Tag-arkiv: Byplanlægning

Murstensallergi

Frank Jensen citeres for i dagens aviser, den 20.09.17, at have ændret holdning. Byggeplanerne skal om muligt flyttes til Vejlands Allé. Opdateres.

Amager Fælled igen igen

Som forsvar for at bulldoze naturen på Amager Fælled til fordel for beton beskylder Overborgmester Frank Jensen sine egne borgere for at lide af murstensallergi. Kilde TV 2 Lorry.

Byen må aldrig, udtaler borgmesteren, opdeles  i reservater til de rige, og ghettoer til de fattige, men hvad er det borgmesteren har sikret København? En stærk opdelt by!

En by som stavnsbinder de fleste københavnere i deres bolig, i 2 og 3 værelses spekulationsboliger, i reservaterfor de rige, også kaldt rigmandsghettoer, og den indre by til turister, som i dag er lukket af for byens borgere, for at afvikle et af årets mange events, et halv marathonløb.

Sammen med By & Havn, som han er chef for, har overbormesteren netop sikret enklaver og ghettodannelser. Nu skal der skal bygges familieboliger til LO familier på AmagerFælled, på et tidspunkt hvor familierne søger ud af byen, mens byen mangler studieboliger og endnu flere billige boliger til singler.

Men det er  ikke er byggerierne, eller boligernes størrelse, som bekymrer borgmesteren. Københavnernes problem  er luftforureningen, og derfor skal busserne udskiftes, og andre diesel drevne køretøjer ud af byen.

Det med København, som en by med et åbent ansigt for dens borgere, med pladser, byrum og parker til 500.000 indbyggere, er ikke en del af borgmesterens vision eller virkelighed.

I Ørestad bygges der i højden. Typisk 3 og 4 vær. familieboliger. Hvordan det hele ender vides ikke, men undervejs i processen har Ørestad ikke været en succes.

Der skal bygges tæt og i højden, og vi forstår ikke det åbenbart indlysende, at det er vigtigere med højhuse end tudser på en mark. Det er vigtigere at bo tæt end i et rækkehus, men det er så det vi nu skal opleve på Amager Fælled. LO familien skal have et fristed, ellers forsvinder den.

Trekanten på Christianshavn er i dag bebygget med beton, og har samtidig gjort et område langs Refshalevej stort set uanvendeligt for christianshavnere.

Denne byudvikling kan kaldes for borgmesterens beton-allergi, som sker på bekostning af grønne og rekreative områder.

Det bedste eksempel er den grove udnyttelse er havnen, som ingen københavnere for alvor har fået eller får glæde af, mens de der bor lever temmelig isoleret. 

Rune Engelbrecht om Amager Fælled

Indlæg på Altinget om AmagerFælled

Byens overborgmester sætter betonbyggeri over padder, tudser og natur.

Måske er det fordi metroen har lommesmerter, og en for borgerne ukendt regning venter efter kommunevalget!(red.)

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur, og han har i et indlæg den 4.09 argumenteret med en række påstande  om boliger på AmagerFælled, som gengives nedenfor. Han er medlem af Etisk Råd og af hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening.

Han svarer Frank Jensens afvisning af hans påstande i et nyt indlæg om beton spin bragt i Altinget den 13. september.

Der udspiller sig en naturkrig af stor principiel betydning på Amager Fælled i denne tid, hvor Socialdemokratiet og et spinkelt flertal i Borgerrepræsentationen vil begrave natur af national værdi under 260.000 etagemeter beton…..

Socialdemokratiets miljøordfører i Borgerrepræsentationen, Jakob Hougaard, afviser for eksempel på de sociale medier at »bevare nogle totalt ligegyldige svampe eller biller på et tilgroet område af fælleden.«

1. S-PÅSTAND: Overborgmesteren bebudede for nylig, at det medfører en mangel på »2 milliarder kroner« at standse byggeriet, fordi det skal finansiere penge, der allerede er brugt på metroen.(3)

FAKTA: MÅSKE. Ingen kender det eksakte beløb, men speederen trædes i bund i denne tid. På blot tre uger har overborgmesteren for eksempel skruet beløbet en halv milliard kroner i vejret. Tidligere i august sagde han således: »Vi skal have de 1,5 milliarder kroner i kassen, som er blevet brugt på at finansiere vores metrobyggeri.«(4) Og tre måneder tidligere kunne man læse i en folketingsbetænkning, at der »mangler 1 milliarder kroner i metro-regnskabet.«(5)

1, 1½ eller 2 milliarder kroner?

2. S-PÅSTAND: »Ingen har peget på, hvor de manglende penge skal komme fra,« hvorfor det indebærer andre forringelser, hvis byggeriet aflyses, hævder Frank Jensen i et lækket budskab til sine partitropper.(6)

FAKTA: FORKERT. Der behøver ikke spares en krone på skoler eller hospitaler. De Radikale har for eksempel foreslået at betale kontant for Amager Fælled ud af Københavns Kommunes overskud, der i år beløber sig til 3,6 milliarder kroner, som skal fordeles i budgetforhandlingerne. Der er tale om nye penge – og meget mere end rigeligt til at finansiere en aflysning af byggeriet.(7)

3. S-PÅSTAND: Overborgmesteren understreger, at han står vagt om fredet natur: »Der skal ikke bygges boliger på den fredede del af Amager Fælled. Udover at være hamrende ulovligt ville det gå stik imod mit klare politiske mål.« Men som han tilføjer: Den gamle strandeng, der skal bebygges, »er ikke fredet.«(8)

FAKTA: NEJ, MEN … Området HAR teknisk set været fredet. Som led i den historiske aftale om Ørestaden blev alle politiske kneb imidlertid taget i brug for at forpurre og ultimativt annullere denne fredning, efter den var besluttet.

Gense eventuelt Deadline den 10. september 2017 med Krause Kjær ude af flippen i en diskussion om netop denne fredning.

De naturmæssigt vigtigste arealer på Amager Fælled er på grund af historisk vilkårlige grænsedragninger endt i byzonen frem for landzonen, men for et kvart århundrede siden hed det officielt fra både stat og kommune, at man skam alligevel ville beskytte disse ‘byzone’-naturarealer – alt imens man hemmeligt var i fuld gang med at udvikle Ørestad-ideen med ganske andre konsekvenser. Det opdagede daværende direktør for Danmarks Naturfredningsforening (DN), David Rehling, da en højtstående embedsmand i centraladministrationen røbede rævekagen i 1991.

Rehling var chokeret over manipulationen fra en kreds omkring daværende finansminister Henning Dyremose og overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (der i dag sjovt nok er direktør i selskabet bag det påtænkte byggeri, By & Havn). Rehling skriver: »Jeg var fuldstændig målløs. Det lå helt ud over mine forestillinger om, hvor svindlerisk ’de ansvarlige’ politikere og embedsmænd kunne optræde i et land som Danmark.«

Derfor fik vi Loven om Ørestaden med grønt lys til bebyggelse af dele af fælledens natur, det ellers var aftalt at beskytte.

DN skyndte sig at fremsætte en fredningssag vedrørende de ufredede naturarealer på Amager Fælled, også den gamle unikke strandeng, hvor Socialdemokratiet i dag vil placere 260.000 etagemeter beton. Overfredningsnævnet nåede endog lige akkurat af offentliggøre fredningen via Ritzau, men et kreativt lovgivningsarbejde annullerede med lynets hast det hele.

Rehling skriver: »Området var fredet i 18 timer. En danmarkshistorisk mindsterekord. For dagen efter vedtog SVK-partierne i Folketinget det genfremsatte lovforslag om Ørestaden. Forslaget indebar stadig en bebyggelse af Amager Fælleds naturarealer. Og for at det ikke skulle være løgn, indeholdt forslaget en nyindsat bestemmelse: ‘Verserende fredningssager for området bortfalder’.« (9)

Det er blandt andet resultatet af dette politiske svindelnummer, som Socialdemokraterne gentagne gange refererer højtideligt til som en historisk »aftale« om Ørestaden, de »ikke vil løbe fra«.

Summa summarum: Når området i dag ikke fortsat er fredet, skyldes det udspekulerede politiske greb, og derfor er det misvisende at henvise til en gammel aftale om byggeri på området.

4. PÅSTAND: »Altså med 100.000 flere københavnere, så er det 45.000 flere boliger, der skal bygges inden 2027« i København, hævder overborgmesteren som begrundelse for at fastholde de 2.000-2.500 boliger på Amager Fælled. (10)

FAKTA: TVIVLSOMT. Prognosen om behovet for 45.000 nye boliger er stærkt udfordret.

En mailkorrespondance, som Bryggebladet har fået aktindsigt i, viser, at By & Havn har presset på for at få byggeriet i gang så hurtigt som overhovedet muligt, for jo længere tid det tager, »jo større er risikoen for, at efterspørgslen på boliger når at aftage,« som chefen for Planlægning og Arkitektur i By & Havn, Rita Justesen, selv har påpeget bag kulisserne.(11)

En tidligere seniorrådgiver i byudvikling mener sågar, at boligbehovet er voldsomt overdrevet: »Det er en misvisende fortælling. Det er rigtigt, at Københavns befolkning vokser meget, men det er ikke rigtigt, at det medfører et tilsvarende byggebehov.« De 11.000 nye københavnere, der kom til byen i 2016, behøvede f.eks. kun 800-900 nye boliger, fordi 10.000 var nyfødte, og fortsætter udviklingen, vil der for eksempel i 2015-2027 kun være behov for 16-18.000 nye boliger, men man regner med hele 45.000 og har planlagt areal til 50.000.(12)

Det er altså ikke utænkeligt, at København sagtens kan undvære boligerne på Amager Fælled.

5. PÅSTAND: Den gamle strandeng, som Socialdemokraterne vil bebygge, kan ikke sammenlignes med »uberørt natur«, for den har været »brugt til losseplads« i årevis, hævder de københavnske socialdemokraters miljøordfører, Jakob Hougaard.(13)

FAKTA: FORKERT. Den gamle strandeng har aldrig været BRUGT som losseplads. Alligevel påstår Hougaard dette i diverse debatter, efter at han har fået fakta serveret flere gange.(14)

Overborgmesteren og By & Havn fortsætter til gengæld mere snedigt end Hougaard med at fremhæve, at strandengen har været »udlagt som losseplads« – men det er for at sende et budskab, der er irrelevant for naturen. Ordet UDLAGT er blot et røgslør over det faktum, at lossepladsen aldrig har været placeret dér. Der er engang blevet deponeret en bunke jord fra opførelsen af Psykiatrisk Hospital et enkelt sted på arealet, ingen losseplads.

Desuden: »uberørt natur« betyder ikke, at ingen har »rørt« ved naturen, men at arealet ikke har været opdyrket eller bebygget i cirka 5.000 år(15), hvis ikke ligefrem 6.000-7.000 år – og dét er ganske unikt. De militære øvelser og almindelige naturbesøg på arealet har ikke haft negativ natureffekt – det er opdyrkning og rydning til beton, der destruerer naturværdierne.

6. PÅSTAND: »Jeg er ingen naturekspert, men en strandeng kræver vel per definition en strand,« skriver Jakob Hougaard sarkastisk. (16)

FAKTA: JA, Hougaard er ingen naturekspert, men NEJ, der er en god forklaring på, at strandengen ikke ligger ved en strand.

Området er en GAMMEL strandeng, for indtil for få årtier siden har området ligget lige ud til Amagers vestkyst i tusindvis af år. Siden inddæmningen ligger den selvfølgelig ikke længere ved kysten, men det ændrer ikke ved, at der er tale om en gammel strandeng. På den vestlige del findes endnu kun nogle af de salttålende arter, som oprindelig er knyttet hertil, men strandoverdrevet på den østlige del af arealet har ikke har ændret sig nævneværdigt.

Der ER med andre ord paradoksalt nok tale om oprindelig dansk kystnatur midt i en dansk storby, påpeger lektor emeritus Peter Vestergaard, der er ekspert i strandenge.(17)

KONKLUSION
Overborgmester Frank Jensen er i færd med at destruere truede og fredede arter, og ved samme lejlighed begraver han enhver tillid til, at kommunens vedtagne programmer betyder det fjerneste i praksis. Som nævnt er det Københavns Kommunes officielle politik, at man er  »forpligtet til at bremse tilbagegangen af biodiversiteten« – men overborgmesterens 260.000 overflødige etagemeter beton gør det stik modsatte.

Op til kommunevalget et rødt budget

Et rødt budgetforlig for næste års pengeforbrug i København er indgået den 7. september.

I en pressemeddelelse skriver forligspartierne, at det især er skoler, daginstitutioner, boliger til ældre- og handicappede, cykelstier og sportsanlæg, som vil blive tilgodeset.

Der er er således afsat penge til en moderniseringsplan for byens 1.931 plejeboliger, samt til sportsfaciliteterne i Svanemøllehallen, Ryparkens Idrætsanlæg og Sundby Stadion.

Der er ikke afsat midler til Amager Fælled, som forventes bebygget med 260.000 etagemeter,  heraf skal de 178.000 etagemeter være til ny boliger, 25% af dem almene.

Det ville være ønskværdigt, men det bliver ikke tilfældet, at området blev anvendt til studieboliger, hvis det virkelig skal bebygges. Området ligger tæt på det nybyggede KU, men så mister metroselskabet penge, så der er mange hensyn at tage.

De studerende kan se frem til containerboliger som over natten blev tilladt etableret på Refshaleøen, men de rækker næppe, og ligger noget længere væk.

Udover mangel på studieboliger har København ikke boligmangel, for ingen naturlov bestemmer vi skal være flere, men det mener Kommunen, og By & Havn monopolisere med metrobyggeriet byens udvikling.

Socialdemokratiet aviser at det er et problem, og mener byen har brug for flere boliger, for de kan ikke løbe fra gælden på 20 mia. i Amagermetroen, som er nedslidt før tid, som kræver flere passagerer i metroen. I dag har København en gældspost på op mod 40 mia. kroner, som ingen taler om.
.

Nordhaleøen

Et nyt projekt har set dagens lys. NORDHALEØEN.

En ny bydel som forbinder Nordhavn med Refshaleøen.
Klima- og stormflodssikring i nord kombineres med en ny bydel, som samtidig kan erstatte en Havnetunnel.
Der kan via Nordhaleøen anlægges en letbane (evt.  metro) sammen med gennemkørende cykel- og bilbaner. Refshaleøen, som i dag er perspektiv område, vil kunne anlægges med en attraktiv infrastruktur udenom den indre by, så mon ikke dette forslag går hen og bliver byens næste store projekt sammen med letbaner til forstadskommunerne.
Det er i hvert fald for engangs skyld visionær byplanlægning.

Butiksdød i ny bydel

Carlsberg grunden

For tiden er der fuld gang i at omdanne Carlsberg grunden til en ny bydel, men noget er gået galt.

Børsen og Berlingske skriver begge i dag om butiksdød.

Butikkerne i Carlsberg Byen går konkurs på stribe

Ambitionerne var store i Carlsberg Byen, som de er det i Ørestad og i flere andre ny bydele i havnen. For tiden i Nordhavnen, som er uden butiksliv overhovedet. Her er der til gengæld lokal utilfredshed og protester fra de ny beboere over byggeri af flere ungdomsboliger end oplyst, da folk købte, som ad omveje skal fylde tomter, da kommunen har fundet et hul i lokalplanen.

Eksklusive lejligheder, et torv, et nyt levende kvarter skulle danne ramme om den ny Carlsberg bydels idenditet. Vi har set det samme tema gå igen og igen i mange lokalplaner, men butikkerne kan ikke leve. For mange af de mindre erhvervsdrivende er Carlsberg Byen blevet et decideret mareridt, skriver Børsen. Der er alt for få brugere i forhold huslejens størrelse, eller måske de søger noget helt andet!

»Min lejekontrakt med Carlsberg Byen har foreløbig kostet mig en mio. kr., og tabene fortsætter måned for måned,« siger ejeren Ibrahim Yildiz.

»Vi går fallit på stribe, hvis huslejerne ikke sættes ned, og der lempes på vilkårene,« fortsætter han.

Også i pølseforretningen Steff’s Place er humøret helt i bund.

»Det går ikke godt. Jeg står over for at lukke i slutningen af måneden. Pengekassen er tom, og jeg lukker med et kæmpe underskud,« siger pølsemanden, der ikke ønsker sit navn frem.

Huslejen udregnes efter områdets forventede frekventation, og det er tydeligt, at teori og praksis er to forskellige verdener.

Er byens visioner brugbare?

Bystyret har tilsyneladende opgivet at forbedre den eksisterende infrastruktur, og lægger yderligere afgifter på den fri bevægelighed

Morten Kabell har med forvaltningen TMF planer om at indskrænke borgernes ret til yderligere frit at kunne færdes i København ved at pålægge flere bydele afgifter.

Er det en brugbar vej at fortsætte beskatningen med parkeringsafgifter? Hvilke konsekvenser har denne politik?

Vort bud er, at det hæmmer den fri bevægelighed mellem bydelene, ikke mindst udenfor den ordinære arbejdstid. Gøremål til og fra skoler, sport og institutioner, og flere obligatoriske smutærinder som fx lægebesøg midt på dagen stresser da de bliver besværlige.

Om det får indflydelse på pendler trafikken, som siges at være målet, vides ikke, men en københavner med bopæl på Amager kan ikke længere arbejde og rejse omkostningsfrit til Vanløse eller vice versa.

Dagligdagen bliver mere besværlig og tilgodeser borgere uden forpligtigelser.

Den kommende metroring løser kun delvist problemerne, for med mindre en virksomhed ligger stationsnært, som det er tilfældet med metrobenet til Vestamager, KU, DR og City, løser den ikke nødvendigvis et transportbehov tværs gennem byen. De fleste vil fortsat være afhængig af tillægstransport.

Visionen kunne være, at få virksomheder til flytte stationsnært, men hvad er stationsnært? Ørestad kan af nogle betragtes som stationsnært, men er 600 eller 700 meter stationsnært?

Det er åbenbart, at indføres der betalingsparkering i hele byen, så isoleres en bydels beboere yderligere, som det i mange år har været tilfældet for mange christianshavnere – fra venner og bekendte, fra gæster og nødvendige gøremål – og mange stavnsbindes til deres eget kvarter.

Bydelen Ørestad -om det er Nord, City eller Syd har ikke en selvstændig identitet, og beboerne tordner mod de høje p-afgifter. Folk har brug for deres bil.

I Nordhavn har TV 2 Lorry reportager, hvor flere overvejer at flytte væk af samme grund.

I dagens Berlingske kan man læse at københavnske børnefamilier nærmest står i kø for at komme ud af byen.

Bydelsplanen

Se Bydelsplanen indsendt til KK.

Christianshavnergården i Sankt Annægade på hjørnet af Ovengaden Oven Vandet vil privatisere kanalen med en terrasse på vand da ejendommen er fredet, og der kan ikke etableres andre balkoner på facaden.

Christianshavnergården ønsker privat vandterrasse i kanalen ved Sankt Annægade
Private husbåde i forskellige størrelser har altid præget kaj pladser. Hvem husker ikke Fyrskibet som gik til bunds. Udlejning beror såvidt vi ved på aftaler indgået med matriklernes ejere i et samspil med de kommunale bestemmelser.

Kanalen er ikke nok for beboerne, som vil have rettigheder som husbåde og restauranter.

Christianshavns Bådudlejning blev i 1996 til Café og bådudlejning. Det har langsomt taget til i omfang og i dag er det næsten blevet til en restauration.

 

Bydelsplan Christianshavn

En bydelsplan efter en forudbestemt skabelon, som skal fylde 25 sider, skal indsendes med udgangen af marts måned til Københavns Kommune.

Bydelsplanen er udarbejdet i en ikke nærmere kendt arbejdsgruppe, og skal vedtages på et lokaludvalgsmøde den 29. marts, men planen er af uransagelige årsager kun tilgængelig for en snæver kreds, og ikke for bydelens indbyggere.

Københavns udvikling II

Udvikling fortsat fra Københavns Udvikling I
9. Udviklingen af Ørestad Syd kan fortsætte i første del af planperioden og forventes at strække sig ud over planperioden.
  • 10. Amager Fælled bykvarter ved Sundby Station kan påbegyndes i første del af planperioden

    11. Ved Ringbanen m.m.:

    Omdannelse af de stationsnære industriarealer i Valby (Grønttorvet, Torveporten, områderne ved Ny Ellebjerg Station m.fl.) kan ske i første del af planperioden. Udviklingen af en del af Grønttorvets areal kan først påbegyndes i anden del af planperioden. Udbygningen af området forventes at strække sig ud over planperioden

    12. Arealerne i Valby Idrætspark kan udbygges i første del af planperioden

    13. Omdannelse af erhvervsarealer ved Kulbanevej kan tidligst ske i anden del af planperioden. Omdannelsen er bl.a. afhængig af de igangværende planovervejelser om udvidelsen af banekapaciteten mellem København og Ringsted

14. Centeromdannelsen ved Vanløse Station forventes afsluttet i første del af planperioden

15. Omdannelsen af arealerne langs Rovsingsgade og ved Ryparken Station kan ske i første del af planperioden

16. Østre Gasværk kan udvikles i første del af planperioden

Nordøstamager :

17. På Nordøstamager kan omdannelsen af de tidligere industriområder på de stationsnære arealer ved Øresundsvej og Strandlodsvej videreføres i første del af planperioden. Et areal mellem Amagerbanens trace og Amager Strandvej kan først udvikles i anden del af planperioden

18. Kløverparken og Forlandet er udpeget som perspektivområder.

19. På den sydlige del af Prøvestenen kan der i første del af planperioden etableres nye havnerelaterede virksomheder samt rekreative arealer og en stor lystbådehavn

20. Refshaleøen er udpeget som perspektivområde, hvor en ændret anvendelse først kan finde sted efter planperioden. Dele af Margretheholm kan dog omdannes i første del af planperioden

Carlsbergområdet:

  1. 21. Omdannelsen af Carlsbergområdet kan påbegyndes i første del af planperioden. En mindre del af området kan først udvikles i anden del af planperioden. Udbygningen af området forventes at strække sig ud over planperioden

    Der er udpeget 5 særlige byomdannelsesområder i henhold til Planlovens § 11, som er indarbejdet i kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen. Områderne :

    A. Århusgadeområdet i Nordhavn inklusiv Marmormolen

    B. Carlsberg

    C. Grønttorvet

    D. Sydhavnen

    E. Artillerivej Syd

    F. Et areal ved Dybbølsbro Station

    Der er opstillet en række kriterier, der er lagt til grund for prioriteringen i rækkefølgeplanlægningen:

    • Udvikling af de stationsnære områder og områder med stor beliggenheds-værdi bør prioriteres højt
    • Udviklingen bør fremme tætte bykvarterer med et levende og alsidigt byliv
    • Udviklingen bør tilgodese ønsket om et differentieret boligudbud
    • Investeringer i større servicefaciliteter bør underbygges af hurtig boligudbygning
    • Udbygningstakten i et område bør være høj, hvis udbygningen kræver større infrastrukturinvesteringer
    • Udvikling af potentielle udbygningsområder uden højklasset infrastruktur bør foreløbigt udskydes

Københavns udvikling I

Vi har læst Strategien fra 2009 for byens udvikling frem til 2020, og gengiver dele af den her.

Københavns Kommunes byudvikling skal fortrinsvis ske gennem omdannelse og fortætning af eksisterende, nedslidte områder til moderne funktionsblandede bydele og bykvarterer.

Der skal sikres mangfoldighed og kvalitet i byomdannelsen ved at anlægge en helhedsbetragtning på udviklingen. De historiske og arkitektoniske værdier skal bruges aktivt til at skabe identitet og kvalitet. Der skal desuden planlægges for byrum, aktiviteter, institutioner, kollektiv transport m.v.

Byomdannelse af regional betydning skal koordineres med udbygningen af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur, herunder særligt den kollektive trafikbetjening.

Alle arealer til byomdannelse og byudvikling er eksisterende byzone. Endvidere muliggør gældende planlægning en hel eller delvis overførsel af Midterbassinet og Kronløbsbassinet til byzone.

Stationsnær betyder metro indenfor en afstand på 500 til 600 meter.

Kommuneplanen øger mulighederne for fortætning (højhuse, red.), særligt i stationsnære byområder, hvor bebyggelsesprocenten kan komme op på 185. De nye bedre muligheder for fortætning skal øge grundlaget for den kollektive trafik, skabe byliv med en blanding af forskellige funktioner og god økonomi i byudviklingen. Der indføres endvidere nye parkeringsnormer, som bl.a. skal medvirke til at give bilister det sidste skub over i den kollektive trafik.

Rækkefølgeplanlægningen opdeles i 2009 til 2014 og 2015 – 2020. En del af strategien er i 2016 ført ud i livet.

1. De stationsnære havnearealer i Århusgadeområdet kan omdannes i første del af planperioden. Et havneareal langs Kalkbrænderiløbskaj og et areal langs den nordlige side af Orientbassinet kan omdannes i anden del af planperioden

2. Resten af Nordhavn udlægges som perspektivområde.(efter 2020 red.) I planlægningen af en kommende byudvikling skal indgå undersøgelser af en højklasset (skinnebåren) kollektiv trafikbetjening af området. (Et metroben til Nordhavn er igangsat, red.)

3. De tidligere industri- og havnearealer i Sydhavnen kan omdannes i første del af planperioden. (Byggerierne er næsten udført).

4. Omdannelsen af de tidligere industriarealer på den sydligste del af Islands Brygge (Artillerivej Syd) kan ske i første del af planperioden

5. Godsbanegården på Vesterbro fastholdes som perspektiv område. Et areal ved Dybbølsbro kan dog omdannes i første del af planperioden. (Her er det besluttet at bygge en IKEA, red.)

6. Området syd for Øresundsbanen i Kongens Enghave fastholdes som perspektivområde

Ørestad:

7. Ørestad Nord forventes fuldt udbygget i første del af planperioden. Faste batteri nord for Njalsgade kan udvikles i første del af planperioden. (Bryggens Bastion er netop besluttet igangsat, red.).

8. Udbygningen af Ørestad City Center kan fortsætte i første del af planperioden

fortsættes

Christianshavn i dag

Denne beskrivelse er oplæg til bydelsplan

Christianshavn i dag 

I dag er situationen, livsomstændighederne og befolkningssammensætningen på Christianshavn en anden (henviser til en historisk indledning, red.). Industriarbejdspladserne er enten nedlagt eller udflyttet og afløst af vidensarbejde i finanssektoren, ministerier og uddannelsesinstitutioner, samt en række forskellige kreative erhverv. 

61 % af christianshavnerne har en videregående uddannelse. Til sammenligning har 57 % af den samlede københavnske befolkning en videregående uddannelse. Dog har knap en fjerdedel (24 %) af christianshavnerne grundskolen som højeste uddannelse. Tallet er lavere end gennemsnittet for København, der ligger på 27 %. 

Boligprisernes himmelflugt er medvirkende til den store befolkningsudskiftning. Kort sagt: Akademikere, studerende og den kreative klasse afløser den traditionelle arbejder. Hjemløse og flaskesamlere må nøjes med gaden. 

Christianshavn tæller tre restauranter med Michelin-stjerner og tre væresteder til fattige, psykisk syge og hjemløse. Det illustrerer meget godt kontrasterne i bydelen.

Med de nye bydele er Christianshavns befolkning vokset fra et lavpunkt i 1980ene på 8.300 indbyggere til nu knap 13.000 i (2017). En udvikling der forstærkes af urbaniseringen af Refshaleøen, Christiansholm og i fremtiden sikkert også Nyholm. 

Den kraftige byudvikling medfører pres på boliger, institutioner og infrastruktur. Samtidig betyder den store befolkningsudvikling og udskiftning et pres på sammenhængskraften i bydelen.

Sammen med en forholdsvis stor ind-pendling til offentlige arbejdspladser og studerende til skolerne, samt en stor gennemkørende trafik i Torvegade er Christianshavn også et belastet område med utilstrækkelig infrastruktur

Alt på Christianshavn er resultater af beslutninger. I begyndelsen var det en konges beslutning, senere kapitalistiske og demokratiske beslutninger. Nogle er gode og andre dårlige. Men alt kan diskuteres og påvirkes. Og det er der mange borgere gør.

Christianshavn har altid forandret sig. Ved at inddrage borgerne i udviklingen og på forskellig vis at øge sammenhængskraften, er en vel balanceret, bæredygtig udvikling af hele Christianshavn en fortsat mulighed.

Historiske billeder fra Beboerhuskampen.

Den historiske udvikling på siderne Christianshavn, Holmen og Bastionerne øverst.

Eksisterende forhold

Bydelsplanen i hovedtræk

Lokaludvalgets temaer (forkortet af red.): 

  1. Boliger
  2. Sociale og Sundhedsforhold
  3. Børn og Unge / skoler og institutioner
  4. Trafikforhold og byudvikling
  5. Klima og Miljø. 
  1. Mangfoldighed er truet af gentrificering. Bydelen er præget boliger uden bopælspligt, korttidsudlejning, ikke kun AirBnB, og mennesker på gennemrejse uden engagement. Priserne stiger og truer det almene byggeri og ældreboliger.
  2. Der mangler pleje- ældre- og familieboliger. Folk flytter eller tvinges væk. Fokus på sundhedshuse.
  3. Der skal skabes overblik over antallet af utilpassede børn og unge, af ensomhed, og der skal skabes bedre idrætsforhold. Skolen skal udvides eventuelt skal Søkvæsthuset tages i brug.
  4. Byrummene skal gøres mere (handicap-) tilgængelige. Fortove og lyssignaler.
  5. Et grønnere Christianshavn med plads til mere kunst, kultur, idræt og fritidsfaciliteter, en svømmehal, havnebad, Byens Hus, grønne pladser og meget mere.
Caféerne Luna & Wilder

 En omfangsrig dosmerseddel, hvor udgangspunktet er, at beboerne på Holmen, Margretheholm og Refshaleøen, som står for befolkningsvæksten, deler interesser med de venstreorienterede på Christianshavn

Torpedo Hallen

 Kan det virkelig undre nogen, at interessen for lokalpolitiske forhold er så ringe som den er!

Holmen