Zoneforbud udvidet 1. april 2017

Københavns Politi kan nu idømme en person et zoneforbud på op til 1 km fra gerningsstedet, hvilket er en udvidelse fra de oprindelige 500 meter. Det er dog lovligt at færdes til og fra ens arbejdsplads, hvis den ligger i området.

Politiet kan give forbud til personer, som udviser en »utryghedsskabende adfærd« ved for eksempel åbenlys hashhandel i et boligområde, og Pusher Street er omdrejningspunktet for christianitterne og mindst 3 – 4000 christianshavnere.

Fra 1. april er bestemmelserne, som konsekvens af bandepakken, udvidet, og forbuddet kan nu også tildeles pushernes hjælpere eller vagter eller bandevagterne i boligområder. »Stikirenddrenge bidrager til utryghed.«

Et forbud tilsendes en i e-boks.

Foldschack og Fonden er selvfølgelig imod, og christianitterne er utrygge, da pusherne nu forveksler dem med kunderne – siger de.

Man kan kun undres over, hvorfor de ikke smider dem ud?

Nyt i februar 2017

Det nye TAP1  

TAPl åbner til sommer på Raffinaderivej 10 og vil kunne rumme alt fra musik events, konferencer, udstillinger middage til TV-shows, møder, messer m.m.

Kommunekassen

Bogføringen halter og kassen kan bruges af de ansatte som et tag selv bord. Kommunen afviser.

Bogføringen af udgifter og kontrollen med medarbejderes dankort halter i Københavns Kommune. Det konkluderer revisionsfirmaet Deloitte, der står bag en årlige revisionsrapport af kommunens regnskabsføring og interne kontroller. - Hvis man bare kan sætte et privat bilag ind, uden at nogle bemærker det, så er det klart, at det kan gå galt. Der forekommer svig i alle store organisationer, også i Københavns Kommune, og det skal man sikre bliver minimeret, siger han til DR. Kilde DR P4 København.

Kuglegården

Nyt tillæg for Lokalplan Holmen måske undervejs. Mogens de Linde ønsker at udbygge Kuglegården, og modernisere Base Camp.

Forsvarskommandoen på Arsenaløen købt af Mogens Linde

Flere flytter ud af København

Berlingske skrev den 18. februar:

De høje priser på det københavnske boligmarked får børnefamilier til at bytte storbylivet ud med hus og have. Udflytterne får nu huspriserne til at stige rundt om København.

København er i stigende grad multikulturel. Det fortæller de sidste tal, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Berlingske. Det fremgår, at 144.000 af  byens i dag 600.000 borgere eller 24% er indvandrere eller efterkommere af indvandrere mod 18% i 2004, hvor byen havde omkring 500.000 borgere. Anna  Mee Allerslev (født i Sydkorea i 1984), byens radikale borgmester for integration hilser den multikulturelle udvikling velkommen sålænge de ny borgere bidrager til fællesskabet.

Lokaludvalg.

Der arbejdes med ny, måske mere demokratiske regler, måske med direkte valg af bydelens borgere, hvilket skyldes et forslag om nedlæggelse af lokaludvalgene. Tilbage i 2010 var der en disput om borgernes indragelse. Borgermøderne var ikke i sig selv repræsentative, og er det stadig ikke. Kommunikationen ud til borgerne er forsøgt forbedret med undersøgelser på nettet, men konklusionerne er ofte drejet i den retning de lokalpolitiske tovholdere ønsker

Indkørslen til den ny Krøyers Plads

Nye boliger

Specielt bygges der meget Nordhavn og på Teglholmen. Der bygges så meget for tiden, at København fik 4.300 nye boliger, skriver Berlingske. Mange af dem i millionklassen. I Ørestad skyder almene +boliger op, og med den forslidte argumentation, at byen får 1.000 nu kun 10.000 ny borgere om året, og ikke 1.000 om måneden, hvor halvdelen stammer fra et fødselsoverskud, og den anden halvdel udgør en tilflytning fra udlandet, så er borgmester Frank Jensen glad.

Christiania

Natten til den 3. februar omkring klokken 02.15 blev en ung mand, kendt af politiet, stukket med en kniv i Prinsessegade foran Christiania. Manden er for nærværende under behandling på hospitalet.

Billedet linker til Christianshavns Torv

 

Cykelparkering

En undersøgelse viser, at kun 33% af borgerne i København er tilfreds med de eksisterende forhold, og kommunen vil nu kortlægge cykelparkeringen ned i detaljen for at forstå, hvor det går galt og hvorfor.

Palads bygningen må gerne rives ned til fordel for :

En Karré, tre tårne og et gårdrum med åbent kig til banegraven og en selvstændig tårnbygning nord for Vandværksviadukten. er det planen at bygge. I Stueetagerne udadvendte funktioner. I karréen opført i 24 m højde og de fire tårne i en højde på 50-100 m kontorer og måske boliger. Planerne er samlet på 75.000-81.000 etagemeter og har en bebyggelsesprocent på 400-430.

Bydelsplan

I Christianshavns bydelsplan skal indgå afsnit om ”lokaludvalgets indsatsområder og arbejdsprogram”.

I afsnittet kan lokaludvalget komme omkring i forskellige temaer, konkrete projekter og/eller de overordnede udfordringer og muligheder i bydelen.

Afsnittet skal desuden behandle mindst to af kommunens målsætninger og politikker.

Lokaludvalget skal beskrive hvordan de vil arbejde for at indfri visionerne for bydelen og hvordan der arbejdes med borgerdialog.

Endelig kan lokaludvalget i afsnittet beskrive, hvordan det arbejder med partnerskaber. Kilde Lokaludvalget.

Christianshavnernet følger udviklingen

 

Borgerundersøgelse

Christianshavns Lokaludvalg har sammen med sekretariatet udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse, der skal underbygge indholdet i bydelsplanen. Den tager derfor udgangspunkt i nogle forudbestemte præmisser, som den skal bekræfte. Bydelen har mere end 12.000 indbyggere. Borgerpanelet har 682 tilmeldte deltagere, hvor de 353 har besvaret. Svarene vægtes i opsummeringen på forskellige måder, men "over halvdelen" må forstås som den maksimalt opnåede enighed. Undersøgelsen skal drøftes internt.Eksisterende forhold

Om Christianshavn som bydel, I borgerpanelet :

  • er de fleste enig i, at Christianshavn er en bydel med en forskelligartet befolkningssammensætning, hvor direktøren og arbejdsmanden kan bo i sammen ejendom
  • synes de fleste, at Christianshavn er en bydel, præget af åbenhed og hvor man ofte som naboer hilser på hinanden.
  • mener de fleste, at Christianshavn har en stærk sammenhængskraft, men samtidig er der også mange som svarer “hverken eller”.

Boliger

  • mener de fleste, at der bør være flere almene boliger på Christianshavn.
  • vil flest foretrække at komme på et plejehjem på Christianshavn – særligt, hvis det drejer sig om, at den ene ægtefælle fortsat er hjemmeboende.
  • er de flest positive overfor idéen om at etablere plejehjem på vand – fx på husbåde eller i skibe – så længe det vil være forsvarligt.
  • har over halvdelen kendskab til boliger på Christianshavn, som ikke anvendes til helårsbeboelse
  • foretrækker de fleste, at boligerne på Christianshavn bliver brugt til helårsbeboelse.
  • har mange kendskab til boliger på Christianshavn, der lejes ud på AirBnB.
  • mener et flertal, at der bør være restriktioner på, hvor mange dage i løbet af et år, man må udleje sin bolig på AirBnB
  • er der forskellige holdninger til, om AirBnb tit giver uro i et boligområde med de mange skiftende lejere (gæster). Her er 26, 4 % er meget enig, 16,9 % er enig, 19,2 % synes hverken eller, 13,2 % er uenig, 8 % er meget uenig.

Skole og institutionsforhold

  • er mange inde på, at Holmen kunne være en god placering at til en udbygning af Christianshavns Skole..
  • foretrækker de fleste, at Christianshavns skolebørn bliver placeret under ét og samme skoledistrikt
  • er der delte meninger om, hvorvidt det er en god idé at etablere børneinstitutioner på vand for at imødekomme evt. pladsmangel i daginstitutioner. De fleste er uenige.

 Klima og miljøforhold

  • savner de fleste ikke flere grønne områder i bydelen.
  • siger de fleste ”Ja tak” til at erstatte dieselbusser i København med elbusser – men der skal findes en løsning på afgifterne, så billetpriserne ikke stiger.
  • har 92,5 % ikke en brændeovn. Meget få har én og bruger den som primær varmekilde. Der peges på en koncentration af brændeovne på Christiania og i husbådene.
  • er de fleste enig i, at der fremadrettet bør være forbud mod at etablere brændeovne på Christianshavn. Dog mener flere, at den problematik løser sig selv.

Trafik – Havnetunnel 

  • Synes de fleste, at det er en god idé at etablere en havnetunnel mellem Nordhavn og Refshaleøen for biltrafik. Mange synes, at der også skal være plads til metro, cykler og gående.

I bilag 2 ses resultaterne af panelets svar i undersøgelsen. Vi har hentet den omfattende fil, et lidt rodet affære, som vil være tilgængelig her i løbet af kort tid.

Er flere boliger på Christianshavn ønskværdigt

Christiania er sin egen som de siger, og er til stor ulempe for sine nære omgivelser.

Så er der plads til flere boliger på Christianshavn. Ikke med den nuværende infrastruktur, og bydelen burde sige stop, som de gør på Nørrebro.

 

Borgermøde

Lokaludvalget har afholdt et borgermøde om en bydelsplan. I mødet deltog  omkring 30 fremmødte iflg. referaterne, men 60 personer iflg. den besked som er lagt på hjemmesiden. Mødet blev indledt med en præsentation af en  Vision fra den 1. bydelsplan

  • Vi ser Christianshavn som en bydel, præget af forskellighed – hvor direktøren og arbejdsmanden kan bo i samme opgang
    
    Vi ser Christianshavn som en bydel præget af fælles omtanke for miljøet, for indbyggerne og for vores fælles arv.
    
    Vi ser Christianshavn som en tilgængelig bydel
  • Vi ser Christianshavn som en bydel, hvor kunst og kultur fortsat skal være en væsentlig faktor.
    
    Vi ser Christianshavn som en bydel med et socialt hjerte og stor rummelighed.

    Det er ikke synderlig konkret, og der bor vist ikke mange direktører i bydelen. En del kendisser, velhavende og ofte ret venstreorienterede akademikere, rigtig mange studerende, udenlandsdanskere, de skæve eksistenser, og så en uddøende race af gamle christianshavnere fra 1960 og 1970’erne. Denne beboersammensætning betyder i sig selv, at det kan blive svært at have en vision for bydelen, hvor det alene er det maleriske miljø, samt nærheden til indre by, som er klister for borgernes fællesskab.

Hvis man bor alment er det for at opnå en livskvalitet tilpasset en ideologi eller ens økonomi, et mønster som ønsker et fællesskab med omgivelserne, og det kan man næppe sige om de almene boligafdelinger på Christianshavn, som privatisere kaj arealerne, og eksisterer som små selvstændige ofte isolerede enklaver.

Referaterne kan hentes på Lokaludvalgets hjemmeside.

BR vil forære Christiania 20 mio. kr.

Christiania har købt Fristaden for en billig penge.

Samfundet har i den anledning for at få en aftale om normalisering måtte betale en pæn sum skattekroner, for at slippe for yderligere vrøvl. Men Fondens snabel ned borgernes lommer er ikke fjernet af den grund.

Som lommetyve om natten laver Foldschack og Fonden aftaler med EL borgmester Morten Kabell om ny tilskud til fri parkering i den barrikaderede, og efter aftalen bilfri bydel, som ikke selv har plads.

Christiania fotos

Skatteborgerne skal efter 5 år, uden en normalisering reelt har fundet sted, finansiere Christianias problem med bilparkering, som skal placeres et eller andet sted udenfor Fristaden, hvilket er absurd, taget de problemerne byen slås med på det område i betragtning.

Dernæst skal skatteborgerne betale for renovering af varme, toiletter og sti systemer, som skal sikre folks private lodder, som de først køber billigt, for derefter at få istandsættelsen betalt på det offentliges regning.

Det er absurd langt ude.

IMG_3123
Prinsessegade og Christianshavns skole

Det skal dog retfærdigvis siges, at åbningen af vognportene på Loppen, at Christiania åbner sig har været et ønske hos rigtig mange christianshavnere gennem mange år.