Tag-arkiv: Kanonbådsskurene

De kreative virksomheder på Holmen

Christianshavn i oktober

Udover oktober var mild blev oktober samtidig den koldeste i 6 år, men ellers så skete der ikke så meget.

Lokaludvalget lavede en undersøgelse om cykelstier. Kan ses på deres hjemmeside.

IMG_4429.JPG

Kan du huske Kanonbådsskurene næsten nedbrændte, og de ny næsten druknede!

imagescaler

På Christiania var der en skudepisode den 23.10, hvor en mand på 25 år blev skudt i benet foran Loppen. Zoneforbud i hele byen blev bragt på bane af Søren Pind, og legalisering af hash af Overborgmester Frank Jensen  :

Et forsøg med hash-legalisering er den bedste mulighed vi har, skriver han på Altinget, uden at forholde sig til de konsekvenser et sådant forslag har på flere planer. Det er svært at forstå hvorfor vi skal høre på det vrøvl om igen og om igen, mens Foldschack papirnusser uden at komme nogen vegne med normaliseringen. Politiet konstaterer, at der er et fald i salget hash til 25% af tidligere tiders niveau, at Christiania har brug for en hånd, mens det måske er for at holde politiet væk, at Frank Jensen hjælper til, og ruller den røde løber for kunderne til Pusher Street.

Christianshavns Skole.

Det var også i oktober, at skoleudvidelsen af den gamle skole i Prinsessegade blev endelig vedtaget i BR

Københavns kommune oplyste, at de vil bidrage med en gratis grund til et FN museum

Centralpostbygningen overfor Hovedbanegården skal i fremtiden anvendes som et luksus hotel

Ørestad Syd skal de kommende år udbygges, hvilket er månedens scoop. 10 boligbyggefelter i den centrale og vestlige del af Ørestad Syd er i spil med etagebyggeri og rækkehusbyggerier. De nye grundsalg er:

  1. 9.000 kvm. og 3.400 kvm. til et nystiftet konsortium mellem NREP og Arkitektgruppen. I alt 49 rækkehuse og 54 lejligheder på de to byggefelter.
  2. PensionDanmark køber 9.100 kvm. med KPC som totalentreprenør. I alt 28 rækkehuse i 2-3 etager og 67 lejligheder i etagehusene svarende til 9.100 kvm.
  3. 7.600 kvm. og 9.200 kvm. til PFA Ejendomme, som samarbejder med Agenda Property om udviklingen. I alt 50 rækkehuse og 112 lejligheder.
  4. Et byggefelt til AAB med 123 almene boliger i den nordlig del og NREP og Arkitektgruppen med 136 boliger i den sydlige del. I alt 26.200 kvm. boliger og 1.800 kvm. daginstitution.
  5. Endnu et salg er sket med et byggefelt på 21.500 kvm. ejerboliger + 1.800 kvm. institution og yderligere et byggefelt, der ialt giver mulighed for at opføre 21.000 kvm. boliger. Her er køber Fastighets AB Balder. I alt 457 lejligheder.
  6. Endelig er et byggefelt solgt til Obel-LFI Ejendomme. Etageejendommen CobraHave består af 217 boliger svarende til 21.000 kvm.

Samtidig kommer der gang i nogle byggerier på grunde, som tidligere er solgt. NREP og Arkitektgruppen færdiggør ”Hesteskoen” i bydelens sydligste del, hvor Arkitektgruppen også opfører 200 P-pladser i en plint under et hævet gårdareal, som efterfølgende overdrages til By & Havn.

Samtidig opføres den sidste del af karréen i form af 129 boliger i 11 etager. Og mod Vest opfører Topdanmark Ejendomme 234 boliger svarende til 22.400 etagemeter. Endelig aktiverer Fastighets AB Balder ovennævnte byggefelt 17, som de tidligere har erhvervet i en handel med JM Danmark, hvor de i løbet af 2017 påbegynder projektet ”Lavetten” med 244 boliger.

Her NREP og Arkitektgruppens projekt.
Her NREP og Arkitektgruppens projekt.

By & Havn ønskede et momentum så Ørestad kom til at hænge bedre sammen. At vi i dag kan offentliggøre grundsalg på 150.000 etagemeter viser, at det første skridt var det rigtige, men jeg er også sikker på, at vi om fem år vil se på det på samme måde, siger adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, By & Havn

Nykredit m.fl på havnen fyrer folk. Væksten har det stadig svært, og blå bloks 2025 plan blev skrottet. Det er lidt svært at hitte rede i, hvem som er blå, og hvem som er sort eller bare mørkegrå.