Tag-arkiv: Politik

Politik i København. Se også lokalpolitik på Christianshavn

Foldschack blander sig i Bandedebatten

Fri hash og høstfester skal løse problemet.

Den idylliske kriminalitet på Christiania er på vej ud af kontrol som følge af banderne, mener Foldschack

Læs Politiken den 16. august.

Københavns kommune og politiet sætter ind med ny tiltag.

Børn af forældre som er bandemedelemmer er i fare for at blive ny bandemedlemmer, og hjemmebesøg er en del af en ny indsats, men er af gammel dato.

Denne form for indsat blev i 2011, af en nu afgået sagsmedarbejder  i et telefonisk indspark i Lars Triers udsendelse  om bander den 7. august, skrottet politisk. En indsats som bar frugt på landsplan, som ingen af de tilstedeværende kendte noget til!

København ligger som København har redt

Søren Pind bringer et indlæg på hans blog i Berlingske, og retter fokus mod de almene byggerrier, og vi har tilbøjelighed til at give ham ret.

Og Rozenkrantz Theil imødegår kritikken.

Bandedebatten

* 13. august: Politiet modtager klokken 23.07 en anmeldelse om et skyderi ved Mimersgade.

* 12. august: To tilfældige mænd bliver ramt ved Den Røde Plads på Ydre Nørrebro. To personer på en knallert kom kørende til stedet, og passageren på bagsædet affyrede seks til otte skud mod de to ofre. 

* 11. august: Politiet rykker ud til en anmeldt skudepisode i Københavns Nordvest-kvarter. Ingen bliver umiddelbart ramt. Politiet finder et stykke derfra en bil med et skudhul i.

* 10. august: Torsdag aften bliver der skudt hele tre steder i København. Et af skyderierne sker i Nordvest, hvor en tilsyneladende tilfældig 27-årig mand var i skudlinjen. Kun mandens knallert bliver dog ramt. De to andre skudepisoder torsdag skete i Tingbjerg og i Korsgade på Nørrebro.

* 9. august: Omkring klokken 22 bliver en tilfældig familiebil beskudt omkring Mjølnerparken. Politiet ved ikke, hvorfor der blev skudt, men betragter episoden som banderelateret.

* 8. august: En vildfaren kugle ender i en sofa i en lejlighed på Lundtoftegade, mens en person var til stede i lejligheden. Personen har ingen banderelationer, og politiet mener, at det var tilfældigt, at netop denne lejlighed blev beskudt.

* 5. august: Kort efter midnat bliver en 19-årig mand skudt i benet i Mimersgade på Nørrebro. Offeret var en tilfældig mand, der intet har at gøre med bandekonflikten.
* 4. august: En 17-årig dreng bliver det tilfældige offer, da to mænd på knallert skyder ham i foden i Tingbjerg.

* 4. august: Der bliver kort før klokken 13 affyret skud mellem to biler på Rovsingsgade i København. En bliver ramt. Politiet mener, at der er tale om "en bytter" efter et skyderi i samme gade 25. juli.

* 2. august: En 24-årig mand bliver ramt i ballen, da to mænd på en knallert åbner ild i krydset mellem Tomsgårdsvej-Tuborgvej og Frederiksborgvej.

* 1. august: To mænd på knallert affyrer flere skud på Nørrebrogade. En mand bliver ramt i den ene balle.

* 28. juli: Flere skud bliver affyret i Mjølnerparken. Tre biler, men ingen personer bliver ramt.

* 25. juli: En 26-årig mand bliver ramt af to skud i benet, da en bil stopper op i Rovsinggade, og en mand affyrer 8-10 skud. Kort efter bliver to mænd på 23 og 29 år anholdt i Mjølnerparken. De bliver dagen efter varetægtsfængslet.

* 14. juli: Der er skyderi i Mimersgade. Politiet finder efterfølgende afskudte hylstre, og dagen efter finder politiet et skudhul i en kaffebar på Heimdalsgade.

* 16. juni: Ukendte personer affyrer skud fra en knallert på Frederiksborgvej. To af skuddene rammer ruder i en kiosk og i en lejlighed. Ingen bliver ramt.

* 13. juni: På Gadelandet i Husum kommer to personer på en knallert kørende forbi en gruppe personer om eftermiddagen. Den ene affyrer mindst 12 skud mod gruppen. Politiet mener, at der er tale om "en bytter" for et skyderi samme morgen på Bogtrykkervej.

* 13. juni: Der bliver skudt på Bogtrykkervej i Nordvestkvarteret nær Tagensbo Skole natten til 13. juni. Politiet finder flere patronhylstre, men ingen gerningsmænd eller nogen ramte.
Kilder: Københavns Politi og Ritzau.

/ritzau/ 14. august

Er fri hash vejen frem?

Lars Trier gjorde sit ypperste i sit program på 24/7 om mandagen for at påvise, at fri hash vil dæmme op for bandekriminaliteten. Lars Trier, cand. scient. pol fra KU i 2003, er nabo til Christiania, og han brugte Christiania som eksempel på en forfejlet narkopolitik.

Mere af det samme, som vi har hørt på i årevis. Milliarderne fra hashsalg skal i de kommunale lommer, og banderne ophører (udsultes, red.).

Han havde den 7. august inviteret flere gæster, sikkert for at få bekræftet denne tese, men ingen var enig med ham.

Trine Bramsen fra S kunne endog oplyse om, at i Colorado, USA, hvor de har haft et forsøg med fri hash i 5 år, er netop udkommet en rapport om resultaterne, som siger, at kriminaliteten efter frigivelsen er steget. I Holland skulle resultater vise det samme.

Frank Jensen er interviewet til Politiken den 13. august, og han finder ikke det forebyggende arbejde har slået fejl.

Hvis ikke Frank Jensen kan se, at bandernes aktivitet hænger sammen med den kriminelle hashandel som forbundne kar, så er han blind.

Arnestedet er Pusher Street på Christiania, og der eksisterer ikke noget som er mere eller mindre kriminelt. Tillades det kriminelle miljø på Christiania, som kommunen jo nærmest har babysittet, så eskalerer udviklingen.

Det havde været så meget nemmere at tackle problemerne i 2004, end det er i 2016. Det er jo de unge fra dengang, mange sikkert med erfaringer fra gadekampe, som i dag hærger i gaderne.

Læs også TV 2 Lorry : Vær far inden det er for sent.

København, et sort hul

Er der styr på den sociale udvikling i København?

Som led i en forbedret helhedsindsats for byens socialt udsatte familier viser et notat, bestilt og stilet til Anna Mee Allerslev, de Radikales Beskæftigelse- og Intergrationsborgmester, at 187 storfamilier i Tingbjerg modtager 82,6 mio. kroner om året af kommunen i tilskud.

I gennemsnit modtager hver familie et tilskud på 443.000 kr., men i praksis modtager 50 ud af de 187 familier mere end 600.000 kr. hver. Hvem betaler disse tilskud. Det gør skatteborgerne i København, hvor kun kun borgere i rigmandsghettoer kan matche denne indtægt………! Kilde TV 2 Lorry.

Borgmesteren synes det er mange penge, men sådan er det vist bare?

Læs avisens blogger om forvaltningen. København sender byens borgere ned i et sort hul.

Copenhagen Towers

FN og EU agenturer

EMA – European Medicines Agency – skal i forlængelse af brexit, sammen med den europæiske bankmyndighed EBA, flyttes ud af London .

Copenhagen Towers er nabo til Crown Plaza Hotel i Ørestad, og regeringens bud på lokaler. Gratis husleje i 20 år er en del af tilbuddet. EMA har brug for 27.000 m2 kontorareal til omkring 900 medarbejdere, og det skal flyttes tilbage til fastlandet.

Det ligger hensigtsmæssigt for Kastrup Lufthavn, og mener regeringen, har stedet en god placering for familierne, men ikke alle er vist lige enige i den påstand. Ørestad er ikke nogen ønske placering for de 900 medarbejdere, som nok har svært ved at se sig selv bo i den bilfri, vindblæste og forladte bydel, som er ved at udvikle sig til lidt af en ghetto med lidt af hvert.

Der burde man have taget ved lære af den viden myndighederne har, for FN byen kunne rekrutteringsmæssigt ligne disse agenturer med overvægt at højtlønnet arbejdskraft, som absolut ikke bor i Ørestad. Så set udefra ligner det et forsøg på at få udsolgt i Ørestad, at skabe et trafikunderlag, mere end det kan betegnes som et godt tilbud til medarbejderne i agenturerne.

Transport spiller en væsentlig rolle, og trafikken fra Ørestad er i dag på flere tidspunkter sandet til, men måske der kan skabes plads i Sverige!!

By & Havn har i deres seneste nyhedsbrev omtalt Ørestad. De skriver indledningsvis :

Planen for Ørestad Syd er baseret på en ambition om at give de bedste muligheder for fællesskaber i bydelen – både de små og nære fællesskaber og de store, der tiltrækker besøgende fra hele København. Derfor er gader og byrum i Ørestad Syd indrettet i varierende størrelser og med forskellige aktiviteter.

De små gader med rækkehuse er indrettet, så det helt nære lokalmiljø kan opstå. Her kan man sende sine børn ud at lege på trafiksikre veje og møde sin nærmeste naboer. I tilknytning til de tre nord-sydgående veje giver kvarterets parker med lege- og aktivitetselementer mulighed for at samle beboere og skabe fællesskaber på tværs af kvarteret. Asger Jorns Allés mange aktiviteter forventes også at tiltrække besøgende fra andre bydele, mens Fælledpromenaden langs Ørestads bykant giver besøgende fra nær og fjern udsigt til Kalvebod Fælled og resten af den storslåede Naturpark Amager……..

Københavnermode

Eller er det bare en københavner dille.

København har langt de fleste kontanthjælpsmodtagere. I aldersgruppen 18 år til 64 år er 8 ud af 10 ægtepar på kontanthjælp borgere med ikke vestlig baggrund, og de synes at have gjort opholdet på en midlertidig ydelse til en permanet levevej. De seneste tal er fra 2015.

Berlingske skriver : Hvis medlemmerne af Borgerrepræsentationen skulle være i tvivl om forholdene, bør de læse en undersøgelse fra oktober 2016, som viser, at København havde »markant« flere borgere end andre kommuner, der har modtaget kontanthjælp i mere end ti år. Intet andet sted i landet er man i nærheden af Københavns niveau.

Borgmester Anna Mee Allerslev udtaler, at vi kigger på det, men det har kommunen gjort i mange år uden der er sket ret meget.

Hvem betaler prisen for denne manglende forvaltning? Ja det gør i første række kontanthjælpsmodtagerne selv, men samfundet påtager sig den økonomisk byrde de er, hvor et system fastholder borgere i en urealistisk virkelighed permanent.

Hvor mange, ja vi taler vel om nogle tusinde personer, som synes at blive flere og flere.

Burka og Nigab på mode

Anna Mee gik imod et forbud, og der har været lidt polemik omkring de Radikales holdning, som vi ikke kender.

Men en Burka klædt kvinde står næppe i række for at få et job……..

Selskabet bag Amager Fælled

By & Havn bygger flere betalings p-huse i Ørestad

Og apropos, så er det By & Havn som har ansvar for udviklingen af Kalvebod Brygge, ikke alene Søren Pind. Udviklingen er et resultatet af vedtagelser i BR, herunder Amager Fælled, som var en en del af den oprindelige Ørestad og metroplanlægningen.

Fra ledelsesberetning 2016 hentet på By & Havns hjemmeside

1. Året i hovedtræk

2016 var på mange måder et godt år for By & Havn. Mange milepæle blev nået, og resultatet på 839 mio. kr. før markedsværdiregulering af gæld var det bedste i selskabets historie. Baggrunden for det gode resultat er primært udviklingen på ejendomsmarkedet, hvor efterspørgslen efter selskabets produkter stadig er høj. Samtidig har selskabets driftsindtjening også i 2016 været bedre end forventet.

Som følge af den hurtige udvikling på ejendomsmarkedet er der stort set udsolgt af lokalplanlagte byggeretter til boliger både i Nordhavn, i Sydhavnen og i Ørestad. Aktuelt går det også bedre for salget af erhvervsgrunde, og selskabet forventer i 2017 at kunne offentliggøre flere større grundsalg til erhvervsvirksomheder både i Ørestad og i Nordhavn. For at kunne imødekomme efterspørgslen afholdt selskabet i løbet af 2016 tre konkurrencer om masterplaner. Det drejer sig om Kronløbsøen, Christiansholm (Papirøen) og Ørestad Fælled Kvarter (Amager Fælled, red.), der tilsammen rummer mere end 330.000 etagemeter bolig og erhverv. Områderne ventes udviklet over de kommende 5-10 år afhængig af efterspørgslen i markedet.

Udviklingen af de mange nye byområder i By & Havns regi sker ud fra forretningsmæssige principper. Der lægges i den forbindelse også vægt på at tænke bæredygtighed ind i udviklingen. Derfor certificerer By & Havn alle nye bydele efter standarden DGNB for at kunne sikre, måle og dokumentere, at udviklingen sker bæredygtigt.

I Ørestad har der været meget høj aktivitet i løbet af 2016. Foruden By & Havns arbejde med bl.a. nye veje, cykelstiforbindelse over motorvejen og igangsætning af etablering af endnu et parkeringshus er en del boligbyggeri blevet afsluttet, og beboere er flyttet ind. Hertil kommer, at Københavns nye skøjtehal blev indviet, og Royal Arena skød i vejret og blev indviet i februar 2017.

I Århusgadekvarteret i Indre Nordhavn begynder et nyt bykvarter efterhånden at tegne sig tydeligt. En del beboere flyttede ind i 2016 og endnu flere vil følge i 2017. Beboerne og naboer fra andre områder har taget godt imod P-hus Lüders og Konditaget Lüders, der rummer 485 parkeringspladser og aktiviteter på taget.

De mange byområder, der udvikles, indebærer behov for ny infrastruktur i form af veje, forsyningsledninger, parkeringsanlæg mv. I 2016 investerede selskabet for 467 mio. kr. i infrastruktur. I 2016 blev investeringen i et parkeringsanlæg i Indre Nordhavn afsluttet, mens et nyt i Ørestad blev igangsat. Parkeringsanlæggene finansieres af brugerne gennem abonnements- eller timebetaling. I løbet af 2016 steg den samlede omsætning fra parkeringsaktiviteterne med mere end 20 pct.

Selskabet har også investeret i udvikling af sine lejemål, der både omfatter lager-, areal- og kontorlejemål. En del af lagerlejemålene skal udvikles i takt med, at havneområderne omdannes til moderne byområder. I den periode, hvor byomdannelsen står på, forventes en mindre nedgang i udlejningsaktiviteterne, men på længere sigt vurderes pakhusene at udgøre en god forretningsmæssig mulighed for selskabet. De omdannede lejemål er med til at gøre byområderne både afvekslende og attraktive for de kommende beboere.

I de kommende år ventes investeringsniveauet yderligere forøget – bl.a. for at gennemføre en flytning af containerterminalen fra Levantkaj til den yderste del af Nordhavn. Flytningen ventes gennemført i 2020 og er en forudsætning for udvikling af næste etape af Nordhavn til blandede byformål.

Trods de nåede milepæle og det gode resultat er der stadig mange år til, før selskabets egenkapital er positiv – måske helt op til 20 år fra nu. Selskabet vil derfor fortsat have stor fokus på ikke blot de forretningsområder, der retter sig mod salg til ejendomsmarkedet, men også på de forretningsområder, der løbende bidrager til en god driftsindtjening. På den måde er selskabet bedre rustet i det tilfælde, at ejendomsmarkedet igen stagnerer.

Forretningsområderne Havnedrift, Parkering og Udlejning har i de senere år øget deres nettopengestrøm

og dermed medvirket til, at selskabet nu løbende kan betale sine nettorenteudgifter fra den løbende drift. Ved selskabets stiftelse var de årlige nettorenteudgifter næsten 500 mio. kr. højere end pengestrømmen fra driften. Den forbedrede pengestrøm fra driften har været og vil fremad være væsentlig for at nå selskabets langsigtede økonomiske mål. Det er en forudsætning, at denne positive pengestrøm fra driften fastholdes, hvis selskabet skal leve op til de økonomiske forudsætninger, der lå til grund for Principaftalen mellem Staten og Københavns Kommune fra 2014, der primo 2015 førte til en ændring af selskabets stiftelsesgrundlag.

Kommunale skandaler

Kommunale Skandaler – Nyt hashtag

Den generelle tendens i København er, at Kommunen får flere og flere borgere, og bystyret vælter sig i penge, hører til blandt landets rigeste kommuner, men de fattige borgere bliver fattigere.

TMF måler udviklingen på boligernes størrelse, andelen af lavtlønnede uden for arbejdsmarkedet, ikke uddannede borgere, og borgere af ikke vestlig herkomst. Tallene viser det går den gale vej.  Andelen uden tilknytning til arbejdsmarkedet er steget med 1,6% fra 11,8% i 2011 til 13,4% i 2015. I de særligt udsatte områder er det gået endnu værre. Mellem 2011 og 2015 var stigningen på 3,6%, og mere end hver femte stod uden for arbejdsmarkedet.

Det er også TMF som står for gravearbejderne, og det må siges at være en skandale, at byen de næste 18 – 25 år kan forventes fortsat at være et byggerod. Det har stået på i de sidste 15 år, og det varer mindst lige så længe. En københavner bruger snart et helt liv på byens byggerod.

En anden skandale kan man læse om i disse dage. Borgere som flere gange er erklæret 100% uarbejdsdygtige fastholdes som arbejdsduelige i kontanthjælpssystemet. Den radikale borgmester nægter dem førtidspension, og siger det er regeringens skyld. Redaktionen er bekendt med at P-København slet ikke vil have handicappede ansat, så det går godt i Hovedstaden.

For ikke at tale om den megen blæst der er omkring byens sociale institutioner. Vi samler fremover byens skandaler op under Kommunale Skandaler.

Københavns Kassebeholdning

Parkeringsindtægter

I en debat om parkeringsindtægter er det oplyst, at Københavns Kommune har en disponibel kassebeholdning i første kvartal 2017 på 10 milliarder kr.

Der pågår for tiden samtaler i regeringen, hvor Amnitzbøl vil sikre at parkeringsindtægter ikke kan genanvendes til andet end trafik.

I dag afleverer København 80 mio. kroner af indtægterne til Staten, som følge af et loft. P-indtægterne udgør 300 til 400 mio. kr. og tilføres den kommunale kasse, og totalt synes de at udgøre et ret stort beløb af den disponible kassebeholdning.

By og Havn har sin egen kasse som ikke indgår i regnskabet.

Kan Venstre skabe spænding omkring kommunevalget.

København er overvejende en rød by. Det har den været i mange år og livet på Råhuset har alle dage været en kampzone mellem de forskellige partier.

Den nuværende overborgmester Frank Jensen, er selv overvejende til den “røde” politik, hvor EL skulle få en endnu mere rød vildkat som afløser for Morten Kabell.

Til næste kommunevalg har Venstre vraget Pia Allerslev til fordel for det ubeskrevne blad, Cecilia Lonning-Skovgaard, som skulle være en kvinde med erhvervsindsigt.

Nu melder endnu en tungtvejende profil sig i kampen om en plads i BR. Den fra mange debatter kendte og populære udlændingeordfører Marcus Knuth, fra Venstre, som bor i København,

Kommunevalg

Har 4 år med en nordjyde ved roret i København været en succes ?

Melanie Nørskov er tilflytter fra provinsen, hun er 23 år, og tilhænger af beauty- og fashion herovre. Hun skrev på sin blog i 2016 om at bo i byen:

 Takket været de mange brosten herovre, så er hælene på flere af mine sko fuldstændig ødelagte! Mine nye fine vagabond støvler, som jeg har købt herovre, er allerede hårdt medtaget af de mange brosten. Øv, det er jeg ikke helt tilfreds med!

Man bliver hurtigt utålmodig. Da jeg lige var flyttet herover, grinte jeg sådan af de mange folk, som løb efter både busser og metroer. Nu må jeg desværre indrømme, at jeg selv er blevet én af dem. Og hvis jeg skal vente i mere end 5 minutter på min metro, så ærgrer det mig helt vildt. Ja, bare kald mig københavner Mulle 😉

Det tager lang tid at komme rundt omkring herovre. Da jeg lige var flyttet herover, troede jeg snildt at man lige kunne smutte forbi sine veninder på få minutter – men hvis jeg skal besøge min kusine ude i Rødovre, eller min veninde inde på Vesterbro, som ikke ligger specielt langt væk fra hvor jeg bor, så tager det mig alligevel 45 minutter – det er simpelthen vanvittigt!

Der er altid mega lang kø i Netto, det er helt utroligt! Man skal virkelig være heldig, hvis der står mindre end fem mand foran én. Og det er HVER gang, at jeg er nede og handle, jeg overdriver virkelig ikke…

Der er lang vej hjem til min familie. Jeg kan ikke bare lige smutte hjem forbi mine forældre, og få noget lækkert mad eller en god snak – det savner jeg rigtig meget.

Jeg synes generelt at servicen herovre i København er dårligere. Det gælder selvfølgelig ikke alle steder, for jeg har mødt mange imødekommende mennesker – både privat og i servicebranchen, men jeg synes generelt at de fleste restauranter tænker mere på at tjene penge frem for at give en god service.

Larmen herovre er jeg en smule træt af. Det er meget sjælendt, at der er ro – og ro herovre indebærer altid lyden af biler. Især fordi jeg bor lige ud til et lyskryds. Jeg sover med ørepropper hver nat, ellers vågner jeg en milliard gange. Til gengæld sætter jeg pludselig pris på ro og stilhed, når jeg er hjemme i Jylland.

Der er mange flere om udbuddet herovre – logisk nok når der bor så mange mennesker! Det betyder dog ofte, at de flotte sko eller den fine skjorte er udsolgt i min størrelse. Jeg har sikkert været rigtig uheldig, men det er altså sjælendt, at de løber tør for mine størrelser på Aabenraa gågade.

Det er virkelig dejligt, at man stort set altid har indkøbsmuligheder herovre. Dog er det altså også en farlig ting. Hvis jeg bliver lækker sulten sent om aftenen, så ligger der en kiosk liiige over på den anden side af vejen – det kræver altså en hvis viljestyrke at stå imod!

Der er så ufattelige mange trapper herovre ! Jeg har veninder der bor på henholdsvis fjerde og femte sal, og det er simpelthen en killer at komme derop. Jeg lyder som en forpustet flodhest, inden jeg når deres hoveddør!

Berlingske opremser på b.dk den 16. februar 2017 en række gener ved at bo i byen. Men hvis unge fra provinsen føler sig pikeret af udviklingen i byen, hvad skal så de oprindelige københavnere mene, de som udviklingen ofte tvinger helt ud af byen?

Skolepolitikken ligger i ruiner

København mangler skoler.

Det er gået op for poltikkerne, at de har glemt at bygge ny skoler til de mange borgere som har slået sig ned i de ny bydele.

Et projekt tæt på Benzinøen er blevet skrottet, da der skulle være eksplosionsfare, så nu skal der bygges i Holmbladsgade.

Christianshavns Skole i Prinsessegade

 

Christianshavns skole vil dermed komme under yderligere pres udefra, men det giver ikke mening, at børn fra fjerne bydele skal valfarte med metro til Christianshavns skole.

Apropos, så burde skolen forlængst have været flyttet til en ny og mere moderne skole med moderne faciliteter i stedet for hele tiden at bygge om og bygge nyt. Først en idrætshal, som skæmmer miljøet, og nu et Science Lab som er vedtaget.

Mange af de lokale beboere vælger alligevel en skole udenfor bydelen.