var byens fokus jf. opgørelsen i 2005, red.) og udvikling af nye byområder.

Fonden til billige boliger opgjorde i 2005  : Der er i København knap 280.000 boliger til byens 500.000 indbyggere. Knap halvdelen af boligerne er enten 1 eller 2 værelses, og ca. 30% var 3 værelser. Kun lidt over 20% af boligerne havde 4 værelser og derover. Mange boliger var stadig uden toilet og bad.

Derfor fokus på familieboliger, som manglede i København. I 2014 var der 301.000 boliger iflg. Kommunens nøgletal (PDF på 80 sider). Heraf står 4% tomme da de er uden bopælspligt.

Produktionen af nye boliger har dog ikke kunne følge med den høje befolkningsvækst. Det har været med til at skabe grundlag for stigende boligpriser for både små, mellemstore og store boliger.

Stat og kommune var enige om at dedikere indtægterne fra grundsalg i By & Havn til metro, men Forvaltningen  vender nok engang problematikken på hovedet, for det er ikke ”befolkningstilvæksten” som har skabt byens problemer, det er beslutningerne om dyr metro, og mangel på passagerer.

Københavns kommune har ikke i sig selv brug flere indbyggere. Byen burde være spredt ud i hele Hovedstadsområdet, og letbaner havde været langt mere økonomiske, så det skyldes den kommunale planlægning, styret af metroens finansiering som har medført domiciler og million dyre boliger bygget i  guldgruben Københavns Havn.

Med Sydhavnsbenet trak Staten sig ud af konstruktionen By & Havn, og Københavns Kommune blev 95% ejer af selskabet, som har gjort sig selv til, en privatretlig kommunal aktør som har millionindtægter fra p-huse, og anden ejendomsaktivitet. En stat i staten.

Det er først og fremmest By & Havns grundsalg til højestbydende, som har presset grundpriserne op, og dermed boligpriserne i vejret. Københavns Havn har været et guldæg for spekulanter, hvor grådigheden har ingen ende ville tage, mens kommunen blindt har skrevet under.

Enkelte andre områder er transformeret eller på vej til at blive det fx Carlsberg, og i Valby på Grønttorvet, hvor priser og projekter er nogle andre. F.L. Smidt Maskinfabrik, samt en række af Nørrebros ældre industriområder er også under forandring. Om disse tiltag har gjort et nedslidt København til en moderne metropol, og et bedre sted at bo og arbejde, er forvaltningens udlægning, for ikke alle har samme opfattelse. Der har fra dag et været den opfattelse, at der flere steder er tale om en mislykket, og en uskøn byplanlægning i Havnen, og i disse dage kan man høre om problemer med I T Universitetet og Nørre Campus, som forsinkes 3 år og en fordyrelse på 1 milliard.

Christianshavnernet.dk har skrevet om boligpolitikken, og er af den opfattelse, at københavnerne er blevet snydt for rekreative byrum på bekostning af den kommunale boligpolitik.

Fremtiden er at bo på mindre plads.

 KK Nøgletal : Siden 1995 er byens indbyggertal vokset med 23%, og i 2015 havde byen 580.000 indbyggere mod 471.300 i 1995. Tallet forventes at stige på 10 års sigt til op mod 700.000, men er vist under revision.

I 2000’erne blev der indarbejdet bestemmelser om nye boligers størrelse (snit 96 m2.) i kommune- og lokalplaner, der skulle sikre etablering af større boliger, bl.a. til børnefamilier. Der var samtidig fokus på at fremme sammenlægning af mindre lejligheder til større boliger. 

Ønsket om at tilvejebringe flere større boliger er blevet indfriet og København oplever en markant befolkningsvækst, der strukturelt set er drevet af børnefamilier. Samtidig sker der også en stor vækst i andre familietyper, fx singler og unge par, som efterspørger mindre og mellemstore boliger. 

Den store efterspørgsel efter boliger i København har været medvirkende årsag til, at priserne på boliger er steget de seneste år. Det har skabt en bekymring for om der etableres tilstrækkelig mange boliger og om de boliger, som opføres, har den rigtige størrelse. Der har særligt været fokus på behovet for mindre boliger.

Singler er nok mere tilbøjelige til at tage metroen, end en familie med småbørn!

KK : I januar 2017 er der ca. 307.700 boliger i Københavns Kommune. Der er 138.700 boliger under 70 m2, hvilket svarer til 45 %. Boliger mellem 50-69 m2 er fortsat den mest udbredte boligtype, idet de udgør en tredjedel af alle boliger.

Modeller som fremmer flere mindre boliger

Beskrivelse af modeller, som kommunen kan bruge for at skabe muligheder for flere mindre boliger:

  • Aflysning af bestemmelser om boligstørrelse
  • En større del af etagearealet undtages fra beregningen af gennemsnittet
  • Øget fleksibilitet koblet med krav om minimum andel større boliger og maksimum andel mindre boliger
  • Krav til gennemsnitlig boligstørrelse nedsættes til 85 m2
  • Ændring af mindste boligstørrelse i den eksisterende by fra 65 m2 til 50 m2

Modellerne vil i flere tilfælde kunne kombineres. Modellerne anbefales af forvaltningen til Kommuneplan 2019.

Dette indlæg er skrevet for at imødegå forvaltningens historieløse og rosenrøde argumentation i deres oplæg til at ændre kurs for den fremtidige byudvikling.

Indlæg samles i rubrikken Politik

👍Byen som diffust vækstprojekt er ganske enkelt ikke til politisk diskussion.

Københavns byplanlægning

Altinget den 1. oktober 2017

 

KV17: Københavns byplanlægning bør være til diskussion, ikke et fait accompli

Indlæg på Altinget den 1. oktober af Kasper Lægring
Arkitekt MAA, ph.d.-studerende, KADK 👍

Citat Altinget 4. oktober 2016 : Boligordfører Kaare Dybvad (S) har gjort det klart, at ”det socialdemokratiske ideal altid vil være, at vi skal bygge nyt, og der skal bygges meget, for at gøre alle byer så tilgængelige som muligt for almindelige mennesker”👎

Et synspunkt københavnere aldrig har fået lov at tage stilling til, og som redaktionen her på stedet absolut ikke er enig i.

Christianshavns Bibliotek

Lokaludvalget ønsker at flytte Biblioteket væk fra Torvet.

Lokaludvalget oplyser, at et antal borgere, (for lokaludvalget ukendte personer), imod den forslåede flytning af biblioteket, har rettet henvendelser til politikerne i BR .

Christianshavnernet kan kun tilslutte sig afvisningen af denne bizarre ide om at flytte det for alle christianshavnere centralt beliggende bibliotek ud til en afsides beliggende placering på Christiansholm, som end ikke er trafikbetjent.

Torvet en central placering end Christiansholm, uden havudsigt, men  mere borgervenlig, selv borgerene bosiddene på Holmen eller på Margretheholmen.

Lokaludvalget insisterer dog på der afsættes 1.000 m2 til et nyt bibliotek på Christiansholm.

Murstensallergi

Frank Jensen citeres for i dagens aviser, den 20.09.17, at have ændret holdning. Byggeplanerne skal om muligt flyttes til Vejlands Allé. Opdateres.

Amager Fælled igen igen

Som forsvar for at bulldoze naturen på Amager Fælled til fordel for beton beskylder Overborgmester Frank Jensen sine egne borgere for at lide af murstensallergi. Kilde TV 2 Lorry.

Byen må aldrig, udtaler borgmesteren, opdeles  i reservater til de rige, og ghettoer til de fattige, men hvad er det borgmesteren har sikret København? En stærk opdelt by!

En by som stavnsbinder de fleste københavnere i deres bolig, i 2 og 3 værelses spekulationsboliger, i reservaterfor de rige, også kaldt rigmandsghettoer, og den indre by til turister, som i dag er lukket af for byens borgere, for at afvikle et af årets mange events, et halv marathonløb.

Sammen med By & Havn, som han er chef for, har overbormesteren netop sikret enklaver og ghettodannelser. Nu skal der skal bygges familieboliger til LO familier på AmagerFælled, på et tidspunkt hvor familierne søger ud af byen, mens byen mangler studieboliger og endnu flere billige boliger til singler.

Men det er  ikke er byggerierne, eller boligernes størrelse, som bekymrer borgmesteren. Københavnernes problem  er luftforureningen, og derfor skal busserne udskiftes, og andre diesel drevne køretøjer ud af byen.

Det med København, som en by med et åbent ansigt for dens borgere, med pladser, byrum og parker til 500.000 indbyggere, er ikke en del af borgmesterens vision eller virkelighed.

I Ørestad bygges der i højden. Typisk 3 og 4 vær. familieboliger. Hvordan det hele ender vides ikke, men undervejs i processen har Ørestad ikke været en succes.

Der skal bygges tæt og i højden, og vi forstår ikke det åbenbart indlysende, at det er vigtigere med højhuse end tudser på en mark. Det er vigtigere at bo tæt end i et rækkehus, men det er så det vi nu skal opleve på Amager Fælled. LO familien skal have et fristed, ellers forsvinder den.

Trekanten på Christianshavn er i dag bebygget med beton, og har samtidig gjort et område langs Refshalevej stort set uanvendeligt for christianshavnere.

Denne byudvikling kan kaldes for borgmesterens beton-allergi, som sker på bekostning af grønne og rekreative områder.

Det bedste eksempel er den grove udnyttelse er havnen, som ingen københavnere for alvor har fået eller får glæde af, mens de der bor lever temmelig isoleret. 

Rune Engelbrecht om Amager Fælled

Indlæg på Altinget om AmagerFælled

Byens overborgmester sætter betonbyggeri over padder, tudser og natur.

Måske er det fordi metroen har lommesmerter, og en for borgerne ukendt regning venter efter kommunevalget!(red.)

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur, og han har i et indlæg den 4.09 argumenteret med en række påstande  om boliger på AmagerFælled, som gengives nedenfor. Han er medlem af Etisk Råd og af hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening.

Han svarer Frank Jensens afvisning af hans påstande i et nyt indlæg om beton spin bragt i Altinget den 13. september.

Der udspiller sig en naturkrig af stor principiel betydning på Amager Fælled i denne tid, hvor Socialdemokratiet og et spinkelt flertal i Borgerrepræsentationen vil begrave natur af national værdi under 260.000 etagemeter beton…..

Socialdemokratiets miljøordfører i Borgerrepræsentationen, Jakob Hougaard, afviser for eksempel på de sociale medier at »bevare nogle totalt ligegyldige svampe eller biller på et tilgroet område af fælleden.«

1. S-PÅSTAND: Overborgmesteren bebudede for nylig, at det medfører en mangel på »2 milliarder kroner« at standse byggeriet, fordi det skal finansiere penge, der allerede er brugt på metroen.(3)

FAKTA: MÅSKE. Ingen kender det eksakte beløb, men speederen trædes i bund i denne tid. På blot tre uger har overborgmesteren for eksempel skruet beløbet en halv milliard kroner i vejret. Tidligere i august sagde han således: »Vi skal have de 1,5 milliarder kroner i kassen, som er blevet brugt på at finansiere vores metrobyggeri.«(4) Og tre måneder tidligere kunne man læse i en folketingsbetænkning, at der »mangler 1 milliarder kroner i metro-regnskabet.«(5)

1, 1½ eller 2 milliarder kroner?

2. S-PÅSTAND: »Ingen har peget på, hvor de manglende penge skal komme fra,« hvorfor det indebærer andre forringelser, hvis byggeriet aflyses, hævder Frank Jensen i et lækket budskab til sine partitropper.(6)

FAKTA: FORKERT. Der behøver ikke spares en krone på skoler eller hospitaler. De Radikale har for eksempel foreslået at betale kontant for Amager Fælled ud af Københavns Kommunes overskud, der i år beløber sig til 3,6 milliarder kroner, som skal fordeles i budgetforhandlingerne. Der er tale om nye penge – og meget mere end rigeligt til at finansiere en aflysning af byggeriet.(7)

3. S-PÅSTAND: Overborgmesteren understreger, at han står vagt om fredet natur: »Der skal ikke bygges boliger på den fredede del af Amager Fælled. Udover at være hamrende ulovligt ville det gå stik imod mit klare politiske mål.« Men som han tilføjer: Den gamle strandeng, der skal bebygges, »er ikke fredet.«(8)

FAKTA: NEJ, MEN … Området HAR teknisk set været fredet. Som led i den historiske aftale om Ørestaden blev alle politiske kneb imidlertid taget i brug for at forpurre og ultimativt annullere denne fredning, efter den var besluttet.

Gense eventuelt Deadline den 10. september 2017 med Krause Kjær ude af flippen i en diskussion om netop denne fredning.

De naturmæssigt vigtigste arealer på Amager Fælled er på grund af historisk vilkårlige grænsedragninger endt i byzonen frem for landzonen, men for et kvart århundrede siden hed det officielt fra både stat og kommune, at man skam alligevel ville beskytte disse ‘byzone’-naturarealer – alt imens man hemmeligt var i fuld gang med at udvikle Ørestad-ideen med ganske andre konsekvenser. Det opdagede daværende direktør for Danmarks Naturfredningsforening (DN), David Rehling, da en højtstående embedsmand i centraladministrationen røbede rævekagen i 1991.

Rehling var chokeret over manipulationen fra en kreds omkring daværende finansminister Henning Dyremose og overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (der i dag sjovt nok er direktør i selskabet bag det påtænkte byggeri, By & Havn). Rehling skriver: »Jeg var fuldstændig målløs. Det lå helt ud over mine forestillinger om, hvor svindlerisk ’de ansvarlige’ politikere og embedsmænd kunne optræde i et land som Danmark.«

Derfor fik vi Loven om Ørestaden med grønt lys til bebyggelse af dele af fælledens natur, det ellers var aftalt at beskytte.

DN skyndte sig at fremsætte en fredningssag vedrørende de ufredede naturarealer på Amager Fælled, også den gamle unikke strandeng, hvor Socialdemokratiet i dag vil placere 260.000 etagemeter beton. Overfredningsnævnet nåede endog lige akkurat af offentliggøre fredningen via Ritzau, men et kreativt lovgivningsarbejde annullerede med lynets hast det hele.

Rehling skriver: »Området var fredet i 18 timer. En danmarkshistorisk mindsterekord. For dagen efter vedtog SVK-partierne i Folketinget det genfremsatte lovforslag om Ørestaden. Forslaget indebar stadig en bebyggelse af Amager Fælleds naturarealer. Og for at det ikke skulle være løgn, indeholdt forslaget en nyindsat bestemmelse: ‘Verserende fredningssager for området bortfalder’.« (9)

Det er blandt andet resultatet af dette politiske svindelnummer, som Socialdemokraterne gentagne gange refererer højtideligt til som en historisk »aftale« om Ørestaden, de »ikke vil løbe fra«.

Summa summarum: Når området i dag ikke fortsat er fredet, skyldes det udspekulerede politiske greb, og derfor er det misvisende at henvise til en gammel aftale om byggeri på området.

4. PÅSTAND: »Altså med 100.000 flere københavnere, så er det 45.000 flere boliger, der skal bygges inden 2027« i København, hævder overborgmesteren som begrundelse for at fastholde de 2.000-2.500 boliger på Amager Fælled. (10)

FAKTA: TVIVLSOMT. Prognosen om behovet for 45.000 nye boliger er stærkt udfordret.

En mailkorrespondance, som Bryggebladet har fået aktindsigt i, viser, at By & Havn har presset på for at få byggeriet i gang så hurtigt som overhovedet muligt, for jo længere tid det tager, »jo større er risikoen for, at efterspørgslen på boliger når at aftage,« som chefen for Planlægning og Arkitektur i By & Havn, Rita Justesen, selv har påpeget bag kulisserne.(11)

En tidligere seniorrådgiver i byudvikling mener sågar, at boligbehovet er voldsomt overdrevet: »Det er en misvisende fortælling. Det er rigtigt, at Københavns befolkning vokser meget, men det er ikke rigtigt, at det medfører et tilsvarende byggebehov.« De 11.000 nye københavnere, der kom til byen i 2016, behøvede f.eks. kun 800-900 nye boliger, fordi 10.000 var nyfødte, og fortsætter udviklingen, vil der for eksempel i 2015-2027 kun være behov for 16-18.000 nye boliger, men man regner med hele 45.000 og har planlagt areal til 50.000.(12)

Det er altså ikke utænkeligt, at København sagtens kan undvære boligerne på Amager Fælled.

5. PÅSTAND: Den gamle strandeng, som Socialdemokraterne vil bebygge, kan ikke sammenlignes med »uberørt natur«, for den har været »brugt til losseplads« i årevis, hævder de københavnske socialdemokraters miljøordfører, Jakob Hougaard.(13)

FAKTA: FORKERT. Den gamle strandeng har aldrig været BRUGT som losseplads. Alligevel påstår Hougaard dette i diverse debatter, efter at han har fået fakta serveret flere gange.(14)

Overborgmesteren og By & Havn fortsætter til gengæld mere snedigt end Hougaard med at fremhæve, at strandengen har været »udlagt som losseplads« – men det er for at sende et budskab, der er irrelevant for naturen. Ordet UDLAGT er blot et røgslør over det faktum, at lossepladsen aldrig har været placeret dér. Der er engang blevet deponeret en bunke jord fra opførelsen af Psykiatrisk Hospital et enkelt sted på arealet, ingen losseplads.

Desuden: »uberørt natur« betyder ikke, at ingen har »rørt« ved naturen, men at arealet ikke har været opdyrket eller bebygget i cirka 5.000 år(15), hvis ikke ligefrem 6.000-7.000 år – og dét er ganske unikt. De militære øvelser og almindelige naturbesøg på arealet har ikke haft negativ natureffekt – det er opdyrkning og rydning til beton, der destruerer naturværdierne.

6. PÅSTAND: »Jeg er ingen naturekspert, men en strandeng kræver vel per definition en strand,« skriver Jakob Hougaard sarkastisk. (16)

FAKTA: JA, Hougaard er ingen naturekspert, men NEJ, der er en god forklaring på, at strandengen ikke ligger ved en strand.

Området er en GAMMEL strandeng, for indtil for få årtier siden har området ligget lige ud til Amagers vestkyst i tusindvis af år. Siden inddæmningen ligger den selvfølgelig ikke længere ved kysten, men det ændrer ikke ved, at der er tale om en gammel strandeng. På den vestlige del findes endnu kun nogle af de salttålende arter, som oprindelig er knyttet hertil, men strandoverdrevet på den østlige del af arealet har ikke har ændret sig nævneværdigt.

Der ER med andre ord paradoksalt nok tale om oprindelig dansk kystnatur midt i en dansk storby, påpeger lektor emeritus Peter Vestergaard, der er ekspert i strandenge.(17)

KONKLUSION
Overborgmester Frank Jensen er i færd med at destruere truede og fredede arter, og ved samme lejlighed begraver han enhver tillid til, at kommunens vedtagne programmer betyder det fjerneste i praksis. Som nævnt er det Københavns Kommunes officielle politik, at man er  »forpligtet til at bremse tilbagegangen af biodiversiteten« – men overborgmesterens 260.000 overflødige etagemeter beton gør det stik modsatte.

Op til kommunevalget et rødt budget

Et rødt budgetforlig for næste års pengeforbrug i København er indgået den 7. september.

I en pressemeddelelse skriver forligspartierne, at det især er skoler, daginstitutioner, boliger til ældre- og handicappede, cykelstier og sportsanlæg, som vil blive tilgodeset.

Der er er således afsat penge til en moderniseringsplan for byens 1.931 plejeboliger, samt til sportsfaciliteterne i Svanemøllehallen, Ryparkens Idrætsanlæg og Sundby Stadion.

Der er ikke afsat midler til Amager Fælled, som forventes bebygget med 260.000 etagemeter,  heraf skal de 178.000 etagemeter være til ny boliger, 25% af dem almene.

Det ville være ønskværdigt, men det bliver ikke tilfældet, at området blev anvendt til studieboliger, hvis det virkelig skal bebygges. Området ligger tæt på det nybyggede KU, men så mister metroselskabet penge, så der er mange hensyn at tage.

De studerende kan se frem til containerboliger som over natten blev tilladt etableret på Refshaleøen, men de rækker næppe, og ligger noget længere væk.

Udover mangel på studieboliger har København ikke boligmangel, for ingen naturlov bestemmer vi skal være flere, men det mener Kommunen, og By & Havn monopolisere med metrobyggeriet byens udvikling.

Socialdemokratiet aviser at det er et problem, og mener byen har brug for flere boliger, for de kan ikke løbe fra gælden på 20 mia. i Amagermetroen, som er nedslidt før tid, som kræver flere passagerer i metroen. I dag har København en gældspost på op mod 40 mia. kroner, som ingen taler om.
.

Nordhaleøen

Et nyt projekt har set dagens lys. NORDHALEØEN.

En ny bydel som forbinder Nordhavn med Refshaleøen.
Klima- og stormflodssikring i nord kombineres med en ny bydel, som samtidig kan erstatte en Havnetunnel.
Der kan via Nordhaleøen anlægges en letbane (evt.  metro) sammen med gennemkørende cykel- og bilbaner. Refshaleøen, som i dag er perspektiv område, vil kunne anlægges med en attraktiv infrastruktur udenom den indre by, så mon ikke dette forslag går hen og bliver byens næste store projekt sammen med letbaner til forstadskommunerne.
Det er i hvert fald for engangs skyld visionær byplanlægning.

Butiksdød i ny bydel

Carlsberg grunden

For tiden er der fuld gang i at omdanne Carlsberg grunden til en ny bydel, men noget er gået galt.

Børsen og Berlingske skriver begge i dag om butiksdød.

Butikkerne i Carlsberg Byen går konkurs på stribe

Ambitionerne var store i Carlsberg Byen, som de er det i Ørestad og i flere andre ny bydele i havnen. For tiden i Nordhavnen, som er uden butiksliv overhovedet. Her er der til gengæld lokal utilfredshed og protester fra de ny beboere over byggeri af flere ungdomsboliger end oplyst, da folk købte, som ad omveje skal fylde tomter, da kommunen har fundet et hul i lokalplanen.

Eksklusive lejligheder, et torv, et nyt levende kvarter skulle danne ramme om den ny Carlsberg bydels idenditet. Vi har set det samme tema gå igen og igen i mange lokalplaner, men butikkerne kan ikke leve. For mange af de mindre erhvervsdrivende er Carlsberg Byen blevet et decideret mareridt, skriver Børsen. Der er alt for få brugere i forhold huslejens størrelse, eller måske de søger noget helt andet!

»Min lejekontrakt med Carlsberg Byen har foreløbig kostet mig en mio. kr., og tabene fortsætter måned for måned,« siger ejeren Ibrahim Yildiz.

»Vi går fallit på stribe, hvis huslejerne ikke sættes ned, og der lempes på vilkårene,« fortsætter han.

Også i pølseforretningen Steff’s Place er humøret helt i bund.

»Det går ikke godt. Jeg står over for at lukke i slutningen af måneden. Pengekassen er tom, og jeg lukker med et kæmpe underskud,« siger pølsemanden, der ikke ønsker sit navn frem.

Huslejen udregnes efter områdets forventede frekventation, og det er tydeligt, at teori og praksis er to forskellige verdener.

Er byens visioner brugbare?

Bystyret har tilsyneladende opgivet at forbedre den eksisterende infrastruktur, og lægger yderligere afgifter på den fri bevægelighed

Morten Kabell har med forvaltningen TMF planer om at indskrænke borgernes ret til yderligere frit at kunne færdes i København ved at pålægge flere bydele afgifter.

Er det en brugbar vej at fortsætte beskatningen med parkeringsafgifter? Hvilke konsekvenser har denne politik?

Vort bud er, at det hæmmer den fri bevægelighed mellem bydelene, ikke mindst udenfor den ordinære arbejdstid. Gøremål til og fra skoler, sport og institutioner, og flere obligatoriske smutærinder som fx lægebesøg midt på dagen stresser da de bliver besværlige.

Om det får indflydelse på pendler trafikken, som siges at være målet, vides ikke, men en københavner med bopæl på Amager kan ikke længere arbejde og rejse omkostningsfrit til Vanløse eller vice versa.

Dagligdagen bliver mere besværlig og tilgodeser borgere uden forpligtigelser.

Den kommende metroring løser kun delvist problemerne, for med mindre en virksomhed ligger stationsnært, som det er tilfældet med metrobenet til Vestamager, KU, DR og City, løser den ikke nødvendigvis et transportbehov tværs gennem byen. De fleste vil fortsat være afhængig af tillægstransport.

Visionen kunne være, at få virksomheder til flytte stationsnært, men hvad er stationsnært? Ørestad kan af nogle betragtes som stationsnært, men er 600 eller 700 meter stationsnært?

Det er åbenbart, at indføres der betalingsparkering i hele byen, så isoleres en bydels beboere yderligere, som det i mange år har været tilfældet for mange christianshavnere – fra venner og bekendte, fra gæster og nødvendige gøremål – og mange stavnsbindes til deres eget kvarter.

Bydelen Ørestad -om det er Nord, City eller Syd har ikke en selvstændig identitet, og beboerne tordner mod de høje p-afgifter. Folk har brug for deres bil.

I Nordhavn har TV 2 Lorry reportager, hvor flere overvejer at flytte væk af samme grund.

I dagens Berlingske kan man læse at københavnske børnefamilier nærmest står i kø for at komme ud af byen.

Bydelsplanen

Se Bydelsplanen indsendt til KK.

Christianshavnergården i Sankt Annægade på hjørnet af Ovengaden Oven Vandet vil privatisere kanalen med en terrasse på vand da ejendommen er fredet, og der kan ikke etableres andre balkoner på facaden.

Christianshavnergården ønsker privat vandterrasse i kanalen ved Sankt Annægade
Private husbåde i forskellige størrelser har altid præget kaj pladser. Hvem husker ikke Fyrskibet som gik til bunds. Udlejning beror såvidt vi ved på aftaler indgået med matriklernes ejere i et samspil med de kommunale bestemmelser.

Kanalen er ikke nok for beboerne, som vil have rettigheder som husbåde og restauranter.

Christianshavns Bådudlejning blev i 1996 til Café og bådudlejning. Det har langsomt taget til i omfang og i dag er det næsten blevet til en restauration.

 

Bydelsplan Christianshavn

En bydelsplan efter en forudbestemt skabelon, som skal fylde 25 sider, skal indsendes med udgangen af marts måned til Københavns Kommune.

Bydelsplanen er udarbejdet i en ikke nærmere kendt arbejdsgruppe, og skal vedtages på et lokaludvalgsmøde den 29. marts, men planen er af uransagelige årsager kun tilgængelig for en snæver kreds, og ikke for bydelens indbyggere.