Bydelen Christianshavns lokale indbyggere
Beboere i almene boligafdelinger deltager ikke meget i de fælles aktiviteter, og helt præcis føler 11,7 procent af beboerne i almene boligorganisationer sig ensomme næsten hele tiden eller ofte.
Det tilsvarende tal for folk i ejerbolig er 5,3 procent, mens det for beboere i privat lejebolig og beboere i andelsbolig er henholdsvis 8,9 procent og 9,0 procent.
A.P. Møller Fonden som er ejer af Dokøen indgik i kommunens planer for Christiansholm. Fonden har i stedet ansøgt kommunen om tilladelse til at etablere en park og en parkeringskælder med ca. 350 p-pladser. Ønsket om en offentlig tilgængelig park giver god mening, og på en god måde lægger en park afstand til de planlagte almene boliger, som skal bygges på Christiansholm. Sagen er under behandling.
En verdenskendt arkitekt udsætter broens design for voldsom kritik. Som han siger, hvis det er nødvendigt at sætte trafikskilte op på broen for at undgå færdselsulykker, så er det ikke design. Også broens farbarhed i regnvejr og dens hældning er udsat for kritik. Broens overflade er glat for de mange cyklister, 16.000 i døgnet, og gør ofte livet usikkert for fodgængerene.
Et slag i luften.
Der er mange episoder på Christiania mellem gæster og christianitter, ofte voldelige, som omverdenen aldrig hører om. Fællesmødet vil iflg. Gadespejlet gribe ind og give karantæne til to AK81'ere, men det er endnu et tomt slag i luften.
Patrizia har et nyt boligprojekt klar på Applebys Plads.
Det nye projekt forventes opført i 2018, og består af 33 lejemål fordelt på 4.347 kvm. Projektet opføres i tilknytning til porteføljens største ejendom bestående af 116 lejligheder. De fem eksisterende ejendomme blev bygget mellem 1989 og 1997.
Havnebusserne
I 2016 tog 885.000 passagerer turen fra Teglholmen i Syd til Refshaleøen, hvilket er rekord. Et par ekstra stop på ruten er tiltrængt, og kan medvirke til en endnu mere rentabel drift.
Desværre er bus-bådene miljøsyndere. De udleder et halv ton partikler om året, og faktisk udleder 4 havnebusser 15 procent af den NOx og 65% af alle de partikler, som Movias busruter udleder. Det burde dog være muligt at opfinde nogle mere hensigtsmæssige pendlerfærger end de gule klodser HT opfandt i tidernes morgen.
Sæsonen for alverdens arrangementer er begyndt, og det ser ud til, at flere events i de københavnske gader kobles på fra år til år, men nu vil kommunen sætte ind med et øget tilsyn og med skrappere krav til musikstøj, så festlighederne ikke bliver en belastning for byens borgere, lyder det fra Teknik- og Miljøforvaltningen.
Det er flotte ord i en by, som om sommeren er voldsomt generet af støj fra musik, de mange afspærringer ved alle mulige typer events, fra racerløb til homoparader er forhindringer for færdsel i den indre by.
En kommunal forskrift forventes at betyde et loft på det lydniveau som udøves, og at musikarrangementerne på byens pladser reduceres.
Desuden betyder forskriften, at sluttidspunktet for arrangementer, der ligger på aftener før hverdage, er rykket fra kl. 23 til 22, og at naboerne fremover skal varsles før lydprøver.
Et eksempel er Havneparken på Islands Brygge, hvor der bliver givet færre tilladelser til arrangementer med musik. Fremover højst 20 mod 26 i fjor.
Reglerne ved arrangementer som ikke er musikarrangementer udendørs er også blevet skærpet. Ingen musik må anvendes som underholdning på fx loppemarkeder og tilsvarende, for støjen skal dæmpes. Der gives fortsat tilladelse til levende musik ved de større arrangementer som fx Copenhagen maraton, hvor musikken er med til at gøre eventen til en folkefest, mener kommunen.
Det generelle tilsyn vil blive styrket, da der er ansat ekstra tilsynsfolk til at og ekstra støjvagter, som skal føre kontrol med musikarrangementer, udeserveringer og støjgener fra nattelivet. Ved de store arrangementer vil kommunens tilsynsfolk ofte være fysisk til stede for at sikre, at vilkårene for fx støjgrænser, den fysiske opstilling, renhold osv. bliver overholdt.
Københavns Politi kan nu idømme en person et zoneforbud på op til 1 km fra gerningsstedet, hvilket er en udvidelse fra de oprindelige 500 meter. Det er dog lovligt at færdes til og fra ens arbejdsplads, hvis den ligger i området.
Politiet kan give forbud til personer, som udviser en »utryghedsskabende adfærd« ved for eksempel åbenlys hashhandel i et boligområde, og Pusher Street er omdrejningspunktet for christianitterne og mindst 3 – 4000 christianshavnere.
Fra 1. april er bestemmelserne, som konsekvens af bandepakken, udvidet, og forbuddet kan nu også tildeles pushernes hjælpere eller vagter eller bandevagterne i boligområder. »Stikirenddrenge bidrager til utryghed.«
Et forbud tilsendes en i e-boks.
Foldschack og Fonden er selvfølgelig imod, og christianitterne er utrygge, da pusherne nu forveksler dem med kunderne – siger de.
Man kan kun undres over, hvorfor de ikke smider dem ud?
TAPl åbner til sommer på Raffinaderivej 10 og vil kunne rumme alt fra musik events, konferencer, udstillinger middage til TV-shows, møder, messer m.m.
Kommunekassen
Bogføringen halter og kassen kan bruges af de ansatte som et tag selv bord. Kommunen afviser.
Bogføringen af udgifter og kontrollen med medarbejderes dankort halter i Københavns Kommune. Det konkluderer revisionsfirmaet Deloitte, der står bag en årlige revisionsrapport af kommunens regnskabsføring og interne kontroller. - Hvis man bare kan sætte et privat bilag ind, uden at nogle bemærker det, så er det klart, at det kan gå galt. Der forekommer svig i alle store organisationer, også i Københavns Kommune, og det skal man sikre bliver minimeret, siger han til DR. Kilde DR P4 København.
Kuglegården
Nyt tillæg for Lokalplan Holmen måske undervejs. Mogens de Linde ønsker at udbygge Kuglegården, og modernisere Base Camp.
Flere flytter ud af København
Berlingske skrev den 18. februar: De høje priser på det københavnske boligmarked får børnefamilier til at bytte storbylivet ud med hus og have. Udflytterne får nu huspriserne til at stige rundt om København.
København er i stigende grad multikulturel. Det fortæller de sidste tal, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Berlingske. Det fremgår, at 144.000 af byens i dag 600.000 borgere eller 24% er indvandrere eller efterkommere af indvandrere mod 18% i 2004, hvor byen havde omkring 500.000 borgere. Anna Mee Allerslev (født i Sydkorea i 1984), byens radikale borgmester for integration hilser den multikulturelle udvikling velkommen sålænge de ny borgere bidrager til fællesskabet.
Lokaludvalg.
Der arbejdes med ny, måske mere demokratiske regler, måske med direkte valg af bydelens borgere, hvilket skyldes et forslag om nedlæggelse af lokaludvalgene. Tilbage i 2010 var der en disput om borgernes indragelse. Borgermøderne var ikke i sig selv repræsentative, og er det stadig ikke. Kommunikationen ud til borgerne er forsøgt forbedret med undersøgelser på nettet, men konklusionerne er ofte drejet i den retning de lokalpolitiske tovholdere ønsker
Nye boliger
Specielt bygges der meget Nordhavn og på Teglholmen. Der bygges så meget for tiden, at København fik 4.300 nye boliger, skriver Berlingske. Mange af dem i millionklassen. I Ørestad skyder almene +boliger op, og med den forslidte argumentation, at byen får 1.000 nu kun 10.000 ny borgere om året, og ikke 1.000 om måneden, hvor halvdelen stammer fra et fødselsoverskud, og den anden halvdel udgør en tilflytning fra udlandet, så er borgmester Frank Jensen glad.
Christiania
Natten til den 3. februar omkring klokken 02.15 blev en ung mand, kendt af politiet, stukket med en kniv i Prinsessegade foran Christiania. Manden er for nærværende under behandling på hospitalet.
Cykelparkering
En undersøgelse viser, at kun 33% af borgerne i København er tilfreds med de eksisterende forhold, og kommunen vil nu kortlægge cykelparkeringen ned i detaljen for at forstå, hvor det går galt og hvorfor.
Palads bygningen må gerne rives ned til fordel for :
En Karré, tre tårne og et gårdrum med åbent kig til banegraven og en selvstændig tårnbygning nord for Vandværksviadukten. er det planen at bygge. I Stueetagerne udadvendte funktioner. I karréen opført i 24 m højde og de fire tårne i en højde på 50-100 m kontorer og måske boliger. Planerne er samlet på 75.000-81.000 etagemeter og har en bebyggelsesprocent på 400-430.
I Christianshavns bydelsplan skal indgå afsnit om ”lokaludvalgets indsatsområder og arbejdsprogram”.
I afsnittet kan lokaludvalget komme omkring i forskellige temaer, konkrete projekter og/eller de overordnede udfordringer og muligheder i bydelen.
Afsnittet skal desuden behandle mindst to af kommunens målsætninger og politikker.
Lokaludvalget skal beskrive hvordan de vil arbejde for at indfri visionerne for bydelen og hvordan der arbejdes med borgerdialog.
Endelig kan lokaludvalget i afsnittet beskrive, hvordan det arbejder med partnerskaber. Kilde Lokaludvalget.
Christianshavnernet følger udviklingen
Christianshavns Lokaludvalg har sammen med sekretariatet udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse, der skal underbygge indholdet i bydelsplanen. Den tager derfor udgangspunkt i nogle forudbestemte præmisser, som den skal bekræfte. Bydelen har mere end 12.000 indbyggere. Borgerpanelet har 682 tilmeldte deltagere, hvor de 353 har besvaret. Svarene vægtes i opsummeringen på forskellige måder, men "over halvdelen" må forstås som den maksimalt opnåede enighed. Undersøgelsen skal drøftes internt.Eksisterende forhold
Om Christianshavn som bydel, I borgerpanelet :
Boliger
Skole og institutionsforhold
Klima og miljøforhold
Trafik – Havnetunnel
I bilag 2 ses resultaterne af panelets svar i undersøgelsen. Vi har hentet den omfattende fil, et lidt rodet affære, som vil være tilgængelig her i løbet af kort tid.
Christiania er sin egen som de siger, og er til stor ulempe for sine nære omgivelser.
Så er der plads til flere boliger på Christianshavn. Ikke med den nuværende infrastruktur, og bydelen burde sige stop, som de gør på Nørrebro.
Lokaludvalget har afholdt et borgermøde om en bydelsplan. I mødet deltog omkring 30 fremmødte iflg. referaterne, men 60 personer iflg. den besked som er lagt på hjemmesiden. Mødet blev indledt med en præsentation af en Vision fra den 1. bydelsplan
Vi ser Christianshavn som en bydel, præget af forskellighed – hvor direktøren og arbejdsmanden kan bo i samme opgang Vi ser Christianshavn som en bydel præget af fælles omtanke for miljøet, for indbyggerne og for vores fælles arv. Vi ser Christianshavn som en tilgængelig bydel
Vi ser Christianshavn som en bydel, hvor kunst og kultur fortsat skal være en væsentlig faktor. Vi ser Christianshavn som en bydel med et socialt hjerte og stor rummelighed.
Det er ikke synderlig konkret, og der bor vist ikke mange direktører i bydelen. En del kendisser, velhavende og ofte ret venstreorienterede akademikere, rigtig mange studerende, udenlandsdanskere, de skæve eksistenser, og så en uddøende race af gamle christianshavnere fra 1960 og 1970’erne. Denne beboersammensætning betyder i sig selv, at det kan blive svært at have en vision for bydelen, hvor det alene er det maleriske miljø, samt nærheden til indre by, som er klister for borgernes fællesskab.
Hvis man bor alment er det for at opnå en livskvalitet tilpasset en ideologi eller ens økonomi, et mønster som ønsker et fællesskab med omgivelserne, og det kan man næppe sige om de almene boligafdelinger på Christianshavn, som privatisere kaj arealerne, og eksisterer som små selvstændige ofte isolerede enklaver.
Referaterne kan hentes på Lokaludvalgets hjemmeside.
Samfundet har i den anledning for at få en aftale om normalisering måtte betale en pæn sum skattekroner, for at slippe for yderligere vrøvl. Men Fondens snabel ned borgernes lommer er ikke fjernet af den grund.
Som lommetyve om natten laver Foldschack og Fonden aftaler med EL borgmester Morten Kabell om ny tilskud til fri parkering i den barrikaderede, og efter aftalen bilfri bydel, som ikke selv har plads.
Skatteborgerne skal efter 5 år, uden en normalisering reelt har fundet sted, finansiere Christianias problem med bilparkering, som skal placeres et eller andet sted udenfor Fristaden, hvilket er absurd, taget de problemerne byen slås med på det område i betragtning.
Dernæst skal skatteborgerne betale for renovering af varme, toiletter og sti systemer, som skal sikre folks private lodder, som de først køber billigt, for derefter at få istandsættelsen betalt på det offentliges regning.
Det skal dog retfærdigvis siges, at åbningen af vognportene på Loppen, at Christiania åbner sig har været et ønske hos rigtig mange christianshavnere gennem mange år.
