Arbejdet med at holde folk ude af Christiania er gået i gang den 1. oktober, hvor plankeværk ses efter, repareres for huller og forstærkes. Slumidyl for alle pengene hele vejen rundt. Hashandelen på Christiania skal foregå på Christianias præmisser, ikke på de fremmedes præmisser selv om det slet skjult alene er de fremmedes skyld med al den ballade! For 14 dage siden skulle hashandelen væk, men det holdt ikke længe. Kunderne skal ikke, som aftalt, overvåges, og det ved politiet nu, så alt forventes bragt tilbage til et normalt niveau, udtaler Hulda Meier iflg. Politiken.
Dermed har Fristaden gjort endeligt op med den aftale som blev indgået med det omkring liggende samfund, som var en konsekvens af betjente blev skudt ned, en alvorligt i hovedet, og på 14 dage har christianitterne glemt alt om episoden og normaliseringen.
De skulle åbne området op samt medvirke til at løse det trafikale kaos, men de forstærker barrikaderne. Christianias fremtid er i kampen for fri hash aflyst, og kimen til de voldelige sammenstød frit kan fortsætte er med disse handlinger sået på ny. Hvornår myndighederne dvs. Københavns Kommune finder ud af, at man kan ikke lave aftaler med Fonden, det får indtil videre stå hen i det uvisse, og denne bremseklods Christiania er på udviklingen af den indre by synes at skulle vare nogen tid endnu. Man kan kun håbe på Folketinget snart mister tålmodigheden.
Den ene, at fri hash slet ikke er den fremtid som interesserer Fristadens ny generation mest, og dernæst en øget risiko for en annullering af aftalen. Denne risiko har sikkert overbevidst de gamle christianitter, for risikoen er højaktuel. Det er nemlig aftalt sådan, at en misligholdelse af aftalen betyder, at købsaftalen falder på gulvet, og ejendomsretten falder tilbage til Staten, og at sidde gentagne opfordringer fra politiet overhørig, at hjælpe politiet med at rydde Pusher Street og en lovliggørelse i den aktuelle situation, kan nemt opfattes som en misligholdelse, ikke mindst når en politimand skydes ned på klods hold med koldt blod under en rutine aktion i Pusher Street. Staten kan teoretisk set ikke undsige sig, at inaktive beboere på Fristaden i denne situation er eklatant udtryk for en misligholdelse af aftalen. Det sker så til stor ærgrelse for Fonden, som først slog ud med hånden og blot sagde, at den slags sker jo, det er våben i omløb, som er problemet, men hvor Foldschack alligevel efter nogle dage er ude at rose christianitterne for deres mod, samtidig med han plæderer for fri hash her og nu, hvilket interesserer ham langt mere end fremtiden for Fristaden. Foldschack har om nogen sagt, at Pusher Street ikke kan ryddes, selv om det tog christianitterne et halvt øjeblik. Han har sagt, at Pusher Street i debatten blandes sammen med Christiania, og han udtaler på den baggrund : at Christiania skal kanøfles som begreb, hvilket ikke er det indtryk man får når man i dag læser christianitterne om udviklingen set i bakspejlet. Det er op til politiet et rydde Pusher Street, det er ikke en opgave for Christiania, mener Foldschack, samtidig med at barrikaderne er blevet forstærket. Det har i lang tid været uklart hvad Christiania repræsenterer andet end en ghetto, som har lukket sig om sig selv, men Foldschack gentager, at den i dag nærmest hermetisk tillukkede og barrikadere Fristad er mere åben end nogensinde før, at normaliseringen siden 2012 er nærmest færdig, da alle hans papirer nu stemmer overens med Christianias papirer, og myndighedernes papirer, og det bekommer såmænd også vores alle sammens overborgmester fint, som har travlt med at viderebringe det samme budskab, dog i en mindre skinger tone. Det er svært at bekæmpe hash med disse bureaukrater ved roret, og når medierne giver taletid til disse holdninger, som ikke løser noget som helst, sker der ingenting. Det kan vi se med egne øjne. Der er ikke sket en dyt på Christiania i mange år, og Københavns Kommune handler heller ikke på dette område pro-aktivt eller med nogen dynamik, og det er for tiden svært at finde et lys for Københavns fremtid i enden af tunnellen, da byen i dag er overladt til turisme og festaber, som ikke efterlader meget rum til beboerne. Hvis nu man forestillede sig en hashbutik åbnede i Lagkagehuset på Christianshavn, det er det overborgmesteren i teorien forestiller sig, så ville den blive et permanent mål for banders aktivitet. Røveri, trusler, måske gidseltagning og rambukangreb, hvor medarbejdere, produktet i alle dens udgaver, og sikkert tilfældige forbipasserende vil blive levende objekter for en stigende kriminalitet. En butik skal derfor sikres, et lager skal bag lås og slå, og medarbejderne anonymiseres, for ellers går det som med fængselspersonale eller politibetjente, som opsøges i eget hjem eller udstilles på internettet. På en eller måde skal banderne nemlig nok sørge for at den fri hash bliver mere kostbar, og mere utilgængelig end den forbudte hash, og det bliver ikke kønt. Samtidig vil forbruget sikkert stige i takt med at sådanne udsalgssteder som en anden bagerbutik åbner i hele landet, så at frigøre hash som forsøg er ikke vejen frem. Og hvis det skulle lykkes at neddrosle det kriminelle netværk, hvem skal så have glæde af profitten, da forhåbentlig ikke kommunerne, som ofte hælder skatteborgernes millioner ud med badevandet.
