Tag-arkiv: Politik

Politik i København. Se også lokalpolitik på Christianshavn

EL og borgernes penge

EL har på deres årsmøde vedtaget, at eftervederlag skal i partiets kasse.

Eftervederlag er ikke et særligt ondartet privilegium, som skal behandles anderledes eller eksempelvis betales tilbage til statskassen eller kommunekassen, lød argumentet fra hovedbestyrelsesmedlem Michael Voss under debatten på årsmødet.

Den kritik EL har rettet mod andre gælder ikke dem selv, og sætter en tyk streg under partiet som, ja døm selv.

Hvis EL bliver spurgt om sagen giver stof til selvransagelse, da reglen bøjes til egen fordel når det gælder EL selv, så svarer de udenom, så det er på sin plads at betegne dem som revolutionere vendekåber.

EL i København er hyklere

Morten Kabells eftervederlag

Carl Holst fra V fik med grovfilen af EL for hans eftervederlag, og gik af som minister. Morten Kabell i samme situation skulle aflevere dobbelt lønnen til et godt formål, men pengene er havnet i partiets partikasse. Det har EL ikke nogen moralske skrupler over. Penge lugter ikke, som de siger, men det gør partiet.

Fredens Havn har besat indsejlingen til Laboratoriegraven

Det er københavnernes kommuneskat som betaler gildet, og hvem rager ikke til sig når det er muligt. EL har endog svinet andre til for det de selv gør,  så det viser sig, at EL ikke en pind bedre end andre grådige aktører med snablen nede  i de offentlige kasser.

Borgmestre i arbejdstøjet

Fordelingen af borgmesterposterne er endnu ikke på plads.

Men vi ved, at førstevælgere til borgmesterposterne, Enhedslisten, Socialdemokratiet og  Alternativet alle har valgt, at fravælge det område som de satte fokus på i valgkampen, og hvorfra de har fået deres stemmer, nemlig Integration og Beskæftigelse for byens mest udsatte, som nu skal klares af Venstre, som synes at være de eneste som tager ansvar.

Det er for nemt at vinde et valg på først at kritisere kommunens behandling af de svage borgere, for bagefter at vælge lænestolen, fordi det er sjovere at få succes med at beslutte cykelstier og gøgl, end det er at tage ansvar.

Skal vi dømme ud fra mediernes omtale af problematikken, så føler rigtig mange af partiernes egne vælgere sig også svigtet af dem de har stemt på, så S, EL og Alternativet synes at gå svære tider i møde.

KP 15 er vrøvl

BOLIGER NOK TIL ALLE DÆMPER PRISSTIGNINGER iflg. KP 15.

Men er det gået som kommunen forventede i:

Det er socialt bæredygtigt at sikre, at der er boliger til alle, bl.a. ved at modvirke kraftige prisstigninger. Derfor skal boligudbuddet i København matche efterspørgslen. Med den for ventede befolkningstilvækst på 100.000 nye københavnere er der behov for 45.000 nye boliger, heraf 6.000 ungdomsboliger, frem mod år 2027.

Priserne stiger, så planen virker ikke!

PL ANEN ER KL AR

Med de områder, der allerede er udlagt til by­udvikling i København, er der sikret tilstræk­kelig plads til nybyggeri af boliger. Der er en rummelighed i den eksisterende by på ca. 8.000 ­-10.000 nye boliger og i de nye byviklingsområder på ca. 40.000 boliger. Det er ønskværdigt for beboerne, at de enkelte by­ områder færdiggøres inden for en overskuelig tid, så de ikke skal bo på en byggeplads i mange år. (Ørestad har foreløbig været en byggeplads i 25 år, red.) Det er også sundt for kommunens økonomi kun at skulle tilvejebringe infrastruktur i form af veje, skoler, børneinstitutioner, idræts­ faciliteter og grønne områder mv., hvor der er et befolkningsmæssigt grundlag. Der fore­tages derfor kun mindre justeringer af kom­ munens rækkefølgeplan. En del af grundlaget for kommuneplanlægningen i Københavns Kommune er analysen om kollektiv infrastruk­ tur i København fra 2013. Analysen viser, hvordan byudvikling og udbygning af infra­ struktur hænger sammen. Analysen viser end­ videre, at hvis befolkningsvæksten fortsæt­ter, og hvis der tilvejebringes nansiering til infrastruktur, så vil der blive brug for at ind­ drage ere perspektivområder til byudvikling, herunder Ydre Nordhavn, Godsbaneterrænet og Refshaleøen. Analysen skal opdateres frem mod Kommuneplan 2019. Byggeriet af de første ca. 30.800 boliger kan gå i gang, så snart bygherrerne er parate, fordi kommunen alle­ rede har vedtaget lokalplaner, som muliggør byggeriet.

Set i bakspejlet er KP 15 en gang vrøvl

Forvaltningen frikender sig selv i byudviklingen

Opsummering 2017 af boligpolitikken

Forvaltningens notat til debat i BR : Boliger 2000 – 2016

Skal København have flere små boliger?

KK skriver : København har gennem de seneste 20-30 år (1987 – 2017) gennemgået en markant udvikling, hvor det er lykkedes at transformere byen fra en nedslidt industriby til en moderne metropol baseret på viden og service. Det er ikke mindst lykkedes at gøre København til et attraktivt sted at bo og arbejde, hvilket har været med til at genoprette kommunens økonomi.

Det er en sandhed med modifikationer. København var ikke mere nedslidt i 1970 end den er i dag. Så det er vrøvl. Men bevares, byen er ikke længere en industriby med en aktiv havn, som har medført forandringer af byrum.

Tilbage i 1970’erne blev boliger i brokvarterer totalsaneret, men siden dengang er byen ikke fornyet meget. Omvendt har afvikling af told og udviklingen i havnedrift frigjort godsarealer og 43 km kaj. Kommunen har således på en række forladte lokaliteter, men meget attraktive, og centralt beliggende lokaliteter, kunne bygge nyt. Først i Frihavnen og Langelinie, derefter Overborgmester Jens Kramers Ørestads projekt på Kalvebod Fælled, som 25 år efter endnu ikke er færdigt, og fra 2000 i den resterende del af Københavns Havn.

Københavns økonomi skrantede i 1980’erne, og i 1990’erne solgte København ud af sine mange boliger til en Statsgaranteret mindstepris, som viste sig at ligge over salgsprisen. Regningen blev derfor sendt til skatteborgerne, som sikrede Københavns indtægter ved at betale for afviklingsselskabet TORs underskud.

Københavns billige boliger blev solgt for en slik, og er i dag en af årsagerne til ejerboligernes prisflugt. Kalvebod Brygge i Havnen blev også ofret på det økonomiske alter i 1990’erne, hvor et misk mask af domiciler præger kajarealet.

Ejerskabet til arealerne i Københavns Havn blev først efter en retssag afklaret i 2004, hvor udfaldet blev afgjort til Statens fordel. Jens Kramer Mikkelsen havde på det tidspunkt afløst Hummelmose som formand i Københavns Havns bestyrelse, og han måtte affinde sig med resultatet.

I 1992 fik Jens Kramer Mikkelsen grønt lys til Ørestaden, og til at oprette Ørestadsselskabet, som gennem grundsalg skulle finansiere Amagermetroen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det lykkedes imidlertid ikke, og efterfølgende var manøvren, at lægge værdierne i arealudviklingsselskabetselskabet  i 2007, som hurtigt efter i 2008 blev til By og Havn.

Amagermetroens manglende indtægter og gæld blev flyttet over i By & Havn, som også overtog ejerskabet af Københavns Havn A/S, og metroen på den måde fik tilført ny værdier. Med en vedtagelse af af City Ring projektet fik Amagermetroen samtidig tilført flere passagerer .

KK skriver : Boligpolitikken har været et centralt strategisk element i den udvikling, som har fundet sted. Den har haft fokus på at skabe rammer for flere større og attraktive boliger gennem byfornyelse (familieboliger var byens fokus jf. opgørelsen i 2005, red.) og udvikling af nye byområder.

Fonden til billige boliger opgjorde i 2005  : Der er i København knap 280.000 boliger til byens 500.000 indbyggere. Knap halvdelen af boligerne er enten 1 eller 2 værelses, og ca. 30% var 3 værelser. Kun lidt over 20% af boligerne havde 4 værelser og derover. Mange boliger var stadig uden toilet og bad.

Derfor fokus på familieboliger, som manglede i København. I 2014 var der 301.000 boliger iflg. Kommunens nøgletal (PDF på 80 sider). Heraf står 4% tomme da de er uden bopælspligt.

Produktionen af nye boliger har dog ikke kunne følge med den høje befolkningsvækst. Det har været med til at skabe grundlag for stigende boligpriser for både små, mellemstore og store boliger.

Stat og kommune var enige om at dedikere indtægterne fra grundsalg i By & Havn til metro, men Forvaltningen  vender nok engang problematikken på hovedet, for det er ikke ”befolkningstilvæksten” som har skabt byens problemer, det er beslutningerne om dyr metro, og mangel på passagerer.

Københavns kommune har ikke i sig selv brug flere indbyggere. Byen burde være spredt ud i hele Hovedstadsområdet, og letbaner havde været langt mere økonomiske, så det skyldes den kommunale planlægning, styret af metroens finansiering som har medført domiciler og million dyre boliger bygget i  guldgruben Københavns Havn.

Med Sydhavnsbenet trak Staten sig ud af konstruktionen By & Havn, og Københavns Kommune blev 95% ejer af selskabet, som har gjort sig selv til, en privatretlig kommunal aktør som har millionindtægter fra p-huse, og anden ejendomsaktivitet. En stat i staten.

Det er først og fremmest By & Havns grundsalg til højestbydende, som har presset grundpriserne op, og dermed boligpriserne i vejret. Københavns Havn har været et guldæg for spekulanter, hvor grådigheden har ingen ende ville tage, mens kommunen blindt har skrevet under.

Enkelte andre områder er transformeret eller på vej til at blive det fx Carlsberg, og i Valby på Grønttorvet, hvor priser og projekter er nogle andre. F.L. Smidt Maskinfabrik, samt en række af Nørrebros ældre industriområder er også under forandring. Om disse tiltag har gjort et nedslidt København til en moderne metropol, og et bedre sted at bo og arbejde, er forvaltningens udlægning, for ikke alle har samme opfattelse. Der har fra dag et været den opfattelse, at der flere steder er tale om en mislykket, og en uskøn byplanlægning i Havnen, og i disse dage kan man høre om problemer med I T Universitetet og Nørre Campus, som forsinkes 3 år og en fordyrelse på 1 milliard.

Christianshavnernet.dk har skrevet om boligpolitikken, og er af den opfattelse, at københavnerne er blevet snydt for rekreative byrum på bekostning af den kommunale boligpolitik.

Fremtiden er at bo på mindre plads.

 KK Nøgletal : Siden 1995 er byens indbyggertal vokset med 23%, og i 2015 havde byen 580.000 indbyggere mod 471.300 i 1995. Tallet forventes at stige på 10 års sigt til op mod 700.000, men er vist under revision.

I 2000’erne blev der indarbejdet bestemmelser om nye boligers størrelse (snit 96 m2.) i kommune- og lokalplaner, der skulle sikre etablering af større boliger, bl.a. til børnefamilier. Der var samtidig fokus på at fremme sammenlægning af mindre lejligheder til større boliger. 

Ønsket om at tilvejebringe flere større boliger er blevet indfriet og København oplever en markant befolkningsvækst, der strukturelt set er drevet af børnefamilier. Samtidig sker der også en stor vækst i andre familietyper, fx singler og unge par, som efterspørger mindre og mellemstore boliger. 

Den store efterspørgsel efter boliger i København har været medvirkende årsag til, at priserne på boliger er steget de seneste år. Det har skabt en bekymring for om der etableres tilstrækkelig mange boliger og om de boliger, som opføres, har den rigtige størrelse. Der har særligt været fokus på behovet for mindre boliger.

Singler er nok mere tilbøjelige til at tage metroen, end en familie med småbørn!

KK : I januar 2017 er der ca. 307.700 boliger i Københavns Kommune. Der er 138.700 boliger under 70 m2, hvilket svarer til 45 %. Boliger mellem 50-69 m2 er fortsat den mest udbredte boligtype, idet de udgør en tredjedel af alle boliger.

Modeller som fremmer flere mindre boliger

Beskrivelse af modeller, som kommunen kan bruge for at skabe muligheder for flere mindre boliger:

  • Aflysning af bestemmelser om boligstørrelse
  • En større del af etagearealet undtages fra beregningen af gennemsnittet
  • Øget fleksibilitet koblet med krav om minimum andel større boliger og maksimum andel mindre boliger
  • Krav til gennemsnitlig boligstørrelse nedsættes til 85 m2
  • Ændring af mindste boligstørrelse i den eksisterende by fra 65 m2 til 50 m2

Modellerne vil i flere tilfælde kunne kombineres. Modellerne anbefales af forvaltningen til Kommuneplan 2019.

Dette indlæg er skrevet for at imødegå forvaltningens historieløse og rosenrøde argumentation i deres oplæg til at ændre kurs for den fremtidige byudvikling.

Indlæg samles i rubrikken Politik

👰Borgmester på tynd is

Føljetonen om borgmester Anna Mee Allerslev fortsætter med forstærket styrke.
På Chr.dk tager vi Tyren ved hornene

BT oplyser, at borgmesteren som privatperson har undladt at oplyse SKAT om Øens Murerfirmas udlåning af et gratis festlokale, hvilket hun er pligtig til.

Hun skal ikke stå til regnskab for en god vens tjenester, er hendes kommentar.

Det er vel snart et spørgsmål om hun fortsat kan være kandidat for de Radikale til kommunevalget, sådan som sagerne omkring hendes forståelse af en borgmesters ansvar og forpligtigelser har udviklet sig. En simpel sag om gaver, som alle ved Skat har som fast inventar på selvangivelsen, er åbenbart en regel borgmesteren ikke kender til, en uvidenhed som nu langsomt ruller sig ud for offentligtheden.

Og vi har næppe hørt hele historien.

Læs BT om Skat og Øens Murerfirma, som tilsynedelande har tætte forretningsforbindelser til borgmesteren.

 

København skal terror sikres

Frank Jensen vil terrorsikre middelalderbyen.

Den stiplede linje er gennemkørende trafik

 

Den terrorsikring, som den fremgår af kortet, er  et forslag om en bilfri middelalder by, men Tivoli, Axeltorv, Hovedbanen, Vesterport, Nyhavn, området omkring Amalienborg, Kastellet, Østerbros ambassade kvarter, Langelinie,  samt Holmen og Christianshavn indgår ikke

I en fremtidig terrorsikring har et rødt flertal i BR nemlig besluttet at indlede forundersøgelser, som skal føre til, at kun middelalderbyen er omfattet, og den skal lukkes for biltrafik. Teknik- og Miljøforvaltningen (EL) og Økonomiforvaltningen (S) forventer, at det vil koste mellem 80 og 120 mio. skattekroner.

Flytbare og dekorative betonklodser, som det er udviklet i Frankrig, er absolut et fleksibelt system, og en god løsning. I Nice er biler og promenade i dag adskilt. Terror og bilfri by kan ikke umiddelbart, som EL og Frank Jensen gør det, kædes sammen. Hvis København skal sikres, så må det være turistvirksomheden København, som terrorsikres. Det er mennesker og ikke bygninger som er mål for terror, så der er ikke meget terrorsikring i det fremsatte forslag.

Baggrunden for forslaget kommer efter anbefalinger fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) om foranstaltninger til at sætte hastigheden ned. Københavns Teknik- og Miljøforvaltning har med udgangspunkt i PET’s anbefalinger derfor foreslået, at der ikke alene opsættes betonklodser i middelalderbyen, men at den gamle bydel helt lukkes for biltrafik.

Det handler om, at vi får indrettet det sådan, så byen er sikker. Men også på en måde, så byens liv kan fortsætte. For vi skal aldrig lade os kue af terrorister, siger Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell (EL) til TV2 Lorry.

Ifølge TV2 Lorry er Venstre og Konservative i den københavnske borgerrepræsentation ikke enige i, at terrorsikring og bilfri bymidte kan kædes sammen, og kalder forslaget PLAT.

Morten Kabell har på glimrende politisk vis forsøgt at misbruge en anbefaling fra PET til at sørge for, at bilerne kommer ud af byen, siger Flemming Steen Munch (V) til TV2 Lorry.

Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell forstår ikke kritikken.

– Jeg har ikke noget ønske om at slå politisk plat på en så alvorlig situation som den, Europa står i i disse måneder, siger han til Lorry.

Foldschack blander sig i Bandedebatten

Fri hash og høstfester skal løse problemet.

Den idylliske kriminalitet på Christiania er på vej ud af kontrol som følge af banderne, mener Foldschack

Læs Politiken den 16. august.

Københavns kommune og politiet sætter ind med ny tiltag.

Børn af forældre som er bandemedelemmer er i fare for at blive ny bandemedlemmer, og hjemmebesøg er en del af en ny indsats, men er af gammel dato.

Denne form for indsat blev i 2011, af en nu afgået sagsmedarbejder  i et telefonisk indspark i Lars Triers udsendelse  om bander den 7. august, skrottet politisk. En indsats som bar frugt på landsplan, som ingen af de tilstedeværende kendte noget til!

København ligger som København har redt

Søren Pind bringer et indlæg på hans blog i Berlingske, og retter fokus mod de almene byggerrier, og vi har tilbøjelighed til at give ham ret.

Og Rozenkrantz Theil imødegår kritikken.

København, et sort hul

Er der styr på den sociale udvikling i København?

Som led i en forbedret helhedsindsats for byens socialt udsatte familier viser et notat, bestilt og stilet til Anna Mee Allerslev, de Radikales Beskæftigelse- og Intergrationsborgmester, at 187 storfamilier i Tingbjerg modtager 82,6 mio. kroner om året af kommunen i tilskud.

I gennemsnit modtager hver familie et tilskud på 443.000 kr., men i praksis modtager 50 ud af de 187 familier mere end 600.000 kr. hver. Hvem betaler disse tilskud. Det gør skatteborgerne i København, hvor kun kun borgere i rigmandsghettoer kan matche denne indtægt………! Kilde TV 2 Lorry.

Borgmesteren synes det er mange penge, men sådan er det vist bare?

Læs avisens blogger om forvaltningen. København sender byens borgere ned i et sort hul.

Copenhagen Towers

FN og EU agenturer

EMA – European Medicines Agency – skal i forlængelse af brexit, sammen med den europæiske bankmyndighed EBA, flyttes ud af London .

Copenhagen Towers er nabo til Crown Plaza Hotel i Ørestad, og regeringens bud på lokaler. Gratis husleje i 20 år er en del af tilbuddet. EMA har brug for 27.000 m2 kontorareal til omkring 900 medarbejdere, og det skal flyttes tilbage til fastlandet.

Det ligger hensigtsmæssigt for Kastrup Lufthavn, og mener regeringen, har stedet en god placering for familierne, men ikke alle er vist lige enige i den påstand. Ørestad er ikke nogen ønske placering for de 900 medarbejdere, som nok har svært ved at se sig selv bo i den bilfri, vindblæste og forladte bydel, som er ved at udvikle sig til lidt af en ghetto med lidt af hvert.

Der burde man have taget ved lære af den viden myndighederne har, for FN byen kunne rekrutteringsmæssigt ligne disse agenturer med overvægt at højtlønnet arbejdskraft, som absolut ikke bor i Ørestad. Så set udefra ligner det et forsøg på at få udsolgt i Ørestad, at skabe et trafikunderlag, mere end det kan betegnes som et godt tilbud til medarbejderne i agenturerne.

Transport spiller en væsentlig rolle, og trafikken fra Ørestad er i dag på flere tidspunkter sandet til, men måske der kan skabes plads i Sverige!!

By & Havn har i deres seneste nyhedsbrev omtalt Ørestad. De skriver indledningsvis :

Planen for Ørestad Syd er baseret på en ambition om at give de bedste muligheder for fællesskaber i bydelen – både de små og nære fællesskaber og de store, der tiltrækker besøgende fra hele København. Derfor er gader og byrum i Ørestad Syd indrettet i varierende størrelser og med forskellige aktiviteter.

De små gader med rækkehuse er indrettet, så det helt nære lokalmiljø kan opstå. Her kan man sende sine børn ud at lege på trafiksikre veje og møde sin nærmeste naboer. I tilknytning til de tre nord-sydgående veje giver kvarterets parker med lege- og aktivitetselementer mulighed for at samle beboere og skabe fællesskaber på tværs af kvarteret. Asger Jorns Allés mange aktiviteter forventes også at tiltrække besøgende fra andre bydele, mens Fælledpromenaden langs Ørestads bykant giver besøgende fra nær og fjern udsigt til Kalvebod Fælled og resten af den storslåede Naturpark Amager……..

Københavnermode

Eller er det bare en københavner dille.

Københavns Kommune har langt de fleste kontanthjælpsmodtagere. I aldersgruppen fra 18 år til 64 år er 8 ud af 10 ægtepar borgere på kontanthjælp med ikke vestlig baggrund, og de fleste synes at have gjort opholdet på en midlertidig ydelse til en permanet levevej. De seneste tal er fra 2015.

Berlingske skriver :

Hvis medlemmerne af Borgerrepræsentationen skulle være i tvivl om forholdene, bør de læse en undersøgelse fra oktober 2016, som viser, at København havde »markant« flere borgere end andre kommuner, der har modtaget kontanthjælp i mere end ti år. Intet andet sted i landet er man i nærheden af Københavns niveau.

Borgmester Anna Mee Allerslev udtaler, at vi kigger på det, men det har kommunen gjort i mange år uden der er sket ret meget.

Hvem betaler så prisen for forvaltningens skandaløse indsats? Ja det gør i første række kontanthjælpsmodtagerne selv, mens samfundet påtager sig den økonomisk byrde, hvor et system fastholder borgere i en urealistisk permanent virkelighed.

Hvor mange taler vi om, ja vi taler vel om nogle tusinde personer, som synes at blive flere og flere.

Burka og Nigab på mode

Anna Mee gik imod et forbud, som deler vandene, og hvor der har været polemik omkring de Radikales holdning, som vi ikke kender.

En Burka eller Niqab klædt kvinde står næppe i første række for at få et job…….. Og dog

Selskabet bag Amager Fælled

By & Havn bygger flere betalings p-huse i Ørestad

Og apropos, så er det By & Havn som har ansvar for udviklingen af Kalvebod Brygge, ikke alene Søren Pind. Udviklingen er et resultatet af vedtagelser i BR, herunder Amager Fælled, som var en en del af den oprindelige Ørestad og metroplanlægningen.

Fra ledelsesberetning 2016 hentet på By & Havns hjemmeside

1. Året i hovedtræk

2016 var på mange måder et godt år for By & Havn. Mange milepæle blev nået, og resultatet på 839 mio. kr. før markedsværdiregulering af gæld var det bedste i selskabets historie. Baggrunden for det gode resultat er primært udviklingen på ejendomsmarkedet, hvor efterspørgslen efter selskabets produkter stadig er høj. Samtidig har selskabets driftsindtjening også i 2016 været bedre end forventet.

Som følge af den hurtige udvikling på ejendomsmarkedet er der stort set udsolgt af lokalplanlagte byggeretter til boliger både i Nordhavn, i Sydhavnen og i Ørestad. Aktuelt går det også bedre for salget af erhvervsgrunde, og selskabet forventer i 2017 at kunne offentliggøre flere større grundsalg til erhvervsvirksomheder både i Ørestad og i Nordhavn. For at kunne imødekomme efterspørgslen afholdt selskabet i løbet af 2016 tre konkurrencer om masterplaner. Det drejer sig om Kronløbsøen, Christiansholm (Papirøen) og Ørestad Fælled Kvarter (Amager Fælled, red.), der tilsammen rummer mere end 330.000 etagemeter bolig og erhverv. Områderne ventes udviklet over de kommende 5-10 år afhængig af efterspørgslen i markedet.

Udviklingen af de mange nye byområder i By & Havns regi sker ud fra forretningsmæssige principper. Der lægges i den forbindelse også vægt på at tænke bæredygtighed ind i udviklingen. Derfor certificerer By & Havn alle nye bydele efter standarden DGNB for at kunne sikre, måle og dokumentere, at udviklingen sker bæredygtigt.

I Ørestad har der været meget høj aktivitet i løbet af 2016. Foruden By & Havns arbejde med bl.a. nye veje, cykelstiforbindelse over motorvejen og igangsætning af etablering af endnu et parkeringshus er en del boligbyggeri blevet afsluttet, og beboere er flyttet ind. Hertil kommer, at Københavns nye skøjtehal blev indviet, og Royal Arena skød i vejret og blev indviet i februar 2017.

I Århusgadekvarteret i Indre Nordhavn begynder et nyt bykvarter efterhånden at tegne sig tydeligt. En del beboere flyttede ind i 2016 og endnu flere vil følge i 2017. Beboerne og naboer fra andre områder har taget godt imod P-hus Lüders og Konditaget Lüders, der rummer 485 parkeringspladser og aktiviteter på taget.

De mange byområder, der udvikles, indebærer behov for ny infrastruktur i form af veje, forsyningsledninger, parkeringsanlæg mv. I 2016 investerede selskabet for 467 mio. kr. i infrastruktur. I 2016 blev investeringen i et parkeringsanlæg i Indre Nordhavn afsluttet, mens et nyt i Ørestad blev igangsat. Parkeringsanlæggene finansieres af brugerne gennem abonnements- eller timebetaling. I løbet af 2016 steg den samlede omsætning fra parkeringsaktiviteterne med mere end 20 pct.

Selskabet har også investeret i udvikling af sine lejemål, der både omfatter lager-, areal- og kontorlejemål. En del af lagerlejemålene skal udvikles i takt med, at havneområderne omdannes til moderne byområder. I den periode, hvor byomdannelsen står på, forventes en mindre nedgang i udlejningsaktiviteterne, men på længere sigt vurderes pakhusene at udgøre en god forretningsmæssig mulighed for selskabet. De omdannede lejemål er med til at gøre byområderne både afvekslende og attraktive for de kommende beboere.

I de kommende år ventes investeringsniveauet yderligere forøget – bl.a. for at gennemføre en flytning af containerterminalen fra Levantkaj til den yderste del af Nordhavn. Flytningen ventes gennemført i 2020 og er en forudsætning for udvikling af næste etape af Nordhavn til blandede byformål.

Trods de nåede milepæle og det gode resultat er der stadig mange år til, før selskabets egenkapital er positiv – måske helt op til 20 år fra nu. Selskabet vil derfor fortsat have stor fokus på ikke blot de forretningsområder, der retter sig mod salg til ejendomsmarkedet, men også på de forretningsområder, der løbende bidrager til en god driftsindtjening. På den måde er selskabet bedre rustet i det tilfælde, at ejendomsmarkedet igen stagnerer.

Forretningsområderne Havnedrift, Parkering og Udlejning har i de senere år øget deres nettopengestrøm

og dermed medvirket til, at selskabet nu løbende kan betale sine nettorenteudgifter fra den løbende drift. Ved selskabets stiftelse var de årlige nettorenteudgifter næsten 500 mio. kr. højere end pengestrømmen fra driften. Den forbedrede pengestrøm fra driften har været og vil fremad være væsentlig for at nå selskabets langsigtede økonomiske mål. Det er en forudsætning, at denne positive pengestrøm fra driften fastholdes, hvis selskabet skal leve op til de økonomiske forudsætninger, der lå til grund for Principaftalen mellem Staten og Københavns Kommune fra 2014, der primo 2015 førte til en ændring af selskabets stiftelsesgrundlag.