Tag-arkiv: Den sammenhængende by

Byliv

Opslagstavlen

En opslagstavle erstatter Forsiden.

Fra at være en nyhedsforside vil vi i en periode erstatte den med en opslagstavle med seneste nyt. Emnerne på tavlen vil uændret relatere sig til kategorierne nævnt øverst på opslaget, eller tag nederst. Brug eventuelt søgefeltet.

Siderne i den vandrette bjælke øverst på siden er alle under en  opdatering.

For eksempel :

En bolig på Christianshavn er med en gennemsnitspris på 55.464 kr. pr. m2 i 2018, en stigning på to år på 26 % , blevet en bydel for de få, og for velhavere.

Bydelene Østervold og Nørrevold ved søerne, samt Indre By, Islands Brygge og Frederiksberg C bevæger sig samme vej med en m2 pris på + 48.000 kr.

Den sammenhængende by

Valgflæsk eller boligpolitik

Flere skattepenge skal hældes i  “Den almene boligsektor”.

Hvis København og andre store byer i Danmark udvikler sig til et sted, hvor folk med små og mellemstore indkomster har svært ved at få råd til at bo, så mister landet sin sammenhængskraft, siger S formand Mette Frederiksen.

Men hvad med de borgere som slet ikke vil bo dyrt?

Pengene til nedsatte huslejer i de store byer som København, er i tusind kroners klassen, og skal tages fra de midler man netop har tilført sektoren ved at give dem billigere renter gennem en Statsgaranteret lånoptagning.

Socialdemokratiets forslag er ledsaget af et regnestykke, hvor det fremgår, at 500 millioner om året vil give en huslejenedsættelse på cirka 9.000 kroner om året i gennemsnit til alle almene boliger opført efter år 2000. Det svarer til godt 750 kroner om måneden.

Men er det ikke misbrug af borgernes penge og valgflæsk, for hvordan sikrer men sammenhængskraften ved at gøre lejeboliger 750 kroner billigere? Det svarer til, hvad nogle stiger om året, men måske boligsikringen betaler gildet.

Det fyger med analyser uden en sammenhængende mening.

 

KP 15 er vrøvl

BOLIGER NOK TIL ALLE DÆMPER PRISSTIGNINGER iflg. KP 15.

Men er det gået som kommunen forventede i:

Det er socialt bæredygtigt at sikre, at der er boliger til alle, bl.a. ved at modvirke kraftige prisstigninger. Derfor skal boligudbuddet i København matche efterspørgslen. Med den for ventede befolkningstilvækst på 100.000 nye københavnere er der behov for 45.000 nye boliger, heraf 6.000 ungdomsboliger, frem mod år 2027.

Priserne stiger, så planen virker ikke!

PL ANEN ER KL AR

Med de områder, der allerede er udlagt til by­udvikling i København, er der sikret tilstræk­kelig plads til nybyggeri af boliger. Der er en rummelighed i den eksisterende by på ca. 8.000 ­-10.000 nye boliger og i de nye byviklingsområder på ca. 40.000 boliger. Det er ønskværdigt for beboerne, at de enkelte by­ områder færdiggøres inden for en overskuelig tid, så de ikke skal bo på en byggeplads i mange år. (Ørestad har foreløbig været en byggeplads i 25 år, red.) Det er også sundt for kommunens økonomi kun at skulle tilvejebringe infrastruktur i form af veje, skoler, børneinstitutioner, idræts­ faciliteter og grønne områder mv., hvor der er et befolkningsmæssigt grundlag. Der fore­tages derfor kun mindre justeringer af kom­ munens rækkefølgeplan. En del af grundlaget for kommuneplanlægningen i Københavns Kommune er analysen om kollektiv infrastruk­ tur i København fra 2013. Analysen viser, hvordan byudvikling og udbygning af infra­ struktur hænger sammen. Analysen viser end­ videre, at hvis befolkningsvæksten fortsæt­ter, og hvis der tilvejebringes nansiering til infrastruktur, så vil der blive brug for at ind­ drage ere perspektivområder til byudvikling, herunder Ydre Nordhavn, Godsbaneterrænet og Refshaleøen. Analysen skal opdateres frem mod Kommuneplan 2019. Byggeriet af de første ca. 30.800 boliger kan gå i gang, så snart bygherrerne er parate, fordi kommunen alle­ rede har vedtaget lokalplaner, som muliggør byggeriet.

Set i bakspejlet er KP 15 en gang vrøvl